Rallytræning og glæde over en Hundepris

Fra Roskilde Dyreinternats Facebookside

Aftens træning hos Johanna var med masser af forstyrrelser, hvor vi skulle gå mod hinanden og udføre øvelser. Det synes Max er svært, så vi skulle virkelig arbejde for sagen. Som sædvanlig ingen skilte, men alligevel har jeg fornemmelsen af, at vi kommer igennem 25-30 skilte på ingen tid, og på en positivt udfordrende måde.

Derefter havde vi hver en individuel runde, hvor min var med fokus på højrebak, som gradvis går fremad, og Max er superskarp, føreren skal lige have styr på hænder og hoved og krop!!! Ingen tvivl om at det bliver fantastisk, når vi er færdige, der er ingen grund til at det ikke skal blive lige så godt som på venstre side.

Derudover var der tre stationer, hvor vi skulle arbejde med:

• Felt og fodskammel – med sidstnævnte som effektiv forstyrrelse
• Dobbeltspring – ro, kegle, sideskift mellem spring og fremsending mellem spring
• Positioner under gang på begge sider

Dejlig træning, på et sprudlende hold, det er et fantastisk træningshold.

Og så vil jeg lade resten af bloggen være dette skønne klip fra Roskilde Dyreinternat, Dyrenes Beskyttelses Facebookside i dag:

"Hvor er vi altså bare glade! Tænk, at nogen har haft lyst til at give os en pris! : -)

Men det er ikke desto mindre det, der er sket. For i fredags kom Poul Lysholdt fra Sydkystens Hundeskole forbi med en fornem pris, som medlemmerne havde indstillet os til.

"Sydkystens Hundeskoles Hundepris 2015"

"Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat tildeles Sydkystens Hundepris 2015 for at have ydet en ekstraordinær indsats i forbindelse med en sag med et stort antal misrøgtede hunde".

Cockerspanielen Chanel kommer fra den store sag, hvor vi i maj sidste år modtog 91 hunde, som indtil da havde boet i en mørk lade i knæhøjt møg. Så hun var naturligvis til stede for at modtage prisen på vegne af alle de reddede hunde : -) Hun er den sidste, som mangler et nyt hjem. Grunden til, at hun har boet hos os så længe er dels, at hun har fået hvalpe, men også på grund af hendes hofter. De var nemlig lidt slidte, så for en måned siden fik hun lagt guld i hofteleddene, og vi kan allerede se en kæmpe forskel.

Vi vil gerne takke Sydkystens Hundeskole for, at I valgte at tænke på os og vores arbejde med de mange hunde : -)

Her kan du læse mere om Sydkystens Hundeskole http://www.sydkystenshundeskole.dk/

Rigtig god mandag - og del gerne opslaget : -)"

Mine drømme bringer mig nærmere virkeligheden

Find Max :-)

Klip fra The Maltese Falcon (John Huston, 1941)



Inden jeg kommer til selve blogindlægget bliver jeg nødt til at dele en fantastisk oplevelse fra i eftermiddags.

Jeg var efter arbejde ude på Dyrenes Beskyttelses, Roskilde Internat, for at overrække Hundeprisen 2015. Jeg blev virkelig rørt over deres glæde og stolthed over at modtage prisen … og så fik jeg lejlighed til at hilse på cockerspaniel Chanel, den sidste af de 91 hunde fra den famøse sag. Jeg må erkende, at jeg faldt pladask for hende; hun har haft et hårdt liv, men hendes øjne stråler og hendes adfærd er fantastisk. Heldigvis kunne min sidste rest af sunde fornuft fortælle, at hende skulle vi ikke have.

I må nøjes med at glæde jer til at der på mandag kommer fotos på internatets hjemmeside af Chanel, diplomet og mig :-)

Nu til det, jeg egentlig ville skrive om!

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg med samme titel, men kunne ikke lige finde det. Jeg søgte med Google og øverste søgeresultat var Mine drømme bringer mig nærmere virkeligheden fra 21. august 2012 :-)

Jeg var til en coachingsession i onsdags, igen en fantastisk oplevelse. Forrige session var 29. oktober 2015 og hed … Fantastisk! Allerede kort inde i min beretning om ”sket siden sidst” spurgte Anja mig om forskellen på Fint, som jeg havde brugt mange gange, og Fantastisk, som jeg vist slet ikke havde brugt på det tidspunkt.

Måske har jeg behov for, at der er konkurrencer tæt på, for virkelig at komme op i gear, måske er det bare pga. en relativt stille periode træningsmæssigt, at jeg havde brug for et spark bagi. Men jeg kunne virkelig mærke at der skete noget, efter at Anja gjorde mig bevidst om anvendelsen af superlativer.

Jeg kom frem til det, som nok var det vigtigste (eller næstvigtigste) i samtalen: De forbudte tanker. Jeg har haft nogle negative tanker, som jeg hurtigt har skubbet væk, men de har været der, og de popper op en gang imellem. Det er ligesom med følelser, vi kan ikke forhindre at de opstår, men vi kan forholde os til, hvordan vi vil reagere på dem.

Jeg gør det rigtige med de negative tanker, og det var dejligt at få at vide, at det er naturligt, at de kommer, de kommer for alle, der konkurrerer! Jeg tror godt, jeg vidste det, da jeg havde fået vendt det nogle gange i hovedet, men det var rigtigt godt at få talt om det.

Der var en flydende overgang mellem coachingsessionen og eftersnakken, men pludselig blev jeg spurgt om mine mål, hvor jeg svarede med dem for 2016. Der blev spurgt ind til dem og så blev jeg udfordret, hvad med efter 2016? Om at tro på sig selv, drømme tingene og turde sige tingene højt.

Meget apropos har jeg lige genlæst afsnittet om netop dette i With Winning in Mind: For at ændre performance skal man ændre sin selvopfattelse (self-image), jo mere vi tænker, taler og skriver om, hvad der vil ske, jo mere øger vi sandsynligheden for at det sker.

Eller for at bruge et citat, som Anja mindede mig om: If you can dream it, you can do it (Tom Fitzgerald, tillagt Walt Disney).

Det er lysten der driver værket

I tirsdags havde Sydkystens Hundeskole arrangeret et besøg på Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde. Rikke Lee, som leder stedet, viste rundt, og gav en fin præsentation af stedet – vi var ikke så mange, så det blev i hendes køkken, meget hyggeligt.

Udover Rikke er der fem ansatte og det er fantastisk at se og høre hvilken kæmpeindsats, der bliver gjort for dyrene. Vi have naturligvis særligt fokus på hundene, og det er imponerende hvad der bliver gjort for at gøre de omplacerede/konfiskerede hunde klar til en ny ejer, og også en stor indsats der gøres for at matche hunde og mennesker. Og på at følge op på hvordan det går.

Rikke Lee er en sand ildsjæl, og hendes entusiasme og engagement er bare en fornøjelse at opleve.

Selvom jeg synes det har været en lidt travl uge arbejdsmæssigt, er det alligevel blevet til den sædvanlige undervisning og en del træning.

Vi er allerede nået til næstesidste runde af LP- og rallyholdene, og næste gang står det traditionen tro på generalprøver. Der er specielt to nye ekvipager i rally jeg ser frem til at opleve, de skal begge debutere 31. marts, og generalprøverne er en god mulighed for at finde ud af, hvor langt de er nået. Og så er der godt nok nogle rigtigt skarpe ekvipager på de andre hold. Det er virkelig fantastisk at opleve udviklingen, og specielt at se at træning giver resultater :-)

Min egen træning er i denne uge blevet til:

• Selvtræning mandag med Max (sammen med Christina og Dina)
• Rallytræning onsdag med Max
• LP-træning onsdag med Max hos Anita
• LP-træning torsdag med Max og Lille Bjørn hos Johanna
• Selvtræning i dag med Max (sammen med Lisa og Speedy)

Omfanget afspejler naturligvis at jeg synes det er sjovt at træne, og specielt med Max. Jeg skal huske at Megan også skal med engang imellem (hun skal til prøve 31. marts), og Lille Bjørn skal også lidt mere med, der bliver nogle muligheder henover påske. Han var meget tændt i går, på en god måde, og stort set alt gik rigtigt godt. Bl.a. er indkald med stop blevet bedre, fællesøvelserne mere sikre, dirigeringen mere overbevisende, fastholden af næseprøver og apport meget bedre og pladsposition med større succesrate.

Jeg gør mig umage med at variere træningen med Max, men er ikke sikker på hvor godt det lykkes. Men det går tydeligt fremad kan jeg høre på tilbagemeldingerne, og se af træningsnoterne. Der er masser af detaljer vi arbejder med, men generelt er stabiliteten øget, og der er mindre lyd.

I dag havde jeg ikke planlagt nogen træning, men så kom der en mail fra Lisa, om jeg havde lyst til at træne med hende og Speedy, fordi hun gerne ville prøve om han kunne fravælge en anden hund, han var glad for, når han skulle arbejde. Det endte med at vi fik trænet næsten 1½ time, først med Max og Speedy. Begge hundene var rigtigt gode til at holde fokus på træningen, faktisk gik det ualmindeligt flot.

Da vi var færdige og næsten var klar til at gå, kom vi til at tale om Max’ lydproblemer, og pludselig befandt jeg mig midt i en enetime, hvor vi arbejdede med ekstern belønning, fristeøvelser (legetøj og godbidder der blev kastet, mig løbe væk og løbe tilbage) og hold da op: Max blev liggende og der var ingen lyd. Fokus kom væk fra mig (og godbidderne ikke mindst) til noget andet, som var helt nyt for ham. Det var helt tydeligt, at han ikke anede hvor belønningerne ville komme fra, og så forsvandt lyden helt.

Tak Lisa, det var virkeligt inspirerende, og jeg eksperimenterer videre. Max er sej og synes det er sjovt at være med til. Hans hale logrede i dækken, det kan jeg ikke mindes at have oplevet før.