lørdag den 23. maj 2015

Bevidst fører og sej bjørn

Lørdag morgen

Jeg starter med konklusionen: Lille Bjørn gik en fantastisk LP-prøve i dag, han havde en fantastisk fører med. Føreren er superglad selvom vi ”kun” fik en 2. pr., for mentalt var det vores bedste LP-prøve nogensinde.

Så det bliver fejret herhjemme som var han blevet Danmarksmester :-)

Sådan fejrer vi Lille Bjørn

Fra bloggen i går:

”Ovenpå nedsmeltningen med Lille Bjørn har jeg aftalt med min coach, at jeg skal være bevidst om mig selv, hvordan jeg reagerer før, under og efter prøven. Mærke uønskede reaktioner og håndtering af dem.

Jeg skal ikke tænke på eller lægger mærke til point. Det er min egen adfærd, der er vigtigt. Jeg skal kunne redegøre for min egen adfærd hele vejen overfor min coach. Som er helt ligeglad med point og præmieringer.

Meget spændende prøver på en helt ny måde.”

Jeg vågnede i morges og var regulært nervøs. Ja, tanken om at skulle gå til prøve og have fokus på mig selv, og være bevidst om mine egne følelser og reaktioner gjorde mig nervøs. Jeg kunne mærke følelsen i maven, jeg kunne fokusere på den og få den væk.

Jeg troede jeg var sent på den, da jeg ankom, men heldigvis var prøverne forsinkede, så jeg kunne stille og roligt aflevere resultatbøger, lufte hunde og følge med i både rally- og LP-ringen.

Jeg havde på forhånd besluttet ikke at bekymre mig om at prøverne med Max og Lille Bjørn kunne falde sammen, og bare håndtere, det hvis det opstod, hvad det gjorde. Så rækkefølgen blev:
  • Fællesøvelser med Lille Bjørn,
  • banegennemgang ekspertklasse,
  • LP3 med Lille Bjørn og
  • rally med Max.
LP3'en:
  • Fællessit. Dyb indånding, klar til sit, fin start, alle 4 hunde kørte noget med hovederne og Lille Bjørns hoved var lidt for langt nede efter min smag. Dyb indånding. 10.
  • Fællesdæk. Nabohunden rejste sig, bjørnen blev. 10.
Så pause, hvor en fremmed holdt Lille Bjørn, da jeg gik rallybanegennemgang. Og så var vi klar til LP. Der var lang ventetid, som vi udnyttede til at snuse og få tisset af, ingen konflikter.
  • Fri ved fod. Føltes ok, lidt hæng, en ekstra kommando, men han var på. 8
  • Stillingsskift. Første skifte fra dæk-til sit. Han skiftede ikke på de to første kommandoer. Dyb indånding, og så kom det. Tilsvarende lidt senere på en sit-stå. Jeg tog den dybe indånding, kom med en ny kommando, med lidt overdrevent kropssprog, men han tog positionen. Så vi fik alle positioner. 7
  • Dirigeret apportering gik fint. Han hang lidt i udgangen, satte sig skævt og smed apporten. 8½
  • Springapporten. Normalt sikker øvelse, men i tilbagespringet kom han for tæt på springet med apporten og smed den. 0.
Den bevidste fører gjorde hvad: Belønnede (han endte i en snorlige plads), og legede med ham, så vi var klar til næste øvelse.
  • Positioner under gang. Jeg havde fokus på den så sent som i torsdags hos Johanna. Og det gik strygende, han hang lidt, men tog alle tre positioner flot. 9
  • Indkald. Jeg synes det var meget fint, men der var lidt langsom indtagelse af position og trippen 8½.
  • Fremsending. Perfekt visning af feltet. Flot udløb og 2 ekstra dækkomandoer.8½.
  • Næseprøve: Ekstra kommando, H taber. 9
  • 9 i helhed med flotte kommentarer.
Se den fulde bedømmelser her:


Det er meget tæt på det bedste vi kan gå, og i min bevidsthed den bedste LP-prøve jeg nogensinde har gået med Lille Bjørn. Vi har en enkelt gang fået flere point, men i dag var han bare mere fokuseret og jeg en meget bedre fører.

Jeg fik nogle tilbagemeldinger fra både prøveleder (Henriette) og flere tilskuere, som virkelig glædede mig – fordi de ramte lige i hjertekulen. Lille Bjørn havde den fører han fortjente i dag. Vi var et superteam.

Conni dømte rally

Max var ikke ligeså heldig med sin fører. Connis ekspertbane var i den nemme ende, men trods fornuftig opvarmning var Max slet ikke rigtigt på fra starten. Jeg blev lidt irriteret og vi kæmpede os igennem – hvilket jeg ikke synes var specielt fedt, for det er ikke sådan jeg skal have det med Max.

Først ved de to sidste skilte, højrespiral og venstrespiral, fandt jeg ud af, hvad der var galt: Hunden i ærespladsen gøede konstant, og Max var bange for den :-(

Vi fik en 10’er og en 3’er på højrespiralen, en 3’er på sit-180 grader venstre-sit, fordi han stillede sig mellem mine ben (dæmpning, når det er i rally), og 3’er på sit-stå-dæk, hvor han skulle have 3 dæk kommandoer. Det var med ryggen til ærespladsen og jeg forstod det ikke i situationen. Og så en 1’er.

Så en mental 99’er der endte med 80 i resultatbogen.

Det værste er, at jeg heller ikke bagefter kan se, hvad jeg skulle have gjort anderledes. Jeg tænker over det.

Men da jeg som bekendt bruger disse prøver med Max til at afprøve ham i alle mulige situationer, er det naturligvis god læring, at han bliver så påvirket af en gøende hund i ærespladsen.

Min ene coach skrev til morgen: ” Sejr er MANGE ting!!! Jeg ved du kan”.

Jeg føler bestemt også at jeg kørte hjem som en vinder.

Ingen kommentarer: