torsdag den 29. maj 2014

Ingen DM-kvalifikation …

På sejrsskamlen i Esbjerg (Foto: Amanda Jakobsson)

Tirsdagens LP- træning gik sådan nogenlunde ok med Max. Han går i baglås, hvis det ikke bliver succes første gang, og vi var nødt til at sænke kriterierne mange gange. I stillingsskift er jeg startet helt forfra, for det fungerer slet ikke. I den dirigerede apport er det også ret forfra med markering af den udlagte apport. Stoppet i indkaldet er blevet meget uskarpt. Og fremsendingen er også blev slap i koderne (han vil smide sig direkte i feltet). Der er meget andet der fungerer godt, men det er bundniveauet der skal hæves.

Lille Bjørn var meget på, jeg tror virkelig det skærper ham at ligge og se på den første time. Det vi har specielt fokus på et afslutninger med nogen i munden, stillingsskift (de to første skifter i sammenhæng) og fremsendingen – der kommer lidt for ofte tøven i udløbet.

Susanne er som altid dødskarp og ofte som et ekko af mig selv (jeg véd det jo godt, hvorfor gør jeg det ikke???).

Onsdag startede en ny runde rallyhold i Osted. Anita og jeg har det fantastisk hyggeligt med disse hold, hvor mange deltagere er gengangere men alligevel med lidt udskiftning hver runde. I denne runde har jeg også Amanda med som føl på det andet hold.

Inspireret af titlen på Tom Peters and Robert H. Watermans In Search of Excellence fra 1982 har vi holdene tilrettelagt, så der kommer fokus på de detaljer, der gør de bedste bedre. Udover baneforløb kommer deltagerne nu også til at arbejde med små detaljer i forbindelse med de enkelte skilte og specifikke udfordringer.

I dag gik turen til Esbjerg og rallyprøver i DKK Kreds 4 med Susan Wheadon som dommer.

Morgensol på Solrød Strand

Megan og Max klar til afgang

Hjemmefra 6:20, hente Amanda og Osseau på vejen, og fremme lidt i 9. Banegennemgang for champion var 9:30, så det passede perfekt.

Vi kom for at få DM-udtagelser og resultatet var 0 ud af 3 mulige. Ja, selvfølgelig ærgrede vi os, men jeg fik specifik ros fra Amanda, fordi jeg ikke virkede irriteret eller sur over resultaterne, og det var jeg bestemt heller ikke.

Osseau var oppe som nummer 5 i championklasse, og han virkede lidt ukoncentreret. Der var mange pæne øvelser, men også nogle normalt sikre der bare ikke fungerede. Øv.

Megan var oppe umiddelbart efter som den sidste i championklasse. Lidt hæng i starten, lidt hæng undervejs, 3 ommere og lidt snus. En klassisk Megan. Bestemt ikke nok til DM. Øv Øv.

Jeg forlod ringen uden af få feedback, fordi jeg skulle gøre Max klar til ekspertklasse og hvor han skulle ind som den første i æresplads.

Vi stod klar i ærespladsen (sit ved siden af), Max dækkede og jeg fik ham op, og netop da lød dommerens fremad – puha. Efter cirka 10 sekunder begyndte Max at kradse sig, jeg fik ham på plads og resten blev gennemført korrekt. Pia Hansen-Schwartz, som sad lige ud for, var sikker på at han var blevet bidt eller generet at et insekt, men uanset årsagen så røg DM-muligheden inden vi havde gået det første skridt på banen.

Vi gik som sidste ekvipage ekspertklassen, og jeg synes Max var lidt ukoncentreret, men ingen ommere, og efter min vurdering kun nogle langsomme reaktioner. Susann mente at Cirkel i gang omkring fører var udført for sent, og øv, men det betød jo heller ikke noget, når vi alligevel havde mistet kvalifikationen.

Det ville være synd at sige at Amanda og jeg var spændt under præmieoverrækkelsen. Vi regnede ikke 3 IB’er for usandsynligt. Det viste sig at alle i ekspertklasse havde bestået, og Max fik sørme 87 point. Så udover ærespladsen er han blevet trukket 3 for Cirkel i gang omkring fører og ellers intet. Godkendt!

Så kom præmieoverrækkelsen i Championklasse, jeg blev kaldt op som den første IB’er, men det viste sig at være Osseaus bog. Der var yderligere 3 IB’er før jeg blev kaldt op – 75 point og 2. vinder!!! 1. vinder fik 83 point.

Det betyder at jeg udover 3 ommere til 9 point er blevet trukket 16. Det er vores dårligste resultat i år (9 prøver), og den eneste forklaring Amanda og jeg kan komme på er, at jeg er trukket 10 point i en øvelse. Jeg synes ikke det var nogen 10’ere, men i forhold til en DM-kvalifikation var det selvfølgelig ligegyldigt.

Opsummering: Flot arbejde af Max og Megan, ingen DM-kvalifikation i år, en hyggelig tur med Amanda og Osseau. Og vi vender tilbage til DM 2015!!!

fredag den 23. maj 2014

Nedtælling

Uden mad og og drikke ... (Foto: Bodil Lundell)

Vi var senest i Malmø i mandags og besøge Sandra og Christian. Det er ved at være snart, Sandra har termin 29. maj og vi venter hvert øjeblik at høre nyt om at NU, er der ved at ske noget.

Jeg har omhyggeligt holdt kalenderen fri i perioden omkring 29. maj, så hundemæssigt ser perioden således ud.

27. maj: LP-træning med Max og Lille Bjørn hos Susanne

28. maj: Ny runde rallyhold i Osted

29. maj: Tak til Pia Hansen-Schwartz, som har givet lov til at vi tilmelder på dagen til DKK Kreds 4’s rallyprøver i Esbjerg. Jeg kommer med Megan og Max, jeg har fået lokket Amanda og Osseau med, og Anita må så ”nøjes” med Django på Anjas fri ved fod kursus same dag. Både Amanda og jeg kommer for at kvalificere os til DM, der er ingen der skal sige, at vi ikke kæmper for sagen :-)

30. maj: Bestyrelsesmøde om aftenen i Sydkystens Hundeskole. Mødet er henlagt til det indre København, så det bliver ekstra smadderhyggeligt!!!

31. maj: Jeg har lovet at dømme noget uofficiel LP1 og LP2 i Dansk Hundeskole i Vor Frue om formiddagen.

1. juni: Tak til Anja, som har givet lov til at vi på dagen beslutter om vi deltager i Aktivt Hundecenters dobbelte rallyprøver. Jeg håber at komme med Megan og Max til begge prøver.

Så det er da lykkedes meget godt med at friholde perioden.

Det er også nedtælling arbejdsmæssigt. 28. maj er sidste dag som selvstændig. Når jeg møder i Nets igen 2. juni er det som ansat.

Det er en rigtigt spændende periode, der står for døren.

torsdag den 22. maj 2014

Kontakt

Fri ved fod 17. maj 2014 - 8½ (foto: Bodil Lundell)


tirsdag den 20. maj 2014

When Pigs Fly!

Mit yndlingsbillede af Lille Bjørn (foto: Vicky Bjerring)

Jeg havde en skøn træningsaften i Robinielunden i Glostrup. Susanne har virkelig været dygtig til at skaffe det areal, og jeg er heldig at kunne træne på to på hinanden følgende hold med Max og Lille Bjørn og en masse dygtige og engagerede medkursister. Hvad kan man forlange mere?

Naturligvis at man selv præsterer og at hundene er med.

Det var de begge to i aftes, som de plejer at være.

Max gik pænt det meste af tiden, men han var meget optaget af underlaget, og da vi arbejdede med fokusøvelsen felt kammede det helt over. Ned med kriterierne osv., og det begyndte at lige noget til sidst. Men har virkede helt væk i en periode.

Men ellers en masse flot arbejde, og i dag krydrede vi med lidt rally og lidt mere færdighedsprøve 2. Det bidrager alt sammen til uforudsigeligheden i træningen og dermed til skærpet fokus fra Max. Men stiller omvendt også store krav til mig om at være meget skarp i signalerne, så det kan godt give lidt koks indimellem.

Lille Bjørn var igen en stjerne. Udgangspunktet er at han kan alle øvelserne, vi skal bare have det hele til at fungere til samme prøve; samtidig skal vi forbedre specielt afslutningerne i apporteringsøvelserne og næseprøven.

Jeg må indrømme at jeg lagde hårdt ud, flere fremsendinger og et par indkald som opvarmning, så lidt forskelligt inden vi var på som ekvipage nr. 2, og skulle arbejde med de samme to øvelser – det ene indkald blev noget rod, men ellers var han superskarp i det hele. Det var 17-18 grader og jeg tænkte han ville gå død, og det var så en perfekt anledning til efter relativt meget løberi fra hans side at slutte vores runde hos Susanne med en næseprøve. Og han lavede bare et supersøg, kun afslutningen var ikke ok.

Fantastisk, han arbejdede bortset fra en kort pause – mest for min skyld – med fantastisk energi hele tiden. Under Max’ time havde han ligget og kigget på. Jeg er meget imponeret af ham.

Udover diverse andre momenter havde vi fokus på fastholden af apport og næseprøve. Nu kører jeg seriøs kampagne på præcis de to dele de næste 14 dage. Det må kunne lade sig gøre. Det KAN lade sig gøre at lære det.

Tankerne fløj lige præcis 6 år tilbage – i morgen er det seks år siden jeg skrev mit første blogindæg. Det havde fokus på mine udfordringer med træning af Lille Bjørn, dengang havde han fået 3 IB’er i træk i rally begynderklasse. Vi er sørme kommet langt siden dengang. Blogindlægget hed i øvrigt When Pigs Fly!

PS: Jeg har i forlængelse af forrige blog meldt til flere prøver i dag, bl.a. er Megan og Max meldt til færdighedsprøve 2, som man kan se i kalenderen.

mandag den 19. maj 2014

Status

Et perfekt sted at reflektere

11 prøver og 1 udstilling er det blevet til i maj, det er tid til status.

Megan har været til 3 rallyprøver og fået 87, 80 og 88 point. Hun bestod Færdighedsprøve 1 med 4.3. Megan bliver 11 år om 2 uger, men det vil være synd at sige, at hun virker påvirket af alderen, når hun går til prøve. Som Christina skrev efter færdighedsprøven: ”Det var skønt at se hvor glad Megan var til dagens prøve. Hun nærmest smilede.”

Så planerne er, at jeg fortsat træner lidt rally med hende, går til cirka 1 rallyprøve om måneden med hende. Og vi træner videre mod Færdighedsprøve 2, som vi vist stort set er klar til allerede. Vores samarbejde er blevet meget bedre med tiden, og så længe vi begge hygger os bliver vi ved.

Lille Bjørn har været til to LP3-prøver og fået to 3 præmier med hhv. 193 og 187,5 point- Han bestod Færdighedsprøve 1 med 3.3. Jeg må indrømme – hvilket hundefolk tæt på mig kan bekræfte – at jeg af og til tvivler på, at vi kan komme videre i LP. Jeg er vist også kommet til at nævne det i en blog eller to. Men ovenpå de to prøver er jeg optimistisk. Der er detaljer, der ikke er på plads – de bliver trænet, men fungerer ikke til prøver – men også detaljer, som virker til prøver. Sandsynligheden for en prøve uden nuller er øget betydeligt, og vi klør på for at opnå et par 1. præmier yderligere.

Den kommentar jeg ubetinget er blevet gladest for efter weekendens aktiviteter er denne fra Birgitte Lous efter LP-prøven i lørdags: ”Jeg bliver så varm om hjertet når jeg ser jer sammen på banen. Lille Bjørn logrer med halen bare han ser på dig. Kan man ønske sig mere? Jeg synes i lavede en rigtig flot prøve i dag.” Det bestyrker bare min beslutning vedr. LP. Færdighedsprøver arbejder vi ikke pt. videre med.

Max har været udstillet en gang (Excellent), været til 2 rallyprøver og fået 88 point og IB (det sidste var mit valg), har fået 135,5 til en LP3 og bestået Færdighedsprøve 1 med 4.4.

Vi har aftalt med Tinna, at hun skal finde nogle passende udstillinger, hvor han skal udstilles, for der må ligge nogle certifikater og vente på ham! Rally og LP arbejder vi naturligvis fortsat videre med og Max skal bestemt også videre med Færdighedsprøve 2.

Træningsmæssigt står den på LP-træning hos Susanne med Max og Lille Bjørn, samt LP-træning hos Johanna med Max eller Lille Bjørn. Selvtræning for resten, dvs. alle hunde i de øvrige discipliner.

Det måske mest vigtige resultat af det intensive forløb de sidste 9 dage er, at jeg kan mærke, at lysten til at arbejde videre med alle tre hunde er 100 % intakt.

søndag den 18. maj 2014

Færdighedsprøver


Lørdag den 15. marts skrev jeg et blogindlæg om færdighedsprøver. Jeg tilmeldte allerede dengang Megan og Max til færdighedsprøver 18. maj, og siden efteranmeldte jeg Lille Bjørn.

Prøverne blev afholdt i dag på Garbogaard (Annette Klink Dalgaard) og jeg kom heldigvis i god tid, så jeg kunne nå at sætte mig lidt ind i reglerne. Jeg må indrømme, at jeg nok har læst øvelsesbeskrivelserne, men ikke haft tilstrækkeligt fokus på, at man må hjælpe hundene rigtigt meget uden at det koster point. Men da jeg skulle op med tre hunde og så en del andre gå op, fik jeg lidt mere styr på det i løbet af dagen. Heldigvis fik jeg så meget styr på det inden jeg skulle op med Lille Bjørn, at jeg fik ændret en af de to øvelser han ikke kan, til en han kan (en fri øvelse).

