Eftertanker

Det nye hundehus er meget populært

Indrømmet, sidste uge var meget hektisk: Først tre intensive arbejdsdage op til ferien, og så 4 meget intensive Hundedage 2014.

Den gruppe, der har trukket det store læs, nyder at det hele er overstået på en god måde. Langt de fleste tilbagemeldinger har været positive både overfor planlægningen, det faglige indhold, instruktørerne, rammerne og arealet og vi nyder virkelig alle roserne.

Vejret var vi meget heldige med, men vi synes nu også vi fortjente det :-) ½ times regn på 4 dage, hvor der mange andre steder ikke så langt fra Bramsnæs var rigtigt dårligt vejr.

Jeg må indrømme at jeg lørdag aften tænkte lidt bekymret over afslutningen søndag. At pakke telte og udstyr (ikke mindst rallyskilte) sammen i regnvejr er ikke den fedeste måde at afslutte et kursus på. Vi fik solskin og det var næsten for varmt. Så ligesom til prøver: Lad være med at tage sorgerne på forskud :-)

Dagen derpå har jeg naturligvis tænkt over hvad kurserne og prøverne giver anledning til i forhold til min videre træning og mine opgavemål.

Megan er den nemme. Jeg skal fortsætte som hidtil :-) Lejlighedsvis træning, som er en spøjs blanding af tricks og rallyøvelser/momenter, gerne et intensivt forløb over 10-15 minutter, og så ikke mere. Og kun ved festlige lejligheder mere end 1 gang pr. uge. Det fungerer fint.

Megans grundlydighed er virkelig god, og når jeg slapper af, som jeg har gjort til de sidste prøver efter skilt 2-3 stykker, så går vi drømmebaner. Jeg nævnte for mig selv i dag, at det jeg underviste i i går om starttræning, kunne jeg passende prøve selv i mere udtalt grad. For sikke starter Megan og jeg så ville få!!

Konkurrencemæssigt fortsætter vi i championklasse- DM 2015 kunne da være sjovt at komme til! – og FP2.

Lille Bjørn er også nem. Vi skal bare fortsætte træningen støt og roligt. Jeg har det nu virkelig inde under huden at bevare den positive attitude, så da Lille Bjørn ikke rokkede sig ud af flækken i stillingsskift, gik jeg tættere på: han ville ikke stå på 5 meter, men først ved 3, og så blev han belønnet vildt for det.

Marianne skrev under helhedsindtryk: ”Dejlig glad og logrende hund, som nyder samarbejdet med sin støttende fører. Mangler lidt præcision og sikkerhed i denne svære klasse.” Det er så sandt som det er sagt. Lille Bjørn skal bare bevare sin glæde, og det er virkelig småting vi arbejder med.

Siri læste vores problem med afslutninger med nogen i munden meget præcist: Lille Bjørn er ikke glad ved at komme tilbage med noget i munden, virker usikker, og han gør det så godt. som han kan. Jeg har fået nogle teknikker til at arbejde med den del, så får vi has på det. Tilsvarende med stillingsskiftet.

Den helt store udfordring er indkaldet, for når Lille Bjørn er glad og logrende så kommer han med topfart og har meget svært ved at stoppe på tre længder, så det tænker jeg lige videre over.

Konkurrencemæssigt fortsætter jeg med LP og kun LP. Medmindre vi er heldige og kommer til DM i rally, hvor vi pt. ligger på en delt 2. reserveplads. HVIS vi får en invitation siger vi naturligvis ja tak, og så skal der trænes nye skilte!!!

Max elsker apportering på vand

Max, lille Max. Bortset fra torsdag hos Siri havde han det ikke særligt sjovt ret meget af tiden. Han er underhunden herhjemme og det er ikke godt for hans selvværd. Så mit fokus i ferien – hvor der hverken er træning eller undervisning i kalenderen - er at have meget tid med Max alene og få styrket vores relation.

I dag cyklede vi op til den lokale Poppi og købte en gummibøje til apportering og derefter tog vi ned til stranden og legede med den. Ingen regler, bare langt ud i vandet, godkendt at knaldapportere og vi havde det smadderhyggeligt. Det var det bedste oldefar Otto vidste – men i modsætning til Otto er Max lydløs i denne sammenhæng, det er rigtigt godt.

Jeg skal ikke holde helt træningsfri, for der er under 4 uger til Megan, Max og jeg skal op til FP2, så der skal trænes lidt.