Jeg har tidligere skrevet om den kalender, som jeg pænt lægger til Kirsten – fordi hun har bedt om det! – så hun kan følge med i mine aktiviteter, primært hundeaktiviteter, men også forretningsrejser mv.
Jeg har naturligvis pænt skrevet, at jeg skal dømme LP- og rally for Islandsk Fårehundeklub den 24. august og til Skive samme eftermiddag med Megan, for at være friske til DKK’s DM i rally championklasse 25. august.
Men det var vist først i går det rigtigt gik op for hende. Jeg havde lokket hende til at købe præmier (jeg havde valgt dem!) som jeg skal give som særpræmier til en LP- og en rallyhund den 24. august. Vi kom til at tale nærmere om 24. august, og pludselig sagde Kirsten: Er det ikke den dag du skal til Jylland. Jo … Du er da for gammel til at fare sådan rundt (ikke ordret, men det var essensen).
Det kan godt være fødselsattesten siger noget andet, men jeg føler mig ung, og jeg synes det er skønt at arbejde med hunde på flere forskellige planer: som træner af egne hunde, som instruktør og som bestyrelsesmedlem i Sydkystens Hundeskole.
Det er helt sikkert med til at holde mig ung!
Jeg opfatter ikke mig selv som et udpræget konkurrencemenneske, men jeg kan da godt mærke at de kommende DM-konkurrencer alligevel godt kan få mig lidt på dupperne med hensyn til at planlægge, hvordan vi kommer til at toppe på dagen.
Jeg tror der kan uddrages meget lære af hvordan forskellige OL-atleter har tacklet det at være til deres livs måske største konkurrence. Caroline Bonde Holm er blevet herostratisk berømt for ikke at klare begyndelseshøjden i stangspring. 3 forsøg, ingen lykkedes, tak for denne gang. Det er den negative kulmination på års træning.
Jeg har naturligvis en træningsplan for alle tre hunde, men optrapper ikke træningen. Det er træning som normalt. Jeg er helt bevidst om, hvor der er huller i øvelserne, og de momenter træner jeg på. Og så får jeg arrangeret lidt generalprøveagtigt indimellem for at prøve af, hvordan helheden ser ud.
25. august, DM med Megan, er meget tæt på, vi træner starter indimellem, deltager i Border Collie Klubbens LP-prøver på lørdag som træning. Og så lidt træning onsdag inden, og så ikke meget mere. Jeg véd vi kan gøre det fantastisk og at vi kan gøre det modsatte. Men vi satser på at toppe den 25. august.
Så skal vi frem til 8. september – det er faktisk også ret tæt på – hvor både Max og Lille Bjørn begge skal op i rally og LP ved Dansk Terrier Klubs DM for terriers. Jeg synes træningen med dem begge går rigtigt godt, men af og til kan jeg kan da godt mærke at der kommer lidt præstationsangst.
For jeg håber bestemt ikke vi bare kommer for ikke at bestå begyndelseshøjden. Jeg kommer for at være i toppen med begge hunde i begge discipliner. Resultatmål hedder det. Og som Niina Svartberg har sagt, er det noget svært noget med resultatmål, for noget at de vi ikke kan påvirke er, hvem der melder sig til konkurrencerne. Så jeg risikerer at møde en masse top-terriere, hvor vi bare ikke er gode nok.
Og hvad kan jeg bruge det til? Intet!
Min eneste opgave både den 25. august og den 8. september, og til alle andre prøver, jeg går til, er at støtte mine hunde bedst muligt. Og hvis det går godt og hvis det går mindre godt – så kan jeg pege på én person, ham der har ansvaret for at træne alle tre hunde.
Og så skete det, som jeg havde hørt pålidelige rygter om. Spaniel Klubben region 2 med Anne Ingevold som dynamisk forkvinde arrangerer en Spaniel Bonanza den 10.-11. november med skue lørdag, rallyprøver lørdag og søndag samt LP-prøver søndag. Jeg har haft en god snak med Megan, og vi er enige om, at selv om hun officielt er pensioneret som LP-hund, så vil hun godt i denne anledning gå op i en LP3 igen, samt rallyprøver begge dage.
Så vi er begyndt at arbejde lidt med LP-øvelserne igen, og det nu ganske hyggeligt.
Vi skal nok vise de unge, hvordan en spaniel i sin bedste alder med en fører i sin bedste alder kan vise LP på fornuftigt niveau :-)
Viser opslag med etiketten DM i rally 2012. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DM i rally 2012. Vis alle opslag
tirsdag den 14. august 2012
lørdag den 21. juli 2012
Fridag
Max hviler sig på plantesæk :-)
I dag stod den på ingen hundetræning. Sådan da. Vi havde besluttet at tage til Roskilde, som vi ikke har handlet i meget længe, og jeg tog Max med. Vi følte nærmest det var 100 år siden vi havde været i Roskilde. Parkeringspladsen, som vi husker som et stort grusbelagt område, var asfalteret, og flere af de butikker vi plejede at handle i var der ikke længere.
Jeg havde mest fokus på hvordan Max reagerede, for han reagerer jo tydeligt til træning med hyl mv. Men på hvad? Ja, i dag var det bestemt ikke mennesker. Men hver gang han så en hund, kom der piv og bjæf, som jeg totalt ignorerede, vi gik bare videre. Og efterhånden skete der ikke mere, herligt!
Eneste undtagelse fra at gå videre var da vi mødte en anden border terrier (Hanne med Liva), som Max og jeg har været på sporkursus med, så dem måtte vi hilse på!
Max var også med på Hotel Prindsen, da Kirsten og jeg fik en kop kaffe.
Jeg må indrømme at vejret i år ikke ligefrem har tilskyndet til at gå i vandet, men i eftermiddags skinnede solen bare så skønt, og vandet var helt klart. Kirsten gik med (dog ikke i vandet), og vi havde Max og Lille Bjørn med. Lille Bjørn er en lille vandhund, og det bliver Max bestemt også! Han fulgte mig i vandet, og svømmer naturligvis som en odder :-)
Jeg har tænkt meget over træningen den kommende tid. Der er nogle ”officielle” milepæle i form af prøver vi er tilmeldt, DM i rally med Megan 25. august og DM for terriere med Max og Lille Bjørn 8. september, samt nogle officielle prøver derudover.
Kalender til Kirsten
Udover den kalender, som Kirsten beder mig opdatere (se ovenfor), så hun har nogenlunde styr på hvor jeg er henne hvornår, har jeg naturligvis træningsplaner liggende, og jeg har i dag lavet en særskilt plan for perioden frem til de nævnte DM. Datoer, planlagte aktiviteter, fokusområder. Og så nogle blanke felter, der skal udfyldes med konkrete træningsaktiviteter. Jeg har planer i gang for at få denne del af planen opdateret! Det er virkeligt med motiverende med nære, konkrete mål :-)
fredag den 20. juli 2012
Man har et standpunkt til man tager et nyt!
Ferietiden giver rigtig meget tid til hundetræning, og da Lille Bjørn havde været med de foregående tre dage blev det i dag Megans og Max’ tur. Jeg havde aftalt at mødes med Christina og Lonni, og vi var naturligvis heldige med vejret. Det regnede, da jeg kørte hjemmefra, og alle mulige steder i nabolaget, men i Jersie skinnede solen og det var rigtigt varmt.
Vi havde alle nogle specifikke øvelser, vi gerne ville træne, og det indebar bl.a. næseprøve for os alle tre. Jeg lagde ud for Christina og Lonni, og Lonni lagde ud for Max og mig. Det gik ærligt talt skidt, Max virkede ikke som om han havde prøvet det før, og på et tidspunkt måtte jeg bare i gang med noget andet. Mest rally og så indkald med Tempo som distraktion – et stykke fra indkaldslinjen cirka halvvejs. Det første indkald, ville jeg ønske vi havde på video: tordnende fart, en kæmpebue væk fra mig, flotte løb rundt omkring på arealet, og så endte han i en perfekt plads hos mig … Anden gang kom han den lige vej.
Så tænkte jeg over det med næseprøven, og ville lægge nogle flere pinde op (for at fremme snuseadfærd fremfor at tage pinde op) – og pludselig slog det ned i mig: De pinde, der lå udover dem med min fært, var jo dem jeg havde rørt ved, da jeg lagde ud for Christina og Lonni. Alle pindene havde min friske fært, ikke underligt, at Max ikke kunne finde ud af det.
Vi prøvede med friske pinde, men det blev noget rod, der var også gået over en time, så det var et godt tidspunkt at stoppe træningen på.
Indimellem fik jeg trænet lidt rally med Megan også, det går fint, men jeg kan godt mærke at jeg ikke er nær så skarp i kriterierne med hende – en gammel uvane, som jeg skal gøre op med nu (se længere nede).
Sidst på eftermiddagen stod den på havetræning med Max og Lille Bjørn. Med Max startede jeg med næseprøven :-))))) Da jeg lagde 6 op tog han bare en tilfældig, vi startede igen og han tog den rigtige. Så lagde jeg 12 op, vi lavede tre gentagelser med skiftende placering af den rigtige pind, han tog den sikkert hver gang, og sidste gang kom han helt tilbage med den. Og føreren havde det pludselig meget bedre!!! Så lavede vi nogle flotte fremsendinger, et par stå og noget stillingsskift.
Med Lille Bjørn stod den på 7 gentagelser af starten af indkald med stå. Først fra kort afstand, hvor jeg stod stille, kaldte og sagde stå, derefter bevægede jeg mig baglæns, kaldte og sagde stå. 7 skarpe stop. Vi øger kriterierne i morgen, dette er kampagneøvelsen.
I dag kom invitationen til DM i rally med posten, Megan og jeg har kvalificeret os med de 99 point vi fik 28. august sidste år. Siden har vi ikke været på det niveau, og som jeg beskrev i bloggen Lidt men godt havde jeg næsten besluttet at melde fra: "Jeg må erkende, at det bliver et langt, sejt træk at komme op på et niveau, hvor jeg mener vi stabilt kan få høje point i rally championklasse, så derfor har jeg også med 99 % sikkerhed besluttet at vi ikke deltaget i DM den 25. august. Hvis vi deltager, skal vi kunne gøre det godt, og det er jeg langt fra sikker på vil være tilfældet som det ser ud nu. Og så er der også den helt banale forklaring, at Megan simpelthen er dårlig til at slappe af, når vi kører bil. Hun sidder op i buret, og hvis vi skal af sted tidlig lørdag morgen til DM, Megan sidder 3½-4 timer, og vi derefter skal op, er vi bestemt ikke klar til at performe optimalt. Så formentlig et afbud, og mon vi så ikke vil forsøge at kvalificere os til 2013, og så være toptunede der?"
Jeg lagde ovenstående foto på Facebook i dag og skrev ”Megan og jeg er stolte over at have kvalificeret os til DM i championklasse for anden gang, men føler os selv ikke klar til at gå op i år, og melder derfor afbud. Vi håber der er en på ventelisten, der bliver glad :-)”
I løbet af eftermiddagen begyndte jeg at tænke nærmere over det. Hvis det nu var en anden der havde givet mig de undskyldninger for at melde afbud, hvad ville jeg så selv have svaret? Forudsat jeg troede på at de var gode nok til at gøre sig gældende :-)
- Det med at slappe af i bil kan løses ved at tage over dagen før. Jeg har booket et værelse i nærheden af Spøttrup, så det er løst. Tjek.
- Vi er ikke gode nok lige nu. Der er over en måned til, kan I komme op på et fornuftigt niveau på den måned? Ja, det kan vi, vi har allerede fået flere træningstilbud, så det klarer vi også. Tjek.
- Øh, så var der vist ikke rigtigt mere.
Etiketter:
DM i rally 2012,
Lille Bjørn,
LP-træning,
Max,
Megan,
Rallytræning
Abonner på:
Opslag (Atom)


