tirsdag den 9. maj 2017
Bliv endnu bedre til rally!
Amanda og jeg mødtes sidst på eftermiddagen i Jersie for at afstemme de sidste detaljer i programmet for vores kursus ”Bliv endnu bedre til rally!”, som vi gennemfører første gang på søndag og næste gang den 27. maj. Vi har talt og skrevet en del sammen om kurset og fået strikket et ret godt program sammen til tre timers intensivt kursus.
Det var naturligvis helt oplagt at ”tage vores egen medicin”, så nogle af de praktiske øvelser afprøvede vi med vores egne hunde og det var rigtigt lærerigt. Vi havde fokus på starter og hvordan vi kommer fra startsignal fra dommeren til at udføre det første skilt, uden at hunden slår fra. Vi afprøvede hver især forskellige teknikker og gav hinanden feedback, og det fik vi rigtigt meget ud af. Som vi talte om, har vi tilsammen 400+ rallyprøvers erfaring til sammen, så vi har oplevet en del både med egne hunde og hos andres.
Vi var så heldige, at der skulle være generalforsamling på skolen, så vi fik en masse forstyrrelser forærende, og Max var synligt påvirket af, at Dumle ikke var tilfreds, når han ikke var på – så rigtig god forstyrrelsestræning blev det også til.
Vi fik virkelig prøvet den del af kurset grundigt af og kan mærke, at det fungerer.
Jeg benyttede lejligheden til at arbejde med forskellige sekvenser med Max, og han går altså totalt skarpt, når jeg først har fået hans opmærksomhed, og han glemmer omgivelserne :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar