Træning i Lyngby den 29. juni 2009

Næppe var tanken tænkt, at vi skulle træne en aften i Lyngby, der hvor prøven den 4. juli skal holdes, før ni havde tilmeldt sig – og vi havde en hyggelig træning i går aftes.
Jeg havde naturligvis lagt træningsplanerne hjemmefra og blev derfor ikke fristen til overtræning :-)
Lille Bjørn

• startede med en flot fri ved fod, lidt vendinger, lidt temposkift, alle to-skridtsøvelser og alle vendinger, med en del belønninger undervejs. Meget tilfredsstillende.
• Fremsendingen blev i første forsøg til et halvhjertet udløb halvvejs til feltet, men efter lidt leg i feltet kom der et ret flot 10 meters udløb og afdækning.
• Så var der lukket :-( Han ville ikke springe i to forsøg, så der blev dømt pause, og træning med Megan. Efter pausen ville han fortsat ikke springe.
• Og endelig prøvede jeg apport, hvor han ikke engang ville løbe ud til den :-(

Kirstens diagnose er utvetydig: Han har tidligere vist at han kan de øvelser, han synes ikke de er sjove længere, så nu han gider han ikke mere. Jeg er bange for at det er en rigtig diagnose. Når vi træner tricks er det sjov og ballade og det vil han gerne.
Nu tager vi til prøve på lørdag, og så må jeg overveje om vi kan finde på noget, som er sjovere end LP for Lille Bjørn og fører i samarbejde.
Hvad er der sket med Megan? Jeg har lovet hende, at hun ikke skal til prøve i Eliteklassen igen. Jeg sørger for supergodbidder til træning – i går en hel grillet pølse skåret i mindre skiver. Og jeg bruger meget mere tid på at være glad og belønne efter hver succes.
Og meget overraskende: Træningen i går gik fantastisk!!!

• Fri ved fod var tæt på det bedste vi har præsteret: almindelig gang, løb, langsom gang, vendinger, og masser af gaggede gangarter og mærkelige førerbevægelser i øvrigt. Totalt opmærksom hund.
• To superfremsendinger til felt inkl. afdækning.
• Den bedste springapportering vi nogensinde har haft (vi brugte træapport), herunder perfekt plads.
• En perfekt dæk under gang.

Og så hyggede jeg mig med at dirigere alle de andre deltagere i fællesdæk, og nogle af dem i sid i gruppe. Og nej, hverken Lille Bjørn eller Megan var med, for det stod ikke på programmet. Det gjorde næseprøve heller ikke, så den styrede jeg også for de andre interesserede.
Til sidst trænede jeg dæk med Megan lidt væk fra de andre, hvor jeg cirklede rundt, gemte mig bag et træ osv., og kom tilbage af og til og belønnede. Og hun lå bare bomstille.
Fantastisk lækkert at træne med Megan igen, og føreren klikkede sig selv en del gange undervejs!

