mandag den 24. februar 2020

Otto rykker

Jeg fik ikke taget fotos ved træningen, så her et foto af de nordiske rallyskilte fra i går, som står til til tørring :-)
I dag sluttede anden runde af Foundation-træningen hos Johanna med Otto.

Otto er nu blevet 8 måneder, og hold da op hvor er der sket meget med vores samarbejde. Jeg træner kun lidt til daglig, og til træningstimerne sætter jeg delene sammen, og finder ud af, hvor langt vi er kommet.

Og det rykker bare!

Otto er meget opmærksom og lydhør, og jeg får helt bestemt det, jeg træner. I dag fik jeg på ganske kort tid løft af højre bagben i 2½ sekund (helt ny øvelse). Jeg fik en kæde på næsten rent verbale kommandoer: move-on (cirkel om fører med uret), otte (lave 8-tal om mine ben), rundt (cirkel om fører mod uret) og set-up (stå mellem ben). Osv. osv.

Og som altid nogle meget præcise iagttagelser og feedback fra Johanna. Og meget tankevækkende.

Otto vil så gerne tilbyde adfærd, så det at holde sig i ro er meget udfordrende. Johanna ville se en sit og ro, og det skal jeg have arbejdet med; for jeg har sit, og en masse bevægelse, fordi Otto er klar til alt muligt efter sitten, og at holde sig i ro er ikke førstevalget.

Dækken er fin med håndtegn, og med forsinket håndtegn, og dog. Det er lykkedes mig at få lært ham at dække, hvis jeg sidder på hug, eller er i bevægelse nedad, ellers får jeg ikke en dæk.

Og sådan er der så meget, jeg skal være opmærksom på ved træningen😉

Otto er en fornøjelse at arbejde med, jeg tror jeg har nævnt det før. Vi kørte på næsten en hel time, med ganske få, korte pauser, og først til allersidst kunne man se på hans øjne, at han var lidt træt …

Jeg er vild med ham, vi har udviklet os så meget sammen det ½ år vi har haft sammen, og jeg glæder mig så meget til fortsættelsen.

Ingen kommentarer: