Hundeafslapning i græsset
Det har været endnu en stille dag på kontoret.
Der har ingen hundeaktiviteter været i dag, og jeg tror alle hundene har nydt det!
Skøn morgen
Jeg kan ikke påstå at Kirsten følger mine hundeaktiviteter nøje, så nogle gange kommer overraskelserne i striber. Forleden var det noget om Amanda, og hvorfor hun gad køre med en gammel idiot som mig til Esbjerg, og hvorfor det ikke var hendes mor, der kørte. Øh, Anita skal ikke op, det skal Amanda og jeg, og vi plejer at have det hyggeligt sammen.
Så blev der pludselig talt om pinsefrokost. Jamen den 3. juni skal jeg dømme rally … Ved du, hvem der har fødselsdag den dag? Ja, Frasse og Megan. Skide være med hunden … Ikke så konstruktivt. Men ja, jeg skal dømme 3. juni som også er Frasses fødselsdag, jeg kommer lidt senere over. Ja, jeg skal til Nose Work prøve 4. juni. Ja, jeg skal til HTM/FS-prøve 5. juni. Ja, det var den pinse.
Jeg skulle ikke have taget opvasken :-)
Jeg tror/håber ikke at Amanda synes, jeg er en gammel idiot. Jeg synes, vi havde en superhyggelig tur til Esbjerg. Vi skal gennemføre vores andet ”Bliv endnu bedre til rally!”-kursus i Jersie i morgen og på søndag skal vi sammen dømme Rallydystens Q2-runde for Sydkystens Hundeskole, Sorø Hundevenner, Aktivt Hundecenter og Hougaard & Hund.
Charlotte Lia fortalte engang, at jeg var Amandas hundefar, og sådan opfatter jeg det vist også :-) Jeg har ”kun” en søn, som jeg er meget meget glad for og stolt af, og sådan har jeg det også med Amanda!
Hvilket får mig til at tænke på, at jeg i HTM/FS, hvor jeg aldersmæssigt kunne være far eller bedstefar til rigtigt mange af deltagerne, føler mig som en naturlig del, af det samlede menageri – hvis der er alders- eller kønsdiskriminering i den sport, er det gået helt hen over hovedet på mig ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar