Stumperne sættes sammen – træning af HTM-programmer

Lille Bjørn i HTM ved sin debut 14. oktober 2017

Den daglige træning af HTM med hundene er kun bitte små stumper: en position, et skifte, en ganske kort sekvens. Helheden arbejder jeg primært med i visualiseringer, og når Anita og jeg træner sammen.

I dag havde vi aftalt 1½ time i hallen i Viby, hvilket passer perfekt til vores træning, som omfatter tre hunde og fire programmer. I dag i rækkefølgen Osseau FS, Max HTM, Osseau HTM, Lille Bjørn HTM og så det løse.

Max’ program gik jeg først uden ham til musikken, inden han blev hentet og varmet op. Anita kunne tydeligt se, at programmet ikke var så flydende som sidst, for der er mange detaljer, der er arbejdet med, og ikke er helt skarpe endnu og bl.a. er starten lavet noget om i en visualisering i morges.

Samlet set fungerer det rigtigt godt. Der er nogle detaljer fra visualiseringerne, som simpelthen ikke fungerer i praksis. Starten er jeg meget tilfreds med, og langt det meste af forløbet. Overgangene er blevet endnu mere flydende, Max er god til at holde positionerne, og det er kun når jeg gør noget, hvor jeg ikke helt har tænkt det igennem, at han bliver usikker.

Det bedste jeg kan gøre er at have en sammenhængende, velindlært kæde, så kører programmet.

Vi havde lavet en prøvelignende opstilling, så vi kunne arbejde med positionering i forhold til dommere, og jeg fandt ud af at der er nogle retningsskifter, der skal indarbejdes, så vi ender de rigtige steder.

Supertilfredsstillende træning med Max, selvom han synes, det var alt for lidt, han var på :-)

Lille Bjørn fik minimal opvarmning, og så gik vi HTM2-programmet. Det var ikke helt så skarpt, som jeg havde regnet med – en masse flotte positioner, men lidt sjusk fra min side, og det skal man ikke gøre med Lille Bjørn. Det endte med et ok program, men ikke med den rigtigt fede fornemmelse, som jeg plejer at have med ham.

Vi tog en runde til, hvor Anita styrede belønningerne ved at stoppe musikken. Det gik rigtigt godt, indtil vi kom til afslutningen, hvor han skal bakke og gå forlæns i P9. Han hoppede ud, og vi kunne hurtigt konstatere, at det ikke var fordi han ikke bryder sig om positionen (jeg har arbejdet meget med at forstærke den på det sidste), men fordi han skulle være klar til belønningen (julemanden)!!!

Så det blev til sidst til en masse P9-træning med rolige godbidsbelønninger.

Jeg har efter dagens træning en virkelig god fornemmelse med begge programmer. Jeg vakler lidt med om jeg skal ”nøjes” med Lille Bjørns HTM1-program den 24. marts, og det er ikke endeligt afgjort. Hvis han er ordentligt varmet op kan gå HTM2-programmet superflot. Max’ HTM3-program i den opdaterede udgave glæder jeg mig bare til at vise, rigtigt meget endda!