With Winning in Mind

I forbindelse med weekendens FCI-møde i Wien var de rig lejlighed til at tale om rally i bred sammenhæng. Vi kom bl.a. til at tale om det mentale, og jeg fortalte begejstret om Lanny Basshams With Winning in Mind.

En af deltagerne skrev til mig bagefter for at høre nærmere om bogen, og det var en god anledning for mig til at genlæse min anmeldelse fra for snart 7 år siden.

Det satte en masse tanker i gang og mindede mig specielt om, hvor afgørende det er for mig i forhold til både Otto og Max, at tænke rigtigt hele tiden. Citat:

• Din selvopfattelse (Self-Image) får dig til at gøre det din bevidsthed forestiller sig – og da du selv styrer, hvad din bevidsthed forestiller sig, er det vejen til udvikling.
• Selvopfattelse og performance er altid lig hinanden. For at ændret performance skal du ændre din selvopfattelse.
• Du kan erstatte den selvopfattelse, du har, med den selvopfattelse du ønsker, og dermed permanent ændre din performance – intet ændrer sig, hvis du ikke ændrer dig selv først.
• Forstærkningsprincippet: Jo mere vi tænker, taler og skriver om, hvad der vil ske, jo mere øger vi sandsynligheden for at det sker.

Ved gårsdagens træning hos Johanna blev jeg mindet om det, specielt da jeg gik med Max. Jeg lavede opvarmningsritualet, men Max var ikke helt på, jeg havde noget rod fra træningen i baghovedet og det blev noget bras. Johanna stoppede os, vi lavede en ny opvarmning, 3-4 gange, så Max var helt på – og så gik vi banen med fantastisk energi og fokus. Nogle konkrete fejl blev analyseret bagefter, og jeg blev mindet om, hvordan jeg skal sige nogle kommandoer.

Perfekt træningsrunde.

 

Otto gik også fantastisk, jeg støttede ham fint, faktisk gik vi i passager strålende. Men der var også nogle situationer, hvor han agerede lidt ”underligt”. Johanna stillede diagnosen helt præcist: Han agerer af og til, som om han tror jeg vil trække legetøjet, fordi jeg ikke skelner mellem belønningssignal til forskellige typer af belønninger. Mit klik betyder normalt godbid, men kan betyde legetøj, og hvis han ud fra mit kropssprog læser legetøj, så opfører han sig anderledes end hvis det er en godbid, der kommer.

Super god information.

Aftenens challenge opstod tilfældigt, da Max’ fører elegant eller noget kastede legetøjet over hegnet til naboens mark, og ikke havde en anelse om, hvordan man kunne komme derind. Med hjælp fra Johanna og Stine blev løsningen, at Max blev ført under hegnet, og på cirka 20 kommandoer (apport har vi ikke trænet i mange år 😉) fik hentet legetøjet så tæt på, at jeg kunne nå det, og Max kunne komme tilbage.

Der er flere der har spurgt interesseret til mit knæ mv. Jeg var til forundersøgelse hos en ortopædkirurg for en uge siden. Det var egentlig ret opløftende. Jeg har lidt slidgigt i venstre knæ, og cysten i knæhasen er en naturlig og ufarlig reaktion på dette (væske som kompenserer). Jeg har let spinalstenose (symptomer: smerte/let lammelse når jeg går), men det er ikke alvorligt.

Intet af det er af en karakter så der skal opereres, og bundlinjen er, at i min alder er det naturlige skavanker. Jeg skal ikke gøre noget anderledes, og endelig fortsætte med fitness mv.😊 Derudover kan jeg lave specifikke øvelser for at afhjælpe følgerne af spinalstenosen.

Det er også nyttigt med mental træning i den sammenhæng: at glæde sig over, at jeg som 69-årig kan det jeg kan og kan fortsætte med det forhåbentlig mange år endnu.