Det var ikke dette pars dag

Overskriften er et citat af dommer Erling Olsens afsluttende kommentarer under helhedsindtryk. Og det var virkelig ikke vores dag. 5 nuller og 123½ point ville jeg på forhånd have anset for fuldstændigt utænkeligt. Men det var desværre resultatet af dagens prøve.

Dansk Berner Sennen Klubs arealer i Ølsemagle var bare perfekte til prøven. Der var store ringe med masser af plads omkring ringene. Vejret var med os, lidt overskyet, lidt solskin, men god blæst så det ikke blev for varmt. Arrangementet som sådan var der også fint styr på. Kun resultaterne manglede.

Den officielle bedømmelse kan læses her. Jeg er nødt til at kommentere de 5 nuller :-)

Sit i gruppe. Der var bagefter delte meninger om, hvorvidt Megan lagde sig efter at jeg var gået 2 eller 3 skridt, men efter sigende skal mit ansigtsudtryk have været interessant da jeg vendte mig og så Megan ligge ned. Ved de foregående 11 prøver har hun fået 10 i denne øvelse, så det var bestemt ikke her, jeg havde regnet med problemer. Øv.

Stillingsskift. De første to skift virkede meget tilforladelige: dæk-sit og sit-stå plejer at være nemme; men ikke i dag. Der skulle tre sit kommandoer til, og Megan kravlede godt ½ længde frem i den forbindelse. Sit-stå, gjorde at hun kom ud over den tilladte kropslængde. Vi gennemførte alle 6 skifter, men nettoresultatet var et nul. En ringe trøst at mange andre havde problemer med denne øvelse. Øv øv.

Apportering. Udgangen til keglen er ok, og Megan løber også fint frem til den rigtige apport (den venstre) og er ved tage den. Men så vil hun alligevel ikke have den og begynder at løbe tilbage mod mig uden apport. Jeg giver endnu en apportkommando hvorefter Megan hurtigt løber ud til højre apport og kommer ind med den. Øv øv øv.

Stå, sit, dæk. 1. position går fint, men begge de to næste positioner bliver ståer i stedet for sit og dæk, og da jeg samtidig har brugt nogle ekstra kommandoer fordi Megan hang lidt kunne det kun blive til nul. Øv øv øv øv.

Indkald med stå. Megan kommer i fint tempo, men stopper ikke så hurtigt som hun plejer, og kommer dermed ud over de tilladte tre længder. Det femte nul er hjemme. Øv øv og tre gange øv.

Jeg har ingen god forklaring på de dårlige resultater. Ikke engang en dårlig. Jeg følte mig oplagt, Megan virkede frisk nok. Nullet i fællessit påvirkede nok min start af fri ved fod, og generelt kom der nogle for hårde kommandoer undervejs i det resterende program. Det vil jeg studere nøjere, når jeg får set på videooptagelser af dagens prøve. Jeg vil dog ikke love, at lægge disse klip ud på hjemmesiden :-) [De er lagt ud 10. august].

En fortjent prøvevinder blev i øvrigt Marie Louise Glyrskov med Audi, som ikke gik sit bedste, men alligevel fik 230 point og som den eneste LP3 hund en 1. præmie. Et stort til lykke med dette flotte resultat i jeres første prøve.

Lille Bjørn og lydighed

Man kan ved at læse på hjemmesiden få det indtryk, at der ikke er så meget fokus på Lille Bjørn, men det er slet ikke tilfældet. Siden han var 5 måneder har han gået til lydighedstræning hos Hund & Træning, og fra på mandag den 11. august skal han gå på konkurrencehold hos Charlotte Lyngholm.

Som man kan se af et tidligere blog-indlæg har jeg fået forceret træningen, så jeg har forsøgt at tage den lidt mere med ro.

Dagens træning med Camilla og hendes dygtige labrador Emma var meget opmuntrende, fordi den viser rigtigt gode fremskridt i mange øvelser og dermed et godt udgangspunkt for at træne frem mod et godt resultat i LP1 til prøven den 18. oktober 2008 i Mørkøv.

Vi gennemførte en fuld LP1 med egne kriterier, og bortset fra nogle belønninger under lineføringen var der ikke nogen fravigelser fra de sædvanlige øvelser.

• Tandvisning har vi store problemer med, og det er definitivt en øvelse, hvor der er behov for træning
• Lineføring er nogenlunde, men Lille Bjørn er meget opmærksom, og jeg skal "bare" arbejde med kontakt i vendingerne og i løb
• Stå "plejer" at gå fint, men i dag begyndte Lille Bjørn at bevæge sig efter 4 sekunder (af 15) og snusede sig næsten helt hen til mig :-(
• Springet elsker han, og bortset fra en skæv plads var det en meget flot øvelse
• Stillingsskift gik over forventning! Lille Bjørn rykke noget frem i skiftet dæk-sit, men det er blevet meget bedre; han rejste sig da jeg gik tilbage, men det har vi fuldt fokus på og træner særskilt
• Indkald er en fornøjelse. Der er fuld fart på indløbet, han sætter benene op af mig i ren glæde, og pladsen blev en anelse skæv, men igen arbejder vi med afslutningen
• Næseprøven gik superflot. Lille Bjørn snusede til begge prøver, gik lidt væk og vendte tilbage for at undersøge begge. Så tog han en og kom flot tilbage i plads med den uden at tygge. Og det var den rigtige! Stor jubel og masser af godbidder!!!
• Fællesdæk. Der skulle lige bruges en ekstra dækkommando, men Lille Bjørn blev liggende et helt minut, og rejste sig først da jeg var næsten helt inde hos ham. Så længe har han ikke ligget før, så igen stor jubel og masser af godbidder

Emma er måske ikke verdens største distraktion, men hun duftede interessant (er vist liiige ved at komme i løbetid), og alt i alt var jeg mere end tilfreds med dagens træning.

Klikkerinstruktøruddannelse

Den 22. august går jeg i gang med Hund & Trænings klikkerinstruktøruddannelse. Den forløber over 9 fredage frem til 20. marts 2009.

Hvorfor ønsker jeg at deltage i uddannelsen? Her er hvad jeg har skrevet som begrundelse i tilmeldingen:

1. Jeg synes det er fantastisk at iagttage den udvikling der er sket med Megan siden vi gik fra ”gammeldags” træning til klikkertræning. Jeg har fået blod på tanden med hensyn til at forstå baggrunden for teknikken og lære dyberegående om anvendelsesmuligheder – for i sidste ende kvalificeret at kunne undervise andre og blive en meget dygtigere trænere selv.
2. Karen (Frost Knudsen) har opfordret mig til at deltage, med henblik på at blive træner for Hund & Træning.
3. Sidst men ikke mindst forventer jeg i mit professionelle arbejde at kunne anvende læringen fra dette kursus i relation til praktisk projektledelse; jeg tror at moderne anvendt indlæringspsykologi i hundeverdenen i vidt omfang kan anvendes i relation til mennesker.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang :-)

Der har været mulighed for at tyvstarte lidt i sommerferien, da vi har fået en litteraturliste, med bl.a. disse tre bøger:

• Cecilie Køste og Morten Egtvedt: Klikketræning for din hund (læs en anmeldelse)
• Karen Pryor: Ikke skyt hunden! En innføring i praktisk læringspsykologi. (læs en anmeldelse)
• Paul Chance: Learning and Behavior, som jeg netop er begyndt at læse.

Det bliver spændende at få teori og praksis fra disse bøger ind under huden.

Vi er i alt 16 deltagere på holdet, og kønsfordelingen er lidt skæv: 15 kvinder og undertegnede. Det skal nok blive sjovt :-)))

Jeg vil rapportere om uddannelsen via bloggen.

Sommertræning

Jeg må erkende, at det bliver ikke til så meget træning her i sommerperioden. Bortset fra lidt træning i haven har jeg ikke siden 22. juli trænet i større udstrækning; men i dag benyttede jeg en ekstra fridag til lidt træning med Megan. Hun skal jo op til prøve den 9. august, og vi skulle gerne være nogenlunde skarpe.

Hverken Megan eller jeg har det godt med varmen, så vi var i Jersie lidt over 7 i morges, hvor det kun var 19 grader, stadig fugtigt i græsset og med god skygge. Og vi fik trænet de fleste af LP3-øvelserne. Nogle enkelte har jeg lyst til at kommentere:

• Fællesdæk. Kan man træne det alene? Ja, der har været nogle problemer med starten af denne øvelse; så jeg prøvede da alligevel med 1 minut i skjul, og det var der ingen problemer med. I øvrigt tror jeg det er en god distraktion, at hunden skal ligge alene.
• Fri ved fod. Det er svært at vurdere denne øvelse objektivt, men jeg kunne mærke at der var rigtig god kontakt, også i løbedelen, som volder os en del problemer. Jeg animerer noget undervejs, men belønner ikke med godbidder under selve øvelsen.
• Stillingsskift. Vi træner den indledende afdækning særskilt, da den er noget vekslende i kvalitet. Jeg er i denne øvelse specielt opmærksom på at smile, at sige kommandoerne på en glad måde, og at undgå overdrevne kropsbevægelser ud over håndtegnene.
• Apport udlagt. Når jeg træner denne øvelse alene sætter jeg Megan af, går ud og enten lægger eller kaster apporterne, går tilbage til Megan, og så går selve øvelsen i gang. Jeg hæver normalt kriterierne ved at have større afstand til keglen (10 meter) og ved at apporterne lægges noget kortere fra midten end 5 meter. Jeg har her specielt fokus på udgang til keglen, og meget tydelige håndtegn ved fremsendingen, og begge dele fungerer fint i dag.
• Indkald med stå. Jeg har flere fokuspunkter. Først og fremmest kropssproget, hvor jeg har haft nogle overdrevne kropstegn, som jeg må koncentrere mig om at undgå. Og for det andet at Megan har tendens til at sætte hastigheden ned, når hun nærmer sig keglen. Sidstnævnte træner vi ved at der ligger mange kegler, så hun ikke tænker på at stoppe ud for en bestemt; og det virker. Der kommer godt tempo på, og hun stopper også flot.
• Fremsending. Her virker distraktionen rigtigt godt, for Megan begynder at løbe mod en kegle, der ligger til højre bagved feltet. Under udløbet giver jeg en ny feltkommando, og Megan retter op mod det rigtige felt. Anden gang vi prøver, efter nogle andre øvelser, træner vi fra en ny side, og med 30 meters afstand, og der er ingen problemer og en flot placering midt i feltet – her stopper jeg i 90 % af tilfældene ved træning.
• Næseprøve. Jeg må selv lægge prøverne, og det er jo ikke helt realistisk, men den reelle del af øvelsen er der ingen problemer med. Megan tjekker tre af de seks næseprøver, tager den rigtigt og afleverer den pænt – ikke noget med at smide den.

Hvad giver sådan en træningsrunde, som varede lige godt ½ time?

Først og fremmest giver den mig mental ro; selvom det er modbevist mange gange, går jeg alligevel og bekymrer mig om, at Megan glemmer øvelserne – hvad hun absolut ikke gør.

Dernæst får jeg konstateret, at Megan bare er supermotiveret under disse omstændigheder – altså længe siden sidste træning, fornuftige omgivelser og entusiastisk fører, der belønner godt for hver af de mange succeser.

For det tredje får jeg lige et pejlemærke på, hvor vi ligger i forhold til de detaljer, vi træner til hverdag, som er delmomenter i de samlede øvelser, men dem jeg rigtigt gerne vil have til at fungere. Og den korte udgave af læringen er: Der er fremskridt – og der er stadig masser af forbedringsmuligheder.

Nær ved og næsten ...

Vilkårene for DKK Kreds 8's Lydighedsprøver i Østerlars den 12. juli var meget fine:

• Der var udsendt forbilledligt PM og katalog på forhånd, så der ingen tvivl var om, hvornår man skulle møde og hvornår man skulle op
• Det var behageligt vejr 17-20 grader og overskyet det meste af tiden; der kom en kort meget kraftig byge, og det blev rigtigt varmt når solen kiggede frem, men ikke på nogen måde ubehageligt varmt
• Der var kun én ring, og dermed ikke forstyrrelser fra naboringe
• Der var kun ganske få tilskuere udover deltagerne og officials
• Der blev levet godt med i prøverne fra tilskuerne, og masser af klapsalver undervejs
• Dommer Marianne Jensen gav åbne bedømmelser og kritik, meget publikumsvenligt!
• Prøverne blev afviklet effektivt

En stor tak til DKK Kreds 8 for dette flotte arrangement.

Desværre kunne vi ikke selv udnytte disse gunstige vilkår til at få den sidste 1. præmie i hus :-(

Vi manglede 3 point, og der er mange steder der kunne være hentet, hvis føreren havde været lidt skarpere, se den fulde kritik via dette link.

Her vil jeg dog specielt glæde mig over nogle af de positive momenter:

• Sit i gruppe var bare så smuk! Megan sad helt stiv som en støtte under hele øvelsen, det var en fornøjelse
• Apporteringen gik fint, der var bare lidt hængen ved udgangen til keglen
• Springapporteringen var lige i øjet
• Stå, sit, dæk under gang var også flot, bortset fra lidt hængen i gang
• Indkald med stå gik rigtigt godt, bortset fra førerfejl i indkaldet
• Næseprøven var flot bortset fra afleveringen

Og så en forbilledlig helhedsindtryk, som både giver noget positivt, og påpeger udviklingsområder: "En hund der i mange øvelser viser fine takter og præcision. Der mangler endnu lidt i øvelser med fri ved fod moment og hunden mister koncentrationen nu og da. Fører arbejdere fint og støtter sin hund, hvor det behøves. Når sidste ting er på plads er de helt sikkert et par som vil blive højt præmieret."

Vi træner videre og snupper en 1. præmie næste gang vi skal op :-)

LP3 i Ølstykke 21. juni 2008

Det var virkelig en sej omgang at komme igennem dagens prøve!

Fællesdæk (0), som vi aldrig har haft problemer med ved konkurrencer, fik vi 0 i. Megan rejste sig da jeg forlod banen og fulgte efter.

Sit i gruppe (10) var til gengæld super.

Da vi skulle i gang med fri ved fod (6½) var det som om Megan overhovedet ikke ville være med. Hun hang værre end hun har gjort længe og der var intet drive overhovedet i hende. 6½ var ikke en uvenlig bedømmelse.

Stillingsskiftet (6,5) var ikke meget bedre. Første skifte var fra dæk til sit; på første kommando var der ingen reaktion; på anden kommando rejste Megan sig, og satte sig derfra meget langsomt. De følgende skifter var uentusiastiske og dårlige og hun rykkede da også for langt frem inden øvelsen var færdig.

Apporteringen (9) var til gengæld pæn, men ved afleveringen stillede Megan sig et stykkke fra mig, så jeg måtte give en ekstra pladskommando, hvorefter hun satte sig ret skævt.

Springapporteringen (9½) var nydelig, men igen med en skæv plads.

Stå, sit, dæk (5) var virkelig dårlig. Først fulgte Megan ikke med i starten; stå blev indtaget korrekt, men hun hang hver gang vi gik, og både sit og dæk skiftene blev til stå'er.

Indkald med stå (9) var ok, selvom Megan fik taget lidt flere skridt en sædvanlig i stoppet.

Fremsending (5) var virkelig dårlig. Der lå et eller andet i feltet, som Megan skulle snuse til, og det betød at hun ikke stod, som hun skulle, og at der skulle fire dækkommandoer til at dække hende af; godt nok blæste det lidt, men alligevel :-)

Næseprøve søg (10). Afleveringen var lidt sjusket, men jeg fik da genstanden i hånden.

Helhedsindtryk (7). Jeg kan kun være enig med dommer Merete Iwers i, at Megan var uoplagt. Jeg arbejder meget med at skabe den glæde, der skal til, for at få disse øvelser til at fungere, og kan ikke forklare hvorfor det ikke fungerede i dag. Rammerne for prøven var meget fine: Det var en passende temperatur, Megan var udhvilet, Merete Iwers støttede godt gennem prøven, og alt i alt burde vi kunne have leveret et langt bedre resultat.

I forbindelse med en ekstra gang fællesøvelser af hensyn til bl.a. en løbsk tæve, meldte vi os frivilligt, og heldigvis gik alt godt her, både fællesdækken og sit i gruppen.

Træning og løbske tæver

Jeg går pt. til træning to gange om ugen med Lille Bjørn, og det er interessant at sammenligne træningen de to steder. Det ene hold er et Klasse 1 hold i DKK regi, det andet et Konkurrence 1 hos Hund & Træning. Det første tilmeldte jeg mig primært fordi Lille Bjørn skulle opleve nye hunde og forstyrrelser, det andet er vores regulære lydighedstræning.

Som nogle véd er jeg meget begejstret for Hund & Trænings træning; den er struktureret, man kommer systematisk igennem alle øvelser på LP1 og LP2, instruktøren gennemgår hvad øvelserne går ud på, man træner ud fra sit eget niveau og sine egne kriterier, man får konstruktiv feedback på de enkelte øvelser og konkrete forslag til at komme videre med øvelserne.

På DKK holdet oplever jeg meget mindre struktur - nogle gange virker det ret tilfældigt, hvad der trænes. Der er flere øvelser, hvor det er svært at se hvad det egentlige formål er. Jeg oplevede at vi efter at have trænet fremsending til target i felt, fik besked på at lægge godbidder i feltet, sende hunden frem og søge efter godbidder, og mens den søgte skulle føreren gå om på den anden side af feltet, og kalde hunden til sig, når den var færdig med at søge - jeg spurgte hvad det var, vi trænede, og fik at vide, at det var tempo i fremsendelse (vi havde i forrige øvelse fået at vide, at vi ikke måtte bruge godbidder i feltet), søgning og indkald. Jeg sprang øvelsen over - Lille Bjørn kan alle dele af øvelsen, og kombinationen gav ikke mig noget.

Der bliver også givet meget lidt feedback - eller rettere, der er nogle der får meget og nogle der får lidt. Jeg har på flere træningsaftener (de varer 1½ time hver gang), oplevet at få feedback i alt 1-2 gange.

Og så generer det Lille Bjørns fører umådeligt, at der de sidste to gange har været løbsk tæve på holdet. Lille Bjørn kan overhovedet ikke tænke på andet, og får intet træningsmæssigt udbytte overhovedet. Så i går gik jeg simpelthen for mig selv og trænede ½ time, og det var rigtigt tilfredsstillende, at vi godt kunne træne 100 meter fra de andre, og gøre det godt. Så gik vi tilbage og var med til resten af træningen, men med begrænset udbytte igen. Jeg turde slet ikke lave indkald med ham, for fokus var kun på tæven; i mandags hos Hund & Træning lavede vi et perfekt LP1 indkald.

Jeg synes i øvrigt det ville dejligt, hvis man, i forbindelse med at man annoncerer hold, beskriver sin politik vedrørende løbske tæver til træning. Og der skal ikke herske tvivl om min holdning, som bl.a. underbygges af disse to citater:

"Min holdning er klart (og også reglen på min træningsplads), at ejere af løbske tæver er meget velkomne til træning, men uden hund. De kan se på, hvad de andre på holdet træner, og tage alle ideerne og tage alle ideerne med hjem til tæven." (Irene Jarnved: Hunden i hverdagen, side 145).

"Seksuel ophidselse. Dette er en tilstand som vil blokere det meste af anden motivation effektivt (Hinde 1970). Der skal tages alle tænkelige forbehold for at minimere risikoen for seksuel ophidselse under træningen. Tillad f.eks. ikke tæver i løbetid på området, hvis det er muligt." (Anders Hallgren: Drivkraft og motivation, side 99).