Dygtig hund – dødkedelig fører II

En vigtig del af mit professionelle arbejde som projektleder er at styre forandringer. Et projekt indebærer normalt, at der skal ske forandringer i den eller de organisationer, som projektet er rettet i mod. Man kan eksempelvis ikke bare komme med et nyt IT-system, og så forvente at de, der anvender systemet, jubler over et nyt system, med andre arbejdsprocesser, andre skærmbilleder, krav til efteruddannelse mv. Så det at forberede organisationen på forandringerne er en selvstændig disciplin indenfor projekter – Change Management.
Det har jeg tænkt en del over de sidste par dage, hvor jeg har reflekteret over mine egne evner som hundetræner.
Jeg synes jeg er kommet frem til flere gode konklusioner – og det forbløffende er, at jeg i princippet kunne være kommet frem til præcis de samme konklusioner for flere måneder siden.
Læsere af denne blog kan sikkert mindes Dygtig hund – dødkedelig fører, hvor jeg bl.a. skrev: ” Generelt handler det om, at Megan udfører en masse ting rigtigt flot, og jeg tager det for givet, i stedet for også at forstærke det. Fx hendes fantastiske pladser og hendes opmærksomhed generelt.Og når jeg roser er det for forbeholdent, det skal være så sjovt at blive belønnet at Megan ikke ønsker andet end at blive hos mig, og det indebærer bl.a. en masse fysisk kontakt og hoppen, som Megan er helt vild med.”
Og det var her det med Change Management fik mig til at tænke i de rette baner. Det er ikke nok at en træner/underviser/projektleder/chef fortæller, at hvis du gør sådan og sådan bliver alting bedre, eller at med det nye IT-system bliver din hverdag simplere. Du er nødt til selv at erkende fordelene.
Og i mit tilfælde var det input fra to ganske særlige personer, som fik mig til at erkende det, som jeg kunne have erkendt og gjort noget ved for flere måneder siden.
Den ene er Yvonne Keeve, som har Kennel Sporty Springers i Tyskland . Vi har aldrig mødt hinanden, men skrevet en del sammen – med baggrund i at hun har en række meget dygtige engelske springer spaniels, som konkurrerer lydighed på højt niveau.
Hun havde forsigtigt kommenteret min blog De to dårligste prøver nogensinde og da jeg svarede positivt fik jeg feedback, der ville noget. Yvonne har givet en væsentlig del af inputtet til konklusionerne i bloggen Eftertænksomhed. En lang mail sluttede med de kloge ord: ”Giv Megan og dig selv en pause, med lad være med at sige at det er pga. hendes personlighed, der er problemer – det er altid os der ikke har haft øje for hvilken hund vi har, og hvad den har brug for.”
Det er vildt flot set, og vidunderligt at Yvonne vil skrive det til en næsten fremmed. Tusind tak, Yvonne!!
Den anden særlig person er Johanna Allanach. Meget apropos mødtes vi første gang på Helle Damkjærs kursus hos Charlotte Lyngholm, som overskriften på denne blog stammer fra. Vi var superduo på Chicken Camp i maj. Og så så hun min prøve med Megan i Kastrup den 20. juni.
Jeg skrev med hende om noget helt andet efter prøven, og hun svarede bl.a. ”… Og jeg har læst din blog for et øjeblik siden og har et par kommentarer….hvis du ikke gider læse dem kan du trykke delete for resten af mailen. … Og….så synes jeg ikke at du skal pensionere Megan. Har du overvejet at fortsætte med hende i klasse 3? Hun er alt for god en hund til at pensioneres på nuværende tidspunkt. Hvis du har lyst kan vi evt. mødes og jeg kan give dig lidt tips og ideer :-)” Selvfølgelig slettede jeg ikke mailen, og naturligvis tog jeg imod det flotte tilbud om at mødes! Jeg havde oven i købet fået lov til at tage Katrine og Laika med, og vi fik næsten to timers meget spændende træning.
Hvis jeg skal starte med konklusionen: Johanna sagde, at sådan som jeg normalt er som fører, ville jeg ikke kunne få nogen af hendes hunde til at arbejde; sådan som jeg var som fører i går, ville jeg kunne få alle hendes hunde til at arbejde. Det er ærlig snak, som jeg kan forholde mig til, og deraf bloggens overskrift.
Vi trænede godt halvanden time, det var over 20 grader, så vi holdt naturligvis pauser indimellem. Men Megan arbejdede glad hele tiden, når hun var på, og hun var træt på en god måde, da vi var færdige.
Det vi arbejdede med var helt basale øvelser, som ville være perfekte for en hvalp, men som er et missing link i min træning med Megan. Nogle få stikord:

• Indlæring af hurtig dæk som en leg, hvor hunden skal springe over den siddende førers udstrakte ben, og dække efter springet
• Indlæring af dækfasthed ved at hunden trækkes i halsbånd og i line (øges til tøjsnor) og belønnes for at fastholde dækken
• Indlæring af energi og præcision i pladsen ved at kaste godbid for at få hunden væk, og derefter belønne hunden for at komme hurtigt i plads
• Puppy recall, hvor føreren, hvis hunde slipper kontakten under fri ved fod, bakker, får hundens kontakt, og derefter vender og fortsætter fri ved fod. Helt som fri ved fod indlæres hos hvalpe.
• Variation af førerarbejdet/distraktioner under fri ved fod. Fx gaggede gangarter, hænderne over hovedet osv., så hunden vænner sig at føreren kan være underlig, og skaber forandring hele tiden, så en konkurrence fri ved fod bliver simpel. Stille 5 pinde op og gå fri ved fod rundt om dem. Smide pinde på jorden og gå fri ved fod over dem. Osv. osv. Alt sammen for at skabe forandring, udfordre hunden, gøre øvelsen varieret for fører og hund. Og dermed sjovere at træne. Og lettere at gennemføre til prøve.

Og så fik jeg også nogle gode tips i øvrigt. Specielt vil jeg nævne dette: de fleste, som har trænet sammen med Megan, har oplevet at hun er meget madglad, og meget gerne opsøger andres træningstasker for at finde godbidder. Det har jeg forsøgt at stoppe med negative kommentarer. Det er (naturligvis) forkert: det er Megan, som tilbyder adfærd, og det vil jeg jo gerne have. Det er bare ikke den form for adfærd, jeg er ude efter, så jeg skal bare ganske roligt lukke tasken, så Megan ikke har adgang til den, og så gå videre med træningen.
Og så fik jeg lige nogle gode tips til selve det at aflevere godbidden, så også det blev sjovt for hunden.
Jeg trænede kort i går aftes, og nogle få, korte gange i dag i haven, og jeg skal da love for at jeg selv har fået en ganske ny energi i træningen, og underligt nok er Megan livet gevaldigt op :-)
Hun er nok ikke helt pensionsklar endnu!

Tusind tak Johanna!

Eftertænksomhed

To dage efter De to dårligste prøver nogensinde havde vi i mandags den sidste træningsrunde hos Charlotte Lyngholm før sommerferien. Og jeg tror både hundene og jeg trænger rigtigt meget til den ferie. Det har været et hektisk første halvår med masser af kurser, mindre træning og ganske få generalprøver og prøver, men rigeligt til at jeg - og dermed naturligt nok også hundene - er løbet sur i det.
For Lille Bjørn blev det en superafslutning på træningen. Jeg havde besluttet at slutte mig til Conni og Cocky på Emilies trickhold, og det var en gigantisk succes – for at citere min træningslog.
Hvor smart har det lige været at træne ren lydighed med Lille Bjørn, når min ubetinget bedste oplevelse med ham var afslutningen på klikkerinstruktøruddannelsen, med en blanding af tricks og lydighed, og en vildt glad hund,? Jeg griner stadig hver gang jeg genser disse klip del 1 og del 2.
Så Emilie introducerede lige ”spille død”, ”twist”, ”around”, ”zigzag”, ”bakke” og ”sidde bamse”. Lille Bjørn var ellevild, og blev også forstærket så han kunne have undværet mad de næste to dage :-) Jeg fortsætter tricktræningen med ham, og holder lydigheden ved lige.
Træningen med Megan startede med at jeg fik en dundertale fra Charlotte, uden tvivl velment, men jeg var ikke helt parat til at få den på det tidspunkt. Men det har vi selvfølgelig udredet bagefter :-)
Jeg har fået en masse dejlige, opmuntrende kommentarer efter Megans og min prøve i lørdags – tak for dem alle. En speciel tak til Camilla, Charlotte, Helle og Yvonne for deres synspunkter.
En opsummering kunne se sådan ud. Hvis en ekvipage skal fungere i konkurrencelydighedssammenhæng skal følgende være på plads:

1. Man skal træne ud fra hundens karakter/personlighed
2. Man skal træne ud fra sin egen personlighed
3. Man skal træne selve øvelserne
4. Man skal træne, så man selv er mentalt klar til konkurrencer
5. Man skal træne, så hunden er mentalt klar til konkurrencer

Og hvis der er noget jeg har forsømt er det 1 og ikke mindst 5.
Da Megan stod af ved prøven i lørdags har hun sikkert mentalt haft det, som jeg havde det under Charlotte dundertale i mandags (tak Charlotte for denne gode metafor), jeg havde bare ikke lyst til at være til stede.
Så hvad har jeg gjort galt?

• For det første har jeg ikke taget hensyn til Megans baggrund som crossover hund. Der er nogle fundamentale tillidsforhold og kontaktforhold som ikke er på plads.
• For det andet har jeg trænet 1 og 5 som om der bare var det samme som 3. En ekstra generalprøve har bare været = en ekstra prøve, og dermed ikke noget der øgede Megans tryghed.
• For det tredje har min nedtrapning af træning i det hele taget måske haft en relativ effekt, men i bund og grund har jeg bare trænet mere af det forkerte.
• Og sidst men ikke mindst: Jeg har fået så intensivt input de sidste måneder, at det nok er på tide at holde en pause, og forme det alt sammen til min egen træningsstil i forhold til den enkelte hund.

Det er vist rigtigt godt med en sommerferie til at få alt dette på plads, så hundene bliver en del af en ekvipage, ikke forsøgskaniner.

De to dårligste prøver nogensinde

Ved DKK Kreds 10 lydighedsprøver ved Kastrup Skole i Vordingborg den 20. juni 2009 præsterede jeg mit livs to ringeste lydighedsprøver nogensinde. Megan fik 37,5 point i Eliteklassen (nul i 8 ud af 10 øvelser) og Lille Bjørn debuterede i LP2 med 56 point (nul i 6 af 9 øvelser). De samlede bedømmelser kan ses på min hjemmeside.
I henhold til min egen filosofi kan ansvaret placeres ét sted: hos føreren. Bob Bailey ville have sagt jeg skulle slå hovedet hårdt ind i væggen – og derefter vurdere hvor min træning var gået galt.
Svar: Jeg véd det ikke. Jeg aner ikke hvorfor Megan og Lille Bjørn på samme dag skulle opnå så ringe resultater.
Lille Bjørn, en terrier. Når han melder sig ud er han ude, og styrer selv, hvad han vil. Jeg har oplevet det flere gange til rallylydighedsprøver, og i dag for første gang i LP. Jeg har altid benægtet at en hund kunne give en fingeren, men den måde han udførte næseprøve på virkede godt nok sådan: Lille Bjørn trissede stille og roligt ud, snusede til de fire genstande, markerede tydeligt den rigtige, og luntede derefter tilbage uden nogen. Palle Bergsø sagde meget morsomt, ”Far, den kan du selv hente!”. Vi prøver igen den 4. juli.
Megan, spaniel, lydighedschampion for 9 måneder siden. Sandheden er, at hun ikke har præsteret noget som helst siden 13. september 2008, da hun blev champion. Jeg er startet forfra med bl.a. fællesøvelserne, set dem fungere igen, og set dem falde fra hinanden. Når Megan er god er hun nogenlunde, når hun ikke er god falder hun helt igennem.
Ja, selvfølgelig er det førerens skyld.
Til førerens forsvar skal siges, at han har trænet præcis to hunde i LP. Ja, Megan og Lille Bjørn. Lille Bjørn er for sjov, og for at se hvor langt jeg kan drive det med en i LP-sammenhænge ekstremt sjælden race. Og jeg véd vi kan bestå LP2!
Megan er prototypen på en crossover hunde (traditionelt trænet hund, som skifter til klikkertræning), og heller ikke en oplagt lydighedshund. Jeg har fået mange kommentarer på det sidste, om det at træne med Megan også giver mig den forstærkning, jeg har brug for, når jeg træner. Og svaret er: Nej, det gør ikke. Vi gør fremskridt og lige så mange tilbageskridt, og samlet set går det tilbage.
Det kan måske ikke udelukkes, at jeg bare ikke duer til at træne hunde. Men jeg vil give mig selv the benefit of the doubt.
Det betyder at Megan går på pension i LP sammenhæng når året er omme, at træningen med Lille Bjørn bliver mere på hyggeniveau, og at jeg nu sætter jagten ind på en hund, som for første gang vælges med henblik på lydighed!
Den chance vil jeg give mig selv. Det skal være en engelsk springer spaniel, og jeg har allieret mig med klogere rådgivere, så jeg får valgt den rigtige hvalp.

Generalprøve den 14. juni 2009

Dagens generalprøve foregik på DCH’s arealer i Køge, og det var meget fornemt! Tak til Erik, som havde skaffet det, selvom han ikke selv kunne være med.
Det var også den største generalprøve hidtil, det var faktisk som en rigtig prøve: 11 førere med i alt 14 hunde fordelt således 6 LP1’er, 3 LP2’er, 4 LP3’er og 1 LPE.
Og det kom til at vare betydeligt længere end jeg havde planlagt. Så det blev meget realistisk, med prøvestart kl. 10.00 og afslutning godt 15.00.
Og der var almindelig enighed om, at dette opfattede hundene bestemt som en prøvesituation, og førerne nok også ret meget.


Lille Bjørn debuterede i LP2 sammen med to andre debutanter: Katrine og Laika samt Camilla og Nova. På billedet (tak til Bjarke Sejersen for alle fotos) ses de i fællesdækken sammen med Karens Lupus.
Dommer i LP2 var Karen Ulrich og her er hendes bedømmelse af Lille Bjørn debut:

• Fællesdæk (9,5). H rejser sig da F kommer ind. [Vi arbejder med afslutningen, men det fungerer ikke endnu]
  

• Fri ved fod (6). Momentvis pænt følge. H stopper en enkelt gang og er meget distraheret. F får kontakt igen og gennemfører med god appel og hjælp til H. Flere skævsidninger. [Jeg var meget tilfreds med hans fri ved fod. Der var nogle steder hvor der skulle snuses en del, men jeg fik kontakt igen – stort! Jeg var overrasket over antallet af skævsidninger]

• Frem/tilbagespring (5). Flere ekstra kommandoer. H springer først idet F går frem og animerer med krop og håndtegn. [Det er ellers en favoritøvelse, men Lille Bjørn sprang ikke, så jeg måtte træde frem og pege mod springet, før der skete noget. Da vi lavede øvelsen om var der ”kun” en 90 graders skævsidning]
• Apportering (7,5). 2 ekstra apportkommandoer plus håndtegn til apport. Skæv plads ved aflevering. [En anden favorit, som vi havde problemer med. Lille Bjørn løb ikke på apportkommandoen, så jeg måtte gentage og pege]
• Stå, sid (6). H følger efter da Fører er på vej retur i første position. Meget ukoncentreret følge til 2. pos. Bliv kommando da F passerer H i 2. pos. Flere ekstra kommandoer ved afslutning. [Noget rodet øvelse. Jeg giver nogle gange blivekommandoer, når jeg går tilbage, fordi han har tendens til at gå med, det skulle jeg have gjort ved ståen. Afslutningen: Jeg stod med troede jeg Lille Bjørn i plads, jeg forstod ikke hvorfor Karen ikke sagde tak. Det var fordi Lille Bjørn stod, og skulle have to ekstra sit kommandoer :-(]
• Fremsending (0). H løber ikke frem og F går frem og hjælper. [Hmmm]
• Stillingsskift (0) H reagerer ikke på kommandoer og F afbryder øvelsen. [Og mere hmmm. 4 sitter uden reaktion, når vi plejer at gøre det på 10 m.]
• Indkald fra dæk (9,5) H dækker før kommando, ellers nydeligt. [Meget tilfreds]

• Næseprøve (9,5) Skæv plads, ellers fint. [Meget meget tilfreds]
• Helhedsindtryk (8). F arbejder med god præcision og appel. H mister indimellem koncentrationen, men giver ellers god kontakt. Mere træning vil givet et fint resultat.

Jeg er godt tilfreds med resultatet, og jeg kan ikke påstå at resultaterne kom bag på mig (måske bortset fra stillingsskift).
Jeg er specielt tilfreds med at starten af øvelserne fungerede meget bedre i forhold til prøven i Hårlev, hvor jeg ikke kunne få Lille Bjørn til at indtage pladsposition ved start.

Megan var med i Eliteklasse – det var jeg ikke tilfreds med. Der var en del førerfejl, men desværre ingen væg at slå hovedet ind i. Den største fejl var, at jeg ikke havde ladet Megan blive i bilen, så hun var træt da hun skulle op. Og så var det dumt at spilde godbidder lige uden for ringen, så hun lige trak derud flere gange. Og så blev jeg så fokuseret på det med godbidder, at jeg glemte at belønne med klap og leg. Kom igen Paul!!
Ellers havde jeg aftalt med Conni at hun skulle dirigere, og der var intet med karaktergivning.
Mine kommentarer til dagens øvelser:

• Sid i gruppe: Sidder sammen med LP3 hunde. Lægger sig efter ca. 10 sek.
• Fællesdæk: Ligger sammen med LP3. Rejser sig ganske kort tid efter at jeg er kommet i skjul.
• Fri ved fod: Det program, som jeg havde lavet til Marianne december sidste år. Conni dirigerer, en del hængen, men også en del pænt følge. Det med at dreje og stoppe overrasker Megan hver gang. Hænger i løb. Camilla syntes jeg skulle være stoppet langt tidligere og det har hun ret i.
• Stå, sid og dæk: Indtager alle tre positioner, men hænger i følget de to første gange.
  Indkald med stå og dæk: Kommer vistnok 3 længder i stå, og skal have ekstra dækkommando.
• Fremsending: Løber forbi kegle et par gange. Først da jeg fra modsat side sender 5 m til kegle virker det. Derfra pænt til felt og afslutning.
• Fjerndirigering apportering: Kommer ikke korrekt til kegle. Løber derefter mod midterste kegle.
• Springapportering: Flot, rasler lidt i munden, men pæn plads.
• Næseprøve: Rigtigt pænt.
• Fjernkontrol: Flere ekstra kommandoer og nogle skifter indtages ikke. Rykker samlet en længde.
• Helhedsindtryk: Ikke særlig godt. Belønning mellem hver øvelse, men ikke koncentreret hund. Løber ud af ringen flere gange.

De generalprøver er bare guld værd.

Megan hos Hanna Helminen den 9. juni 2009

Jeg har nu indenfor kort tid deltaget i to kurser hos Karlebos Ivrige Poter, og det begynder at ligne en trend: De hyrer nogle dygtige LP-folk, som har opnået gode resultater, har noget på hjerte, kan formidle og skabe engagement. Den 23.maj deltog Lille Bjørn og jeg i et kursus med Åsa Eriksson og i går var turen så kommet til Megan og mig, som skulle deltage i et kursus med Hanna Helminen.
Jeg glædede mig naturligvis, men vidste stort set intet om Hanna på forhånd. Jeg vidste at hun har moderen til Marianne Jensens Yatzy: Nana (Maccabee Bilberry Cream). Jeg vidste at temaerne var stillingsskift, indkald med stå og dæk samt fri ved fod og fastholdelse af motivation. Og det var det. Jeg vidste ikke engang om Hanna var en mand eller en kvinde :-)
Det ved jeg så nu! Hanna Helminen er en meget dygtigt kvinde, hun har en masse ideer til hvordan man kan gøre lydighed til sjov og fest for hunden, og opnå fantastiske resultater, hun er sprængfyldt med energi og smittende entusiasme, meget pædagogisk og humoristisk. En drøm af en underviser, som ikke havde problemer med at holde opmærksomheden fanget selvom det regnede det meste af de fire timer.
Fri ved fod og indkald med stå og dæk introducerede hun med sin egen Kit (Tending Dayfly), en meget lækker Border Collie.
Der er mange ting jeg skal have afprøvet/gentænkt, så det kan indpasses i min træning:

• En ”slap af” kommando, hvor hunden ikke dækkes af, men lægges sammen med en godbid, som den skal passe på. Så tænker den ikke på andet før føreren beder den gå i gang med at arbejde igen.
• Superpræcis præsentation af belønningen for plads, med venstre hånd lige ud for den ønskede position (det er ren Bob Bailey: Training is a mechanical skill!)
• Indøve det at hunden sidder i plads og har kontakt med føreren som særskilt øvelse, som opbygges til fulde fire minutter (= så lang tid som en fri ved fod kan vare).
• Træning på et underlag hvor der er smidt godbidder, og fokus på at hunden har kontakt til fører
• Udvikling af plads til - udover at være kommandoen til at komme på plads – også at være et belønningssignal. Genialt! Plads må man jo bruge i forbindelse med alle temposkift, 2-skridtsøvelser mv. i fri ved fod, så plads kan dermed være fantastisk til at holde motivationen oppe (erstatte dygtig eller hvad man nu ellers siger under træning)
• Lære hunden at tavshed (føreren siger ikke noget) er godt = det du gør lige nu er jeg tilfreds med. Omvendt betyder det også, at hvis hunden under træning gør noget, som vi ikke er tilfredse med, skal vi sige noget. Under en konkurrence skal hunden ikke blive i tvivl, vi ønsker at den skal fortsætte, selvom vi ikke siger noget (som vi jo ikke må)
• I indkald med stå og dæk havde Megan og jeg fokus på tempoet i indkaldet, og jeg skal da love for, at vi fik gjort noget ved det. På fire gange gik vi fra et slapt indkald til et 100 km/t indkald, med noget Whiskas i en madskål, hvor jeg stod med min venstre fod på madskålen, og i øvrigt i korrekt indkaldsstilling, og Megan tordnede imod mig, og til allersidst fik vist madskålen. ”Megan ville vælge Whiskas” blev lanceret som slogan af tilskuerne :-)
• Vi lærte en øvelse, hvor vi sender hunden rundt om først en, så to kasser eller andre markeringer (ikke kegler!!), som ren leg, så hunden løber i cirkler omkring os, og så pludselig kommer vi med stå eller dæk kommandoen. Hunden har fokus på at løbe rundt (i godt tempo), og skal hele tiden være forventningsfuld om, hvad det næste bliver: fortsat løb, plads, stå, dæk – meget smart! Pludselig er det ikke et kedeligt moment der trænes, men en sjov leg, hvori momenterne indgår
• Hanna fortalte lidt om forkommandoer, og vigtigheden i at hunden er forberedt på, hvad der skal ske. Udgangspositionen er den samme, når vi dækker hunden af og forlader den, men det er vidt forskelligt, hvad der kommer derefter: den skal blive liggende i 4 minutter(Fællesdæk), den skal komme løbende kort tid efter (indkald) eller den skal efter kort tid skifte position (fjernkontrol).
• Endelig afprøvede vi stillingsskift, og jeg fik lige et par tip til mine udfordringer med at Megan, når hun er træt, og det var hun på det tidspunkt, rykker frem i stå-sit og stå-dæk. Vi prøvede en bakkeøvelse, og så kommandoen (sit eller dæk)og så belønning bagud – og naturligvis virkede det!

