mandag den 14. maj 2018

Roskilde eftertanker



Mette har sendt videoer af Mathildes rallybaner med Lille Bjørn og Max.

Først Lille Bjørn og Mathilde. Hun får en fin start trods Lille Bjørns massiv snus lige før starten. Hun har supergod kontakt hele vejen, meget professionelt.

Så Max og Mathilde. Max er lidt træls, men Mathilde arbejder ufortrødent videre, og det er god læring for hende, at arbejde ned Max, når han er slået ret meget fra.



Mette og Mathilde træner videre, og mon ikke vi får lejlighed til at Mathilde også træner med Lille Bjørn og Max frem mod først DM i Vejen 25. august, siden Årets Hund i Herning 3. november. Prøver er der stadig en del af i kalenderen.

Hvad med min egen status med hundene?

Først Lille Bjørn. Jeg fik en fantastisk dejlig besked i går: ”Fik ikke sagt tillykke med lillebjørn. Det var virkelig super flot!! Han er født til HTM 🙂 Og du virker så rolig og overskudsagtig sammen med ham... Super flot.

Hvis du fortsætter med at hjælpe ham så fint ved at bevare roen og vente på ham (som du var mega god til i lørdags) så bliver I også klar til klasse 3 🙂”

Jeg har skrevet det før og bliver ikke træt af at gentage, hvor fantastisk det er at gå med Lille Bjørn i HTM. Han arbejder bare så flot, har lært de nye positioner på rekordtid og er bare på, når vi træner og konkurrerer, så det gør mig glad langt ind i hjertet. Jeg glæder mig rigtigt meget til at arbejde med et nyt program med ham, til ny musik. Helt underligt, når vi kun har været oppe 6 gange 😊

Så, hvis jeg skal sige det helt ærligt, så er det min Lille skønne fantastiske Bjørn som har givet mig mit livs største hundeoplevelser. Emmy, Megan og Max har også bidraget godt, men Lille Bjørn er altså noget ganske særligt.

Vi har ikke tiden for os, så jeg klør på med det hele: vi fortsætter i rally som ren hygge – og med juniorklasse som bonus! – vi træner Nose Work og satser på en officiel prøve på et tidspunkt, og i HTM klør vi bare på. Vi skal have HTM2-titlen og gå klasse 3.

I Hässleholm skal vi op to gange med det danske HTM2-nummer, bare det at gå op i Sverige i HTM er noget helt specielt. Det er fedt og jeg glæder mig vildt.

Hvad med Max?

Ja, i går smuttede han igen igen fra en prøve, og det var da fristende at sige, at det var det, og pensionere ham. Men, nu simulerer jeg min skarpeste hundevenner:

Spørgsmål: Hvad har I opnået indtil nu?

Svar: Pæne LP-resultater., masser af flotte rallyresultater inkl. ok debut i Sverige, FS1, masser af flot HTM inkl. pæne optrædener i klasse 3, super Nose Work hund.

Spørgsmål: Hvad er du så utilfreds med?

Svar: Jamen, der er så langt mellem de gode resultater, det er pissefrustrerende, og når det virkelig gælder slår han fra.

Spørgsmål: Er det noget han styrer?

Svar: Møhhh, jeg plejer at sige at det altid er førerens skyld …

Spørgsmål: Du har trænet med ham i snart 7 år, du må du vide, hvornår der er sat op til succes, og hvornår der ikke er …

Svar: Jeg har ikke noget helt præcist svar. Måske er det noget med store områder, mange forstyrrelser og sådan noget.

Spørgsmål: Ikke godkendt. Du må da vide mere præcis, hvad der skal til for at sætte Max op til succes. Er det bare trial and error?

Svar: Øh, for hulen, jeg har ikke noget godt svar …

Spørgsmål: Så du vil pensionere en hund, der ikke er fyldt 7 år, uden at vide hvordan du har formået at få gode resultater med ham? Er der ikke noget med at både Megan og Lille Bjørn også skulle pensioneres flere gange og du alligevel fortsatte, og fik flotte resultater?

