Megan, Mocca og Birgitte Brüel

Der er sket en hel masse på hundefronten på kort tid. Jeg har tidligere beskrevet, at jeg ville starte forfra med Megan, og indøve øvelserne fra grunden. Pludselig havde vi også Mocca i huset på ubestemt tid, og hun skal naturligvis også aktiveres. Så i virkeligheden er Mocca en ren foræring i forhold til min træning, fordi jeg kan træne hende, som jeg ville træne en hvalp, og parallelt med ”genoptræningen” af Megan. Parallelt, men ikke ens – for det er to forskellige hunde, og som jeg har lært med høns, er det jo meget smart at se om træningen af et moment med den ene nu også er korrekt, inden man begynder på den anden, så man ikke står med to hunde der har indlært noget forkert på den samme måde :-)
I dag skulle jeg så hente en af mine gevinster i auktionen til støtte for det danske lydighedslandshold: en enetime med Birgitte Brüel. Kirsten (min kone) har efterhånden fundet ud af, at den Birgitte Brüel, jeg omtaler en del, ikke er den afdøde skuespiller og sanger, men en særdeles levende hundefører på LP-landsholdet. Og timingen af enetimen (som varede ca 2½ time!) var perfekt i forhold til min aktuelle situation.
Birgitte havde inviteret mig til DcH’s skønne areal i Nivå, solen skinnede og det var perfekt hundetræningsvejr. Jeg havde sendt Birgitte en oversigt over øvelser, jeg godt ville arbejde med, og den fik vi slet ikke brug for som tingene udviklede sig.
Der er en stribe af mine gamle instruktører og træningsmakkere der vil nikke genkendende og tænke ”hvad sagde jeg” til disse konklusioner:

• Megan bestemmer for meget, dvs. jeg lader hende bestemme for meget.
• Jeg har ikke lært Megan en ”slap af – du har pause” kommando, som fx ”læg dig”, så Megan har haft mulighed for at belønne sig selv mellem øvelserne (typisk snusning)
• Jeg skal lære at lege med Megan, så leg med trækketov, pivedyr mv. kan være en del af belønningen, og indgå i de signaler, som bruges under konkurrence (forventninger til leg)
• Jeg belønner alt for meget med godbidder (Megan er for tyk!)
• Jeg mangler forkommandoer generelt
• Jeg er dårlig til at belønne (manglende variation)
• Jeg kan med stor fordel lade øvelsens navn indgå i både forkommando og belønning (jeg kan se Bianca van der Post nikke!), ”nu skal vi sitte”, ”hvor var du dygtig til at sitte”.
• Jeg kan bruge vejrtrækning og hvislelyde mv. som en del af mine signaler, fx for at signalere fart eller ro

Men i dag arbejdede vi med hvordan jeg skal gøre i praksis, og det var bare fantastisk! En masse kommentarer, jeg har hørt før, blev nu omsat til noget operationelt. Birgitte er en meget dygtig instruktør og coach!!!
Vi arbejdede også med nogle momenter i forskellige øvelser og det ovenstående er konklusionerne på al den feedback jeg fik i den forbindelse. Jeg har fået en masse specifikke detaljer jeg kan arbejde med i fællessitten, indledning af fri ved fod med legetøj, tempo i indkald, pivedyr som target ved fremsending til kegle, placering af Megan ved kegle i fremsendingen, dirigering i forhold til apporten (madskåle i stedet for apporter, sten i stedet for midterapport) og næseprøve (godbid til den ene side, for at få søg til at starte i den ene ende).
Hold da op hvor var det bare godt!!
Jeg havde også Mocca med … Hun kom hjem til os i fredags, og i mandags kom hun i løbetid. Der var en anelse panik her på matriklen, for vi har også to hanhunde, men da den første panik havde lagt sig blev vi enige om, at det kunne vi godt håndtere. Så Mocca bliver her også mens hun er i løbetid! Men hun er med mig hele tiden – i dette øjeblik ligger hun under skrivebordet, mens jeg skriver denne blog.
Mocca vil så meget og med ordentligt førerarbejde bliver det bare rigtigt godt! Vi fik arbejdet med at sidde, starten af fri ved fod (husk legetøjet!), indkald (hold da op et tempo), apportering (hun henter apport, men er ikke glad for det – hun har været igennem noget træning med tvangsapportering, så vi starter helt forfra), starten på fjernkontrol (smækdæk og hopstå).
Mocca er som smør, sagde Birgitte, og jeg skal bare udnytte dette i min træning. Mocca vil og kan. Det bliver rigtigt sjovt at træne med hende!!!