I FP gives der point fra 0-5 hvor 3 er bestået. For at bestå skal man have et samlet gennemsnit på mindst 3.0. Der er 10 øvelser plus en valgfri og man må vælge én fra. Jeg havde for Lille Bjørn valgt targetarbejde (næse på stok i 3 sekunder) fra, til fordel for fremsending til target.

Han startede ekstremt ukoncentreret med intens snusen til underlaget og vi fik 2 for slalom, som ellers er en favoritøvelse. 2½ i bakning, fordi jeg var i tvivl om reglerne. Så kom der heldigvis spring over stok til 5 og heelwork til 5, så på trods af 0 i positionsarbejde (hold hoved på fx hånd), endte vi med et snit på 3.3 og bestået.

Max var også optaget af underlaget og jeg støttede ham ikke godt nok i de to første øvelser (slalom og bakke), men derefter var der kun 1 4’er, 3 x 4,5 og 5 x 5 og samlet 4.4.

Megan var oppe til sidst af mine hunde og i højt humør, superglad og logrende. I cirkel om stok blev det til noget være lal og 2½, men ellers fik vi 3 x 4, 3 x 4½ og 3 x5 (bakke, cirkel om handler og spring) og gennemsnit på 4.3.

Jeg var inden præmieoverrækkelsen meget i tvivl om Lille Bjørn, men ret sikker på de to andre, så det var dejligt at Lille Bjørn lige fik knebet sig over bestået-grænsen.

Jeg har netop printet beskrivelserne af FP2-øvelserne ud, for naturligvis skal vi også træne dem :-)

Bornholm


Jeg var inviteret til Bornholm Store Bededag for at dømme rally og benyttede lejligheden til at deltage i den anden rallyprøve med Megan og tilmelde Lille Bjørn LP3 lørdag.

Megans rallyprøve gik nogenlunde, fin kontakt, en førerfejl og to andre 3’ere samt 3 1’ere. 88 point og 3. vinder, og dermed er det sikkert at Megan og jeg ikke kommer til DM. Det var Megans 10'ende prøve siden DM sidste år, og 88 er vores bedste resultat, så det er bare niveauet der ikke er godt nok til DM. Det var Ditte Wolsteds debut som rallydommer, og det klarede hun superflot!

Derefter havde jeg fornøjelsen at dømme Kredsmesterskabet i rally. Mine baner kan findes her. Der var ingen stationære øvelser i begynder og øvet, kun ét i ekspert (stå oo gå fra) og det var kun i championklasse der kom en enkelt sit (under gang).

Arrangementet var som altid i top, det er bornholmerne også gode til. Sekretariatet var dog sjællandsk (Susanne og Charlotte), så der var naturligvis også til UG.

Dagen sluttede med en hyggelig middag på Brøddan i Gudhjem med kredsen og Wagn, som skal dømme LP i weekenden, og hans kone.


Lørdag morgen startede med en hyggelig tur ned til stranden ved Allinge, derefter kørte vi lidt rundt på øen. Jeg fik en cappuccino og en parisertoast på Barsø’s i Svaneke og fik købt nogle gaver til Kirsten hos Bente Hammer.


Vi standsede mellem Listed og Bølshavn og hundene fik mulighed for at køle sig i vandet.

Så gik turen igen til Østerlars, hvor Lille Bjørn var oppe som nr. 1 i LP3. De officielle resultater kan læses her.

Han gik rigtigt godt. 8½ i fri ved fod var en tangering af vores bedste point i den klasse, og det var næsten hele prøven værd.

Stillingsskift fik vi 0 for, men det var alligevel en positiv oplevelse. Vi har kørt kampagne på dæk-stå, så dagens første skifte dæk-sit blev dæk-stå, korrigeret til sit og han rykkede frem; vi endte med at miste de sidste tre positioner, fordi han kom for langt frem. Men kun to ekstra kommandoer = succes.

Apportering, springapport og næseprøve var alle flotte men med samme afslutning: meget skæv plads og han smed apporten/næseprøvepind. 8 i alle 3 øvelser.

Positionerne gik fint, men han mistede dækken (han hang også lidt der).

Indkaldet, fuld knald på og øv, han blev distraheret af noget uden for banen lige før jeg gav min kommando, jeg gentog men har var kommet for langt.

I fremsendingen virkede han lidt træt, han skulle have en ekstra kommando og løb i en stor bue ud i feltet. Men ellers ok og 8½.

Samlet 187½ og en 3. præmie, og en ganske tilfreds fører. Som bekendt er Lille Bjørn ikke så meget for varme, og heldigvis blev det lidt køligere ud på dagen, men han pustede noget til sidst. Men samlet set arbejdede han superflot og fokuseret.

Vi var desværre nødt til at køre før præmieoverrækkelsen for at nå færgen, men endnu engang ros til kredsen for et flot arrangement.