Svar: Jo, men ….

Spørgsmål: Jeg gider ikke høre mere. Hjemmeopgave til om 14 dage: kom med en konkret handlingsplan for hvad du vil gøre, for at du og Max forøger jeres chancer for succes til prøver fra 50 % til 75+ %. Er det ok?

Svar: Det kan jeg vist kun svare ja til …

Afsluttende kommentar: Ja, og tag dig nu sammen for hulen!

Svar: Javel!

søndag den 13. maj 2018

Lille Bjørn klar til Årets Hund i rally

Foto: Helle Larssen

Jeg bliver nødt til at dvæle ved den fantastiske HTM-prøve i går. Da jeg tidligere på måneden skrev om de 27 prøver hundene er tilmeldt i maj, skrev jeg ikke, hvilke der betød mest. Jeg plejer altid at sige at den næste er den vigtigste. Det er den jo også i nuet. Men i lidt større perspektiv er der selvfølgelig forskel på prøverne. Min allervigtigste prøve i denne måned var helt klart Lille Bjørns HTM2 i går.

Foto: Helle Larssen

Alt hvad jeg arbejder med med Lille Bjørn – rally, Nose Work og HTM – giver mig stor glæde. Han er så sej og knokler løs for mig, selvom jeg ikke altid støtter ham optimalt. De oplevelser vi har haft sammen på indtil nu 6 HTM-prøver har bare været fantastiske. Efter hver prøve føler jeg, at det er det bedste vi har præsteret, og det er ærligt talt en meget meget lækker følelse.

Foto: Helle Larssen

I forhold til vores debut i HTM2 den 7. april havde jeg i går introduceret 2 nye positioner med tilhørende overgange, og selvom det er tydeligt, at de ikke er så skarpe som de ”gamle” positioner, så er de alligevel ret gode, og jeg synes vi har skabt et fedt nummer. Vi fortsætter med Dengang da jeg var lille, og parallelt skal jeg til at opbygge et HTM3-nummer til Paddington, for selvfølgelig håber jeg at kunne gå i klasse 3 med Lille Bjørn 😊

Jeg fik tre skønne fotos fra i går taget af Helle Larssen, tak for dem, de er fantastiske!

I dag gik turen igen til Roskilde, hvor jeg skulle være prøveleder for rallyprøverne. Jeg skulle op med begge hunde i championklasse hos Conni, og Mathilde skulle op med dem begge i Juniorklasse hos Anita.

Jeg var først oppe med Lille Bjørn, han gik fint, selvom højrebakning ikke er vores favorit (skilt 2-4 var bakke 1, bakke 2 og bakke 3 skridt på højre side). Vi mistede bakke 3 skridt, havde to ommere og to 1’ere. Netto 82 point som ikke rakte til top 10 (dvs. ingen point til Årets Hund).

Max havde jeg valgt en ny strategi for. Efter en beskeden opvarmning, sad jeg simpelthen med ham i teltet til foregående ekvipage gik ud. Vi gik på banen i P9, twistede ud i plads, jeg gav starttegn, og Max strøg ind til hunden, som gik øvet klasse i naboringen ☹ Jeg hentede ham tilbage, og vi gik banen, med lidt fysisk kontakt og lidt sammenbidthed. Det er noget skrammel med ham, og jeg går igen igen i tænkeboks vedrørende hans fremtid som konkurrencehund.

Begge hundene var derefter i teltet, det var ret varmt, og naturligvis var de trætte efter nogle hårde dage.

Amanda står med Lille Bjørns 3.v. roset :-)

Mathilde var først oppe med Boogie (som blev anden vinder med 98 point slået på tid af Kimmie og Vupti). Derefter hentede hun og Amanda Max, og Mathilde kæmpede bravt med at varme ham op og få ham gennem banen. Hun endte med at tage fat i ham, for at få lidt kontakt, og de blev IB’et.

Til gengæld gik hun så igen superflot med Lille Bjørn, han rejste sig fra en dæk, som hun valgte ikke at lave om, og mistede derudover kun 2 x1, netto 88 point og 3. vinder. Dermed har Lille Bjørn to kvalificerende resultater til Årets Hund, og Mathilde er kvalificeret med tre hunde til både DM og Årets Hund. Super imponerende arbejdet af Mathilde, som i dag også havde familien blandt tilskuerne!

Der var 6 ekvipager i Juniorklasse, og det er altså imponerende at se, hvor godt de unge mennesker arbejder med hundene. Det er ikke nemt at gå med hundene på Dyrskuepladsen, men det er en fornøjelse at se, hvor godt hundene bliver støttet, og jeg kan endnu engang konstatere, at Mathilde får bedre fokus fra mine hunde end jeg selv gør …

Den kommende uge ser mere fredsommelig ud end denne, heldigvis. Nose Work træning tirsdag, HTM-kursus hos Anja torsdag og så en dobbelt HTM-prøve i Sverige med begge hundene søndag sammen med Liv. Der skal jeg debutere med Max’ og mit nye HTM3-nummer, spændende!

lørdag den 12. maj 2018

100 % HTM og 2 x RJM – fed dag i Roskilde!


Lille Bjørn i HTM2 (video: Mia Rasmussen)

I dag havde jeg den mest fantastiske dag på Dyrskuepladsen i Roskilde, hvor DKK afholder et kæmpearrangement fredag-søndag. I dag stod den på HTM og rally for mit vedkommende.

Jeg mødtes med Anita og Amanda 7:45, vi havde diverse udstyr samt Lille Bjørn og Max ud til rallyarealet, stillede telt op, og fik styr på hundene. Min championbane blev stillet op (jeg skulle dømme champion- og ekspertklasse), det var rart at få styr på inden HTM’en. Jeg afleverede USB og resultatbog i HTM-ringen 8:50, og efter planen tog jeg – efter at slips og kasket var på plads - Lille Bjørn ud af buret kl. 9:00. Anita supportede, så jeg kunne komme af med line og træningsvest lige inden vi skulle i ringen.

Det var nok den fedeste oplevelse ever i HTM-ringen! Lille Bjørn var totalt på, de nye momenter fungerede bare (P5 til P10, P2 til P3), jeg ventede, som jeg skulle, jeg smilede, Lille Bjørn logrede igennem hele programmet. Det var FANTASTISK! Anita sagde 100 %, jeg sagde 100 %. Det betyder at det var det allerbedste vi kunne gå, der hvor vi er træningsmæssigt lige nu, og jeg svævede ud af ringen med Lille Bjørn og belønnede ham.

Præmieoverrækkelsen var ud på eftermiddagen efter at rallyen var færdig, og her er dommerkommentarerne:

Dommere: Mette Andreassen, Emmy Marie Simonsen, Inge-Dorte Graakjær

Udførelse
7,0 Super fin fokus. Kan godt se lidt forskel på de ”gamle” trygge positioner og de nye, men rigtigt fint
7,8 Nydeligt og præcist arbejde
5,9

Indhold og sværhedsgrad
6,2 P1 og P5 dominerer en del, men helt ok
7,9 Fint for klassen
6,0

Fortolkning og kunstnerisk indtryk
7,2 Sødt nummer, som passer fint til jer
6,0 Du taber takten lidt – især i langsom gang på højre side. Ok.
5,5

Hundens velfærd
3
3
3

Samlet 22,83, 2.v. og 4 Q points. Vi har nu 8 Q points i klasse 2 efter to prøver, lækkert.


Video: Mette Thomsen

Juniorklassen i rally omfattede i dag 5 ekvipager, Mathilde som trippelfører og Kimmie som dobbeltfører. Så Mathilde skulle op som nr. 1 med Boogie, nr. 3 med Max og nr. 5 med Lille Bjørn. Et sejt program, men heldigvis var der god support, og det gik rigtigt godt.

Mathilde med sine tre rallyhunde (foto: Mette Thomsen)

Boogie blev 2. vinder med 97 point, Lille Bjørn 3. vinder med 94 point og Max 4. vinder med 87 point. Ydermere blev både Lille Bjørn og Max Rally Junior Mester (RJM). Lille Bjørn har klaret det 3 prøver, Max har brugt lidt flere, men fælles var at de manglede at bestå hos en dommer som ikke var Anita, og i dag var det Conni som dømte, så det var perfekt.


Video: Mette Thomsen

Jeg synes det helt ovenud vanvittigt flot, det Mathilde har præsteret. Der er ikke mange førere der kan gå med tre hunde med kun en enkelt anden mellem hver, og så præstere på det niveau. Ud over DM-kvalifikation skulle Max nu også være sikker på at komme i Årets Hund finalen, og Lille Bjørn er også godt på vej. Meget, meget imponerende.

I morgen står den kun på 2 x championklasse og 2 x juniorklasse. Ingen HTM og ikke dømme (”kun” være prøveleder), det bliver afslappende 😊

torsdag den 10. maj 2018

Rally i Esbjerg

Solrød Strand kl. 05.21 til morgen 

I dag gik turen til Esbjerg, hvor DKK Kreds 4 afholdt en rallyprøve som både talte til Årets Hund og til DM. Jeg kan jo ikke deltage i Årets Hund, og har ingen DM-ambitioner, så det gav en dejlig afslappet tilgang til dagens prøver med Lille Bjørn og Max.

Jeg fulgtes med Amanda, som havde Osseau og Dumle med. Det blev en lang dag, meget hyggelig, om end ikke med de store resultater at prale med.

Vi startede med championklasse. Susann Wheadon havde designet en lækker bane.

Jeg fik ikke taget foto af banen men her er den: 1. Send til kegle. 2. Indkald. 3. Synkron højre. 4. Dæk under gang. 5. Venstre sving. 6. Skift side bagved. 7. 270 til venstre. 8. Tysker. 9. 360 til højre. 10. bakke 3 skridt. 11. Fristende 8-tal. 12. Sit, 1 skridt sit, 2 skridt sit, 3skridt sit. 13. Bakke væk fra fører. 14. Sit, venstre om sit. 15. Bakke 1, bakke 2 skridt. 16. Synkron venstre. 17. sit under gang. 18. spring.

Vi var 16 i klassen, Lille Bjørn skulle op som nr. 4 og Max som nr. 13. Bilen holdt så tæt på, at jeg kunne hente Lille Bjørn efter banegennemgangen og varme ham ganske kort op. Han var fint på. God kontakt bortset fra lidt snus i starten. Dæk under gang og sit under gang måtte vi lave om. Bakke væk fra fører kostede 2x3 for modvillig reaktion. Og ellers 5x1. Samlet 83 point, og en fører der smilede under feedbacken, fordi jeg var meget tilfreds med Lille Bjørns indsats.

Da han havde været oppe ventede jeg lidt med at hente Max, som alligevel kom lidt for tidligt ud, fordi jeg skulle se Amanda & Osseau og Christina & Tempo. Da ekvipagen før mig var halvvejs igennem banen, gik Max og jeg rundt om banen modsat den korte vej til starten. Ingen snus tilladt og fint fokus fra ham. Jeg tog linen af uden for banen, gik ind og han løb hen til Susann ☹ Jeg kaldte ham til mig, gav klartegn og så startede vi.

Max var rigtigt meget i snus i starten, men der kom bedre fokus undervejs. Vi måtte Lave dæk under gang om, og en anden (sit under gang?). 2 1’ere og 4 i helhed for snus mv.

Vi endte som henholdsvis nr. 11 (Lille Bjørn) og nr. 9 (Max). Ikke prangende men absolut tilfredsstillende for mig. Begge hunde gik godt, begge hunde bestod, en rigtig god oprejsning efter sidste fredags prøver.

Bortset fra kampagneøvelserne med Lille Bjørn er der helt træningsfri inden weekenden i Roskilde. Jeg har næsten helt styr på hvornår jeg skal ankomme og hvordan jeg skal gøre klar til HTM2 med Lille Bjørn, som er første hund til prøven, som begynder kl. 9:10. Der er forskellig logistik, jeg skal have styr på: opstilling af telt ved rallyringen, opstilling af championbane, som jeg skal have banegennemgang for kl. 10:00, placering af hundene mens det foregående finder sted, opvarmning af Lille Bjørn afhængig af temperatur og vejr. Jeg får styr på det hele i morgen!

onsdag den 9. maj 2018

Rallytræning & klar til weekendens prøver


Jeg havde taget fri i dag. Formiddagen blev brugt på hundeaktiviteter, primært en af de alt for sjældne træninger med Christina & Tempo.

Christina har et superlækkert sted i Søborg, tæt på hvor hun bor, og jeg havde ud over hundene medbragt Anitas championbane fra i søndags i Hillerød. Som man kan se på fotoet gør vi ikke meget ud af opstillingen, skiltene bliver lagt på græsset og det fungerer fint.

Planen? Christina skulle gå nogle fulde baner. Lille Bjørn skal varme op med sine HTM-kampagne øvelser og så gå en bane. Max skulle varmes op med lidt fri snusning, lidt motivationstræning og så klar til fuld bane.

Så det endte meget fint med fem banegennemgange: Tempo, Lille Bjørn, Tempo, Max og Tempo. Perfekt timing og Casper vågnede da vi var færdige efter cirka 1½ time 😊


Jeg synes det er en fed bane. Ikke så mange dikkedarer, godt flow, og tilpas med udfordringer for alle tre hunde fandt vi ud af …

Vi lavede rigtigt prøvesetup, hvor vi agerede dommere for hinanden med klarsignal.

Lille Bjørn havde en fin start. Der kom lidt snus et par steder. Hans fører gik forkert vej i spiralen uden at opdage det. Der var en del langsomme sitter. Sit under gang måtte laves om. Springvand måtte vi lave om. Cirkel rundt om fører måtte vi lave om. Det var meget prøvelignende. Men det vigtige: Lille Bjørn var fint fokuseret, faktisk rigtigt godt, selvom han halsede noget i varmen.

Max gik virkelig flot. Ståen i skilt 2 måtte vi lave om 4 gange, men derefter kørte det fint. Der var lidt snus, men hold da op, det er længe siden jeg har oplevet så godt fokus. Derefter legede jeg med ham, og fik mens jeg pustede kommentarer fra Christina om længde og variation og om at lege MED ham.

En rigtig skøn træningsomgang.

Jeg er privilegeret, at jeg tre på hinanden følgende dage kan have fantastiske træninger med Liv, Anita og Christina – det er skønt! Og hundene har performet virkelig godt alle tre dage.

Den forlængede weekend kan bare komme an med rallyprøver i morgen, lørdag og søndag og HTM-prøve lørdag. Jeg har hele den mentale bagage på plads, så hundene og jeg kan få en stribe gode oplevelser i ringen!

tirsdag den 8. maj 2018

Det rette fokus


Anita tog ovenstående billede i starten af vores eftermiddagstræning i hallen i Viby, og det er da lige i øjet 😊 Lille Bjørn har fokus på mig, jeg har fokus på teknikken, som ikke lige ville samarbejde.

Jeg holdt mig disciplineret til planen i dag. Kort luftning af hundene. HTM2-programmet to gange med musik uden hund for at afprøve placering i forhold til dommerne. Træning af de nye positioner og overgange med Lille Bjørn. Og så spillede jeg hele nummeret, men Lille Bjørn kom først med i overgangen fra P1 til P5. Lille Bjørn gik superflot, der er virkelig kommet facon på den sidste del af programmet. Der er to små detaljer, vi skal have fokus på de kommende dage: P5 til P10 og P2 til P3. Anita fik guidet mig meget præcist!

Derefter nød vi Anita & Osseaus fantastiske samarbejde i deres HTM3-nummer. Der er kommet endnu mere skarphed i programmet, og den første gennemgang var så smuk; jeg fik virkelig tårer i øjnene over Osseaus fantastiske fokus i første halvdel af nummeret.

Max og jeg arbejdede med motivation og det blev til korte passager og belønning med 5-6 forskellige stykker legetøj, og masser af leg. Fedt.

Vi fik talt om alt muligt efter træningen og da hundene blev luftet til sidst. Bl.a. fik vi detaljeret talt om mine tilrettelæggelse af forløbet frem til starten af HTM2 på lørdag.

Der var virkelig det rettet fokus hele vejen igennem.

En skøn træningsrunde med min absolutte yndlingstræningsmakker 😉

mandag den 7. maj 2018

HTM-træning i Jersie



Liv og jeg mødtes sidst på eftermiddagen i Jersie til et par skønne træningstimer.

Vi startede med at evaluere weekendens rallyprøver. Jeg fortalte om min nedslående fredag, den fantastiske lørdag, hvor jeg dømte en masse flot rally (bl.a. Liv med Mango og Choice) og den mentale opladning til prøverne i Sverige i går. Det var fedt at kunne redegøre for, hvad der skete, og hvorfor det skete og hvordan det kunne korrigeres. Og så få tricky spørgsmål i bedste Anja-stil, da jeg fx sagde, at jeg var sikke på at Max ikke ville forlade banen i går. Hvorfor? Det skulle der tænkes over. Men jeg kan kunne se det på hans adfærd og mærke det.

Vi afstemte derefter planerne for dagens træning.

Jeg varmede Lille Bjørn op ved at lave mine lektier til Anjas HTM-detaljekursus den 17. maj. Liv filmede og fotograferede, vi diskuterede de enkelte elementer og jeg har netop kommenteret de forskellige positioner, positionsindtagelser og overgange kommenteret i kursusgruppen.

Videoen for oven viser P1 sidelæns og bak. Mine kommentarer: ”Jeg ser Lille Bjørn komme skævt ind i starten (læs: fører venter ikke på ham), jeg ser ham knokle for at holde begge positioner. I sidelæns har han en tendens til at være lidt skæv fordi han ser på mig, og jeg står lidt krumt, fordi jeg ser på ham. Godt; fokus, arbejdsiver, fortrolig med positionen. Ændres: førers holdning, Lille Bjørn lige i sidelæns.”

Efter opvarmningen viste jeg en fuld udgave af HTM2-nummeret, som vi skal vise på lørdag i Roskilde. Jeg blev revet lidt med, men blev heldigvis stoppet af Liv, så Lille Bjørn kunne blive belønnet. De svage punkter er udpeget og bliver trænet fokuseret de kommende dage. Der var specielt en overgang, som Liv spurgte interesseret til, og jeg fik ikke point for at den ikke havde et navn (!!!) Det har den nu, og det blev hurtigt en meget flot overgang. Og så skal jeg huske igen igen at vente på ham. Lille Bjørn arbejdede fantastisk, og når føreren kommer lidt mere på dupperne blive det fantastisk.

Efter Liv og Mangos træning blev det Max’ tur, ren motivationstræning med masser af leg.

Efter at Liv og Choice havde haft deres legesekvenser fik Choice og Max lov til at løbe sig trætte sammen.

Jeg kørte hjem i høj stemning, sådan skal det føles hver gang man har været til træning!!!