Endnu en dejlig weekend på Bornholm

Max med en flot roset :-)

Weekenden stod i rallyens tegn, som så ofte før. Og endnu engang gik turen til Bornholm, hvor jeg skulle op med begge hunde lørdag og dømme søndag. 

Første stop da vi ankom var traditionen tro Kanondalen, hvor vi gik en tur i området omkring Kastellet. Derfra kørte vi til Hønsehuset, hvor Annette Bonderup Olesen skulle dømme. 

Hendes øvet bane kan ses her: 

Hele forløbet frem til jeg skulle op med Otto var som planlagt inkl. belønning med legetøj inden vi gik på banen. Otto gik superflot. Han var på fra start, han kom lidt på afstand indimellem, men blev hos mig. Selvom vi have et par ommere som begge mislykkedes, var halen i fuld gang hele tiden, så jeg har også håndteret dem ok. 

Annette fortalte, at der var et par gange, hvor han var ved at snuse, men valgte mig til, og det er jo skønt! Fedt fokus og en rigtig dejlig prøve. 

Jeg talte kort med Liv lige efter prøven, jeg havde bare brug for at fortælle om deen og det var skønt at få fortalt om den gode oplevelse.

På Sose Strand

Der var god tid inden championklassen så vi tog til Sose Strand, nød det gode vejr og at hunden kunne løbe løs.

Championbanen kan ses her: 

Jeg afprøvede en lidt ændret start ved at lave flere bakker inden vi skulle ind og lige da vi var kommet ind og det virkede rigtigt godt: Max var på fra start. Jeg havde den fedeste følelse hele vejen: jeg mistede ikke fokus et splitsekund, jeg havde den rette grad af anspændthed og det føltes bare som det skulle. 

Jeg kan også mærke at mit fokus på nordisk træning med Max virkelig har rykket os på flere områder. Flotte, skarpe vendinger og større præcision i fodarbejdet i mange øvelser. 

Det var en af vores allerbedste prøver ever, og ja dem er der efterhånden en del af, heldigvis. Jeg havde tårer i øjnene bagefter og så er det altså supergodt og jeg ved vi begge har givet alt ❤️ 

Jeg skrev med Karina lidt efter prøven og takkede for nogle tips jeg fik i onsdags og afprøvede bl.a. en ændret kommando til sideskift om kegle, som virkede perfekt. Det er lækkert, når man kan justere lidt og få en tydelig positiv effekt med det samme. 

Som bonus fik Max 97 point, fik sin anden sølvpind og blev 2. vinder 👍 

Kammusling

Selleri

Kulmule

Tiramisu

Aftensmaden fik jeg på restaurant 1B i Svaneke. Menuen:

• Snacks: Popcorn & Trøffel. Cava
• Kammusling. Stenbiderrogn – Peberrod – Calvados. 2020, Gabel, Sauvignon blanc, Pfalz
• Selleri. Vallesauce – Svampe – Smør. 2006, Heyl zu Herrnsheim, Riesling kabinett, Magnum, Rheinhessen
• Kulmule. 2016, Dr Heger, Spätburgunder, Baden
•  “Tiramisu”. Salt Karamel – Mascarpone – Kakao. Vores egen sammensætning af limocello og mousserende vin.

Der er mulighed for en ”Køre vinmenu”, så jeg fik mulighed for at smage alle vinene. 

Jeg vil gerne sende en masse roser til det for mig helt nye bekendtskab, hvor jeg fik et dejligt måltid, nogle spændende vine og fin betjening. Et dejligt første møde, og jeg håber jeg kommer igen en dag.

Jeg fik også opsummeret mine oplevelse af prøverne i forhold til mine mål. Med Max: fortsat fokus på starten, så den bliver helt flydende. Generelt: Fortsætte det vi allerede gør 😊 Med Otto: vi skal også fortsætte det vi har gang i. Og så skal vi køre kampagne på sit-stå 😉 

Søndag skulle jeg dømme. Mine baner ligger her. Jeg synes de havde passende sværhedsgrad. Jeg har en tommelfingerregel om, at hvis der er god spredning af resultater med IB'er på alle baner, flotte point i toppen og lidt indimellem, så er det ikke helt skævt. 

