Fri ved fod nørderi

I går aftes var jeg på fortsættelse af fortsættelse af et fri ved fod nørdekursus hos Anja. Oprindeligt var det med Lille Bjørn, med henblik på at arbejde med detaljer på vej mod HTM3. I går var på Anjas anbefaling både Lille Bjørn og Max med, 3 timer er lang tid for en ældre Bjørn …

Jeg kan ikke finde på nye superlativer at bruge i forhold til Anjas kursus, det var som altid på et superhøjt niveau, og jeg blev som altid meget inspireret og fik en masse at tænke over.

Som bonus var jeg i gruppe med Jennifer og skønne Jaxon, og fik en masse godt input af hende, og nogle spændende videoer at mit arbejde med både Lille Bjørn og Max.

Der var fire sektioner, hvor henholdsvis Max, Lille Bjørn, Max og begge hundene kom ind. Jeg tror begge hunde godt ville have været med til det hele, men jeg synes det var en god og rimelig fordeling 

Første sektion med Max var Indtagelse af positioner. Vi skulle arbejde med positioner efter eget valg, og iagttage hvordan hundene agerede på primært verbale signaler. Jeg kan ikke påstå det var en øjenåbner, men det blev i hvert fald skåret ud i pap for mig, at der er noget at arbejde med.

Jeg arbejdede først med P1, og gik derefter over til P9 (setup) og P10 (hest), de sidste to var meget interessante. Jeg TROEDE at Max lyttede og gik på de verbale kommandoer, men det var slet ikke tilfældet. Han gik ganske tydeligt i mange situationer på det visuelle, han valgte den nemmeste indgang frem for at lytte. Konklusionen var enkel: Jeg skal bygge positionerne op igen, så han lytter. Det vi gerne vil have, er at hunden kan sine positioner, og vi har hænderne fri til koreografi. Og jeg skal passe gevaldig på hænderne, Anja kunne tælle mindst fire forskellige håndstillinger under samme positionsindtagelse, hvilket ikke er en god hjælp for Max.

I anden sektion arbejdede vi med Startpositionen. Hvad gør vi som førere for at hunden skal forstå, hvad den skal gøre, når vi starter – og start er helt generelt, fx også en overgang til indtagelse af en ny position. Hvad gør føreren fx for at hunden skal komme balanceret ind i en overgang. Hunden skal styrkes i at følge, så føreren ikke behøver at tænke på, at hunden er der.

Lille Bjørn er totalt fokuseret, som man også kan se på klippet foroven. Han søger mit ansigt, mine hænder, mine fødder, benene. Jennifer noterede, at jeg ikke sagde noget; det er jeg holdt op med efter at Lille Bjørn er blevet helt døv. Men er det en god idé? Kommandoerne og mit kropssprog hænger sammen, så jeg skal begynde at komme med kommandoerne igen.

Jeg skal være opmærksom på elementer, der kan misforstås. Fx opfatter Lille Bjørn ofte min åbne hånd, der bevæger sig, som at jeg kaster godbidder, jeg kan overveje en knyttet hånd. Og mine fødder, der tripper lidt, et signal til at finde godbidder. Jeg skal frem til, at jeg har gennemtænkt et fast billede af hver position (jeg kan bruge et foto af mig selv til at understøtte dette), så mine hænder og fødder er det samme sted hver gang: Dét vil være en stor hjælp for Lille Bjørn.

I tredje sektion legede vi fangeleg. Makkeren skulle dirigere, og tanken var, at vi pludselig skulle skifte retning eller tempo, og hunden skulle belønnes for at følge med – altså forsøg at holde kontakten uanset hvor underligt vi bevægede os. Det er en motivationsøvelse og det er selvfølgelig ikke meningen at hunden skal blive frustreret.

Max synes det var vildt sjovt! Han kæmpede intenst for at følge med. Det allerbedste var, at det var tydeligt at både han og jeg nød den leg – hvis jeg havde husket at få det filmet, havde jeg klaret min hjemmeopgave til Johannas trickshold i morgen!

Fjerde sektion kaldte jeg i mine noter Test af logrende hale. Vi skulle gå med hundene i en valgfri position (eller to) og iagttage deres hale, for at se hvordan de arbejdede med kropskontrol for at holde balancen. Det var ret fascinerende; jeg havde både Lille Bjørn og Max på, og det var tydeligt på begge to at aflæse halerne, og se hvordan de arbejdede intensivt for at holde deres positioner.

