Et fantastisk år – i fællesskab

Kerstin Stark: I fællesskab*

2021 har været et fantastisk år for mig på flere fronter.

Baggrunden er ret enkel: Jeg er blevet voksen. Det var også på tide, kunne man kommentere. Men hellere nu end senere, ville jeg svare.

Det har været en lang, sej proces. Det er ikke en proces med et specifikt mål, for selvfølgelig arbejder jeg løbende med at udvikle mig, men jeg synes at jeg nu er nået så langt, at det var værd at markere.

Dette er primært en hundeblog, og rally er med årene blevet min suverænt foretrukne disciplin. Ikke fordi jeg ikke interesserer mig for andre. Men mit hjerte banker ekstra for rally.

Otto var prædestineret til at blive rallyhund, og han har i år vist fantastiske takter. Den ene superflotte prøve efter den anden, hvor hans fokus er eminent og han er totalt fokuseret på mine signaler. Det har gjort, at jeg virkelig har måttet og yderligere skal skærpe mig, for han reagerer lynhurtigt på de mindste signaler, så sjusk eller usikkerhed fra min side kan nemt resultere i noget andet adfærd, end den, jeg troede, jeg bad om.

I takt med at mit fokus har været på adfærd og ikke på resultater - som i slet ikke - er resultaterne kommet.

Jeg husker, at det er ren bonus. Jeg har virkelig arbejdet med det, ikke mindst med Max, og nu er det rygmarv.

1. Glæde sig maksimalt over et gennemløb, den fede følelse, når hunden og jeg er ét.
2. Tag godt imod feedbacken, og glæde sig ekstra over alt det positive. 
3. Opfatte det som ren bonus, som man bestemt også må glæde sig over, hvis pointene rækker til gode placeringer.

Men 1 overskygger til enhver tid 2 og 3.

Otto kom til DM, hvor vi havde et fedt gennemløb (og blev nr. 12, et point fra finalen).

Alt det jeg har skrevet om Otto og mere til har jeg nået med Max.

4. oktober 2014: Max blev DKRLCH

Det har været et meget længere forløb, med masser af op- og nedture. Mindet på Facebook i mandags  var 7 år gammelt, dengang blev Max DKRCH.

Siden er det blevet til 205 rallyprøver, med mange glimrende resultater og enkelte superflotte.

Men det er først i år det hele er gået op i en højere enhed. Flere års coaching, fokus på det mentale, erkendelse af, at ALT, hvad der sker til træning og prøver er mit ansvar, arbejde med bittesmå detaljer i førerarbejdet osv.

Summen af det hele er, at Max og jeg i år har gået det bedste rally, vi nogensinde har gået.

Vi kom også til DM, ikke noget med afbud og andet pjat denne gang – en sikker kvalifikation. En superflot bane til DM, hvor 2 sekunder skilte os fra finalen.

To rosetter som minde om DM 2021, far går vist mere op i det end Otto og Max 😊

Som flere andre ville jeg gerne have et minde om særlige begivenheder, og dette DM var på flere måder noget ganske særligt for mig. Jeg fik erindringsrosetterne i går, en til hver hund, og de hænger på pladsen med særlige rosetter ved mit skrivebord, og vil længe minde mig om DM 2021.

Så var der lige bronzetitlen RLCHB i søndags.

Den blev indført med virkning fra 1. februar 2020, og den kræver mindst 97 point 5 gange hos mindst 3 forskellige dommere.

Max og jeg har været til 164 prøver i championklasse, og vi har fået 97 point eller mere 9 gange. De 3 første udløste DKRLSCH-titlen for over 2½ år siden. De sidste 5 er kommet på under 5½ måned.

Max' og min 97+-statistik

Jeg besluttede at præmien for at være nået dertil, skulle være noget, der kunne stå på eller ved skrivebordet, og dagligt minde mig om, hvor langt jeg var nået. Og samtidig minde om, at jeg ikke var i mål.

Valget faldt på Kerstin Starks ”I fællesskab”, en skulptur i bronze/fiberbeton. Den behøver ikke nogen forklaring.

* Kerstin Stark (1971-2017): Zusammen etwas bewegen