Vi er klar til at løbe ned til vandet!

Max og Otto var lidt ude indimellem og jeg lovede at vi skulle til vandet, når prøven var slut. Vi tog til Sose Strand og gik en tur, der var ikke et øje.

Jeg spiste tidlig aftensmad på café Gustav i Rønne (pariserbøf), inden vi sluttede af med en kort tur ved Kanondalen.

Hundene (og jeg!) var godt trætte efter den weekend, men på den gode måde for alles vedkommende ❤️

Et fantastisk år – i fællesskab

Kerstin Stark: I fællesskab*

2021 har været et fantastisk år for mig på flere fronter.

Baggrunden er ret enkel: Jeg er blevet voksen. Det var også på tide, kunne man kommentere. Men hellere nu end senere, ville jeg svare.

Det har været en lang, sej proces. Det er ikke en proces med et specifikt mål, for selvfølgelig arbejder jeg løbende med at udvikle mig, men jeg synes at jeg nu er nået så langt, at det var værd at markere.

Dette er primært en hundeblog, og rally er med årene blevet min suverænt foretrukne disciplin. Ikke fordi jeg ikke interesserer mig for andre. Men mit hjerte banker ekstra for rally.

Otto var prædestineret til at blive rallyhund, og han har i år vist fantastiske takter. Den ene superflotte prøve efter den anden, hvor hans fokus er eminent og han er totalt fokuseret på mine signaler. Det har gjort, at jeg virkelig har måttet og yderligere skal skærpe mig, for han reagerer lynhurtigt på de mindste signaler, så sjusk eller usikkerhed fra min side kan nemt resultere i noget andet adfærd, end den, jeg troede, jeg bad om.

I takt med at mit fokus har været på adfærd og ikke på resultater - som i slet ikke - er resultaterne kommet.

Jeg husker, at det er ren bonus. Jeg har virkelig arbejdet med det, ikke mindst med Max, og nu er det rygmarv.

1. Glæde sig maksimalt over et gennemløb, den fede følelse, når hunden og jeg er ét.
2. Tag godt imod feedbacken, og glæde sig ekstra over alt det positive. 
3. Opfatte det som ren bonus, som man bestemt også må glæde sig over, hvis pointene rækker til gode placeringer.

Men 1 overskygger til enhver tid 2 og 3.

Otto kom til DM, hvor vi havde et fedt gennemløb (og blev nr. 12, et point fra finalen).

Alt det jeg har skrevet om Otto og mere til har jeg nået med Max.

4. oktober 2014: Max blev DKRLCH

Det har været et meget længere forløb, med masser af op- og nedture. Mindet på Facebook i mandags  var 7 år gammelt, dengang blev Max DKRCH.

Siden er det blevet til 205 rallyprøver, med mange glimrende resultater og enkelte superflotte.

Men det er først i år det hele er gået op i en højere enhed. Flere års coaching, fokus på det mentale, erkendelse af, at ALT, hvad der sker til træning og prøver er mit ansvar, arbejde med bittesmå detaljer i førerarbejdet osv.

Summen af det hele er, at Max og jeg i år har gået det bedste rally, vi nogensinde har gået.

Vi kom også til DM, ikke noget med afbud og andet pjat denne gang – en sikker kvalifikation. En superflot bane til DM, hvor 2 sekunder skilte os fra finalen.

To rosetter som minde om DM 2021, far går vist mere op i det end Otto og Max 😊

Som flere andre ville jeg gerne have et minde om særlige begivenheder, og dette DM var på flere måder noget ganske særligt for mig. Jeg fik erindringsrosetterne i går, en til hver hund, og de hænger på pladsen med særlige rosetter ved mit skrivebord, og vil længe minde mig om DM 2021.

Så var der lige bronzetitlen RLCHB i søndags.

Den blev indført med virkning fra 1. februar 2020, og den kræver mindst 97 point 5 gange hos mindst 3 forskellige dommere.

