Megan venter på at gå spor (foto: Camilla Johannessen)
I dag stod den så på sporkursus for øvede. Og lad mig indrømme det straks: Jeg har ikke fået trænet spor med Megan siden begynderkurset midt i november 2010, og vi var absolut ikke klar til at gå noget der mindede om et øvet spor.Men det betød ikke at vi fik mindre udbytte af kurset med Vibeke Gyldenkærne som instruktør, Sydkystens Hundeskole som arrangør og Køge-Herfølge Jagtforening som vært.
Vi fik en hurtig repetition af indholdet af begynderkurset, og hørte derefter om:
- Målsætning ved et sporsøg: sporstil, sporfasthed, generalisering, koncentration, ro, glæde mv. Og ikke mindst at det er selve sporet, der skal være attraktivt for hunden, ikke en belønning ved enden af sporet!
- Træningen: Motivation, opbygning af sporteknik (først små skridt …), generalisering (underlag, vind og vejr, sporalder, afledninger, genstande på sporet, fremmedspor mv.)
- Indlæring af knæk og spidser
- Afledninger
- Beskrivelse/dokumentation af sporet, herunder sporrapportering
- Særlige problemer ved sporarbejde. Som til forveksling ligner problemer i al anden form for træning :-) For svært underlag, overtræning, utålmodig fører går for hurtigt frem (fx accepterer at hunden går for stærkt), fører hjælper hunden i stedet for at lade hunden løse problemet.
Paul lægger spor (Foto: Vibeke Gyldenkærne)
Megan fik ikke gået så mange spor, men hun var på hele dagen (hun slapper ikke af i en bil), og oveni i gårsdagens kursus har vi INTET mærket til hende siden vi kom hjem. Der bliver sovet igennem :-)Tak til Vibeke for et meget velgennemført kursus med en masse godt præsenteret teori, og en masse god feedback ude på det frosne/mudrede areal :-))))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar