Høns

Skønt blæsevejr Solrød Strand søndag

Lørdag morgen mødtes jeg med Lisa, Lonni og Margit, og det blev til en times effektiv rallytræning med fokus på højrehandling og championøvelser. Det blev næsten for prøvelignende med Megan … snusen indimellem, og jeg har stadig ikke styr på kontaktsignal. Der var også flere langsomme reaktioner. Og hun er usikker på at holde position ved keglen. Godt, så er der stadig noget at træne på :-)
Derefter gik turen til København med Kirsten, og efter et hurtigt besøg på Cafe Europa og nogle butiksbesøg endte vi på l’Education National til en dejlig frokost.

Søndag hentede jeg nogle skovduer hos min revisor, og benyttede naturligvis lejligheden til at se hvordan Max reagerede på en død fugl. Han snuppede den bare og løb ind i haven med den :-)
Hundene hjalp til da jeg ordnede de tre skovduer, og de ligger nu klar til er herligt måltid på tirsdag.

Selvom jeg ærligt talt ikke interesserer mig specielt for håndbold, var jeg nødt til at se EM-finalen, og de to unge drenge var naturligvis med i sofaen.
I løbet af weekenden er der også kommer styr på Niina Svartberg kurset 11.-12. oktober 2012. Der har været meget stor interesse for at få pladserne med hund, og de er nu fordelt. Der er fortsat enkelte pladser uden hund begge dage.
Jeg fik en virkelig skøn ”uopfordret ansøgning” og den pågældende fik en plads :-)
Hvor kommer overskriftens høns så ind?
Efter træningen i tordags kom Johanna og jeg til at tale om lidt af hvert, bl.a. om at det i år er sidste gang Bob Bailey holder kurser. Vi er enige om, at kurserne hos Bob er KURSERNE over dem alle, og vi overvejer begge at tage en repetition af ét af kurserne … Jeg har omfattende videooptagelser fra de 22 dage jeg har været på kurset, og hver gang jeg ser et klip bliver jeg lige inspireret. Det er helt fundamentale træningsprincipper vi arbejder med, og de fungerer på høns, hunde osv.
Der er et klip fra dag 1 af de 22 her. Den øvelse som nævnes til sidst – hønen skal prikke i hvid plet midt i sort cirkel – er, så enkel den end kan lyde, for mig en ultimativ øvelse i at træne med klikker. Og jeg bruger den stadig som reference, når jeg skal fortælle om klikning. Hvis nogen er i tvivl: en høne er hurtig! Når den hakker ned mod cirklen er det ikke for en almindelig dødelig at afvente at hønen rammer den hvide plet, klikke og belønne. Man skal FORUDSE at hønen rammer … Hvis det ikke skal være rent gætteri skal man iagttage hønens adfærd inden den hakker, og så blive bedre til at forudse om den rammer eller ej. Og klikke hvis man tror den rammer rigtigt og lade være hvis man ikke tror den rammer rigtigt.
Og det er det jeg oplever at rigtigt mange, der træner hund, har svært ved. De klikker, når hundene afslutter den adfærd de ønsker at fremme, ikke når den tilbyder den. De klikker for at hunden dækker, fremfor at hunden begynder at dække. De belønner for at hunden står stille i indkald med stop i stedet for at hunden begynder at bremse. Osv.
Det samme gælder samspillet mellem mennesker. Det jeg skriver er dyb selverkendelse. Jeg reagerer simpelthen for sent i forhold til mennesker (jeg TROR jeg er bedre i forhold til høns og hunde).
Jeg reagerer når de har afsluttet adfærd, jeg ikke bryder mig om og ikke før eller mens den er under opsejling, selvom jeg nok burde kunne have forudset den.
Også på det punkt kan jeg blive meget bedre …