Max og jeg har været til 164 prøver i championklasse, og vi har fået 97 point eller mere 9 gange. De 3 første udløste DKRLSCH-titlen for over 2½ år siden. De sidste 5 er kommet på under 5½ måned.

Max' og min 97+-statistik

Jeg besluttede at præmien for at være nået dertil, skulle være noget, der kunne stå på eller ved skrivebordet, og dagligt minde mig om, hvor langt jeg var nået. Og samtidig minde om, at jeg ikke var i mål.

Valget faldt på Kerstin Starks ”I fællesskab”, en skulptur i bronze/fiberbeton. Den behøver ikke nogen forklaring.

* Kerstin Stark (1971-2017): Zusammen etwas bewegen

Rally, når det hele spiller

Max og fører i total kontakt (foto: Majbrit Bengtson)

I går var Max, Otto og jeg til Hundesport mod Cancers imponerende rallyprøve på Dansk Hundeskole i Roskildes arealer. Et stort, flot arrangement, som både talte til ÅH 2021 og DM 2022, med 97 tilmeldte hvoraf 88 stillede op.

I forhold til den seneste træning var fokus på den gode start à la Helle Damkjær, og det kan siges kort og kontant: Det lykkedes i den grad!

Max var på som nr. cirka 10 tror jeg i en championklasse på 16.

Opvarmningen var lige, som jeg havde tænkt den, og da vi gjorde klar uden for ringen var vores kontakt 100 %. Vi lavede de to øvelser uden for ringen, belønning, ind over kantbåndet og i gang. Sideskift om kegle, helt perfekt, dæk under gang perfekt. Vi var i boblen og vi blev i den! Ved skilt 17 fik jeg ikke givet signal og gik ind i Max, men fortsatte, men var alligevel slået lidt ud og i sidste øvelse (sit, stå, dæk) blev dækken skæv. Vi gik ud, lavede en øvelse (eller blev det to), belønnede, line på … og jeg var helt færdig!

Jeg var simpelthen fysisk helt udmattet, fordi jeg havde været så koncentreret.

Jeg fik en meget fin feedback af Amanda, som havde trukket 2 x 1, og med 98 point fik vi en 5.v. på dagen og vores 3. bronzepind. Men først og fremmest den rigtige gode følelse indeni, som kommer når alt spiller.

Jeg fik så mange positive kommentarer bagefter, så det var virkelig godt, det vi havde gået. Jeg citerer tre øjenvidner:

Christina: Det var virkelig smukt det jeg så dig og Max lave. 

Connie: Endnu engang hjertelig tillykke. Det var bare så smukt.

Signe: STORT, STORT TILLYKKE med begge de flotte resultater. Det var den fedeste og let-på-tå energi, Max og dig havde fundet frem. Jeg håber du sætter dig og ser video af forskellen på i dag, og så for 1 år siden.

Otto var oppe som nr. cirka 20 ud af 28 i begynderklasse.

Igen var opvarmningen lige i øjet, og det hele kørte som det skulle. Alle ritualer og aftaler blev overholdt og jeg støttede rigtigt godt hele vejen. Vi blev trukket 3 x 1 af Amanda, 1 for noget jeg har glemt, og 2 x 1 for snus. De 97 point rakte til en 8.v. Men igen var det den gode følelse, der fyldte indeni.

Det var Ottos og min niogtyvende prøve siden hans debut for præcis et år siden, 1. august 2020, og hold da op hvor har vores samarbejde udviklet sig.

2 rigtigt gode prøver samme dag, hvor jeg mentalt var i perfekt balance før, under og efter, og vi gjorde det meget tæt på optimalt.

Det var vores sidste officielle prøve inden DM, nu står den på træning med fokus på starter. De starter jeg havde med både Max og Otto i går, skal ind på rygraden, og for at citere Helle: ”husk at beløn varieret og flere gange undervejs, specielt når du fanger glimtet i hundens øjne når du træner baner. Og så beløn mellem skiltene så er resten bare at nyde samarbejdet”.

Og det er præcis hvad jeg gør og vil fortsætte med, med begge hundene, nyde samarbejdet 💓