20 ting du ikke vidste om Paul – blogindlæg nr. 2.000

Min 1. klasse

Dette er mit indlæg nr. 2.000 i denne blog. Jeg har opfordret til, at der blev fremsat ideer til, hvad jubilæumsindlægget skulle handle om. Der er kommet ét, det var så også lige i øjet, tak Berit Bilde for dette oplæg: ”20 ting du ikke vidste om Paul … Afslør overraskende ting om dig selv, din ungdom osv. Det er også en fin udfordring ift selvransagelse.”

Så her kommer 20 ting som du formentlig ikke vidste om mig.

1. Min mor var kineser. Efter sigende kunne jeg lidt kinesisk som barn, men det hang bestemt ikke ved.
2. Min far var født uden for ægteskab, og skammede sig over det hele livet (”Jeg er det, man kalder for et uægte barn”). Hans mor blev tvunget til at bortadoptere ham.
3. Min far arbejdede i ØK, mødte min mor på ØKs kontor i Hongkong og de blev gift i Hongkong. Da min mor var katolik konverterede min far til katolicismen.
4. Jeg er opvokset i Granparken (Kgs. Lyngby), som mine forældre flyttede til i 1956, fordi der i 1954 var etableret en katolsk skole i Lyngby (Sankt Knud Lavards skole), som jeg skulle gå på.
5. Den 1. september 1959 startede jeg i 1. klasse, på klassefotoet ses jeg på anden række yderst til venstre. Min klasselærer hed søster Celine, og skolen blev kaldt nonnefarmen.
6. Jeg har en lillesøster og en lillebror. Jeg ser dem aldrig, og hvis de en sjælden gang omtales er det som min forhenværende søster/bror.
7. Jeg har gået til dans på Fru Geides danseinstitut i Lyngby.
8. Jeg gik til spil (klaver) hos Rigmor Askov Jensen, som boede i Kulsvierparken, 5 minutter på cykel fra Granparken 95.
9. Fra 6. klasse til 3.g. gik jeg på Niels Steensens Gymnasium, et katolsk gymnasium, i en ren drengeklasse.
10. Jeg var totalt filmnørdet i mange år, jeg har en svaghed for stumfilm. Når jeg i dag en sjælden gang ser en film, er det helst en film fra før 1965. Jeg var en periode filmoperatør i Polyteknisk Forenings filmklub.
11. Jeg er uddannet civilingeniør med speciale i By- og trafikplanlægning samt planlægningsmetoder.
12. Mit afgangsprojekt fra 1976 hed ”Analyse af flytrafik i Grønland – en simulationsmodel”. Der var en masse programmering (på hulkort) og statistik, og det var lige mig. Jeg lavede projektet sammen med Jens Kjærgaard, og vi fik 13 for det.
13. Mit først job som ingeniør var i Organisations- og Rationaliseringsafdelingen i Sparekassen SDS, jeg har aldrig arbejdet som ”rigtig” ingeniør.
14. Jeg mødte Kirsten i Finansbanken i 1979, vi blev gift samme år og har snart 40 års bryllupsdag.
15. Jeg kom fra et hjem uden hund, Kirsten kom fra et hjem med hund, så hun tog initiativet, da vi fik Terry (ruhåret foxterrier) i 1987, og vi har haft hund siden.
16. Med en kinesisk baggrund og en Dünweber som ægtefælle var det svært ikke at blive interesseret i slægtsforskning. Jeg har forsket en masse og også udgivet nogle hæfter med slægtsstof, bl.a. ”Efterslægtstavle for Hein Diederich Dünweber & Kirstine Regine Nielsdatter”. Det allermest spændende var at forske i min fars familie – han var jo bortadopteret og kendte intet til sin biologiske familie. Det er en lang historie, men jeg oprullede den og fandt to halvsøskende, som hans mor havde fået, da hun blev gift; jeg fandt moster Marie (min farmors lillesøster) og at føre hende sammen med min far var stort!
17. I august 2004 fandt jeg ud af, at Sankt Knud Lavard Skole fejrede 50 års jubilæum 31. august 2004, og jeg satte mig for at prøve at samle nogle fra 1. klassen dengang. Det lykkedes ud over al forventning. Vi fandt sammen frem til ALLE, og en del mødtes på skolen til jubilæet, nogle af os har mødtes siden og vi mødes igen til september og fejrer 60 års jubilæum!
18. Jeg udgav et hæfte om 1. klassen i forlængelse af jubilæet. Jeg fik igen brug for slægtsforsker-genet, for der var en, vi ikke rigtigt kunne finde: Lisbeth Hansen. Igen en lang historie, men den sørgelige historie blev afdækket. Hun døde som 21-årig ganske kort tid efter at have født sit første barn. Jeg talte bl.a. med hendes daværende mand. Vi var to fra klassen, der tog ud til kirkegården og lagde en blomst på Lisbeths grav fra os alle sammen.
19. Når jeg går i gang med noget, så vil jeg gøre det ordentligt. Hvad enten det er at samle på frimærker (det gjorde jeg som barn), spille bridge (det gjorde jeg i min studietid), være cineast, dyrke slægtsforskning, være vininteresseret eller dyrke mit professionelle fag projektledelse. Jeg var med til at starte 3 projektlederklubber i Dansk Dataforening. Jeg blev oprigtigt overrasket og rørt over at jeg i 2003 modtog en ildsjælspris af Dansk Dataforening for min indsats i den forbindelse. Anerkendelse af det jeg laver, det betyder nok mere for mig, end jeg bilder mig selv ind.
20. Jeg ville, som nok de fleste, gerne have mine forældres anerkendelse, og især min fars. Min mor fortalte mig engang, at min far var meget stolt af mig. Jeg kan huske, at jeg svarede, at han aldrig selv havde sagt det til mig. Det fik han heller aldrig gjort, så jeg véd det ikke.

Hov, så blev det allerede nr. 20.

Vi begynder at nærme os tidspunktet, hvor hundenørderiet opstod og jeg begyndte at skrive blogindlæg om det. Det er snart 11 år siden at jeg skrev det første blogindlæg, og der er sket en masse i de år, som jeg har haft lyst til at dele. I dag nåede jeg de 2.000, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe. Max og jeg har stadig en masse vi skal opleve sammen og der skal også nok komme en hvalp igen, så der skal nok være noget at skrive om.

Nr. 2.000, det er bare et lille stop på rejsen. Tak, fordi du læste med 😊