En virkelig skøn træningsaften og Lille Bjørn og Max var begge fantastiske!

Kæmpestor tak til Anja for endnu en masse feedback og inspiration og tak til Jennifer for superhyggeligt makkerskab!

Rally Obedience Nordic Class

Yesterday at noon an exciting announcement was made in Denmark, Finland, Norway and Sweden simultaneously: The Nordic exercises, The Nordic Class exercises with descriptions and Demo of the Nordic Class exercises (videos) were published. The Danish version can be found here.

Why did I find that so exiting? Well, that’s a long story here presented in a very short version 😊 The idea about a Nordic Championship in rally was discussed in the DKK Rally Obedience Committee on an of, the first official recording I could find was in the minutes of a meeting 12th December 2016. Exactly 2 years ago, the 28th February 2017, a specific Nordic class was described, and the suggestion was later approved by DKK and presented in NKU. The first meeting in the NKU Rally Obedience Commission took place 13th July 2018 (!) and from then on things went fast!

In January 2019 we could announce that the first ever Rally Obedience Nordic Championship competition will be held in Sjællands Agility Center, 26th-27th October 2019 and a time schedule was presented for publishing relevant documents.

The exercises and the descriptions are of course an essential part of the Nordic Class and being able to publish them a very important milestone.

The work is in no way finished. The competition regulations will be published in March, and the competition guidelines in May. Also, a Facebook page for Nordic Rally Obedience questions will be created in May. The competition guidelines will include description of deductions, where we still have work to do, not the least agree on how to judge, and calibrating deductions.

In Denmark a group Os der træner Rally Obedience Nordic Class for persons interested in practicing the Nordic exercises was opened today. Denmark, as the only Nordic country, have qualifying competitions based on the Nordic exercises, the first two in the weekend 11th-12th May in Roskilde. So, naturally the interest for learning the new exercises is great. When the interest of news has settled I think everyone will feel quite comfortable with the signs. Compared with the existing Danish signs only 10 additional exercises are introduced, none of them should be a challenge in my opinion.

How has the Nordic Class been received in Denmark? My feeling is, that by far most competitors are looking forward to the opportunity of qualifying for a Danish national team in Rally. Until date the major goals for Danish top-level teams have been: obtaining the title DKRSCH (Rally super champion), winning DM (Danish championship) and winning Årets Hund (Dog of the year) in Rally. To be part of a national team and fighting for a Nordic team title and an individual Nordic title is a great opportunity to further excel in Rally.

There have been a few hiccups, but they in no way can overshadow the fact, that an important milestone has been reached. Once more I would like to thank Solveig Therese Zetterstrøm, Beatrice Palm and Iiris Harju for their everlasting enthusiasm and engagement. We have done this together and I look so much forward to – together with you - finish the work and be part of the first championship ever in less than 8 months!

I really would have enjoyed celebrating with a glass of champagne yesterday evening, but I had to celebrate with Lille Bjørn and Max at a Heelwork Nerd course at Anja Christiansen, not a bad replacement at all, and it fortunately also resulted in a lot of joyful moments and bubbly feelings, but that belongs to another blog post 😊

Forandringens vinde

”Har du fået armene ned?” blev der spurgt til rallytræningen i onsdags og svaret var ”Det får jeg aldrig!”. Paul 100 % bygger vindmøller og rider videre på succesen.

På arbejdsfronten dukkede et spændende tilbud op, som jeg sagde direkte ja til. En god kollega havde anbefalet mig til et projekt, indenfor et andet område end jeg har arbejdet på de seneste år, og det havde jeg vældig mod på. Der var lidt bureaukrati, der skulle håndteres, men det faldt på plads i fredags, og på fredag er jeg officielt i et andet område. Uofficielt har jeg været i gang på det nye projekt siden sidste mandag, og der er også lavet planer for overdragelse af nogle af mine nuværende opgaver, samt aftalt at jeg følger et par af dem til dørs. Så der bliver masser at se til på arbejdet og jeg glæder mig så meget til at komme ud af det dødvande, jeg har befundet mig i et stykke tid.

Det samme synes jeg ikke gælder mit hundeliv, om end jeg godt kan se, at fokus de sidste par måneder har ligget meget mere på min personlige træning end på hundetræningen. Men den bonner også ud på hundefronten, så der sker ingen skade.

Min hundekalender den kommende måned ser bestemt heller ikke ud, som om jeg er gået i stå  Bare en hurtig oversigt:

• Nose Work hos Merete med Max
• Fri ved Fod kursus hos Anja med Lille Bjørn og Max
• Tricks hos Johanna med Max
• Fælles HTM-træning med Max
• Videooptagelser af rallyøvelser med Christina og Tempo
• Rallytræning hos Amanda med Max
• NKU-weekend i Oslo med træning af bedømmelser af de nordiske øvelser
• Introduktionsaften i Collie Klubben om nye rallyskilte og lidt om de nordiske
• Generalforsamling i Sydkystens Hundeskole
• Weekend på Bornholm med rallyprøver med Lille Bjørn og Max
• 3. dag på Rallyinstruktøruddannelsen

Jeg glæder mig meget til det alt sammen, det er skønt at have mulighed for at arbejde med hundesport på flere forskellige fronter. Og hvor jeg nyder at være så privilegeret.

Til aften stod den på Nose Work træning hos Merete med Max. Max var i topform, og hans fører fik lige trænet lidt ekstra i at læse sin dygtige hund. Specielt en situation hos Merete, hvor han havde fanget dynefærten og tydeligt peb, fordi han ikke kunne komme til kilden, og jeg lavede en temmelig uoverlagt markering. Ligeså snart jeg fik ham dirigeret videre, kom han hurtigt til kilden … Det er i det hele taget en fornøjelse at se, hvor ihærdigt han arbejder med problemløsning, og hans markeringer gør mig stadig blød indeni ;-)

På den personlige front skal jeg da også nævne glæden ved at undre sig over mærkelige henvendelser som en invitation til en 55+ dag, hvor man kan høre om overvejelser når man nærmer sig pensionsalderen – og kunne sige nej tak! - og breve om pensioner mv., som man heldigvis kan ignorere (”Hvis vi ikke hører noget vender vi tilbage om et år”).

På motionsfronten popper der bonuseffekter op. Som i søndags da Max og jeg var godt i gang med den røde kløverrute, og så pludselig mødte en dame med en border terrier Maja. Den var også fra kennel Borderhouse, så vi talte sammen i 20 minutter om stort og småt vedrørende border terriere. Max og jeg gik videre, og lige efter måtte vi vente på at tre ældre mennesker kom over vejen med en nytrimmet border terrier Holger, dem fik vi også en snak med.

På mandagsturen mødte vi på stranden en person jeg kender lidt perifert, vi faldt i snak, den pågældende fortalte om sygemelding pga. stress, og så fik vi en længere samtale med bl.a. udveksling af erfaringer på det område. Det er sådanne oplevelser, der bare er en bonus oveni det velvære det giver, at gå daglige ture i al slags vejr. Eneste ”omkostning” er, at Max’ madration er sat lidt op, for man kan tydeligt se på ham, at han ikke mangler motion!

Jeg går og pusler med planer for at få yderligere input til projekt 100 % og ting at forstærke. Jeg overvejer at spørge andre, om de kan komme i tanker om situationer – hundemæssigt eller i anden sammenhæng – hvor de har oplevet mig som 100 %. Jeg prøver det af i en minifokusgruppe lige nu, og afhængig af udfaldet kan det blive til noget større. En form for 360 grader evaluering, hvor trænere, træningsvenner og hundevenner giver input til, hvad 100 % Paul er for en størrelse.

Stjerner og stjernestunder

I 100 % skrev jeg bl.a. ”sætte ord på følelserne og tale om, hvordan jeg kunne betinge dem, med henblik på at kunne genskabe dem, når der var brug for det.”

Jeg har mærket efter, og konstateret, at de virkelig gode følelser – der hvor alt går op i en højere enhed – kommer i mange forskellige sammenhænge. Jeg har tit tænkt på dem, som de bedste øjeblikke i samarbejdet med en af hundene. Men heldigvis kommer de også alle mulige andre steder.

Nu er jeg bevidst om at fange øjeblikkene og betinge dem (ankering i NLP). Der dukker hele tiden muligheder op, fx visualiseringer af prøver, ”tilfældige” gode øjeblikke, og i går et væld af dem, da vi var til Leahs dåb i Oxie kyrka.

Præsten Stellan Ponnert fik på fantastisk vis inddraget Frasse og Leo i dåbshandlingen, og det var bare så perfekt alt sammen.

Humphrey Bogart og Charles Waldron i The Big Sleep (Howard Hawks 1946)

Hvad skal jeg bruge som anker? Ovenstående kunne være en mulighed, apropos stjerner :-)

Til frokosten bagefter kom vi til at tale om den skønne mad, vi taler meget om mad i familien :-)Det endte med at niece Anne og jeg aftalte en middag på Geranium, Danmarks eneste trestjernede Michelin-restaurant. Det bliver uden tvivl fantastisk, og en god referenceramme for hvad et stjernemåltid er!

100 %

Den 9. februar gik Max og jeg vores livs 2 bedste rallyprøver. Den 10. februar skrev jeg til Anja, for at aftale en coachingsession. Den 11. februar skrev jeg Fly Me to the Moon og på Facebook skrev jeg i forbindelse med opslaget: ”Når noget jeg ikke har drømt om kunne ske, hvad kan det så ikke blive til, når jeg sætter ord på drømmene, planlægger og gør drømmene til virkelighed? Max og jeg kan flyve hvorhen det skal være!!!”

Coachingsessionen fandt sted i går aftes, det var den femtende over en periode på næsten fire år, den seneste var 9. juli 2018 omtalt i Planer og træning.

Jeg er altid velforberedt til coachingsessionerne, men i går var jeg ekstra velforberedt. Der var så meget, jeg skulle fortælle: tanker, oplevelser, resultater, følelser og jeg var nødt til at skrive det ned på forhånd dels for at få det hele med, dels for at få kronologien på plads, fordi den var vigtig for mig. Jeg blev helt høj af at forberede mig.

Jeg tog udgangspunkt i den forrige session, hvor jeg bl.a. noterede: ”Samtalen blev drejet over på Max, ved at Anja spurgte til min sprogbrug: jeg, han, Lille Bjørn, Max vs. VI. Jeg fortalte om Max og mig, og Anja kunne fortælle mig at mit kropssprog, min attitude, mine følelser, ALT afslører, hvor forskelligt jeg agerer overfor Lille Bjørn og Max.

Jeg brugte selv Mads Skjerns forhold til et par af sine børn: Lille Bjørn er Inger, som ikke kan gøre noget galt, Max er Daniel, som ikke lever op til fars forventninger, uanset hvad.” [PS: Citatet er korrekt, men pigen hedder Ellen, ikke Inger!].

Det har affødt en masse. Det samme har stress, psykologbesøg, konstatering af risiko for diabetes 2, kostomlægning, anvendelse af fitness coach, en besked der startede ”Jeg gad bare godt, hvis du ville lade være med …”. Summen har været noget, jeg kaldte den nye Paul, men som Anja mente skulle hedde Paul 100 %. Jeg er ikke blevet en anden, jeg er blevet meget mere mig selv!!!

Alt ved mig fortalte, at det var Paul 100 % der var til coaching: mit kropssprog, min begejstring, mit ordvalg.

Jeg fortalte om alt det, jeg havde nået med Lille Bjørn siden sidst, og hvordan jeg havde planlagt en ærefuld nedtrapning inden han skal pensioneres – han skal danse af i HTM, han skal til sine sidste danske og svenske rallyprøver, han skal til DM og Årets Hund i rally juniorklasse, og han skal arbejde videre i Nose Work.

Derefter fortalte jeg om det, jeg havde nået med Max, om prøverne 9. februar og 17. februar, om de sidste træninger, om hvilke fantastiske følelser de havde givet mig, og hvilke fantastiske følelser det gav at tænke tilbage på dem og at fortælle om dem.

Max og jeg har udviklet vores samarbejde i udtalt grad og mit hovedmål i 2019 er at udvikle det samarbejde yderligere. Vi skal til DM og Årets Hund i rally, vi skal kvalificere os til rallylandsholdet. Vi rækker ud efter stjernerne og vi når dem! På et tidspunkt i sessionen grinede Anja og sagde at jeg var i fuld gang med at coache mig selv (jeg ved det 😊).

Men som altid kom vi over i den svære fase, hvor jeg skulle sætte ord på følelserne og tale om, hvordan jeg kunne betinge dem, med henblik på at kunne genskabe dem, når der var brug for det. Det lød enkelt og det er meget sværere – at bevidstgøre følelserne. Der er virkelig noget at arbejde videre med: at konkretisere det, jeg føler indeni; give det form, farve, sjæl …

Max og min rejse mod stjernerne er kun lige startet …

Max forstyrrelser

(ANGI foto)

I dag var Max og jeg til rallytræning i Vibyhallen hos Amanda. Jeg var lidt irriteret på grund af noget arbejdsmæssigt da jeg kørte hjemmefra, det skulle ud af hovedet på vej til træning, og det klarede jeg ved ar gennemgå de to baner fra 9.2 i hovedet – jo de sidder fast 😊

Planen var at gå en fuld rallybane normalt i den første runde, og i anden runde træne starter.

Jeg startede med Max i hallen, og kørte opvarmning fuldstændig som til en rigtig prøve. Den eneste forskel fra en rigtig prøve var, at der var en stribe dobbeltskilte, en til champions og en til de andre, og Amanda havde introduceret et overraskelsesmoment, at hun kunne sige 2, når champions gik banen, og så skulle de ved næste øvelse vælge skiltet til højre i stedet for det til venstre.

Max var en anelse trykket, sagde Amanda bagefter, men jeg havde ikke hæftet mig ved det. Han var fokuseret på mig 98+ %, og de få gange han var lidt væk, var i stationære positioner, og jeg kunne vente på kontakt, og så gå videre. Resultatet var en blændende banegennemgang. Jeg støttede perfekt, jeg var fuldstændig rolig og kontrolleret, holdt pauser som planlagt – og ja, det var bare som det skulle være.

Vi fik trænet en del nye skilte, inden Max fik lidt pause i bilen.

I den individuelle runde havde jeg ønsket masser af starter. Gøre klar udenfor kantbåndet, tage linen af, blive kaldt ind, give starttegn, få signal fra dommeren og gå. Der blev skruet mere og mere op for forstyrrelser, Dina var dommer et par gange, der kom andre på banen, der blev klappet og støjet udenfor ringen, og til sidst også indenfor ringen. Max var ikke til at rokke, han havde kun fokus på mig.

Til sidst tog vi en fuld bane med forstyrrelser. Jeg startede med Max på højre side og der var rigtigt mange forstyrrelser, og Max – ja han havde fortsat kun fokus på mig. Jeg var hele vejen helt rolig indeni og det var en meget stor fornøjelse at opleve Max helt cool.
En dejlig træningsrunde igen igen, og endnu en bekræftelse af, at Max og jeg har løftet os gevaldigt. Vi er et rigtigt godt team!

Max i absolut topform

Lige før markeringen 😊

Jeg havde to fantastiske træningstimer i dag.

I eftermiddags trænede jeg selv hos Tina, og der blev virkelig skruet op for vægtene. Bl.a. kom jeg til at lave 3 x 10 squats med 25 kg. på ryggen og walking lunges med 5 kg. i hver hånd. Jeg er spændt på, hvordan det føles i morgen, men til aften har jeg det fantastisk. Jeg får prøvet alt muligt forskelligt, udvikler mig på alle fronter og føler at jeg fra gang til gang bliver bedre og bedre. Og mere kan jeg da ikke forlange af træningen.

Nedenstående øvelse var helt ny for mig, og krævede lidt på flere fronter:

Til aften skulle Max og jeg til Nose Work hos Merete, vi skulle mødes i Solrød Centret og jeg valgte at gå der op, en tur på cirka 15 minutter.

Træningen gik uovertruffet godt.

Vi varmede op med et nemt søg på en bænk, tre kilder på den julepyntede kælkebakke, to kilder på springvandet og tre på muren langs Aktivitetscentret. Det var en fornøjelse at se, hvordan Max arbejdede systematisk og vedholdende og lavede superflotte markeringer.

I første runde hos Merete, fandt han flot de fire kilder langs en anden side af Aktivitetscentret. Han arbejdede igen flot og systematisk. Det høje som han ikke kunne nå, var jeg lidt længe om at markere for, men Max’ var ikke i tvivl 😊

Vi fandt nogle flere af de nemme kilder, de tre på blomsterkummer, fik en hyggelig snak med Michelle og så endnu en runde hos Merete, hvor Max i et længere forløb fandt alle fire kilder. Han arbejdede virkelig flot helt fra start, og han slog ikke fra, selvom der kom et par stræk, hvor han skulle arbejde ret længe. Hjørner, som han skærer lidt af, vender han selv tilbage til, hvis der er grund til det, så vi fik virkelig afsøgt områderne godt. Han har udviklet sig rigtigt meget i Nose Work.

Max var igen igen en sand stjerne. Hold da op en udvikling, han har været igennem. Jeg må indrømme at to drømmerallyprøver 9.2, et fantastisk FS-program den 17.2 og nu en suveræn gang Nose Work, det er svært andet end at konkludere at han (og jeg mindede Michelle mig om!!!) har løftet vores samarbejde ganske gevaldigt.

Jeg svævede hjem med Max efter vores bedste Nose Work træning ever!