Fridag med hunde og film

I går var en rigtig fridag med hunde og film i centrum.
Mocca og jeg gik først ned til DKK for at aflevere papirerne fra rallyprøven i søndags. En god træning i at gå pænt i snor (det gjorde hun), hilse på de store stenhundefigurer hos dyrlægerne i Jersie (uha, dem skulle vi nærme os meget forsigtigt), sætte sig, før man går over gaden, gå forbi andre hunde i snor og hilse på hundefiguren foran DKK.
Bagefter gik vi ned til stranden, og jo tættere vi kom på vandet, jo mere blev der trukket. Til sidst var de tørre godbidder helt uinteressante; så kom frikadellen frem – og SÅ var der kontakt. Nogle meget fine pladser, og så fri til at løbe i vandet.
Jeg fik også lavet nogle fine indkald. Mocca reagerede straks der blev kaldt, uanset om hun var i vandet eller på vej efter fugle i klitterne – superflot, og masser af glæde og belønninger hver gang.
Hjemme i haven trænede vi lidt plads og så spring. Massiv lokning nogle gange og pludselig fandt Mocca ud af at hun skulle over springet, ikke uden om, får at få en belønning. Tre fire gentagelser og godbidden var fjernet, og vi stoppede med en succes.
Så skulle jeg træne lidt apport med Megan, men hun løb meget langsomt ud og tog langsomt op og kom tilbage i en underlig bue, så jeg flyttede ud på vejen, men med samme resultat. Jeg stoppede straks træningen.
Så så jeg DVD’en af både Megans og min og Emma og Camillas LP3 i Fensmark den 18. oktober. Her er min sammenfatning til Megans fører:

• Skal støtte sin hund meget bedre. Mens de venter udenfor ringen står han og taler med en anden, mens Megan bare står. Efter fri ved fod taler han længe med dommeren, mens Megan bare sidder (flot i øvrigt). Mellem øvelserne mistes han hende flere gange: Hun er glad noget af tiden, men så stopper støtten.
• Skal vise meget mere begejstring når det går godt, fx i springapporten.
• Skal i det hele taget smile og være gladere!
• Skal vise sin hund meget større tillid. Der er flotte passager i bl.a. fri ved fod og udgang til kegle i dirigeret apporteringen, hvor føreren med mærkelige håndbevægelser eller kropskommandoer (fx dreje hovedet), gør hunden usikker
• Skal være opmærksom på at kropssproget tydeligt afspejler hvor føreren ikke er tryg, og det smitter måske, fx meget tydeligt i Stå, sid, dæk under gang
• Skal bruge en meget lysere og gladere stemme, fx i det første indkald i Indkald med stå

Og så tog jeg mig sammen og i silende regnvejr gik Megan og jeg ned til stranden og hyggede os. Jeg gemte mig og blev fundet, jeg lod hende komme på afstand og kaldte hende til mig – og hver gang med frikadelle som belønning. Og pludselig ville hun kun være hos mig, og vi fik leget en masse fri ved fod og vendinger, og syntes begge to det var supersjovt!!!

Så jeg syntes virkelig jeg med god samvittighed kunne se en film sidst på eftermiddagen. Valget faldt på Josef von Sternbergs Morocco (1930) med Gary Cooper og Marlene Dietrich. Fantastisk fotografering, fortættet stemning, en simpel kærlighedshistorie som brænder igennem lærredet. ”Quand l'amour meurt” sunget af Marlene Dietrich så både mænd og kvinder forstummer; hun er meget vovet på en raffineret måde.

Om aftenen Éléonore Fauchers Brodeuses (2004) med Lola Naymark som den gravide teenager Claire, som ikke ønsker at beholde sit barn. Hun arbejder for Ariane Ascaride (fru Mélikian), der netop har mistet sin søn, og der udvikler sig langsomt et varmt venskab mellem de to. En suverænt flot fortalt, meget afdæmpet film. Jeg kom til at tænke på Truffauts La peau douce flere gange (gearskiftet!). Der er så meget som ikke siges men antydes - det er en klassisk film i bedste franske tradition.

Rally lydighedsprøver i Herfølge den 25. oktober 2009

Mette Hein & Choice og Inge Daae Fagerberg & Pieya - to meget velfortjente og meget glade rallylydighedschampions! (foto: Camilla Johannessen)

Det sidste støttearrangement for LP-landsholdet i denne omgang blev gennemført i dag i Herfølge, med Køge-Herfølge Jagtforening som populær vært! Trine Dyrgaard havde tilbudt at dømme gratis, Theresa Trampedag Lund var ringsekretær og jeg stod for det administrative.
Det var meningen at det skulle være et "skrabet" arrangement uden den traditionelle gave til deltagerne, men pludselig opstod ideen om at købe et kort fra cancerkort.dk. Hvis du ikke allerede kender siden og det gode formål, så opfordrer jeg til at klikke ind på den, og overveje om det ikke var dér du skulle købe dine julekort, fødselsdagskort, gavekort mv. og samtidig støtte et godt formål.
Formiddagen var lidt regnfuld, men om eftermiddagen, da begynderklassen var på (34 hunde!), kom solen frem og det var heller ikke så tosset. Jagtforeningen har et pragtfuldt klubhus, og der var mange der nød at kunne være inden døre og følge konkurrencerne gennem ruderne. Og cafeteriaet brillerede med bl.a. dagens ret bestående af hjemmelavede frikadeller og flødekartofler, meget lækkert.
Det var skønt at være arrangør i dag! Alle ekvipager var tilmeldt i de rigtige klasser, der var ingen løbske tæver, og tidsplanen blev fulgt ganske punktligt.
Den samlede resultatliste kan ses her.
Og det var godt nok imponerende resultater:

• Janne Litgov & Fridas debut i Championklasse med 95 point
• Tre hunde i ekspertklasse med 100 point
• To nye rally lydighedschampions: Mette Hein & Choice samt Inge Daae Fagerberg & Pieya
• To hunde i øvede klasse med 100 point
• To fra Nørdklubben som blev Viderekommende Mester: Annie & Tira og Catja & Zazu - stort til lykke herfra!!
• Tre hunde i begynderklasse med 100 point og 2/100 del sekunds forskel mellem nr. 1 og 2.

Det var flot at følge. Der var flere fra jagtforeningen som var meget imponerede over det flotte lydighedsarbejde, og med så mange forskellige racer.
Det har været en udsøgt fornøjelse at arrangere og gennemføre dette arrangement med Trine Dyrgaard, og ud fra tilbagemeldingerne var det et meget populært arrangement!
Og så skal jeg huske at nævne, at der med lidt sponsorbistand fra mit firma Lysholdt Consulting (dommerens transportomkostninger, pokaler samt ovennævnte deltagergaver fra cancerkort.dk) kom et overskud på godt 7.000 kr. ud af arrangementet, og samlet 26.500 kr. til LP-landsholdet. Det synes jeg er ret pænt.
Jeg havde naturligvis Megan og Mocca med, og selvom de mest sad i bilen fik de også oplevet en masse.
Mocca, som jo er en del i centrum lige nu, fik hilst på en toller og et par labhvalpe fra Retrieverklubben, fik trænet lidt med Camilla & Emma, fik hilst på en masse rallyhunde, og fik leget med Trines border collier og set Theresas chihuahuaer. Specielt Trines Kimmi var spændende at følge ud i søen :-)
Masser af indtryk og mange positive mennesker og hunde, og en meget træt hund!

Mocca dag 2

Paul, Mocca og Megan i Jersie (foto: Camilla Johannessen)

Det er absolut ikke gået ubemærket hen, at Mocca er flyttet ind hos os! Hold da op en masse glade og positive mails vi har fået i den forbindelse – tak for den store interesse :-)
Vi behandler Mocca som om hun er ny hvalp i huset – altså bortset fra at hun naturligvis er renlig.
I nat sov hun i entreen sammen med Megan og Lille Bjørn, mens Otto skulle sove i stuen adskilt fra de andre, for en sikkerheds skyld. Alle hundene var meget trætte, og vi hørte ikke en lyd hele natten.
Morgenmaden var stille og rolig, Mocca har lært at vente på sin tur, så fodringshierarkiet er på plads. Vi gik en meget våd morgentur, og jeg skal arbejde med Moccas trækken, det bliver bare ikke i dag.
Vi trænede ti minutter i haven i morges, kontakt og plads og indkald. Fint. Megan fik ti minutter bagefter og var voldsomt tændt, der er jo kommet en konkurrent til fars gunst :-)
Kirsten og jeg fik brunch i Køge – det var Moccas første gang ”alene” hjemme, og hun var sammen med Lille Bjørn i entreen. Selvfølgelig var der ingen problemer - jo et par flyttede sko, men ingen mærker :-)
Så har alle hundene været i haven og hjulpet med at flytte en busk.
Så gik turen til Jersie med Megan og Mocca, hvor vi havde aftalt at træne/mødes med Camilla og LP1 LP2 LP3 DKLPM Emma.
Jeg kom først og gik en runde med begge hundene i snor, så de kunne snuse til arealet. Så var Mocca faldet til ro. Jeg trænede de to hunde på skift, og igen var det kontakt og plads. Da Camilla kom, gik hun i gang med felt med Emma (uden at vi hilste), og jeg klikkede Mocca for ikke at være interesseret i dem. Så trænede vi mere kontakt uden problemer. Så hilste Emma og Mocca på hinanden, intet der, og vi trænede lidt videre. Hun peb lidt når jeg gik i gang med Megan, men blev belønnet for at stoppe, og så holdt piberiet hurtigt op. Vi brugte Camillas target i feltet, og fik hurtigt et pænt indløb fra 5 meter uden for feltet. Og så stod vi og snakkede mens jeg stadig havde begge hunde i snor, og det endte med leg, hvor hundene løb med snor på. Jeg turde ikke slippe Mocca helt løs.
Endelig fik jeg Camilla til at holde Mocca, så jeg kunne lave et indkald, og Mocca kom bare stormende og fik masser af godbidder og kærtegn.
På vejen hjem sov hun bare i bilen, mens Megan som altid sad.
Hjemme ventede der lækre kødben, og Mocca kan bare gå sammen med Otto og spise, det er dejligt.
Hun har nu været hos os i 31 timer, og jeg synes hun er blevet meget knyttet til mig. Lige nu ligger hun under skrivebordet, klinet op ad mine fødder. Mocca har taget de mange nye indtryk stille og roligt, og jeg er sikker på hun har det rigtigt rart. Hun er meget fokuseret på mig allerede, og jeg er spændt på hvordan de kommende dages træning går – jeg forventer meget af hende, og jeg tror jeg får det :-)
Og jeg skal nok huske, at hun er helt ny her, og at ALT er nyt for hende, så det bliver i et roligt tempo træningen udvikler sig.

Megan, Mocca og mig

Jeg har længe drømt om at få en engelsk springer spaniel hvalp, som jeg kunne træne helt fra grunden. Det er ikke blevet til noget (endnu!), men i dag fik vi alligevel en ”ny” springer i huset.
Megans opdrætter Anne Hosbond skal skilles og har derfor ikke mulighed for at have alle sine hunde hos sig lige nu, og vi har tilbudt at passe Mocca så længe. Mocca (Sporty Springers Elegida) er født den 12. november 2008 og er blevet modtaget med åbne arme her i huset :-) Otto er som altid forbeholden (”hvad skal vi med en ny hund???”) , mens Megan og Lille Bjørn synes det er pragtfuldt med en ny legekammerat.
Og jeg synes det er en fantastisk mulighed for at træne med en relativt utrænet hund!!!
Mocca og Anne kom ved 13-tiden og vi lod Mocca og Otto hilse på hinanden først; han skulle – som altid – lige finde ud af at det var en tæve, og så ville han om ikke acceptere hende, så dog anerkende at hun var der uden at fare på hende. Derefter blev Otto lukket væk og Lille Bjørn og Megan ud og så var der dømt leg!
Vi fik en hurtig frokost og så gik jeg ned til stranden med Megan og Mocca, og imens kørte Anne. Mocca er bestemt ikke vant til at gå i line, så det skal vi have trænet som noget af det allerførste. Hun kastede sig vildt ud i vandet, da jeg slap hende, men kom da jeg kaldte (masser af klik/godbid), og vi fik en dejlig tur, hvor vi på tilbagevejen mødte Kirsten med Lille Bjørn og Otto.
Hjemme igen trænede jeg lidt grundlæggende klikkerbetingning og kontakt; den fangede Mocca hurtigt, hun har også været lidt klikkertrænet tidligere.
Så var der dømt eftermiddagste og kage.
Og så tog jeg lige en 15 minutters træningsomgang med Mocca: grundlæggende kontakt, indkald, plads, snudetarget og apportering. Sidstnævnte var kun for at se hvor hun var henne, fordi jeg havde fået at vide at hun kunne apportere; hun tog dummyen i enden, ret sjusket, og slap den da hun satte sig foran mig; jeg prøvede med en træapport, som jeg lagde på græsset mellem os: hun tog den pænt og kom hen til mig, satte sig lidt fra mig, men da jeg rørte apporten slap hun. Så jeg træner apporteringen forfra, så der kommer et sikkert greb og en slip-kommando, før vi går videre i baglænskædningen.
Mocca vil bare SÅ gerne arbejde, hun er ivrig og begyndte hurtigt at holde kontakten. I dag var alt nyt, og alt vi kunne høre ude på vejen var distraktioner, ligesom alt på plænen (bl.a. nogle afgnavne kødben) distraherede. Så vi stoppede efter de 15 minutter, og jeg glæder mig vildt til mere træning, og det tror jeg også Mocca gør.
Mocca skal lære madhierarkiet: mad serveres i skåle efter anciennitet, så Mocca er sidst i rækkefølgen; i dagens anledning måtte Kirsten hjælpe til – og det gik fint for Mocca at forstå at hun skulle vente.
Efter at Kirsten og jeg også har spist (Moules frites) står den nu på fjernsyn/blogskrivning, og der ligger fire afslappede hunde i stuen. Den eneste hundelyd der høres er Moccas gnaven i et gammelt kødben – og de tre andre hunde er totalt ligeglade.
Vi synes det virker som en meget lovende dag 1, og er sikre på at Mocca nok skal få det rigtigt godt hos os. Og jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor jeg skal mødes med Camilla og Emma, som del i Moccas socialisering og indledende træning.

Et lærerigt lydighedsår – del 3 af 3

Jeg nævnte i del 1, at jeg med særlig glæde tænkte tilbage på to enetimer med Johanna Allanach. Udover at have fat i min dødkedelighed i forhold til Megan, viste hun hvordan jeg kunne træne fri ved fod, smækdæk mfl. som hun lærte sine hvalpe og sine hvalpehold.
Jeg hørte det, brugte noget af det, men fik det aldrig ind under huden.
Men det hele vendte tilbage i forbindelse med min blog om at starte forfra.
Og ikke mindst kurset med Bianca i lørdags. Jeg har skrevet lidt om det tidligere, men det jeg gerne vil have fokus på her er hendes indlæring i forhold til hvalpe.
Nogle eksempler:

• Fri ved fod. Megan var begyndt (under træning) at komme lidt langt frem, fordi jeg klikkede for kontakt. Jeg skal nu klikke for positionen, hvor jeg har venstre fod lidt foran højre (så det er tydeligt forskelligt fra samlede ben = sit).
• Jeg skal træne gang med massiv lokning (først) med venstre hånd, så Megan får det rigtige bevægelsesmønster i gangen inden jeg aftrapper belønninger (bliver til håndtarget, som derefter fjernes)
• Ditto ved vendinger, så jeg har sikker kontakt hele tiden. Derefter alle mulige drejninger, slalom osv.
• Afbryde hvis det ikke er ok (træde til side), så hunden finder ud af det kun er korrekt position etc. der giver belønning, ellers stopper det sjove. Og hunden skal selv søge kontakt for fortsættelse. Det skal være sort/hvidt for hunden = hvad er skidt og hvad er kanel.
• Stillness training (stå, sidde eller dække helt stille), som bygges op med afstand og tid.
• Have fuld kontrol med træningen (hund under kontrol i pauser)
• At variere træningen, så det hele tiden er afvekslende og sjovt og motiverende for hunden.
• Jo mere uforudsigeligt og jo mere hunden kan forvente af belønning, jo mere motiveret hund
• Grundindlær øvelsen i kendte omgivelser, og først når den er ganske sikker generaliseres

Noget af det ser nok lidt indforstået ud, men jeg tror jeg ved hvordan jeg skal gribe det an :-)
Og så noterede jeg mig at Bianca har skrevet alle de kommandoer ned, som hun bruger i forhold til sine hunde. Hun har mange kommandoer og gør sig umage med at de er lydmæssigt nemme for hundene at adskille.
Jeg har i går nøje gennemgået FCI-reglementet for Eliteklasse, for hver øvelse noteret de kommandoer som står i reglementet som mulige kommandoer, sammenholdt med hvad jeg bruger, og bundlinien er, hold da op hvor har jeg gjort det nemt for mig selv og svært for Megan.
Jeg bruger fx dæk til følgende:

• Som startkommando når hun skal dækkes af, hvorefter jeg forlader hende og går i skjul i 4 minutter
• Når jeg dækker hende af under Stå, sid og dæk under gang
• Som startkommando når hun skal dækkes af, hvorefter jeg forlader hende for at lave et indkald
• Som kommando (evt. erstattet af håndtegn) når hun skal dække af under indkaldet
• Som kommando, når hun skal dækkes af, når hun står i feltet i fremsendingen
• Som startkommando, når hun skal dækkes af, hvorefter jeg forlader hende for at lave stillingsskift
• Som kommando (evt. erstattet med eller kombineret med håndtegn), når hun skal dække fra sit eller dække fra stå i Fjernkontrol.

Og jeg véd godt at der i konteksten er andet end det verbale signal, der betyder noget. Men alligevel.
Og hvad kan et stå betyde?

• At Megan mens hun går ved siden af mig skal stå stille (Stå, sid og dæk under gang)
• At Megan mens hun løber med fuld fart mod mig skal stoppe (evt. håndtegn)
• At Megan mens hun løber med fuldt fart væk fra mig mod en kegle skal stoppe ved keglen (fremsending og Fjerndirigering apportering)
• At Megan fra dæk eller sit skal rejse sig uden at flytte bagbenene (evt. med håndtegn eller begge dele)

Det er nogle vidt forskellige situationer, og med samme kommando??? Jeg har da selv været ude om en masse problemer må jeg erkende …
Så en væsentlig del af min start forfra træning er NØJE at overveje hvilke kommandoer jeg vil bruge!!!
Dag 1 af min start forfra var i mandags. Jeg trænede ti minutter i Værløse med Megan om morgenen, kun fri ved fod og ren lokning, og en megaglad hund, der gik rigtigt flot.
Om eftermiddagen var jeg en halv time i Jersie med Camilla, og trænede fri ved fod, nu med lidt aftrapning af belønning, og gik i gang med at shape en dæk med hovedet i jorden. Max 15 minutters træning og så lidt snak. Og jeg huskede ikke at lade Megan belønne sig selv ved at slippe hende før vi trænede, det var belønningen efter endt træning :-)
Og nu hedder det gennemtænkning af øvelser og planlægning, inden jeg træner noget som helst nyt med Megan.

Et lærerigt lydighedsår – del 2 af 3

Årets kurser
Jeg har været på i alt 22 kursusdage i år vedrørende hunde- og/eller klikkertræning. 12 dage på kursus hos Bob Bailey (Chicken Camp), 6 dage på kurser med Megan og 4 dage på kurser med Lille Bjørn. Jeg har naturligvis omtalt alle kurserne undervejs, så jer vil jeg nøjes med at give en oversigt:

• 2 dages weekendkursus for konkurrencehundeførere hos Charlotte Lyngholm i januar . Mest mentaltræning, men også noget arbejde med Megan
• 2 dages weekendkursus for konkurrencehundeførere med Helle Damkjær i februar - med Megan
• De 3 afsluttende dage på klikkerinstruktøruddannelsen hos Hund & Træning i januar, februar og marts med Lille Bjørn
• 5 dages Discrimination/Introductory workshop arrangeret af House of Learning med Bob Bailey i maj
• 1 dag med Åsa Eriksson i maj med Lille Bjørn
• 1 dag med Hanna Helminen i juni med Megan
• 7 dages Cueing/Criteria. Operant Conditioning Workshop arrangeret af House of Learning med Bob Bailey i juli/august
• 1 dag med Bianca van der Post i lørdags med Megan

Jeg har lært en fantastisk masse – min værktøjskasse rummer en masse forskellige redskaber til at løse problemstillinger. Jeg oplever ikke at gå i stå i en trænings- eller en undervisningssituation.
Meget af det jeg har hørt og prøvet selv er variationer over det samme tema, men hver gang med en række personlige synsvinkler, som giver aha-oplevelser og får mig til at tænke, at det må jeg også kunne bruge.
Der er ingen tvivl om at de to Bob Bailey-kurser var enestående, og dem jeg vil huske årene frem. At iagttage adfærd, klikke den rigtige adfærd og belønne et henigtsmæssigt sted – med de simple (men ikke nemme!) midler kan man lære en høne en masse kompleks adfærd. Og hvad kan man så ikke lære en hund.
Og så vil jeg især huske året for at være blevet 100% bevidst om følgende forhold i forbindelse med hundetræning:

• En hund arbejder for at opnå noget.
• Føreren skal finde ud af hvad der motiverer hunden. En hund kan motiveres (=belønnes) på utallige måder, og det er dig som fører der skal finde den rigtige belønning til den rigtige situation.
• En hund begår ikke fejl – den kan gøre noget andet end det føreren havde forventet, troet eller regnet med, men det er aldrig hundens fejl!
• En hund giver dig ikke fingeren. Men hvis du forsøger at få den til at gøre noget og den belønning, den har i udsigt, ikke er nok værd, så får du ikke det du beder om.

Sydkystens Hundeskole
Jeg har for nylig skrevet en blog, hvor jeg bl.a. nævnte hvor nyttigt det er for min egen træning, at jeg som underviser skal iagttage adfærd (hund og fører) og kommentere/rådgive. Og bl.a. kan se hvor svært det er for ny trænere at arbejde med hund i linie, klikker i den ene hånd, godbidder i lommen, iagttagelse af adfærd, klikke rettidigt, tage godbid op med den anden hånd, belønne i rette position osv. Både på klikkerkurser og på kurser i planlægning bruger jeg som illustration et klip af mig selv på Chicken Camp, hvor jeg første gang har en høne på bordet i øvelsen der skal ende med at den skal gå rundt om to kegler. Men jeg kæmper med at finde ud af hvad jeg vil kommer Bob Bailey hen og iagttager, og siger lige så tørt ”A lot of things happen, doesn’t there?” Og konklusionen er igen igen: Tænk først uden høne (hund), planlæg hvad du vil gøre og så gør det, med høne (hund).
Det prøver jeg at lære mine kursister, og det prøver jeg at lære mig selv. Og det er sund træning for mig selv.

Konklusioner
Og hvad er så konklusionen på alt dette?

Jeg har forsøgt at skyde genvej. Ved at implementere alt det jeg lærte i umiddelbar forlængelse af kurset og med Megan som prøveklud. Jeg har dermed brudt mine aftaler med mig selv om fx hvilke kriterier der skulle være opfyldt før jeg gik i Eliteklasse - dumt gjort.
En af mine instruktører sagde til mig ”Man skal bare GØRE som jeg siger.” Men det er altså svært når man får masser af input fra mange forskellige trænere, og synes det meste ligner noget man kan bruge.
Jeg har skiftet træningsmetoder på detailniveau mange gange uden at have en strategi for anvendelsen. Det kan bl.a. ses af den manglende udvikling og dermed de manglende resultater.
Jeg har været en rigtigt dårlig fører for Megan :-(

I tredje og sidste del af denne lange blog kommer jeg så ind på Bianca van der Posts kursus i lørdags, og hvordan jeg har brugt det som afsæt til at starte forfra med Megan.