En fantastisk øl, der blev nydt for at fejre at rejsen mod NM er godt i gang :-) |
Dette blogindlæg er nr. 2.477. Det er lidt over 3 år siden jeg skrev nr. 2.000, som Berit Bilde foreslog skulle hedde 20 ting du ikke vidste om Paul.
Jeg vil gerne have ideer til indholdet af blogindlæg nr. 2.500, skriv til mig, og så beslutter jeg når vi når dertil 😊
Jeg udskriver samtidig en lille konkurrence. Send mig senest 3. juni 2022 kl. 24:00 et bud på, hvornår blogindlæg nr. 2.500 bliver opslået: dato og klokkeslæt, så giver jeg et gebyr til en rallykonkurrence som præmie, til den der kommer tættest på.
3. juni er en ganske særlig dag, dels fordi det er Megans fødselsdag (min første LP- og rallyhund), dels fordi det er Frasses fødselsdag (mit første barnebarn).
Jeg skrev i onsdags blogindlægget Rejsen mod NM 2022, og den rejse bliver naturligvis et fremtrædende tema i min blog det næste halve år.
Jeg er ved at have styr på planerne for det næste halve år, med fleksibilitet indbygget, og med en altoverskyggende overskrift: det skal være sjovt for Max og mig hver gang.
Der er nogle detaljer (se nævnte blogindlæg fra i onsdags), som jeg skal arbejde med, der er prøver, der er træning, der er enetimer.
Mentalt føler jeg mig helt på toppen. Jeg er superheldig at kende nogle dejlige mennesker, som hjælper mig, udfordrer mig, inspirerer mig. Det er skønt, og det er præcis hvad jeg har brug for.
I fredags trænede jeg med Anita i Sjællands Agility Center. Der kom nogle hurtige, skarpe iagttagelser og pludselig var der gang i sidestep med Max på højre side & rækkefølge af kommandoer og fødder i snævre vendinger.
Derudover fik jeg arbejdet med sideskift om kegle på 3-4 meters afstand (ingen problemer), og jeg kørte virkelig opløftet hjem. Rejsen mod NM 2022 er godt i gang.
Weekenden er helt uden hundeplaner – og det føles godt!
I dag var vi i Sverige med Otto for at fejre Frasse og Sandras fødselsdage og i morgen står der intet i kalenderen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar