Årets sidste prøver - tid til status

Vi havde en herlig forlænget weekend på Bornholm den 24.-26. oktober 2008. Vi fik bl.a. nogle dejlige måltider og Kirsten fik købt noget tøj til fantasipriser – 75 % rabat på mærkevarer!
Årets sidste prøver for vores vedkommende var prøverne i Østerlars lørdag den 25. oktober 2008. Rammerne var bare perfekte, DKK Kreds 8 har virkelig styr på prøveafholdelse, så det er bare en fornøjelse at deltage.
Desværre var vores resultater mildt sagt ikke særligt gode. Læs Lille Bjørns kritik og Megans kritik.
Som min egen hårdeste kritikker vil jeg kommentere det aktuelle stade for Lille Bjørn og Megan.

Lille Bjørn

• Tandvisning: er jeg tilfreds med, men der skal lidt mere ro på.
• Lineføring: kan aldrig blive perfekt, men jeg er grundlæggende tilfreds med Lille Bjørns pæne følge, og synes øvelsen fungerer godt.
• Stå: Jeg er generelt tilfreds med øvelsen, selvom der var lidt uro ved sidste prøve. Lille Bjørn kan øvelsen, men vi mangler stadig at han skal blive stående, når jeg går ind til sidst.
• Spring: er jeg tilfreds med.
• Stillingsskift: bortset fra afslutningen, hvor Lille Bjørn gerne vil rejse sig, når jeg går ind til sidst, er jeg tilfreds med øvelsen, jeg synes faktisk den er rigtigt god!
• Indkald: er jeg meget tilfreds med.
• Næseprøve-søg: Jeg er generelt tilfreds med øvelsen,, for Lille Bjørn er rigtigt god til diskriminering, men vi mangler at træne at genstandene ligger meget spredt, og at han ikke i bare ivrighed skal tage den første den bedste.
• Fællesdæk: det er virkelig et område vi skal arbejde med.

Konklusion: Det er godt med en pause, og får arbejdet med både detaljer og helheder.

Megan

Det var ikke sjovt at gå op i LP3, at have den eneste champion af 8 deltagende hunde, og så blive en suveræn nummer sjok :-(
Der er virkelig meget at arbejde med.

• Fællesdæk: Fungerer slet ikke, Megan er meget usikker, og vi skal indøve denne gamle paradeøvelse forfra.
• Sit i gruppe: Fungerer heller ikke, se foregående punkt.
• Fri ved fod: Virkelig et område vi skal arbejde med, men jeg synes det skrider fremad, og jeg véd, hvordan jeg skal arbejde videre med øvelsen.
• Stillingsskift: Vi kan normalt klare os igennem øvelsen, men den fungerer grundlæggende ikke godt nok, Så den kan skal indøves forfra, bl.a. vi shaping. De mange umotiverede stillingsskift i Østerlars tilskriver jeg, at vi er midt i denne shaping proces :-)
• Apportering: Fungerer slet ikke, Megan vil ikke tage venstreapporten, så dér skal også ændres noget træningsmæssigt.
• Springapportering: Favoritøvelse, hvor kun præcisionen i afleveringen skal finpudses.
  Stå, sit, dæk: Når den fungerer er den ok, men ofte fungere den ikke. Megan hænger, og hun indtager kun ståen. Hun følger sig ofte trykket, når vi går i gang med øvelsen, og så bliver øvelsen noget rod.
• Indkald med stå: Det er blevet til en favoritøvelse nu, der er fart i fremløbet og et godt stop.
• Fremsending: En super favoritøvelse.
• Næseprøve søg: Ligeledes en favorit.

Konklusion: Der er heldigvis en del der fungerer. Men Megan er en blød hund, som nu er blevet utryg ved nogle øvelser; kombineret med at vi under alle omstændigheder skal starte forfra med fri ved fod og stillingsskift er det oplagt at dekretere en lang prøvepause, og så få opbygget tryghed og sikkerhed i alle øvelserne.

Lille Bjørns debut i LP

Lille Bjørn debuterede i LP ved en prøve arrangeret af Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde Kreds 8 i Stigs Bjergby den 18. oktober 2008. Stigs Bjergby Idrætsforenings baner er et rigtigt dejligt areal til lydighedsprøver, og der er et hyggeligt klubhus.
Desværre var vejrguderne ikke taget i ed, så det blev en ret våd og mudret affære. Der var mange hunde der havde problemer med at sidde og dække i det våde græs. Bl.a. Lille Bjørn, som man kan læse i hans kritik her.
Det blev også en lang dag. Vi kom ved 12-tiden, og der var den første af 9 LP3 hunde gået i gang, så vi kunne godt se at planlagt LP1 start 13:45 ikke var realistisk. Det endte med at blive 15:30, da der også var præmieoverrækkelse for LP2 og LP3 inden.
Sidste LP1 hund var oppe ved 18:15 tiden, og der var det begyndt at blive mørkt, og vi kørte hjem i buldrende mørke da præmieoverrækkelsen var afsluttet ved 19-tiden.
Selvfølgelig er det ikke spændende ikke at få en præmiering, men generelt gik det ok, og først og fremmest havde Lille Bjørn det sjovt.
Vores to hovedproblemer var ”det med linen” og underlaget:

• Jeg opdagede fredag under generalprøven hjemme i haven, at jeg slet ikke har trænet at tage line af og på! Jeg har trænet med line og uden line, så det var rigtigt dårligt at jeg ikke har tænkt tidligere på, at det er ret forstyrrende for hunden at linen tages af og på hele tiden under prøven. Det skal jeg bestemt have trænet inden næste prøve på lørdag. Herunder at få Lille Bjørn i plads med line på, og så tage den af mens han bliver siddende. Det er rigtigt dårligt at føreren slet ikke har tænkt på dette.
• Jeg har ikke trænet på SÅ vådt og mudret underlag. Som det kan ses af kritikken var der en del gange Lille Bjørn ikke ville sætte sig, og Hans Ove var meget large med at lade os starte både stillingsskift og spring fra stå, men stillingsskift havde jeg bestemt regnet som sikker øvelse, og så er det da ærgerligt slet ikke at kunne komme i gang med øvelsen :-(

Og så skal jeg have trænet udlægning af næseprøve med fremmed udlægger. Lille Bjørn var rigtig glad for Inge Frank Petersen, som var prøveleder, og da hun stod med VORES næseprøvegenstand i hånden ville han bare hen til hende … Og det duer jo ikke til en prøve.
Og endelig fællesdækken. Jeg blev temmelig forskrækket, da jeg vendte mig om i fællesdækken - da jeg var kommet de 15 meter ud - og så fire hunde stå sammen, Lille Bjørn er altså lille sammen med en Kooikerhondje, en tervueren og en border collie blanding. Pludselig løb de fire hunde rundt og knurrede, en af føreren løftede sin hund, og jeg fik heldigvis fat i Lille Bjørn med det samme, men det var ikke lige en drømmestart på en fri ved fod.
Jeg lærte en masse af denne prøve, og vi glæder os til årets sidste prøve i Østerlars på lørdag den 25. oktober.

Det skal (også) være sjovt for hundene!

Lille Bjørn og Megan fotograferet 14. oktober af Camilla (se sidst i blogindlægget).

"Pour moi, le temps de l'action a passé, j'ai vieilli; celui de la réflexion commence" (For mig er handlingens tid forbi, jeg er blevet ældre; refleksionens tid begynder) (Jean-Luc Godard: ”Le Petit Soldat” (1963)).

Der er flere gode grunde til at jeg på det sidste har reflekteret meget over min måde at træne hunde på:

• Siden Megan blev DKLPCH har vi fået tre rigtigt dårlige resultater i LP3: alle tre gange med nul i begge fællesøvelser. En sandsynlig forklaring er, at vi har trænet alt for meget og været til alt for mange konkurrencer, så det simpelthen ikke er sjovt for Megan længere nogen af delene.
• I forbindelse med klikkertræneruddannelsen har vi talt meget om problemer og udfordringer for crossover hunde, dvs. hunde der tidligere er trænet med traditionelle metoder, og crossover trænere, dvs. trænere der tidligere har trænet ved anvendelse af traditionelle metoder. Traditionelle metoder er et vidt begreb, men inkluderer typisk korrektioner ved ”fejl”, dvs. hunden gør noget andet end det føreren ville have den til. Megan og jeg er begge crossovere.
• Et specielt problem udgør belastede signaler (poisoned cues), dvs. signaler, hvor der tidligere er belønnet for korrekt respons og korrigeret ved ”fejl”.
• Canis-seminaret og klikkertræneruddannelsens beskrivelse af hvordan indlæring kan ske ved fri shaping, hvor hunden lærer at vise initiativ og belønnes for det, og træningen bliver meget sjovere for begge parter.
• Mine egne observationer, når jeg træner Lille Bjørn, som jo er trænet ”rigtigt” fra starten, og er meget lærenem, og fantastisk at arbejde med. Jeg har en hjemmeopgave i fri shaping i forbindelse med klikkertræneruddannelsen, og jeg kan godt se at det virkelig giver nogle spændende muligheder.
• I forbindelse med noget træning i mandags prøvede jeg til sidst at arbejde med gamle Otto (10½ år), som aldrig har trænet lydighed, og indenfor 5 minutter havde vi nogle pæne bakninger og en god dans på bagbenene. Meget tankevækkende at han var så villig til at arbejde, og det skal der arbejdes videre med.
• Og så mindede Kirsten mig om, at da Megan var ung – og Kirsten trænede med hende – var hun fuldstændig som Lille Bjørn er nu, når han ser klikkeren og véd vi skal træne: Han tilbyder straks at arbejde! Vi vidste bare ikke dengang, hvordan vi skulle udnytte det :-(

Så jeg har simpelthen besluttet at begynde forfra med Megan, og arbejde med shaping for at få nogle øvelser indlært forfra på en måde, som Megan synes er sjov – så hun får glæden ved træning tilbage. Det glæder jeg mig rigtigt meget til at gå i gang med.

Og startskuddet blev taget i går i Jersie. Jeg havde som sædvanlig et træningsprogram klar for Lille Bjørn og Megan, men Megans blev erstattet af en shaping proces. Fra dagbogen ”Fri shaping, hvor der først belønnes for diverse bevægelser af hovedet, alle fire poter står fast. Så ønsker jeg at én af poterne bevæger sig lidt, og der går hvad jeg føler som flere minutter før højre forpote bevæges en anelse baglæns, dette sker flere gange, så kommer der sit og dæk, og drej med hovedet og sit fra dæk, hu hej :-)”

Til sidst blev vi fotograferet af Camilla, som lige havde fået sit nye kamera, et Olympus 570 UZ.

Canis seminar om lydighed

Weekenden har stået i lydighedens tegn. Det undrer næppe nogen, der læser denne blog :-) Men denne weekend var markant anderledes end så mange andre weekends ved at den var uden vores egne hunde i centrum. For to fulde dage blev tilbragt på Roskilde Universitetscenter sammen med små 200 andre interesserede til et seminar arrangeret af Canis om klikketræning. Der var i alt otte indlæg med Kathy Sdao, Cecilie Køste og Morten Egtvedt og i alt cirka 11 timers præsentation. Der er masser at fordøje efter sådan en intensiv omgang, og mange forhold der skal relateres til min egen træning.

Cecilie Køste og Morten Egtvedt har stiftet Canis, og jeg er stor fan af dem. ”Lydighetstrening i teori og praksis” er uomgængelig for alle, der interesserer sig seriøst for lydighedstræning. Og ”Klikkertræning for din hund” er en rigtigt god introduktion til klikketræning.
Jeg har ikke oplevet dem som foredragsholdere før, og jeg må indrømme at de ikke var så imponerende, som jeg havde regnet med. Først og fremmest er det synd, at de ikke har fået noget hjælp til den pædagogiske og præsentationsmæssige side af deres indlæg – de har så stor viden og erfaring, at det er synd at præsentationen bliver forringet af fx:

• Usikkerhed omkring hvordan skift mellem de to indlægsholdere skulle foregå
• Meget usikker skiften mellem PowerPoint præsentation og videoklip
• Nogle i mange tilfælde indholdsmæssigt rigtigt dårlige videoklip til at illustrere emnerne
• Meget lidt professionel anvendelse af tavlen til at illustrere under indlæggene
• Meget usikkerhed omkring belysningen i auditoriet under indlæggene

De holdt tre indlæg.

”Klikkertrening for konkurranselydighet”. Dette indlæg var en gennemgang og eksemplificering af 17 af de 19 grundfærdigheder fra ”Lydighetstrening i teori og praksis”. Disse grundfærdigheder skal udvikles til delmomenter, som dernæst skal baglænskædes til færdige øvelser. Doggie-Zen anvendes til kvalitetssikring af øvelsens stabilitet. Øvelserne blev illustreret af en masse videoer af klikkertrænede hunde, som tilbød masser af adfærd, og det var nogen gange lidt svært at forstå, at der åbenbart ikke var sat signal på nogen af øvelserne. Meget imponerende og noget at tage i brug på næste hvalp i huset :-)

”Baklengskjeding”. Dette indlæg var en gengivelse af kapitel 9, på i alt 8 sider, i ”Klikkertræning for din hund”. Jeg bruger selv baglænskædning, og synes det er en vældig god idé, i den rette sammenhæng. Men her blev det næsten præsenteret som en religion, og der var nogle rigtigt dårlige (=afskrækkende) videoeksempler. Et eksempel var et stillingsskift under gang i Eliteklassen, hvor hunden ikke havde det godt under den enerverende baglænskædning, og indtog flere positioner langsomt/dårligt. Et andet eksempel var en LP3 fremsending til felt, med en afdækning lige ved kanten af feltet – jeg ville ikke turde se mine trænere i øjnene hvis jeg accepterede sådan en afdækning til træning!

Endelig holdt de et indlæg ”Klikkertrening for brukshunder”, hvor de demonstrerede anvendelse af klikkertræning og baglænskædning i forbindelse med spor, feltsøk og IPO. Jeg savnede en introduktion til, hvordan hver af de færdige øvelser skulle se ud, fokusområder ved træningen, og typiske faldgruber. Så jeg var noget hæmmet af, at jeg ikke helt var med på alle detaljer i øvelserne, og dermed ikke kunne vurdere om træningen virkede hensigtsmæssig. Jeg tror nu nok indlægget også var lidt indforstået, for der kom en del spørgsmål fra salen i relation til hvor der konkret blev klikket i forløbet, så helt pædagogisk har det nok ikke været.

Kathy Sdao (se hendes hjemmeside), var et nyt bekendtskab for mig, men absolut positivt, for at sige det mildt. Hun holdt de øvrige fem indlæg på seminaret, og det var helt tydeligt at hun er en meget erfaren foredragsholder. Hun er meget levende og entusiastisk, hun kan underbygge teorien og pointerne med masser af praktisk erfaring, fra mange forskellige dyrearter, og hun kan bare holde tilhørernes interesse fangen!

Jeg skal ikke forsøge at gengive hendes foredrag, men kun give en megakort opsummering og så nævne de hovedpointer, jeg selv har fået med hjem.

“Positive Reinforcement: Beyond Food”. Forstærkere er meget mere end mad, og indlægget beskrev med udgangspunkt i noget teori en række konkrete forslag til at finde nye forstærke.

• Teori 1: Thorndikes ”Law of Effect”, en adfærd er en funktion af dens konsekvenser, eller med et Jean Donaldson citat ”Dogs do what works” (dvs. det de får noget ud af).
• Teori 2: Premacks princip: ”High probability behaviour reinforces low probability behavior”. Hvis du gerne vil se en fodboldkamp, kan det være forstærkeren for at du støvsuger stuen. Hvis hunden laver stillingsskiftet, får den lov at snuse i græsset. Gode forstærkere er hundens naturlige distraktioner.

Så der er ingen præmie for at gætte, hvad jeg vil forsøge at finde frem til af forstærkere for Megan :-)

“Sure You Should Lure?". Er du sikker på at det kan betale sig at lokke? Jeg en af dem, der har lært at træne med lokning, en godbid til at få hunden i plads eller dækket af; er det et problem? Det kan det være, og det argumenteres der for og imod. For mig er hovedargumentet imod, at træningen ved hjælp af lokning kan resultere i den samme mangel på initiativ hos hundene som traditionelt trænede hunde. Så lokning skal bruges meget varsomt, højst til at igangsætte en adfærd, som den ellers vanskeligt vil tilbyde selv, og derefter ikke mere.

“Cue Tips". For mig weekendens mest inspirerende indlæg! Kathy skelner mellem signaler (cues) og kommandoer (commands). Sidstnævnte er trusler: Gør dit ellers … Hvorimod signaler giver grønt lys for at gøre noget. Der kan være mange grunde til at hunden ikke oplever det grønne lys, nogle eksempler:

• Den ser ikke signalet
• Den kan ikke genkende signalet (bruger du signaler konsistent)
• Den distraheres af noget andet
• Den er usikker
• Omgivelserne er ændret

Nogle gode råd, som jeg absolut skal arbejde med:

• Hundene kan ikke forstå menneskesprog, så vælg signaler ud fra at de skal være lette at kende for din hund, ikke nemme for dig at huske
• Brug signalerne konsistent, hunden forstår ikke at du mener det samme når du siger dæk, ned, læg dig osv.
• Undgå sammensatte signaler (fx håndtegn og verbalt signal), fordi du så ikke er sikker på hvad det egentlig er for et signal hunden reagerer på
• Lad være med at sætte signal på en adfærd før den tilbydes flydende af din hund

“Cujo meets Pavlov - Using classical conditioning to treat leash-aggression”. Dette indlæg var en 1½ times opsummering af et foredrag, som normalt varer en dag. Alle hunde har en bidetærskel, hvis de provokeres tilstrækkeligt vil enhver hund bide! Hvis tærskelen udgør et problem må man analysere den ved at finde ud af hvilke stimuli/triggere der udløser den uønskede adfærd, og hvor alvorlig den uønskede adfærd er. Derefter må man specifikt træne på at reducere den uønskede adfærd i forbindelse med en specifik trigger. Hertil kan anvendes kontrabetingning, baseret på Pavlovsk (klassisk) betingning. Hvis fx en hund udviser aggression når den ser en fremmed hund, kan man i det øjeblik hunden ser den fremmede hund klikke og belønne, og efter passende træning vil synet af en fremmed hund være noget positivt.

“Spreading the Message”. Kathy delte sine erfaringer med at undervise hold i klikkertræning. Der er masser af forstyrrelser og forvirring, når det er et hold. Der er udfordringer i forbindelse med introduktion af klikkeren. Der er en række mekaniske færdigheder føreren skal lære. Og der er en masse udfordringer i øvrigt under introduktion og den praktiske anvendelse af klikkeren og de tilhørende principper. Jeg kan lære en masse af dette, når jeg skal starte mit første klikkerhold!

Det var et meget informationsrigt seminar, og jeg har virkelig fået meget input, som jeg skal bearbejde de kommende dage. Jeg er sikker på at de første resultater vil kunne ses allerede i morgen i min træningsdagbog :-)

Klikkerinstruktøruddannelse - 10. oktober 2008

Den 10. oktober blev 3. dag af Hund & Trænings klikkerinstruktøruddannelse gennemført. Og vi er dermed igennem den første tredjedel af forløbet.

Jeg synes rigtigt godt om formen:

• Vi har nogle hjemmeopgaver, dels læsestof – artikler, kapitler i bøger – dels træningsopgaver med vores hunde
• Vi skal aflevere træningsdagbog for træningsopgaverne
• Vi begynder med noget opsamling fra sidst
• Vi skal i praksis, sammen med en makker, vise hvor langt vi er nået siden sidst med træningsopgaverne
• Og så en vekslen mellem baggrundsoplæg og færdighedstræning

I denne omgang var det Christina Ingerslev og Karen Ulrich, som havde indlæggene, og de blev suppleret af Karen Frost i forbindelse med de praktiske øvelser. De tre véd bare så meget og har så meget på hjerte, at tiden næsten ikke slår til, og som deltager er det en udsøgt fornøjelse at høre dem øse af en tilsyneladende uudtømmelig kilde af teoretisk viden og praktisk erfaring.

Dagens program var følgende:

• Karen Ulrich opsamlede på klassisk og operant betingning
• Vi skulle sammen med en makker (jeg var i par med Mette og Coco), gennemgå hjemmeopgaverne fra sidst: I apporten har jeg trænet at Lille Bjørn skulle aflevere til hånd for at få et klik, men det var forkert; han skal sidde i plads med apporten og holde den, og det fik vi hurtigt op på 8 sekunder, klik/godbid. I fremsendingen havde jeg trænet at sende Lille Bjørn frem til target, for ham til at stå, klikke, gå frem til ham for at belønne over target. Han begyndte at danse rundt om target da jeg var halvvejs. Så nu blev øvelsen opdelt i to: dels en stå, hvor jeg først fra 6 meter siden fra 5, 4 og 2 meter kunne klikke og komme ind og belønne uden at Lille Bjørn rejste sig; dels selve indgangen i stå, altså stå, skridt ud, og tilbage med hunden i stå.
• Christina Ingerslev holdt et indlæg om kriterier. Hvad er kriterier, opdeling af øvelser i delmomenter som underopdeles i kriterier? Måling af kriterier (de er altid målbare). Planlægning af en øvelse. Om at hæve kriterierne, herunder opmærksomhed på at hæve bundkriteriet. Om træningsforløbet (planlægning, præcision, tempo, signaler og stabilisering).
• Efter frokost fik en gennemgang af lineføring/fri ved fod, herunder det at planlægge en øvelse. Derefter skulle vi med udgangspunkt i vores egen hund skrive en plan for indøvning af øvelsen, og derefter ud og træne. Jeg havde strammet kriterier noget, men det gik fint: Lineføring: Her havde jeg sat kriteriet til 6 meter gang, vending og 6 meter gang. Klik/godbid! Fri ved fod. Almindelig gang 6 meter, højre om, 6 meter, højre om og 6 meter. Igen superkontakt og belønning.
• Karen Ulrich holdt et indlæg om Crossover, både i relation til hunde og førere. Der er en række udfordringer i at få både hunde og mennesker til, der er trænet eller træner efter traditionelle metoder, til at forstå og acceptere klikketræning.
• Derefter skulle vi træne kreativitet. Først ved at klikke for at vores hund udviste en adfærd, uanset hvilken, og derefter klikke for ny adfærd. Det var bare så lækkert at se Lille Bjørn tilbyde en masse forskellig adfærd; det var helt tydeligt at hans hjerne arbejdede på højtryk på at forstå hvad der skete.
• Ti sidst skulle vi, og det er opgaven til næste træning, begynde træningen af en adfærd ved at benytte fri shaping.

Det var ekstra spændende i dag med indlægget om Crossover hunde og trænere, for det er jo præcis det jeg har i bagagen. Megan, som i tre år har været trænet traditionelt, og derefter er kommet over i klikkerverdenen. Og så Lille Bjørn, som er klikketrænet fra starten. Og der er en verden til forskel mellem de to hunde: Lille Bjørn er meget lettere at træne end Megan, fordi han hele tiden er fokuseret, hele tiden vil tilbyde adfærd og tydeligt markerer, når han ikke vil mere.
Jamen hvad skal jeg sige? Jeg glæder mig bare rigtigt meget til vi skal mødes igen den 14. november.

Charlotte Lyngholm

I mandags trænede vi hos Charlotte Lyngholm – først Megan på et hold, så Lille Bjørn på et andet.
Det gennemgående tema ved de to træningssessioner var hverdagslydighed vs. konkurrencelydighed (=cirkusnumre). Hvad nytter det, at hunden kommer når man kalder i lydighedsringen, hvis den ikke kommer når man kalder på den når man går tur? Og omvendt: Hvis man kalder på hunden, når man går tur, og der er mange konkurrenter om opmærksomhed, og den kommer – så kommer den nok også, hvis man kalder på den i lydighedsringen :-)
Jeg tror en del af kommentarerne var møntet direkte på mig, ovenpå de dårlige resultater ved de seneste konkurrencer, og Megans manglende motivation. Og Charlotte undlod ikke at nævne, at jeg som én af referencerne på hendes hjemmeside, havde nævnt at hun kom med ”kommentarer på en behagelig måde”. Og det synes jeg fortsat og uden tøven :-)))
Træningen med Megan har først og fremmest fokus på at der skal være glæde i hendes øvelser. Og nogle eksempler på hvordan det lykkes:

• Dæk under gang. Vi varmer om med lavt tempo og håndtegn for at sikre, at øvelsen lykkes, og hurtigt udvider til at gennemføre øvelsen succesfuldt under løb, og med en logrende Megan! Hun kan jo øvelsen, og variationen med tempo skaber de ændringer, der giver glæde både hos Megan og mig.
• Apport udlagt. I stedet for den traditionelle øvelse træner jeg som i ”gamle dage” i Spanielklubben, hvor jeg sætter Megan af, og på 5 meter afstand med front mod hende kaster apporter til højre og venstre, og så sender hende ud til den ene. Megan galoperer ud i alle apporterne!
• Fællesdæk er vi begyndt helt forfra på, igen for at skabe glæde i denne i bund og grund røvkedelige øvelse. Helt ærligt, hvor sjovt er det for hunden at skulle ligge i dæk 4 minutter mens føreren står bag et telt? Vi stoppede ved 20 meter og 30 sekunder (ikke i skjul).
• Sid i gruppe er vi også begyndt helt forfra på. Vi stoppede da Megan har siddet 30 sekunder helt perfekt på 5 meters afstand!
• Endelig dagens aha-oplevelse. Jeg citerer fra min træningsdagbog: ”Stillingsskift: Dæk-stå. 3 m, ok, H dækkes af 5 m, H rykker frem, dækkes af igen, 5 m med roligt kropssprog ok, 15 m ok, 25 m ok - suuper!!”. Pointen er, at da jeg får besked på at være opmærksom på mit kropssprog, kan jeg få Megan til på 25 meters afstand at udføre en øvelse perfekt, som hun ikke kunne på 5 meter ellers.

Derefter er det Lille Bjørns tur. Igen et lille eksklusivt hold, hvor vi kun er 4 deltagere. Jeg synes Lille Bjørn gør god fremskrift i alle øvelser, men her vil jeg blot nævne tre:

• I stillingsskift træner vi dæk-stå. Igen citerer jeg træningsdagbogen: ” Dæk-sit: 3 skridt ok, 6 skridt for meget, dæk af igen (selv om H ligger) og gå tættere på. Til sidst kom vi op på 7 skridt. F skal være meget opmærksom på vejrtrækning og kropssprog.” Jeg fik fordoblet afstanden i forhold til hvad jeg har klaret hjemme i haven …
• Fællesdæk. Det er bare Lille Bjørns bedste nogensinde, en del variationer af tid og afstand, og vi ender med 10 meter i 20 sekunder.
• Sid i gruppe. Igen en del variationer, hvor vi ender med 5 meter i 10 sekunder.

Igen en dejlig træningsaften, men masser af gode råd, altid med konkrete anbefalinger/hjemmeopgaver, og nogle aha-oplevelser med hjem.

Jeg var helt høj, da jeg kørt hjem!

Lille Bjørn hos verdensmesteren

I dag – den 4. oktober 2008 – havde vi den sidste træningsrunde i denne omgang hos Mads Møller, individuel verdensmester i LP med Haley. Da Megan skal op til prøve i morgen, havde jeg aftalt med Mads, at jeg også kunne tage Lille Bjørn med til træningen.

Det var naturligvis max forstyrrelse at være et nyt sted, med nye hunde og ny træner. Jeg var som fører ikke tilstrækkeligt opmærksom på at jeg dramatisk havde ændret omstændighederne for Lille Bjørn :-)

Kommentarer til nogle af øvelserne:

• Fællesdæk. Jeg gik 10 skridt ud, og Lille Bjørn fulgte med. Jeg startede forfra og jeg arbejdede derfor på kort afstande 2-4 meter og med korte varighed 5-7 sekunder. Jeg måtte også træne ekstra med afslutning af øvelsen, fordi Lille Bjørn meget gerne vil rejse sig, når jeg går ind i plads.
• Stillingsskift. Jeg vil så gerne gennemføre fuld LP1 og misser derfor at rose Lille Bjørn for en flot sit (efter 2 forgæves forsøg fra 2 skridt, reduceret til 1½ skridt), dårligt førerarbejde.
• Spring, sidste øvelse, og Lille Bjørn er godt brugt. Men det lykkes efter en del indledende knæbøjninger at få gennemført et fuldt LP1-spring.
• Indkald. Først gennemfører Lille Bjørn superflot LP1 indkald, Derefter bliver han dækket af og bliver kaldt ind på ca. 10 meters afstand. Igen superflot.
• Fremsending. 2 forsøg fra cirka 8 meters afstand og med target. Begge gange flot udløb og stå, men Lille Bjørn vil stadig gerne danse rundt om target og komme tættere på fører, når denne bevæger sig mod feltet – noget af det vi skal arbejde med
• Næseprøve, LP1. Lidt bøvlet start med omdrejninger, men Lille Bjørn bliver hos mig. Lille Bjørn smager på begge apporter og kommer ind med den rigtige i flot plads, og smider så. Kanonflot øvelse.

Det var en rigtigt god træningsomgang for Lille Bjørn. Han var virkeligt tændt, der var masse af distraktioner, og han holdt koncentrationen næsten hele vejen igennem. Og så viste han et rigtigt flot niveau i næsten alle øvelserne. Og vi fik en masse konstruktive råd fra Mads!

Klikkerinstruktøruddannelse – 19. september 2008

Den 19. september blev 2. dag af Hund & Trænings klikkerinstruktøruddannelse gennemført.

Dagens program var følgende:

• Vi talte om hjemmeopgaverne fra sidst. For det første drøftede vi den forstærker liste, vi havde udarbejdet for vores hund, og anvendeligheden af de forskellige forstærkere. Om vigtigheden af variation – hvis man får lagkage hver dag er det ikke sjovt længere :-)
• Så skulle vi i praksis vise øvelsen, vi havde trænet siden sidst, i Lille Bjørns tilfælde fremsendelse til target. Jeg havde sat kriteriet for højt (for lang afstand) da vi skulle demonstrere øvelsen, for når Lille Bjørn blev klikket for at stå ved target dansede han glad rundt og forlod target. Med kortere afstand og uden klik blev han på stedet, så vi tager den derfra i den videre træning.
• Christina Ingerslev gennemgik emnet Læringsteori, dvs. emner som: klassisk betingning, operant betingning, forstærkning (positiv og negativ), straf (positiv og negativ) samt extinction (udslettelse).
• En praktisk øvelse hvor vi skulle træne effekt af klik/godbid. Dels i form af 8 klik/godbid, 1 klik/jackpot, 8 klik/godbid, 1 klik/jackpot, 8 klik/godbid. Dels i form af 8 klik/godbid, 1 klik uden godbid, 8 klik/godbid, 2 klik uden godbid, 8 klik/godbid, 3 klik uden godbid, 8 klik/godbid. For Lille Bjørn (og mange andre), var det udtalt, at der ingen ændring af adfærd fandt sted i første del, i anden del var der megen tilbyden af adfærd når klikket ikke blev efterfulgt af godbid.
• Karen Frost gennemgik de enkelte elementer i apportering; det sværeste er typisk afslutningen, dvs. at hunden holder apporten indtil den får slip kommandoen. Så det var dér Lille Bjørn og jeg skulle starte træningen. Han var totalt uinteresseret i apporten, så jeg måtte sænke kriterierne, og hvis det var nødvendigt helt tilbage til start (interesse for apporten), så han ikke fin en negativ oplevelse af øvelsen. Til sidst lånte jeg træningsmakker Anjas apport, og pludselig var Lille Bjørn fyr og flamme, og vi fik en rigtig flot afslutning, hvor han gik langt stræk med fremmed apport.
• Christina Ingerslev gennemgik flow i træningen, hvor vigtigt det er at have tænkt hele forløbet i en øvelse igennem og så indøve i overensstemmelse hermed. Og indøvningen består i for hvert delelement at have sat relevante og målbare delmål. Herunder skal sættes kriterier = det man klikker for. Og man skal sætte succesrate på de enkelte delelementer.
• Karen Frost gennemgik Stå/sit/dæk på stedet, hvorefter vi skulle øve først dæk, så sit, og selvfølgelig kunne øvelsen tæt på før der kom enten afstand eller tid på, og gradvis øgning af én parameter ad gangen.
• Endelig fik vi en række FAQ om klikkertræning, som vi skulle diskretere og besvare.

At have Christina Ingerslev, Karen Frost og Karen Ulrich som instruktører på samme uddannelsesdag er bare ret blæret; det høje niveau holdes, og det gør det garanteret hele vejen igennem uddannelsesforløbet.

Der er en god balance mellem teori, herunder diskussioner, og praksis. Der er gode hjemmeopgaver med hundene og passende mængder læsestof.

Det er lige en uddannelse efter mit hjerte!