Otto rykker

Jeg fik ikke taget fotos ved træningen, så her et foto af de nordiske rallyskilte fra i går, som står til til tørring :-)

I dag sluttede anden runde af Foundation-træningen hos Johanna med Otto.

Otto er nu blevet 8 måneder, og hold da op hvor er der sket meget med vores samarbejde. Jeg træner kun lidt til daglig, og til træningstimerne sætter jeg delene sammen, og finder ud af, hvor langt vi er kommet.

Og det rykker bare!

Otto er meget opmærksom og lydhør, og jeg får helt bestemt det, jeg træner. I dag fik jeg på ganske kort tid løft af højre bagben i 2½ sekund (helt ny øvelse). Jeg fik en kæde på næsten rent verbale kommandoer: move-on (cirkel om fører med uret), otte (lave 8-tal om mine ben), rundt (cirkel om fører mod uret) og set-up (stå mellem ben). Osv. osv.

Og som altid nogle meget præcise iagttagelser og feedback fra Johanna. Og meget tankevækkende.

Otto vil så gerne tilbyde adfærd, så det at holde sig i ro er meget udfordrende. Johanna ville se en sit og ro, og det skal jeg have arbejdet med; for jeg har sit, og en masse bevægelse, fordi Otto er klar til alt muligt efter sitten, og at holde sig i ro er ikke førstevalget.

Dækken er fin med håndtegn, og med forsinket håndtegn, og dog. Det er lykkedes mig at få lært ham at dække, hvis jeg sidder på hug, eller er i bevægelse nedad, ellers får jeg ikke en dæk.

Og sådan er der så meget, jeg skal være opmærksom på ved træningen😉

Otto er en fornøjelse at arbejde med, jeg tror jeg har nævnt det før. Vi kørte på næsten en hel time, med ganske få, korte pauser, og først til allersidst kunne man se på hans øjne, at han var lidt træt …

Jeg er vild med ham, vi har udviklet os så meget sammen det ½ år vi har haft sammen, og jeg glæder mig så meget til fortsættelsen.

Fantastisk træning med Otto og Max

Højt søg, blæsende hjørne, lige ved rullende trappe (foto: Merete)

I går startede en ny træningsuge. Mandagen plejede at starte med Nose Work med Lille Bjørn hos Merete, hjem og vende, og så til Foundation med Otto.

I går måtte jeg ”nøjes” med Foundation hos Johanna med Otto.

Otto er efterhånden blevet 7½ måned, og der sker en masse. Han kan virke lidt fraværende af og til – og jeg bliver mindet om, hej, han er altså kun 7½ måned 😊 – og så arbejder han i øvrigt fantastisk.

Der var ikke nogen nye øvelser i går, vi arbejdede lidt med det hele af det ”kendte”. Først en individuel runde, så en fællesrunde, så en individuel runde.

Der var meget, der imponerede mig med Otto, men det største var nok fællesrunden, hvor de fem deltagere skulle træne fem øvelser så tæt på midten af ridehallen/de andre ekvipager, som man mente var rimeligt i forhold til hunden. Vi skulle lave noget med cirkle, noget slalom, noget stationært, noget med target og noget med en rekvisit. Otto var så cool, han kiggede lidt efter de andre hunde nogle få gange, men ellers var fokus hos mig og på at udføre øvelserne.

I løbet af timen fik vi arbejdet med slalom, move-on, rundt om stok, target (plade og hulahopring), setup, plads, spin, twist (foran og ved siden af), hands-up, balje, touch, hoved, sit, stå, dæk og spring. Vi fik også lavet nogle rallyforløb, med snur rundt, rundt om fører, sit foran og sådan noget.

Det var så fedt. En masse af de elementer, vi har trænet lidt spredt, de bliver hængende, og vi ”kan” en masse. Men først og fremmest er Otto vildt glad for at arbejde, og fokuseret på mig det meste af tiden. Det bliver ikke meget bedre.

Højt søg i kørende elevator

Til aften stod den på Nose Work træning hos Merete ved Køge Nord Station, først med Otto, så med Max.

Lavt søg i kørende elevator

Det var umiddelbart svære vilkår: Otto har slet ikke været der tidligere. Der kører tog, der er passagerer, der er busser, der er elevator, der er trapper, det blæste ret meget …

Meget svært søg, højt og blæsende, og rutineret fandt Otto frem til kilden

Og Otto var übercool. Totalt upåvirket lavede han de mest fantastiske søg, man skulle se det for at tro det, og Merete fik set en del af det på nærmeste hold, og taget nogle fotos. Der er potentiale i Otto 😉

Højt søg, blæsende, lige ved trappe (foto: Merete)

Max var mindst lige så cool og arbejdede flot og systematisk ved alle søg. Vi holdt en pause i bilen undervejs – det var faktisk ret koldt, 3 grader og meget blæsende – og tog derefter søgene hos Merete på flotteste vis.

Fed træning, og jeg kunne godt mærke, at jeg havde den mest fantastiske følelse indeni under træningen med dem begge. Det er sådanne træninger der gør, at man bliver mindet om, hvor tomt livet ville være uden hundene ❤❤

En ældre Bjørn og en frisk Otto

2020-træningen blev skudt i gang i dag, med først en times Nose Work med Lille Bjørn hos Merete i Solrød Centret, dernæst en times Foundation med Otto hos Johanna i ridehallen i Ringsted.

Det er trist at måtte erkende, at Lille Bjørn er ved at være gammel. Han knokler på livet løs, men han har svært ved at komme op til de søg, som kræver, at han står på bagbenene. Det er kommet gradvis, men det var tydeligt i dag. De kilder, kan han komme til, dem skal han nok markere, men de lidt høje, og de lidt sværere tilgængelige, dem kniber det med.

Merete og jeg talte om, at setup’et er sværere end til en prøve, så umiddelbart ændrer det ikke ved målet om at gå til NW1-prøve 12. april 2020. Træningen fortsætter og vi hygger os med det 😊

Jeg var hjemme og vende og bytte Lille Bjørn ud med Otto, og vi havde en ganske fantastisk time hos Johanna.

Ting, der ikke virker andre steder, virker i den ”magiske hal”, som Johanna kaldte den.

I første del arbejdede vi mest med fokus på move-on, slalom, through (rundt om venstre ben med uret) og set-up, som vi skal kæde sammen til et forløb til om tre uger. Vi skal stå med let spredte ben, og ikke anvende håndtegn. I anden del havde jeg fokus på forskellige momenter til rally: spin, rundt om fører, dæk, down, sit foran.

Otto er bare så skøn at arbejde med: meget fokuseret, meget lærenem, og meget tænksom – og så er han godt til at synliggøre sin førers fejl 😉

Jeg havde en dejlig fornemmelse efter dagens træning, over begge timer. Med Lille Bjørn, som jeg har tilbragt utallige timer med til træning og konkurrencer (og ikke mindst som hyggehund), og Otto som har et forhåbentlig langt og sjovt liv foran sig sammen med mig. Vi har allerede mange gode oplevelser i bagagen, og i 2020 må der gerne komme rigtigt mange flere; vi gør hvad vi kan, for at bygge et solidt fundament.

Årets sidste træning

I dag var Otto og jeg til årets sidste Foundation-træning hos Johanna.

Jeg synes Otto var rigeligt optaget af underlaget, og det gik lidt trægt med at komme i gang, men jeg tog det med godt humør og et smil, og det kommenterede Johanna 😉

Jeg kan godt mærke, at jeg har en meget mere afslappet tilgang til træningen med Otto, end jeg havde med Max, og det er godt. Jeg har fokus på samarbejdet og synes han er fed at arbejde med, også når han ”slår fra”.

I første runde med Johanna fik vi arbejdet med at belønne for at Otto holder fokus på mig, og på ingen tid fik jeg alt det fokus, jeg kunne ønske mig …

Jeg er også kommet til det punkt, hvor jeg bliver nødt til at have styr på kommandoerne. Anita bemærkede, da vi trænede for nogle uger siden, at jeg brugte move-on til rundt om fører mod uret med Otto, med uret med Max. Det er jo dømt til at gå galt, så derfor har jeg lavet Ottos kommando om, og bruger rundt til mod uret. Han laver begge øvelser smukt uden håndtegn, men engang imellem vender han i rundt. Jeg må øve mig i at sætte de ”rigtige” verbale kommandoer på fra starten.

Efter at jeg har fået styr på kriterierne er han begyndt at lave de flotteste fremsendinger med begge forpoter på target og til hulahopring med alle poter i ringen. Han er ret skarp 😊

Vi er så småt gået i gang med venstreposition, og jeg fik lidt tips af Johanna til det videre arbejde, det er fokusområde her i juleferien.

Otto er den af vores hunde, som har puttet mest hos mig. Han springer bare i op i sofaen, og tit lægger han sig bare direkte hos mig. Om det er hyggeligt? Mon ikke ❤️❤️❤️

Han gjorde det sørme også til aften, efter at vi var kommet hjem fra træning.

Foundation del 1

Til aftens sluttede første runde af Ottos Foundationhold hos Johanna.

Hold da op, hvor han er vokset i forløbet, som startede 22. august, da han var lige godt 2 måneder. Nu er han godt 5 måneder, og ligner fysisk en voksen hund, som man kan se af aftenens foto, hvor han slapper af sammen med Max. Mentalt er han vokset gevaldigt. Han har lært at lære, han har lært at tænke sig om, regne ud, hvad han skal gøre for at få belønninger.

Hans træner har også lært en masse – og fået genopfrisket en masse færdigheder, som var gemt væk 😉

Jeg kan garantere, at jeg ikke har forceret Ottos træning, måske ligefrem tværtimod, og alligevel overrasker han mig gang på gang, ved at udvikle sig sikkert og roligt. Han laver de flotteste slalomer, moveon’er, rundt om stok, setup mv.

I dag arbejdede jeg bl.a. med tre øvelser, som jeg har haft lidt problemer med.

Huula, hvor Otto skal løbe ud i hulahopring og stå, men rigtigt gerne vil sætte sig. Vi har på forskellig vis arbejdet med at lave en opstilling, så han ikke sætter sig, og i dag kørte det for alvor. Baljen blev stillet, så jeg kunne kaste belønninger, når han kom ud i ringen, og hurtigt fandt ud af, at det ikke gav bonus at sætte sig, og sørme om vi ikke bestod challengen til sidst: afstand i meter i fremsendelsen + tiden hunden skulle stå i sekunder skulle være mindst 7, og han løb to meter og stod 3½ sekund 😊

I giv pote havde jeg hævet kriterierne for hurtigt (igen, igen).

Endelig en challenge, hvor hunden skulle gå to 8-taller om en stående hulahopring. Otto gik i stå samme sted hver gang, men med en mindre ændring af vinklen mellem ringen og mig, kunne han pludselig gå et fuldt 8-tal.

Det var sådan det fedeste ved det samlede forløb: De små detaljer, der gør forskellen mellem at stå i stampe, og udvikle sig. Otto og jeg har fået et fantastisk grundlag for vores videre udvikling og den der skal nok komme i ro og mag.

Tak til Johanna for verdensklasse undervisning, jeg håber at der kommer en del 2 😊