Vidunderlig Nose Work træning og nyt syn

I dag kom Otto og Max også i gang med årets Nose Work træning. Ligesom Lille Bjørn går de hos Merete, og træningsområdet var meget lig det, Lille Bjørn og jeg trænede på i går.

Otto lagde flot ud hos Merete. Jeg skal huske mig selv på, hvor ung han er, og hvor lidt vi har trænet Nose Work. Han klør på med fantastisk energi, og arbejder virkelig flot. Han kan godt miste drivet lidt undervejs, og det er vist helt ok 😉

En masse flotte søg og en masse virkeligt flotte markeringer, endnu hurtigere/kortere end Lille Bjørns, så føreren skal virkelig være opmærksom!

Der var også nogle der helt klart var for svære, bl.a. to kilder på undersiden af bænke og to kilder i en løbehjulsholder.

På Max’ hold behøvede jeg ikke at være med til banegennemgangen, så jeg gik direkte til løbehjulsholderen, og to hurtige og præcise markeringer.

Området med bogreolen, alle fem kilder markeret på ingen tid, også et højt og et på fliserne.

Så var vi klar til at starte hos Merete, syv i rap i en vinkel ved biblioteket, som krævede lidt ekvilibrisme, og hvor Max var helt i sit es. Som man kan se at fotoet for oven kom han helt ind til kilderne 😊

Jeg tror ikke Max satte en pote eller en snude forkert i dag. Han var endnu engang min superstjerne over dem alle.

Nogen kunne måske tro, måske endda jeg selv, at Otto ville komme til at overskygge Max nu. Men tror mig, der er ingen af dem, der kommer til at stå i skyggen af den anden. De vil komme til at stråle om kap med hinanden. Min helt store opgave er at få dem til at yde deres allerbedste, og jeg vil gøre, hvad der står i min magt, for at de begge får nogle fantastiske oplevelser sammen med mig. Ingen kan få bedre hunde at arbejde med. Og som man kan læse i mit blogindlæg i går, vil Lille Bjørn naturligvis ikke blive glemt!!!

Jeg er virkelig privilegeret, og har sagt det mange gange før.

I dag blev det yderligere understreget ved, at jeg fik opereret mit venstre øje for grå stær. Jeg har nu normalt syn på begge øjne, og har for den beskedne sum af 140 kr. måtte købe et par læsebriller, for at kunne arbejde ved pc, læse og bruge min telefon. Hold da op, hvor er det fantastisk at kunne se så godt!

Om at se …

Det har virkelig været en åbenbaring at blive opereret for grå stær, i første omgang på det højre øje. For første gang i over 50 år ser jeg normalt med det ene øje. Jeg kan stå op og se tydeligt, uden at skulle have briller eller kontaktlinser på. For ikke så mange år siden ville det have været utænkeligt, i dag er det en rutineoperation.

Mens jeg blev opereret, og der gik højst 10 minutter, talte jeg med lægen om, hvad jeg så. Det var psykedelisk, et fyrværkeri af farver, smukt og skarpt. En mærkelig måde, tænkte jeg bagefter at opleve en øjenoperation på.

Men miraklet var sket, jeg kunne se!

Tirsdag aften var synet fint, men med lidt flimren i skarpt lys, onsdag var det væsentlige bedre og i dag endnu bedre: alting står knivskarpt, jeg kan læse tekster på en afstand og med en tydelighed, som jeg ikke kunne før, det er virkelig fantastisk.

Jeg har på det sidste tænkt meget over, hvad der virkelig betyder noget for mig. Der er nogle situationer, som jeg i ”gamle” dage ville have håndteret helt anderledes, og væsentligt ringere end i dag. Jeg har en mere holistisk tilgang til begivenhederne nu, og er helt bevidst om, at jeg kan vælge at trække stikket, hvad enten er det er arbejdsmæssigt eller fritidsrelateret.

Jeg har ærgret mig over at få at vide, at Lille Bjørn kom på venteliste til Nose Work prøven den 12.4. på Orø. Han er nr. 2 på listen, og jeg VIL tro på, at han kommer med. Han er 13 år og 1 måned til den tid, og det er vores eneste chance for at prøve en NW1-prøve …

Mine tanker røg ud ad en tangent, og jeg tænkte over hvordan Lille Bjørn er blevet undervurderet af mig. Hvis jeg skærer alt ævlet væk, så er han den skarpeste hund, vi har haft. At se godt ud, det var nemt nok (2 udstillingschampionater), men at blive LP3, på trods af en ret tumpet fører, at blive rallychampion, at gå rally championklasse på topniveau, at brillere i HTM1 og HTM2, det er noget andet … han har været den bedste af alle hundene i LP, Rally og HTM.

Jeg tror også han er den bedste i NW, selvom jeg også i den disciplin er kommet alt for sent i gang med ham, men vi skal altså opleve en prøve sammen; ikke fordi det ud fra evighedens perspektiv er vigtigt, men i mit hoved, er det en af de mange sentimentale ting, som tæller.

Så var der også et irritationsmoment, som jeg var ved at gøre noget stort ud af, et FCI-rallyudvalgsmøde som efter en masse frem og tilbage blev lagt i den weekend, hvor der er finale i Årets Hund i Danmark (om 11 måneder). Jeg endte ret hurtigt med at sige nå! Udvalget kan sagtens leve uden mig, og jeg uden det, og sådan er det bare.

Lige da jeg tog hjem fra arbejde kom der en besked fra Kirsten: ”Jeg har købt laks. Men har fortrudt at jeg ikke købte østers til dig. ” Og så blev aftalen at jeg købte en fustage på vejen hjem, og vi fik en superhyggelig aften med god mad og skøn vin.

Og nød, at vi har det godt.

Vi er superprivilegerede. For helvede, prøv at forklare en udenforstående, at du kan ærgre dig over at din hund er kommet på venteliste til en prøve!!!

Jeg holder tidlig weekend i morgen, mødes med Anita for at træne til Johanna og Anjas juleafslutning på tirsdag, og ja, jeg skal have alle tre hunde med. Jeg har set videoer af Lille Bjørns HTM-program for at genopfriske det, jeg kan Max’ FS-program, rally med Max er ren rygmarv …

og så er der et FP1 med Otto. Jeg har noteret mig, at vi kan en del af programmet godt, og en del mindre godt, og at det er træning i at være en hal med masser af forstyrrelser. Det skal jeg huske på!

Og således forberedt får vi en dejlig weekend og en skøn juleafslutning.

Nå ja, det er også på lørdag vi skal holde juleaften med svenskerne i Solrød, det bliver fantastisk 😉

Ottos første roset

Dagen startede på Køge Øjenklinik, hvor jeg skulle opereres for grå stær i højre øje. Jeg ankom lidt i 8 og forlod stedet 9:35 med klap for øjet. Selve operationen tog måske 10 minutter, og forløb fuldstændig uproblematisk så vidt jeg kunne vurdere.

2 timer senere måtte jeg tage klappen af, og jeg synes det højre øje har fungeret fint hele dagen. Jeg skal til kontrol i morgen tidlig, og håber alt bliver godkendt, og at vi kan tage hul på at aftale, hvornår venstre øje skal opereres.

Som særlig bonus kunne jeg gå til Nose Work med både Otto og Max til aften, sæsonafslutning på Ottos hvalpe/begynderhold og på Max’ Øvet hold.

Første træning på Ottos hold var den 22. oktober, da han lige var fyldt 3 måneder, og ved afslutningen i dag er han 6 måneder på nær en uge.

Inden holdet startede, talte jeg med Merete om et sådant hold, og jeg er superglad for at jeg fik plads på det. Det har været et hold lige efter mit hoved, hvor der er sat ambitiøse mål for deltagerne, og alle virkelig er rykket.

Otto er kommet fra nul til et niveau, hvor Merete sødt sagde, at det var ærgerligt at hundene skal være 10 måneder, for at gå til prøve! Han elsker Nose Work og han er virkelig dygtig til det. Det er den fjerde hund jeg går til Nose Work med, Otto har gået på det mest ambitiøse begynderhold af dem alle, og han arbejder som en garvet hund efter cirka 2½ måned. Det er fedt at opleve og meget, meget motiverende.

Til aften var der en mini-prøve: et udesøg, et beholdersøg samt et køretøjssøg med ét køretøj.

Efter opvarmning med nogle opsatte søg, kom vi ind til prøven som nr. 2.

Vi startede med udesøget. Max startede som lyn og torden og var rundt i hele området uden at få fært; i anden runde var der lidt mere ro, ingen tvivl da han fangede færten og hurtigt fik sporet sig ind på kilden og markeret. Korrekt.

Beholdersøget: Ikke så meget pjat, han tjekkede en stribe og da vi kom til den sidste tydelig markering. Korrekt.

Køretøjssøget. Vi var rundt om hele køretøjet inden han begyndte at arbejde nøjere med det område, som han havde vist lidt interesse for først, og fik så hurtigt lokaliseret kilden. Korrekt.

Otto vandt beholdersøget og køretøjssøget, blev nr. 3 i udesøget og vandt samlet (4 deltagere). Det udløste hans første roset og et spændende pivedyr, som han får lov at lege med, når de to andre ikke er til stede 😉

Birgit Dahlgren har skrevet en sød hilsen på Facebook, bl.a. ”… den første rosette er altid noget specielt. En ny epoke er startet 😊” Jeg er helt enig i det med rosetten, og jeg håber bestemt at anden del også er sandt!!!

På Max’ hold skulle vi op i samme prøve. Jeg havde valgt klasse 1 fremfor 2 pga. Max’ lidt frustrerede adfærd til de seneste træninger.

Vi havde en fin opvarmning med nogle nemme søg.

Udesøget lavede han superflot og ligeledes beholdersøget. Køretøjssøget, han arbejdede fint nok, men blev også lidt frustreret og jeg godkendte en tydelig markering, selvom den ikke var korrekt (jeg kunne naturligvis ikke benytte mig af, at jeg kendte placeringen af fært). Han var 10-15 cm fra det rigtige sted. Da vi vendte tilbage, da vi skulle hjem, markerede han midt i prik …

Max endte med 50 point som nr. 5 ud af 5.

En fed og lærerig runde også med Max. Han har gået nogle fantastiske træninger, og der har været nogen, hvor det bare har været for svært. Så der er masser at arbejde videre med.

Jeg har nævnt, at alle tre hunde er tilmeldt fortsættelsen af de nuværende hold, så fra januar fortsætter jeg med alle tre hunde på Nose Work hold hos Merete.

Dagens træning var lidt kølig, så der var nogen der var glade for, at der var tændt op i pejsen, da vi kom hjem 😊

Spejling, øjne, gamle vine, hunde og Bornholm

Titlen er måske ikke så elegant, men det er dagens fem emner, som er nævnt 😊

I går aftes var jeg sammen med cirka 40 andre til Lea Nors foredrag ”Din hund er dit spejl” som blev afholdt i Pavillonen på Herthadalen.

Jeg vil ikke forsøge at referere det 3 timer lange foredrag 😊, men kort opsummere, hvad jeg noterede.

Man skal erkende sine gode og dårlige følelser, og elske dem – det er ok at have dårlige følelser og reaktioner, og elske dem, og gøre noget ved dem. Hund og fører afspejler hinanden, og vi skal være bevidste om, hvordan vi selv vil opfattes, når hunden spejler sig i os. Hunden påvirkes af vores følelser, eller som jeg har hørt flere andre sige: Hunden kan læse vores tanker, derfor skal vi tænke ordentligt!

Vi skal tillade hunden at være sig selv. Hunden er i nuet og tænker ikke på i morgen eller næste prøve eller … Her havde vi en af aftenens visualiseringer, hvor vi skulle visualisere med en af vores hunde, og jeg fik en meget fin visualisering med Max, når vi er bedst.

Så kom en spændende gennemgang af fire hundepersonlighedsprofiler: Den sensitive, legebarnet, prinsen/prinsessen og kongen/dronningen. For hver profil blev vi præsenteret for karakteristika, udfordringer, styrker, læring.

Jeg lavede selvfølgelig et skema undervejs og gav Lille Bjørn, Max og Otto point i forhold til de enkelte kategorier. Lille Bjørn er prins, Max sensitiv og Otto legebarn.

Hvis jeg havde vidst at Lille Bjørn var prins ville jeg havde gjort en del anderledes, men jeg har da lært af det.

Max er sensitiv, jeg har bare været længe om at agere ud fra hans præmisser.

Otto får forhåbentlig en meget bedre fører end de andre 😉

Et kort gruppearbejde (jeg var sammen med Christina), hvor vi skulle kategorisere vores hunde 😊

Til sidst hørte vi om relationer mellem hund og handler.

Det var virkelig et foredrag, der gav mig mange flashbacks til situationer, træninger, instruktører mv. fra mit hundeliv og gav mig en god fornemmelse af, at jeg er nået til de helt rigtige erkendelser i forhold til mit arbejde med alle tre hunde.

Det fundamentale er at forstå og acceptere hunden på dens præmisser, og så afpasse sin træning og sine mål efter det. Ja, det kan godt være at Max skulle være min LP-hund, men han viste mig, at det skulle han ikke, så vi fandt på en masse andet …

* * *

Jeg er vist som mænd er flest i forhold til at erkende egne skavanker. Mit syn er gradvis blevet dårligere over en periode og jeg har ikke rigtigt gjort noget ved det. Forrige mandag havde jeg aftalt tid hos min lokale optiker, og den var god nok, at den var helt gal med mit højre øje. Jeg fik en tid hos en øjenlæge i mandags og blev straks rådet til operation for grå stær. I dag var jeg til forundersøgelse og operationen af højre øje er aftalt til 10. december. Venstre øje bliver der taget stilling til 19. december, når jeg er til kontrol, men det skal definitivt også opereres.

Der er en lille risiko, det er der ved stort set alt, og alle jeg har nævnt det for siger, at det er uskyldigt og bliver godt osv. Jeg hader bare tanken om at blive opereret i øjet …

I praksis kan man se forandringen ved at mine 10+ år gamle briller er taget i brug igen.

* * *

Jeg har en ganske beskeden ”vinkælder”. For en uge siden bestilte jeg 30 flasker, og er dermed oppe på 92 flasker i alt. I takt med at Kirsten og jeg er begyndt at interesse os en del for naturvine, har vores vinsmag ændret sig noget, og gamle favoritter er ikke længere ligeså spændende.

Jeg, som elsker systematik, har haft mange forskellige registreringer af vine gennem tiden, men den aktuelle har jeg det egentlig bedst med: et Excel-ark med præcis de kolonner, jeg har brug for.

Ved oprydning/ordning i dag kunne jeg igen, igen konstatere at der er 20 (jeg talte det præcist op i dag) flasker, som ”bare” er der. Det er typisk hvide og/eller ædelsøde, som jeg sætter stor pris på, men som ikke bare bliver åbnet, på samme måde som en flaske champagne eller rødvin.

I dag blev de samlet i to kasser og er stillet i garagen, og jeg har lovet mig selv, at næste gang vi skal have vin, så snupper jeg en af de 20, åbner den og smager den, og hvis den er kassabel (odds er gode for det), så bliver den hældt ud. Hvis den er drikkelig, så bliver den nydt, sikkert ikke til maden, men senere på aftenen.

Der er bl.a. en 1989 Wormser Liebfrauenmorgen Beerenauslese fra Andreas Oster Weinkellerei, er den drikkelig? Jeg véd det ikke, men en dag bliver den testet!

* * *

Da jeg var hjemme i dag, og Kirsten ikke er helt frisk, havde jeg fornøjelsen af lufteturene.

Med Max og Otto en tur på lige godt 5 kilometer.

Med Lille Bjørn en tur på lige knapt 1 kilometer, uden line og ned til vandet, der var lavvandet, så vi gik, der hvor der normalt er vand. Nøj hvor han nød, at det kun var os to!!!

* * *

I morgen går turen til Bornholm for fjerde gang i år.

Jeg var til rallyprøver i marts (med Anita og Amanda som dommere), Kirsten og jeg holdt ferie i juni, vi holdt ferie med svenskerne i august, og så i morgen er det igen rallyprøver (med Conni som dommer).

Max og har været til 26 championprøver i år, og er blevet bedømt 7 gange af Anita, 6 af Amanda og 5½ af Conni (½ pga. to dommere ved ÅH), og 7½ af 7 andre dommere

Turen er nøje planlagt, så jeg kan nå til Rønne i morgen efter at have været oppe og handle øl fra Small Batch Brewery, vi skal overnatte i en lejlighed i det tidligere Svaneke Savværk og jeg skal spise på Vinøst, og måske have en enkelt øl på Svaneke Bryghus Restaurant.

Jeg har lovet Max, at vi får en dejlig tur, så fokus bliver på nogle gode ture på skønne Bornholm.

Næste år på Bornholm er allerede langt i planlægningen. Der er rally til marts og august (hvor jeg selv skal dømme) og til juni skal vi holde ferie med svenskerne.

Jeg glæder mig til hver eneste tur, der sker så meget spændende på Bornholm, og kombinationen af at holde ferie, kunne nyde den fantastiske natur, få skønne gastronomiske øvelser, opleve lokalt håndværk og gå til prøver/dømme prøver. Det er win-win.

Max og jeg er sikre på at vi får en dejlig weekend!

Lettelse

Tirsdag morgen

Der kan være mange grunde til, at jeg bliver lettet. De sidste 24 timer er der fire områder, hvor jeg har oplevet lettelse. Vægten er forskellig, men det er alt sammen vigtigt på et eller andet niveau.

Jeg har selv valgt, at det at skrive blog efter en (god) træningsseance ,var godt. Jeg skriver bloggen ud fra principper beskrevet af Lanny Bassham om at det skal være en performancejournal, så indfaldsvinklen er konstruktiv og forstærkende i forhold til den, der skriver den.

Bloggen i går fik topprioritet i forhold til næste punkt (bogen), fordi jeg kunne mærke, at der var nogle ting, jeg skulle have ud. Jeg var ikke den optimale fører for Max, men kom efter det i løbet af træningsrunden.

Jeg skrev med Anita om det i dag, og hun kan altså udtrykke det så præcist: ”du skal bare lære at støtte ham mere som udgangspunkt, så du 'bygger ham op' i stedet for at skulle 'samle ham op'”.

Jamen, ja det er jo præcis, hvad det handler om.

Første prøvetryk

Deadline for rallyjubilæumsbogen var i går kl. 24.00, og den deadline overholdt jeg med 5 minutters forsinkelse. Men da modtageren sov (regner jeg med!) på det tidspunkt, skete der ingen skade.

Da jeg var til træning i går aftes, havde jeg sat en intern deadline til kl. 21:30,så jeg kunne rette, da jeg kom hjem. Anita havde lovet at læse korrektur for x’te gang. Flere fotos var på vej. Og til  allersidst kom der en relevant diskussion om at skrive rally vs. rallylydighed …

Summa summarum: Jeg skrev og rettede og redigerede til ca. 24:00 hvorefter den endelig version af bogen blev sendt til trykning. Der kom lige et par smårettelser til morgen, men så sagde trykkeren stop.

Der er lavet et prøvetryk og trykkeren har sagt ok for billedkvaliteten, så jeg er helt rolig.

Nu er der kun at vente til 30. april, når bogen udkommer officielt.

Jeg var i dag hos Scandinavian Eye Center for at få foretaget lægeundersøgelse før operation for grå stær på begge øjne de kommende uger.

Der kom et lidt andet resultat ud af det end forventet. Mit syn er fint. Ja, jeg er nærsynet (og det lever jeg fint med ved at bruge kontaktlinser). Ja, jeg har grå stær. Som kirurgen sagde, så er det noget, der kommer med alderen, ligesom grå hår og rynker. Jeg har så lidt, at det er marginalt, hvad jeg vil opnå i forbedring af synet ved en operation, så hans klare anbefaling var at vente, få foretaget øjenlægeundersøgelse, hvis jeg synes synet blev forringet, og ellers bare fortsætte uændret.

Det råd følger jeg naturligvis, så to styks øjenoperationer blev afbestilt

En sidste meget mindre ting. Jeg bistår Spaniel Klubben Region 2 med en rallyprøve 14. maj i Lellinge, som jeg selv skal dømme. Jeg har gjort lidt ekstra for at markedsføre den, og det er en stor lettelse, at der allerede nu er 38 tilmeldte. De 2 er juniorer, 4 spaniels og 4 champions. Jeg har en champion, der kommer, hvis vi ikke når op på 5 på anden vis, men mon ikke det sker på naturlig måde?

Jeg håber også på flere spaniels, jeg gennemfører et intensivt kursus for 6 spanielfolk med start 19. april, og målet er, at de alle skal kunne bestå den 14. maj!

Fokus er nu på rallytræning lørdag med Siri og FS-træning søndag med Anja/Johanna.