onsdag den 14. juni 2023

Max 12 år

Max (Hundefoto)

Max fylder 12 år i dag og jeg har hygget mig med at mindes, hvad er er sket det sidste år. 

Rally har fyldt rigtigt meget, ligesom i mange foregående år. 45 prøver er det blevet til. Hvilke husker jeg specielt?
  • DM i championklasse, hvor vi fik dommerens favorit for den flotteste bonusøvelse, en flot spin efter slalom mellem ben (som jeg ikke opdagede, da jeg gik).
  • En stribe prøver i Sverige, flere sammen med Liv. Sørme om det ikke også lykkedes som bonus at få et svensk certifikat og dermed den svenske championtitel.

De finske arrangører har lovet et diplom med rigtig racebetegnelse :-)
  • Det nordiske mesterskab i Finland, herunder ikke mindst den sidste halvdel af finalebanen og nogle hyggelige ture.
  • Den 7. januar 2023, hvor vi dels var i finalen i Årets Hund i championklasse og dels gik to kvalifikationsprøver til NM 2023.
  • Mathildes genforening med Max 2. april, hvor de vandt juniorklassen i Ølstykke. Planen var, at de skulle kvalificere sig til DM, men da jeg valgte at flytte Max i seniorklasse 5. maj, var det desværre ikke længere muligt.
  • Den første prøve i seniorklase 4. juni, hvor vi muligvis gik vores bedste prøve nogensinde. 
Max har altid været der, hver gang vi skulle op, og jeg har virkelig værdsat at kunne nyde, at vi kunne hygge os med rallyen, uden at fokusere på point, placeringer og titler. 

Vi fortsætter naturligvis i seniorklasse og håber at kunne være med flere år frem. 

Nogle af minderne har jeg haft meget blandede følelser i forhold til, men Framestorm (se blogindlægget i går) har jeg brugt til at ændre på det, så der i hvert fald ikke længere er dårlige minder tilbage 😊 

Fra en magisk træning med Johanna (foto: Johanna)

Max og jeg træner fast hos Johanna og Karina, og træningen er altid uovertruffen. Jeg vil godt gentage mig selv: jeg er superheldig at kunne gå hos så fantastiske trænere og hver gang opleve at Max (og Otto for den sags skyld) yder deres allerbedste og vi tager berigede hjem.

Vi hygger også med Sirius. Jeg blev lidt overrasket, da jeg tjekkede, men vi har seks titler allerede, og forhåbentlig flere på vej. Max er tilmeldt Sirius Tricksstjerne – begynder, Sirius LP Begynder Stjerne og Sirius Marathon Sniffs Challenge 2023.

Otto, Max, Oonique og Girah med Paul, Amanda og Anita (Hundefoto)

Max, Otto, Mango og Choice med Paul og Liv (Hundefoto)

Jeg skal da også nævne det forløbne års to skønne fotosessioner hos Camilla (Hundefoto), dels med Anita og Amanda, dels med Liv, her et foto fra hver session.

Runde Rie (foto: Liv)

Og sidst men ikke mindst, en masse dejlige ture med Liv og alle hundene.

Max og jeg fejrer hans fødselsdag med træning hos Karina sidst på eftermiddagen. 

Jeg glæder mig til at vi får mange flere skønne oplevelser sammen.

Ingen kommentarer: