Aflysning, afslutning og ny start

Onsdagsbaner

Mandagens rallytræning blev aflyst pga. sygdom. Det var ikke den værste aflysning, jeg følte mig lidt brugt efter en lang søndag med rallyprøver.

Tirsdag var der afslutning på Susannes LP-hold, som Lille Bjørn går på. Susanne har altid masser af kreative indfald og vi fik da også en utraditionel afslutningsbane:

• Vi skulle bakke fra en kegle. Hunden skulle følge med/blive og vi kunne vælge at afgive kommandoer, mens vi begge var i bevægelse eller begge i ro. Vi blev opfordret til at komme med ikke-valide kommandoer ind imellem (pølse, ost, kaffe) for hele formålet var at hunden skulle høre efter/se og gøre det rigtige når den fik kommandoen, ikke gætte på en adfærd. Jeg havde primært fokus på at holde dæk – laaangsom aflevering af godbid, så han holder positionen
• Slalom – ny øvelse for Lille Bjørn – som vi hurtigt kom i gang med. Jeg blev lige mindet om de glade hønseklikkerdage, klik for bevægelse, belønning i den ønskede retning.
• Rallysekvens: på stedet venstre om, 360 grader til venstre, hund snur rund, sit-dæk, 270 grader til højre
• Indkald med stop med distraktion (pølse) ved stopkeglen.
• Fri ved fod strækning.
• Apportering af dummy. Det var for svært, det er sådan nogen drengene splitter ad når vi apporterer på vand :-)
• Næseprøve i 2. runde, hvor Lille Bjørn tog den forkerte to gange, fik noget at drikke og så lavede en superflot diskriminering
• Fri ved fod strækning
• Apportering af trænødhjælpskasse, som skal bæres hen til spring, hund skal springe med den i munden og bringe den hen til Susanne, som sad på en stol :-)

Superhyggelig og lærerig afslutning.

Tirsdag havde jeg afslutning på mine onsdagshold og rallyholdene fik fire baner med forskellige finurligheder, den ene var en ret svær stump championbane med meget højrehandling.

Der var rig lejlighed til at træne starter og det hele blev gennemført prøveagtigt, så der blev givet point og tilbagemelding efter hver af de 4 banegennemgange. Og deltagerne blev placeret efter point i de tre bedste baner.

I dag mødtes Anita og jeg til selvtræning. Jeg havde Max og Megan med og mit primære fokus var at arbejde mere systematisk med visuelle signaler til Megan.

Der er rigtigt mange signaler der skal gentænkes, nu når jeg véd, hun ikke kan høre. Eller kun meget begrænset. Selv den skarpe kliklyd reagerede hun ikke på.

Jeg er selv ret imponeret over, hvor nemt det går, nu jeg er bevidst om at hun ikke kan høre. Sit med håndtegn har en fantastisk effekt, Anita sagde hun ikke oplevet Megan sætte sig så hurtigt meget længe. Det svære er at holde hende fokus hele tiden - det har da nu altid været :-) - men nu er det endnu mere afgørende.

Der er nogle øvelser der er lidt tricky, fx fremsending – jeg skal lære hende at vende i feltet og ved keglen – så jeg er sikker på at jeg kan dirigere videre. Og så spring-ro-spring og dobbeltspring-ro-dobbeltspring. Det nemmeste er måske at lære hende at springe og vende og så have nyt fremadsignal? Eller havde to forskellige startsignaler?

Men det er altså et luksusproblem.

Sørme om det ikke er sket igen igen. Megan, som jeg er startet forfra med så mange gange, starter igen forfra. Jeg glæder mig vildt til at gå til prøve med hende igen!