Rally: Sverige-Danmark 0-1

Vindere og dommer i ekspertklasse

I går blev den første uofficielle landskamp mellem Sverige og Danmark i rallylydighed afholdt. Med Ingrid Dahlqvist som initiativer og drivkraft var der fredag-søndag arrangeret Rallycamp 2014 i Eslövs Brukshundklubb. Søndag blev afholdt en stribe officielle svenske prøver samt landskampen.

Der var åben tilmelding til landskampen hvor alle ekvipager skulle tilmelde sig to klasseer: en svensk og en dansk. De svenske klasser var officielle (Nybörjar, Fortsättning, Avancerad og Mäster) og blev bedømt af Gitte Hansson og Eva Hansson. De danske var uofficielle (Begynder, Øvet, Ekspert og Champion) og blev bedømt af Anita og mig. Anita havde designet begynder og øvet baner, jeg ekspert og champion.

De danske dommerne ved starten af en meget varm dag

Anita og jeg kende ikke r ret meget til de svenske regler, men vi fik da styr på nogle væsentlige forhold inden banegennemgangen i Begynderklasse, herunder at svenskerne er vant til at starte, når de er klar (intet Fremad fra dommeren), at de ikke har ommere og at dommerne til svenske konkurrencer står et fast sted udenfor ringen.

I de højere klasser var det specielt vigtigt at nævne, at man i Danmark ikke må klappe mv., det må man i alle svenske klasser.

Da de svenske klasser var officielle skulle de danske deltagere, starte forfra og det betød at Nybörjarklass blev domineret af garvede danske hunde, som måtte ud i omkamp da alle fik 2 x 100 point i første gennemløb.

Vindere og dommere i Nybörjarklass

2 x 100 point? Alle ekvipager i både den svenske del og den danske blev bedømt at to dommere, som gav point uafhængigt af hinanden og summen af de to bedømmelser talte i konkurrencen. Det var en spændende mulighed for at afprøve om Anita og jeg dømte ens, og det gjorde vi - synes vi selv :-) - i imponerende grad.

Vi bedømte 27 ekvipager, vi havde én 10'er i forskel, den største pointafvigelse var vist 8 point, de fleste 0-2 point og vi var enige om alle IB'er.

Vi talte om, at det, at blive en god rallydommer, svarer til at blive en god bilist. Når man bliver autoriseret som dommer/får sit kørekort, MÅ man dømme/køre, men det er kun den praktiske erfaring der gør, at man (forhåbentlig) bliver rigtigt god til det.

Specielt i championklasse kan jeg mærke at jeg pr. automatik stiller mig ”de rigtige steder” og kender de ”typiske” fejl – jeg tjekkede mit nørdede statistikark i går og kunne se at erfaringen i denne klasse består i at have bedømt næsten 100 champions til officielle prøver (nr. 100 bliver på Bornholm den 17. august) og have været oppe med Megan 60 gange.

Vinder og dommere i øvede klasse

 

Vindere og dommere i championklasse

 

Ingrid, ildsjælen bag arrangementet

Udover alt det andet Ingrid tog sig af, var hun også sekretær, tidtager og holdt øje med æresplads ved de danske prøver.

Det vil være synd at sige at der var overrendt af danskere. Der var syv danske ekvipager tilmeldt landskampen, nemlig tre førere (Ditte Wolsted, Lynette Frederiksson og Lene Søndberg) med i alt syv hunde.

Som man kan få indtryk af ud fra ovenstående, så dominerede de ret pænt, og det endte da også med at Danmark fik første aktie i vandrepokalen.

Endelig blev bedste dansker og bedste svensker kåret.

Bedste dansker og bedste svensker. Ditte blev fortjent bedste dansker

Danmark skal stå for næste års landskamp og pt. er der INTET planlagt, men jeg sætter gerne et eller andet i gang. Det kunne være sjovt at slå svenskerne igen :-)

Færdighedsprøve 2

I dag gik turen til Lille Skensved (dejligt tæt på!) hvor DKK afholdt HTM-konkurrencer med Færdighedsprøver.

Megan og Max vare begge tilmeldt i klasse 2, og det gik slet ikke som jeg havde forestillet mig.

Max var først på, og han virkede ret hurtig ked af det og havde halen mellem benene - også før vi kom på banen. Det same, som jeg har oplevet ved de sidste to rallyprøver.

Jeg regnede med, at det var varmen og jeg fik lov at give ham vand mellem øvelserne og dyppe hans fødder i et bassin halvvejs. Men han var ikke i nærheden af sig selv.

Jeg havde regnet med at han bare ville køre igennem programmet, men det blev langt fra tilfældet. Vi var ikke i nærheden af at bestå og fik 0 i elefanten og ½ i target, to øvelser som jeg havde regnet med at få 5 i. Kun spring og valgfri øvelse (hoved i spand) fik vi 5 for og med et gennemsnit på 2.2 fik vi naturligvis ikke-bestået.

Megan var på som hund nr. 3, og der var lidt snus undervejs (jeg er blevet trukket for noget fysisk håndtering inden start) og vi fik 3 x 2, 4 x 2,5, 2 x 4 og 2 x 5 (spring og target) og det rakte til 3.1 og dermed bestået. Det var lidt under forventet men jeg skal ikke klage.

Jeg er meget tilfreds med Megan, og med den arbejdsglæde hun lægger for dagen har jeg besluttet at vi går videre med at træne FP3.

Med hensyn til Max skal der godt nok lige tænkes over, hvad der sker. Jeg tog hjem efter at vi havde været oppe og kom tilbage 4 timer senere til præmieoverrækkelsen. Halen var oppe da vi stod ud af bilen og indtil vi nærmede os prøveområdet, så var der slukket. Fuldstændig som dag 2 af Hundedagene ...

Livet er en morgengave

Forleden skrev Conni aka Oldfruen at hun og Peia var udtaget til DKKs DM i rally i championklasse. Det var en rigtig dejlig nyhed, først og fremmest for Conni (til lykke igen!), men også for Megan og mig: For det betyder at vi nu står som nr. 1 på reservelisten. Det er besluttet, at der i tilfælde af afbud inden eller på selve dagen (den 30. august) suppleres med eventuelt tilstedeværende ekvipager fra reservelisten. Så Megan kommer med til DM og håber på at en af de 20 tilmeldte i championklasse har glemt en bryllupsdag eller lignende, og derfor må melde afbud :-)

Lille Bjørn er allerede tilmeldt i ekspertklasse, han stod også fra starten som reserve.

Titlen på blogindlægget? I min HK-tid (først i 1980’erne) lærte jeg den røde sangbog at kende, herunder Halfdan Rasmussens ”Noget om helte”, hvor der naturligvis er en masse herlige sproglige finurligheder, herunder ”Jeg reserven blandt reserver …”. Den kom jeg til at tænke på i forbindelse med at jeg rykkede op på reservelisterne. ”Noget om helte” starter med ”Livet er en morgengave …”. Det er nogle dejlige ord: at tænke på livet som en morgengave, en helt speciel gave, hver dag, det er da livsbekræftende!

Ferien er slut, første arbejdsdag var i mandags, og hundeaktiviteterne er gået i gang igen. Jeg synes det har været i overkanten varmt for mig, men en kombination af lækre godbidder og favoritlegetøj har bestemt motiveret hundene, så vi har fået nogle fantastiske træningssessioner – og min skepsis gjort til skamme.

Jeg har den herlige luksus at træne og konkurrere med alle tre hunde, så “udfordringen” har været at vælge de rigtige hunde til de rigtige træningsseancer, et virkeligt luksusproblem.

Sol og vind er blevet fordelt lige, så hver hund er kommet med to gange til de tre træningsomgange hos tre af mine yndlingsinstruktører:

• Tirsdag Lille Bjørn og Max hos Susanne
• Onsdag Megan og Lille Bjørn hos Anita
• Torsdag Megan og Max hos Johanna

Tirsdag var der primært fokus på Lille Bjørns stillingsskift. Susanne og jeg talte først om strategi og vi var ganske enige: starte forfra, succesrate i top. Med luksuskyllingegodbidder & favoritpibedyr gik vi i gang med dæk-stå. Efter lidt eksperimenter fik vi flow i: dække af (også med belønning), variabel afstand, stå (verbal & håndtegn) og belønning kastet henover ham (primært godbidder, indimellem legetøj). Det fungerede fint med det skifte, så eksperimenterede vi med dæk-sit og der kom lidt usikkerhed i starten. Pointen er at han skal have fuldt fokus på mig, og hvis han lytter og gør det rigtige: belønning hver gang. Når det fungerer for alle 6 skifter sætter vi sammen i sekvenser af 2 osv.

Indimellem fik jeg trænet lidt fremsending, fællesdæk og rallymomenter med ham.

Max lavede nogle fantastiske positioner og indkald, lavede et fuldt og flot FP2 program og diverse rallymomenter. Han havde i øvrigt været lånehund til Sjov Sommer i Solrød 9-14, men det kunne man bestemt ikke mærke på ham. Fuldt fokus også fra ham og ingen træthed at spore.

I går havde Anita og jeg 90 minutters rallytime i Osted, og Amanda og jeg havde aftalt at træne bagefter. Da der ikke var så mange deltagere på holdet, havde jeg aftalt at tage både Megan og Lille Bjørn med, så de kunne være med den sidste del af holdet.

Megan var mest med for hyggens skyld, men vi skal naturligvis også holde træningen ved lige – og så skulle jeg teste hende i varmen. Det gik rigtigt godt alt sammen. Vi fik gået en opvarmningsbane med fuld højrehandling, trænede lidt vendinger og gik til sidst en fuld bane, som gik næsten godt - bortset fra at hun reagerede på nogle fristelser, og jeg havde nogle tilbagefald med at vende mig efter hende, når hun hang. Jeg tænkte ikke over det, men Anita bemærkede det naturligvis.

En af fristelserne (et trækkelegetøj) snuppede hun efter banegennemgangen, det skal jeg huske selv at bruge, jeg har det liggende, men troede faktisk ikke at hun synes det er sjovt …

Lille Bjørn trænede vendinger med sideskift, snur rundt og cirkel om fører. Det går ret godt, bortset fra at det med at gå på højre side kun fungerer ret kort tid.

Den fulde bane til sidst gik forrygende. Jeg havde afsat 6 godbidder til den samlede bane, og fik kun brugt 4, fordi vi havde så fint et flow. Jeg skal arbejde med ståen, men ellers synes jeg han gik virkelig superflot og med dejlig energi. Ærespladsen gik også fint, jeg valgte selv den ”sværeste” (for os), sit foran.

Det var varmt og begge hunde stønnede en del, men de arbejdede begge med god energi. Også da de kom hjem, hvor nogle ”gamle” kødben fik en ordentlig tur.

I dag stod den så en time hos Johanna, officielt noget LP, men jeg havde taget Megan og Max med for at arbejde med FP2, det er på lørdag de begge skal op til officiel prøve.

Jeg kom 10 minutter før start og der var ikke nogen. Meget usædvanligt. Jeg kunne hurtigt konstatere at jeg havde skrevet forkert i kalenderen og var kommet en time for tidligt. Jeg meldte pænt afbud (jeg ville ikke vente en time på at træne) og gennemførte som planlagt to fulde FP2’er med henholdsvis Megan og Max. Megan måtte jeg holde pause med flere gange, for hold da op hvor hun døjede med varmen. Max gik som en drøm.

Bortset fra at det er de samme øvelser, de to skal udføre (på nær 2), så varierer jeg rækkefølgen for begge hver gang vi træner, så der bliver ingen fast sekvens.

Jeg fik talt med nogle af dem, der kom på ”mit” hold inden turen gik til Dagli'brugsen Ll. Skensved, hvor jeg købte lidt vin, og så var det bare at komme hjem og starte grillen.

Jeg er sikker på at jeg ville have haft noget fantastisk træning hos Johanna – jeg havde planlagt at arbejde med Megan og to øvelser, der driller i FP2 – så jeg vil alligevel godt sige tak til alle tre trænere og ikke mindst tak til tre skønne hunde for fantastisk træning :-)

To stjerner

Vi har igen haft nogle dejlige feriedage.

I går tog vi til Torvehallerne fik cortado hos The Coffee Collective, handlede det, der kunne tåle at ligge i bilen, mens vi spiste frokost, fik rejer og blæksprutter hos Tapa del Toro og sluttede med at handle kød, chokolade og kager.

For første gang handlede jeg hos Le Pinard (vin) og tro mig, det bliver bestemt ikke sidste gang. Jeg fandt et par interessante vine fra Minervois, og så den vin, som ses ovenfor.

Le Pinard præsenterer producenten Pascal Chalon således: ”Med sine små 10 hektar og kælder i sin mormors gamle garage laver Pascal sine to forrygende vine La Grande Ourse og La Petite Ourse. Syrah, Grenache, Mourvedre og Carignan udgør den gode Rhônemost med krydderier og vidunderlig frugt.”

Jeg har aldrig hørt om ham og købte naturligvis en flaske La Petite Ourse (Den lille bjørn). Vi fik den til aften, og det er virkelig en lækker vin. Den fortjener sit navn :-) Vi skal naturligvis næste gang også have en flaske af storebror!

I dag gik turen først til Jersie, hvor Anita og jeg skulle igennem noget fuld LP3-agtigt med henholdsvis Osseau og Lille Bjørn.

Inden fik jeg trænet FP2 med Megan, jeg har besluttet rækkefølgen af øvelserne, men eksperimenterede alligevel i dag. Vi startede med 4 favoritter og derefter gik det pludselig ikke så godt med nogle af de normalt ret sikre øvelser. Så måske skal jeg bare holde fast i den oprindelige rækkefølge, hvor de sikre og de mindre sikre veksler mellem hinanden.

LP3 med Lille Bjørn, hmmm. Ingen tvivl om at alle tre hunde synes der var nogle ualmindeligt spændende dufte på stedet, men Lille Bjørn blev distraheret rigtigt meget i fri ved foden. Stillingsskiftet, hvor jeg med hjælp fra Kirsten har eksperimenteret med håndtegn og stemme, blev en fiasko …

Så kom der en stribe rigtigt pæne øvelser - dirigeret apport, springapport, positioner, indkald!!!! og felt.

Og så tog han den forkerte næseprøve i første forsøg (den rigtige i ommeren).

Vi arbejder videre med stillingsskiftet …

Derefter blev bilen pakket med 6 stole, som vi skulle have med til Malmø. Vi mødtes på Dolce Sicilia med Sandra, Chris og Frans Felix Wäreby Dünweber (til daglig Felix Dünweber) og fik en skøn frokost inden vi kørte til deres lejlighed og fik stolene op.

Far Christian med Felix

Felix er bare så lækker at det halve kan være nok, her er han med den stolte far!

Prøvesæsonen nærmer sig

Max slapper af

Ferien nærmer sig sin afslutning og prøvesæsonen står for døren – Kirsten vil sikkert mene at prøvesæsonen er cirka resten af året … Selvom jeg synes jeg har droslet ned for prøveaktiviteterne er det alligevel ikke lykkedes helt, som man kan se af min kalender.

Programmet for de næste 1½ måned er:
26.07.2014 Megan og Max færdighedsprøve 2
02.08.2014 LP3 med Lille Bjørn
17.08.2014 LP3 med Lille Bjørn
23.08.2014 Rallychampion med Megan, rally ekspert med Lille Bjørn og Max
30.08.2014 Rally ekspert med Lille Bjørn (DM)

LP er mit seriøse træningsområde med Lille Bjørn. Det går fint, bortset fra at der altid kommer 1-2 nuller til prøverne, og pt. er det stillingsskift, der virkelig driller. Så det er et fokusområde.

Et andet er det dumme mønster med at han vil stoppe 1-2 gange før han kommer ud i feltet.

Endelig fastholdelse af apport/næseprøve i afslutning.

Det var derfor de tre områder jeg havde fokus på til dagens træning med Anita.

Der ER et eller andet med Lille Bjørn og stillingsskift. 7 nuller ved de sidste 10 prøver i en øvelse hvor han fik point i ved sine første 12 prøver (ja, han har været oppe 25 gange i LP3). Jeg eksperimenterer på forskellig vis, men har ikke knækket nødden endnu.

FP er mine hyggeaktivitet med Max og Megan og bortset fra nogle enkelte øvelser, synes jeg det fungerer fint. Med Megan er det specielt to øvelser der driller, og da kun en må vælges fra har jeg fra i morgen fokus på den (og NEJ, jeg skriver ikke hvad det er for en).

Med Max var det største problem spring (over førers legemsdel), men det fik Anita vist løst i dag :-)

Max var med til dagens træning og Anita ville gerne se det fulde FP2-program, så det viste vi. Bortset fra at han var lidt ukoncentreret indimellem så gjorde han det fint, og da vi lavet en opsætning så han fik tilløb til springet kunne han springe over mit ben.

Max og Kirsten i Præstø

Jeg har gjort FP-skemaerne klar til aften og PM og katalog er kommet i dag, Der er 6 tilmeldte i FP2, Max skal op som nr. 1 og Megan som nr. 6.

Rally er ikke træningsmæssigt det, der fylder meget, men det bliver ændret den kommende tid. Lille Bjørn skal jo til DM, og vi skal have trænet de nye øvelser. Jeg har fået styr på snur rundt og cirkel om fører, højrehandling har vi lidt problemer med, og så er der en masse detaljer i øvrigt.

Max, ham træner jeg rallymomenter med blandet med alt det andet, han er virkelig skarp.

Megan har jeg ikke trænet rally med siden sidst vi var til prøve, men der bliver sat noget i gang nu. Selvom vi er stykke nede på reservelisten har jeg bestemt ikke opgivet håbet om at hun også skal med til DM.

Tab og vind med samme sind?

Jeg holder af visdommen i mange ordsprog. Jeg kan fx nævne Gammel kærlighed ruster ikke, Hvo intet vover intet vinder, Tyv tror hver mand stjæler, Den der ler sidst, ler bedst, Hvor der handles, der spildes, Sæt ikke dit lys under en skæppe og Tro kan flytte bjerge.

Så er der andre jeg har lyst til at være uenig i, fordi de virker så uambitiøse: Ingen roser uden torne, Slå ikke større brød op, end du kan bage, Man kan ikke både blæse og have mel i munden og Tab og vind med samme sind.

Specielt Tab og vind med samme sind har jeg altid haft det svært med at forstå. Hvis man taber med samme sind som man vinder, så er man enten frygtelig uambitiøs eller man lyver over for sig selv. Det ER sjovest at vinde, men jeg husker at skelne mellem opgavemål og resultatmål og så kan man vinde på mange måder.

Jeg kom til at tænke på dette, da jeg læste Annies blog. Jeg krydser fingre for at Tira er i topform den 30. august, for så kan hun nå så langt, det skal være i championklasse! Men Annie har sat sine mål efter de givne omstændigheder og det er naturligvis det, man skal gøre.

Den 11. maj tabte jeg pga. nogle dumme ”mig egen skyld” fejl og var møgsur på mig selv. Hvis jeg bare skulle sige "nå det var ærgerligt, vi gør det bedre næste gang", ville det være fundamentalt imod min natur.

Og meget apropos i disse fodbolde VM-tider, hvordan skulle brasilianerne tabe 1-7 med samme sind som tyskerne, der vandt?

Dette for at sige, at den målrettede planlægning af min deltagelse i DM 30. august er i gang. Jeg har et skema med momenter Lille Bjørn og jeg skal arbejde med, jeg regner med at deltage i nogle rallytimer for at finpudse detaljer, jeg er tilmeldt officiel prøve 23. august (første prøve for Lille Bjørn siden 10. november 2013) og så er vi klar til DM.

Vi kommer for at være med og gøre en god figur, lirum larum. Vi kommer for at komme i top 10. Hvis Lille Bjørn går flot og vi ikke kommer i top 10, så lever jeg fint med det, men det vil være en MEGET bedre oplevelse at komme i finalen og også gøre det godt der :-)

Vind og vind med samme sind.

Ferie – og DM kvalifikation

Endnu en dejlig ferieuge er gået.

Vi havde planlagt ingenting og det var vist rigtigt fornuftigt, for i den varme havde vi ikke lyst til at køre ret meget. Vi har besøgt vores barnebarn, endnu ikke navngivet. Kaldenavn pt. Frasse, vi synes Leo, Felix eller Malt(h)e vil være fantastiske navne!

Jeg er gået i gang med at læse KLIK dig til succes, anmeldelse følger. Jeg er begyndt at træne rallyekspertklasse med Lille Bjørn (se nedenfor).

Vi får noget fantastisk mad (som altid), her er det noget lammebov.

 

Det er for varmt at træne, hundene orker intet og det passer meget fint med, hvad jeg har lyst til. Her slapper og køler Max af under bilen. Vi går ned i vandet indimellem og bliver afsvalet.

 

Vi lægger mærke til omgivelserne, her en masse lavtflyvende svaler, der fanger myg.

En pram der er drevet ind på ”vores” strand, er rapporteret via ”Giv et Praj”.

Christian er ved at rydde sin lejlighed i Vanløse, resultatet står midlertidigt i vores carport.

Jeg rydder op i bunker af papir, der skal nok kommer orden i det – og en masse ryger ud.

Og så kom den ikke uventede, men alligevel herlige mail: Lille Bjørn og jeg er officielt kvalificeret til DKK’s DM i rallylydighed i ekspertklasse.

Jeg har beskrevet i forrige blog, at det var et rent tilfælde, at Lille Bjørn blev kvalificeret. Men det gør bestemt ikke glæden mindre.

En Norwich terrier til DM i rally ekspertklasse, det er STOOOORT!!!

Trænings-hi

Jeg kunne godt mærke, at jeg virkelig trængte til ferie. Vi har taget det stille og roligt herhjemme, lidt ude at spise, et enkelt besøg i Malmø, indretning af gæsteværelse til Sandra, Christian og Frasse (stadig ikke navngivet barnebarn) og lidt hundetræning er det også blevet til.

Anita skrev og spurgte om jeg var gået i trænings-hi og naturligvis ikke, så vi trænede sammen i Jersie i går.

Meget disciplineret trænede jeg stillingsskift, indkald og fremsending med Lille Bjørn. Jeg skal bare tre skridt tilbage i stillingsskiftet, for at få succes hver gang, så det er fokus den næste måned eller to - kortere afstand.

Det samme i fremsending, hvor der er kommet et mønster med at han skal have tre kommandoer for at komme i felt, så tilbage på kort afstand og shape felt-adfærd.

Indkaldet er super, bare jeg får den rigtige forkommando på, så det skal jeg også arbejde med.

Max kom igennem det meste af FP2-programmet, herunder en fri øvelse. Og når der nu var stillet op til LP så tog jeg lige en fremsending og et indkald med ham. Superskarpt begge dele (kun første del af begge øvelser).

Anita havde stillet en rallybane op med nogle af de ”nye” øvede/ekspertskilte, og med Lille Bjørn så tæt på en DM-kvalifikation, måtte jeg naturligvis arbejde med nogle af de skilte. I dag hørte jeg fra meget pålidelig kilde, at der er et par sikre afbud til ekspertklasse ved DM, og det betyder at Lille Bjørn – som er på en delt 1. plads på reservelisten – skulle være sikker på at komme med. Jeg vil se en indbydelse inden jeg tror 100 % på det, men jeg er alligevel så sikker at træningsplanen er klar, og Lille Bjørn og jeg skal helt sikkert til nogle rallyprøver inden DM.

De seneste 4 rallyprøver Lille Bjørn har været til er:

• 3. juni 2012 i Sydkystens Hundeskole i Osted, hvor han blev DKRLCH med 96 point,
• 29. juni 2012 i DKK Kreds 1i Ølstykke, hvor vi fik 88 point (det var et forsøg på en DM-kvalifikation),
• 9. september 2012 i DTK Kreds 11 i Vilhelmsborg, DM for terriere, hvor han fik 92 point og blev 3. vinder,
• 10. november 2013 i DKK Kreds 3 i Årslev, hvor han med 96 point blev 2. vinder ud af 18 hunde.

Han var kun med, fordi Max var sygemeldt. Det gav en DM-kvalifikation :-)

Megan har jeg kæmpet for at kvalificere til DM uden held, Max har jeg også forsøgt at kvalificere til DM (også uden held). Lille Bjørn har bare været oppe til en rallyprøve i 22 måneder, det var tilfældigvis en kvalifikationsprøve og han blev kvalificeret (regner jeg med). Sådan kan det gå.

Vi har naturligvis tænkt os at være helt klar til DM, så der er nogle sideskift, noget højrehandling og nogle andre finurligheder, vi skal have arbejdet med. Jeg er sikker på at Lizzie følger med og er bragende stolt af Lille Bjørn.