I dag deltog vi Collie Klubbens LP- og rallyprøver ved Rishøjhallen i Køge. Den ligger 6 km fra os, så det er gør prøverne ekstra attractive.
Jeg havde tilmeldt Lille Bjørn i LP3 og Max i Rally ekspertklasse. Da jeg kunne se der var risiko for sammenfald af de to prøver fik jeg lov at flytte Lille Bjørn til første start, og så var det problem løst.
De officielle resultater for Lille Bjørn kan læses
her.
Der var en del at glæde sig over. To fornuftige fællesøvelser, en ikke helt håbløs fri ved fod, point i stillingsskift (!!!) samt et flot felt og næsesøg.
Indimellem havde så desværre 4 nuller. I den dirigerede apport gik han rigtigt men valgte alligevel den forkerte, ærgerligt. I springapport havde jeg godkendt højden på det hvide spring (det er 29 cm og Lille Bjørn skal kun springe 25 cm), og det var dumt – han ramte springet på vej ud og smed apporten inden tilbagespringet. I positionerne hang han og mistede de sidste to. Indkaldet var for langt.
Han var glad og oplagt og ja, hvad kan jeg sige, som jeg ikke har sagt før?
Jeg kørte hjem og satte Lille Bjørn af og kørte tilbage med Max (som også havde været der fra morgenstunden).
Vi gik rundt og hyggede os, fik snakket en masse, og jeg fik varmet ham op. Hans hale var oppe en del af tiden, men nede når vi var i ro.
Anita dømte og havde lavet en bane som passede os rigtigt godt. Jeg mener der var tre stationære skilte, og der var god plads mellem skiltene og dejligt flow.
Jeg har sjældent været så fokuseret på en rallybane, og jeg følte virkelig Max var på hele vejen. Superkontakt og en logrende hale – det med halen bemærkede jeg ikke selv, men det gjorde alle andre åbenbart :-)
Ærespladsen - dæk ved siden af - var der ingen problemer med.
Oldfruen spurgte mig hvordan det var gået og jeg kunne bare sige at jeg synes det var gået godt. Ærespladsen? Ok. Er der ikke noget men … Nej, det var der ikke, men jeg var stadig så anspændt at jeg havde glemt at smile.
Vi var oppe som sidste ekvipage af 4, så præmieoverrækkelsen kom meget hurtigt og som man kan se på fotoet står vi i den rigtige ende: Max vandt klassen med 96 point, fik sit tredje certifikat og dermed titlen DKRLCH.
Jeg skriver sikkert noget mere om hvordan det føles senere. Lige nu er jeg bare glad glad glad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar