Ældre hunde

Max slapper af

Jeg læste Denise Fenzis I have an old dog 

Jeg læste Anitas blogindlæg inspireret af Denises indlæg "I have an old dog": Django - 14 år+1 uge

Jeg kan godt genkende en masse, men et enkelt udsagn i Denises indlæg kan jeg ikke genkende ”She does not want to learn new skills or practice her old ones.” hvilket Anita også bekræfter: Django er blevet en stjerne Nose Work hund i en alder af 13 år.

Jeg startede Nose Work-træning med Megan da hun var 12½ år. Jeg begyndte at træne seriøs HTM med Lille Bjørn da han var 10½ år. Nu er har godt 11, og vi træner mod HTM3, som han skal debutere i som 11½-årig. Han begyndte på Nose Work-træning som 11-årig, og det er han også skrap til.

Jeg er overbevist om, at mine hunde og jeg sammen vil være klar over det, hvis det at lære nyt, at træne og konkurrere ikke giver mening længere. Det kan godt være, at dåbsattesten sagde noget andet, men Megan bestod sin sidste rallyprøve da hun var 13 ¾ år gammel.

Jeg skal ikke generalisere ud fra mine egne hunde, men jeg håber og tror, at alle fornuftige førere vil være ret sikre, når det ikke giver mening af træne eller konkurrere længere.

Jeg har arbejdet lidt med min egen motivation de sidste dage. Og er tilbage igen efter at have genlæst Heather Sumlins artikel nævnt i forrige blogindlæg, hvor hun bl.a. skriver: ”Remember that no one is in charge of you but YOU”.

I dag trænede jeg to positioner med Max samt en del af hans HTM3-program (musikstykke 4 ud af 5). Jeg arbejdede med P2 og P3 og forsøgte at få sidebevægelse: I P2 ved at jeg går baglæns, i P3 ved at jeg går til venstre. Det går ikke rigtigt, så jeg har søgt hjælp. Musikdelen gik forrygende og vi fik leget rigtigt meget under de 4 gentagelser.

Det er Lille Bjørn jeg går på nørdekursus med, men jeg tænker, at jeg vil bruge Max til fejlindlæringen. Præcis derfor fortalte Bob Bailey, at vi ikke måtte træne det samme med vores to høns i samme runde … for så ville vi typisk begå de samme fejl med begge.

Jeg har gjort bilen klatr til lørdagens tur til Sverige, og jeg kan med sindsro sige, at vi klarer den på rutinen. Både Lille Bjørn og Max er veltrænede, og vi kan gå ind og performe fornuftigt under normale omstændigheder.

Det samme gælder søndag, hvor de begge skal op til Sydkystens Hundekoldes prøve i Osted, som er Amandas dommerdebut.

Jeg kan mærke, at jeg er i den rette mentale balance til de i alt seks prøver lørdag og søndag. Med Lille Bjørn er det business as usual, med Max er det at fortsætte strategien besluttet efter sidste coachingssession, og anvendt senest i weekenden på Bornholm.

At gå til prøve hos Amanda søndag og starte konkurrencetræningshold hos hende onsdag (og ja, holdet er udsolgt – men der er ledige pladser til samme hold tirsdag) er bare perfekt timing!

Jeg glæde mig så meget til det hele.