Jeg glæder mig virkelig til at prøve en masse af ovenstående af, og jeg vil gerne skrives op til næste kursus med Hanna!!!

Hannas hjemmeside.

Ugen kort (1. – 7. juni)

Mandag debuterede Megan i Eliteklasse.
Tirsdag trænede jeg med Lille Bjørn dels afslutninger på frem/tilbagespring, dels afslutning på stillingsskift (gå tilbage til hund), rigtigt godt begge dele.
Onsdag var træningsfri. Ikke helt frivilligt. Jeg havde været til lægen for at få tjekket venstre fod, og fået besked på at holde den i ro.
Torsdag havde jeg to x ti minutters træning i haven sidst på eftermiddagen. En masse momenter, og ingen fulde øvelser.
Megan: Dæk under gang, afslutning af springapportering, fremsending til kegle, sid med fører i skjul, dirigeret apportering (afslutning) og stillingsskiftet stå-dæk. Masser af succeser (og nogle kiks), men meget positiv træningsrunde. Megan ville gerne være fortsat.
Lille Bjørn: Sid under gang, afslutning af apportering, tilbagespring og plads, stillingsskiftet sit-stå samt fri ved fod i almindelig gang samt to-skridtsøvelser. Lille Bjørn var bare totalt entusiastisk, og vi har virkelig fået energi i at træne detaljerne, så det er sjovt.
Fredag var træningsfri. Kirsten og jeg var i biografen og se ”State of Play” (kan anbefales!) og fik derefter middag på LêLê Nhà Hàng (kan varmt anbefales), men det er jo en helt anden sag,
Lørdag var Megan, Otto og jeg nede ved Trylleskoven. Træning var alene Megans dirigerede apportering, som varede max 5 minutter og sluttede med en fremsending til kegle, en fremsending til venstre, flot apportering og perfekt aflevering (ja, det var en fuld øvelse, men kun med to apporter udlagt). Derefter hyggede vi nede på stranden.
Hjemme igen trænede jeg sit-stå med Lille Bjørn (Kampanj!!), hvor vi nu er kommet ud på 1½ skridt. Og så lavede vi lige et LP1 stillingsskift, mest for at teste afslutningen (at Lille Bjørn bliver liggende), og det var ikke noget problem.
Søndag morgen smuttede Megan og jeg lige til Lille Skensved fra morgenstunden for at træne ½ time med Emma og Camilla. Hold da op, jeg tror virkelig Emma blev glad for at se os, det er sørme også et stykke tid siden vi har trænet sammen.
Vi startede med fællesøvelserne (lidt detaljekludder, men meget tilfredsstillende), og så fik jeg lige forkludret fremsending til kegle, fremsending til felt og dirigeret apportering. Jeg slog lige mentalt hovedet ind i væggen flere gange :-( Når et moment ikke lykkes, skal føreren revurdere strategien og korrigere efter behov – det er ikke smart at bare at prøve igen … Græsset var lidt højt, og feltbåndet var lidt svært at se, så jeg kunne bestemt godt have støttet Megan hurtigere end jeg gjorde ved feltet.
Camilla undrede sig over, at jeg trænede de enkelte momenter så længe, og det var fordi jeg var lidt længe om at tilrettelægge dem, så de kunne blive en succes. Rigtigt dårligt førerarbejde.
Vi fik sluttet med noget flot fri ved fod og en perfekt dæk-stå på 20 meter.
Sidst på eftermiddagen, efter en dejlig dag med havearbejde, trænede jeg lidt sit-stå med Lille Bjørn (stadig kampanj!!), yes det går bedre og bedre.
Næste uge ser rigtigt lovende ud:

• Mandag har vi den ugentlige træning hos Charlotte Lyngholm
• Tirsdag skal Megan til kontrolbesøg hos Maja Guldborg om morgenen, og til aften skal vi til kursus hos Hanna Halminen
• Søndag har vi (nørderne) generalprøve på LP-prøver, hvor Lille Bjørn skal debutere i LP2, og Megan igen skal op i Eliteklasse. I alt 15 hunde skal op, så det bliver en stor generalprøve!!!
  

Megans debut i Eliteklasse, den 1. juni 2009

Så skete det: Det blev den 1. juni og Megan og jeg debuterede i Eliteklassen.
For at starte med konklusionen: Megan fik 135,5 point, og jeg var meget tilfreds!
Jeg vidste godt at vi ikke var helt klar. Som jeg skrev i bloggen i går: ”Sandheden er, at jeg tager dette som en ren træningsrunde .- hvilket er ret grænseoverskridende for mig. Jeg véd, at vi ikke er klar, og jeg har træningsmakkere klar på sidelinien, som vil falde over mig hvis jeg ikke har det rette fokus – og det er at holde Megan glad hele vejen igennem prøven og glemme alt om point. Jeg lover at gøre mit bedste!!!”
Og det var virkelig lykkedes mig mentalt at komme i den rigtige stemning, for jeg var overhovedet ikke nervøs før eller under prøven. Jeg synes jeg gjorde det rigtigt godt med at støtte Megan, og dommer Hans Ove Pedersen roste også førerarbejdet undervejs og ved præmieuddelingen.
Prøven blev afholdt af Berner Sennen Klubben på et asfaltareal hos Colas Dannark A/S i Kvistgård, det var 25+ grader, og absolut ikke noget der tiltalte Megan. Undere fællesøvelserne blev der hældt vand ud hvor hundene skulle sidde og dække, for at køle lidt af.
Megan rejste sig flere gange fra dæk, på tidspunkter hvor jeg absolut ikke forventede det, bl.a. da hun lå i feltet, og jeg gik væk fra hende, i indkaldet, før jeg kaldte, og i stillingsskift, da jeg var på vej tilbage. Det kan jeg kun forklare med at det var meget meget varmt at ligge.
Vi var kun tre hunde i Eliteklasse, Megan var nummer tre. De to første var Mads Møller og Haley (Verdensmester) og Birgitte Brüel og Chief (nr. 12 ved NM), som er to af Danmarks allerbedste ekvipager, så på den baggrund synes jeg det var ok at blive nr. 3. :-)

De enkelte øvelser:

• Sit i gruppe: 0/30 Megan rejste sig efter 46 sekunder og kom ud til mig.
• Fællesdæk: 0/20 Megan rejste sig mens jeg var på vej ud af ringen. Jeg er sikker på at vi har fået stabiliseret dækken igen, og tror dagens resultat alene skyldes det varme underlag.
• Fri ved fod: 0/30 Jeg afbrød efter ca. 15 sekunder. Jeg synes øvelsen startede lidt trægt, og besluttede at det var bedre at stoppe, og håbe på at fuldføre programmet, end at bruge en masse energi på måske at hutle os igennem denne øvelse.
• Stå, sid, dæk under gang: 15/30 Megan hang noget og indtog ikke tredje position. Jeg jublede efter øvelsen, fordi det var vores første point i Eliteklassen, men det var ikke hårdt dømt.
• Indkald med stå og dæk: 24/40: Megan løb for langt i stå, og jeg afgav ekstra kommandoer til dæk. Jeg synes heller ikke dette var hårdt dømt.
• Fremsending: 20/40 Fremsendingen til kegle og derfra til felt var bare perfekt! Det gik først galt da jeg gik tilbage fra feltet; Megan rejste sig, gik før der blev kaldt, og da der blev kaldt var hun ude og snuse, så jeg måtte kalde et par gange ekstra.
• Apportering: 0/30 Megan løb ud til feltet, på min første kommando. Jeg var klar til at stoppe øvelse, men Hans Ove opmuntrede til at jeg fortsatte, og jeg fik efter nogle ekstra kommandoer Megan ud til keglen. På apportkommandoen løb hun så igen ud til feltet.
• Springapportering: 27/30. Dagens bedste øvelse. Vi blev trukket for en skæv plads.
• Næseprøve og apportering: 25,5/30. Gik også fint, der var lidt rod i søget og en skæv plads.
• Fjernkontrol: 24/40. Hold da op, her gad Megan godt nok ikke længere. 3 dækkommandoer, flere ekstra kommandoer og så rejste hun sig da jeg kom tilbage. Noget rod, og en venlig bedømmelse.

Jeg er samlet rigtigt godt tilfreds, og jeg véd vi kan gøre det meget bedre! Så det arbejder vi videre med :-)

Og for at sætte tingene i perspektiv: For 2 år siden, den 3. juni 2007, var Megan oppe til sin første LP2 (3. præmie) og for 1 år siden, den 25. maj 2008, fik Megan sin første 1. præmie i LP3.