I dag gik turen til Oxie (Malmø), hvor vores yngste barnebarn blev døbt. Han skulle naturligvis ikke stilles ringere end storebror Frasse (Frans Felix Wäreby Dünweber) og blev døbt Lex Leo Wäreby Dünweber; vi nøjes med at kalde ham Leo :-)
Det var en meget hyggelig dåbshandling i Oxie Kirke og et afslappet arrangement i forsamlingshuset bagefter.
Dagen har derudover været brugt på en hel del refleksion efter gårsdagens prøver, som jeg har fået en masse dejlige tilbagemeldinger på.
Jeg har set mit HTM-program et par gange i dag. Jeg må indrømme, at jeg er helt enig i de kommentarer, jeg har fået. Det er det bedste HTM-program Max og jeg har gået. Jeg skrev i går, at Max dæmpede lidt, men han var på, han var glad. Jeg blev særligt glad for en kommentar om, at det er tydeligt at mit fokus på motivation har virket. Det har været SÅ meget i fokus siden prøven 10. september (Islandsk Fårehundeklub), hvor han forlod banen midt i det første rallyskilt, og det er så tydeligt at det virker.
Der er flere, der har kommenteret udviklingen i programmet, specielt skarpere positioner og bedre koreografi. Det er tilbagemeldinger, som har gjort mig ekstra glad. For selvfølgelig synes/tror jeg det går bedre i takt med at vi træner mere, men jeg oplever ikke forskellen så tydeligt. De kontante tilbagemeldinger ved prøver har jo været, at udviklingen ikke har været tilstrækkelig til at bestå. Men jeg kan godt se på optagelsen, at der ER sket en betydelig udvikling. Og der vil ske endnu mere.
Jeg vil fortsat have motivation som hovedfokus, men arbejder videre med præcision i positionerne, at få timet mine bevægelser bagud og sidelæns bedre til musikken og koreografien ikke mindst i afslutningen.
Jeg er tilmeldt et 2 x 3 timers kursus i Fri ved fod-/HTM-nørderi hos Anja, og der vil mit fokus helt klart være arbejdet med at styrke nogle af de svagere positioner (P2 og P3 er oplagte).
FS-programmet har jeg en del ideer til at udvikle. Jeg fik nogle på summer camp og flere af Anita i dag. Jeg har hørt When I’m 64 et par gange i den fulde udgave, og der er masser af muligheder, som jeg glæder mig til at afprøve.
Amanda, som er ved at blive lige så god som sin mor, til at gennemskue mig (skræmmende, men positivt ment!!!), spurgte mig i går, om det med at pensionere Megan fra rally var definitivt. Og ja, det er det, men … Alle beslutninger er baseret på, hvad jeg mener i øjeblikket, og jeg kan blive klogere. Måske genovervejer jeg Megan og rally. Måske genovervejer jeg Max og HTM3. Måske. Men jeg tror det ikke lige nu.
Hvad med Max og rally?
Vi træner videre. Fokus er stadig 90+ procent på motivation, og resten på præcision, hvor den aktuelle kampagne er bakke på højre side. Men han kan jo alle øvelserne, og det er marginaler, der mangler, for at vi bliver rigtige stjerner. Som det kan ses af oversigten for oven, som viser de sidste 10 prøver i rally med Max, ligger vi på et ganske stabilt niveau. De to IB’er var fordi han forlod banen – og nej, det har ikke noget med dommeren at gøre!!!
Konklusion: En fantastisk weekend, med 4 dejlige prøver på Samsø, en skøn barnedåb, og nogle meget konkrete ideer til både HTM- og FS-programmet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar