torsdag den 30. oktober 2014

Træning med forstyrrelser


Der er masser af forstyrrelser, når man træner i Sydkystens Hundeskoles hal. Naboerne arbejder tit om aftenen, og der kommer ofte høje og uforudsigelige lyde. Gulvtæppet kan også være distraherende de første par gange, og såmænd også derefter. Så er der selvfølgelig alle dem, man træner sammen med; det samlede træningsareal er cirka 400 kvadratmeter, så man skal holde øje med, hvor de andre er, når man træner.

Dertil kommer så de distraktioner, som trænerne vælger at lægge oveni.

På tirsdagens træning hos Susanne med Lille Bjørn skulle vi cirkle om en anden deltager i fri ved fod, og i stillingsskift blev der cirklet om os plus der var ekstern belønning bagved. Lille Bjørn var totalt skarp, og udførte det hele fornemt.

Næseprøven var lagt, så der lå en Dentastix efter den med min fært, og sørme om ikke Lille Bjørn uden problemer fandt den rigtige, blev klikket og vendte tilbage, selvom det var tydeligt at han opdagede Dentastixen. Virkelig sejt.

Til gårsdagens afsluttende runde på mine rally- og LP-hold behøvede jeg ikke gøre noget selv for forstyrrelser, det sørgede naboen for i rigt mål, hvilket tydeligt påvirkede et par af hundene. Men da førerne arbejdede fokuseret med problemet, kom der noget godt ud af det.

I dag havde jeg Max med til selvtræning og derefter på Johannas hold. Her brugte jeg bevidst de andre som forstyrrelser, bl.a. ved fremsendelse. Max laver de flotteste fremsendelser fra alle mulige vinkler og med diverse forhindringer, herunder interessante buer for ikke at komme for tæt på andre hunde.

De to fokusøvelser hos Johanna var først næseprøve, hvor han trods lidt presset lavede flot søg og superflot aflevering. I dirigeret apport var det eneste han ikke så, at apporten blev lagt, for der skulle holdes øje med en, der flyttede spring og andre der lavede øvelser. Og hvad gjorde Max: flot udgang, perfekt apportering af den rigtige og flot aflevering.

Det er virkelig en fornøjelse at arbejde med de to skarpe hunde hos de to skarpe trænere, som forstår at udfordre på en god og udviklede måde.


Dagen startede med denne skønne udsigt på stranden, jeg kom til at tænke på udtrykket: smuk som jordens skabelse.

søndag den 26. oktober 2014

Øjeblikke

Kirsten og Frasse

Anita og jeg havde aftalt at træne sammen i hallen til morgen. Jeg bestemte mig i sidste øjeblik for at tage Megan og Max med. Megan træner jeg meget lidt med, og da hendes grundfærdigheder bestemt er i orden, er det mest et spørgsmål om at jeg er præcis med mine kommandoer, ikke mindst håndtegnene. Så kan hun bare det hele. Jeg skal øve mig i at gå lidt langsommere med hende, for hun er ikke så hurtig længere, og det er vel ok når man nærmer sig de 11½ år :-)

Max var i oversnuse humør, så vores fri ved fod blev en noget rodet affære. Vi arbejdede lidt med dirigeret apport à la Johanna (jeps, Max gjorde alt rigtigt), stillingsskift på ren verbal (fint hvis der ikke er pres på) og at give en opgave i fællesdæk. Og så fandt jeg ud af at jeg nok skal arbejde med introduktion af ekstern belønning hjemmefra, for det var alt for meget i dag.

Anita og jeg kender hinanden rigtigt godt, så der er en masse ting vi ikke behøver at forklare, når vi træner sammen. Og når der så bliver introduceret nye teknikker, så bliver der spurgt inde til detaljer og kriterier. Dejlig måde at træne på, som jeg nyder hver eneste gang.

Derefter gik turen til Malmø, hvor vi havde en hyggelig eftermiddag med Sandra, Christian og Frasse. Dagens store drama var en brandalarm, hvor Emporia blev evakueret, men heldigvis blev alarmen hurtigt afblæst, så vi kunne komme ind igen.

Hvorfor hedder denne blog Øjeblikke? Jeg tænkte på et specielt øjeblik, da jeg skrev overskriften, men det øjeblik fik mig til at tænke på flere andre øjeblikke …

Hvis jeg fokuserer på prøver, så har jeg i år været oppe 36 gange i rally og 10 gange i LP, og der er planlagt yderligere 6 rally og 1 LP.

De rigtigt gode øjeblikke har nogen gange med selve prøverne at gøre.
  • Det at forlade ringen efter Max’ rallyprøve 4.10 og føle, at vi havde brugt al energien begge to på at yde vores bedste.
  • LP-prøven på Samsø, hvor jeg et par gange under fri ved foden bare kunne mærke: Sådan skal det føles, når man går RIGTIG fri ved fod.
  • Mange øjeblikke med Lille Bjørn til LP-prøver, når hans logrende hale bare fortæller mig, at vi har det fantastisk sammen.
  • Megan når hun er lige ud for mig i den perfekt pladsposition og jeg tænker; Vi er de bedste i verden.
Og det allerbedste øjeblik i år i hundesammenhæng … jeg vil ikke fortælle hvor det var, men det smil, jeg blev mødt med og det kram jeg fik, det glemmer jeg aldrig.

lørdag den 25. oktober 2014

Dansk Hundeskole Roskilde – uofficielle prøver


I dag var jeg inviteret til at dømme uofficielle LP- og rallyprøver i Dansk Hundeskole Roskilde. Det var en meget stor fornøjelse. Jeg skulle dømme 10 LP1’er, 4 LP2’er, 3 rally begynder og en 1 rally øvet.

Der var en masse flot hundearbejde og niveauet var virkelig højt. Der var kun 2 LP1’er der ikke fik præmiering, ellers var der 1 3. pr., 2 2.pr. og 5 1. pr. I LP2 1 3. pr., 2 2. pr. og 1 1. pr. Og alle 4 rallydeltagere fik pinde.

Det er tydeligt at der er en dejlig klubånd i Dansk Hundeskole Roskilde. Det er også tydeligt, at der må foregå noget ret kvalificeret træning, med de mange flotte resultater. Og selvom der var enkelte  førere, der var meget nervøse, så var det tydeligt at grundniveauet er meget højt.

 Efter hukommelsen mener jeg at nr. 4 og 5 i LP1 fik 152 point og 157 point begge med et nul (hhv. dæk og næseprøve), top 3 fik 167, 167½ og 171½. I LP2 fik vinderen 204 point. Og i rally fik vinderen i begynderklase 96 point.

Jeg var specielt imponeret af 16-årige Helena, som fik 157 point i LP1 med en voksen border collie, som hun har overtaget for 3 uger siden; godt nok en veltrænet LP2-hund, men alligevel – jeg mener hun fik 6 10-taller. Og Helena fik med sin egen labrador 96 point i rally. Hende glæder jeg mig rigtigt meget til at se til officielle prøver, for hold da op et samarbejde hun har med begge hunde og sikken et potentiale der er i hende som fører.

Selvfølgelig betyder point og placeringer meget for deltagerne sådan en dag, men for mig er det altafgørende at kunne give feedback, som deltagerne forhåbentlig kan have glæde af i deres videre træning. Det håber og tror jeg at jer er sluppet af sted med.

Jeg fik en MEGET spændende gaveæske med øl fra Amager Bryghus som tak, den sætter jeg meget pris på – en gave der er tænkt over af nogle der kender mig godt :-)

Hvordan endte jeg lige som dommer i dag? Ja, den korte historie er at jeg kender Signe, som træner og underviser i klubben, hun havde spurgt mig og jeg sagde ja tak.

Den lidt længere historie er, at med hundeaktiviteter som min store hobby, må jeg naturligvis prioritere hvilke hundeaktiviteter, jeg engagerer mig i. Dansk Hundeskole Roskilde er bare rar at komme hos, så jeg sagde ja umiddelbart efter at have tjekket kalenderen.

Mange andre hundeaktiviteter må jeg prioritere – og sådan er livet jo bare, de færreste kan nå det hele, men må vælge. Det er en af de mange ting, jeg værdsætter ved at bo i Danmark; vi lever i en markedsøkonomi, hvor aktiviteter gennemføres ud fra klassiske begreber som udbud og efterspørgsel – modsat planøkonomi, hvor der fra centralt hold fastlægges aktiviteter (ret forenklet!)

I hundesammenhæng har jeg det tæt på livet i Sydkystens Hundeskole, hvor vi kan møde argumenter som: vores kurser er for dyre, vi holder for mange rallyprøver, der er for store præmier til vores prøver, vores pokaler er for store osv. Jeg vil ikke begynde at diskutere disse punkter, jeg vil bare konstatere, at hvis vi kan løbe rundt økonomisk, så er vores niveau ikke helt skævt.

torsdag den 23. oktober 2014

Hundedage


Vejret er ved at være lidt surt til udendørstræning, så det er en nydelse at kunne tage af sted til træning i hallen. I denne uge er det blevet til tre aftener.

Tirsdag LP-træning hos Susanne med Lille Bjørn. Han var totalt oplagt hele timen og specielt var hans fri ved fod fantastisk – han var for langt fremme noget af tiden af bar begejstring. Fremsending med forhindringer tog han med ophøjet ro og stor energi – feltet er bare en favoritøvelse.

I går var jeg i hallen næsten 5½ time, dels med enetime i rally, dels med to rally- og et LP-hold.

I dag var det Max’ tur, dels noget selvtræning – ren luksus, kun Christina og Tempo ud over os – dels på LP-hold hos Johanna. Jeg fik nogle nye ideer til at arbejde med fællesdæk og vi specialtrænede igen dirigeret apport. Max kan virkelig fokusere længere tid ad gangen, så fri ved fod var også en fornøjelse.

Vi har nu en længere periode uden konkurrencer, først 29.-30. november skal jeg op igen, til gengæld bliver det så 6 rallyprøver og 1 LP-prøve på de to dage.

Ugens store afklaring var, at Sydkystens Hundeskole igen holder Hundedagene næste år. 2015 udgaven finder sted 25.-28. juni 2015 på Feddet Camping ved Faxe, der bliver masser af kurser i LP, rally og spor. Søndag bliver der rallylandskamp mod Sverige, som har revanche til gode. Begge parter er indstillet på, at der bliver kamp til stregen, det bliver en sjov, hyggelig og spændende dag.

Det er endnu ikke muligt at melde sig til kurser eller landskamp, men planlægningen er i fuld gang, de første aftaler er på plads. Vi er sikre på det bliver nogle fantastiske Hundedage 2015.

Billedet foroven er fra Hundedagene 2014, hvor vi havde en særlig aftale med vejrguderne, så vi stort set ingen regn fik. Vi har lavet den samme aftale for 2015.

søndag den 19. oktober 2014

En våd kredsprøve


Majbrit og Kira kunne smile på trods af vejr og mindre gode resultater

10. november 2013 gik Lille Bjørn en superflot LP3 og ditto Rally ekspertklasse ved DKK Kreds 3’s prøver i Årslevhallen. Jeg havde derfor tilmeldt Lille Bjørn begge dele til prøverne i dag og også tilmeldt Max i ekspertklasse, fordi jeg troede det var indendørs prøver. De to PM’er var meget præcise: Rallyprøven skulle holdes på græsarealet ved Årslevhallen og LP-prøverne i Årslevhallen. Perfekt, så kunne jeg se LP indendørs og gå ud til rallyprøverne. Jeg behøvede ikke at tage telt med.

Stor var min overraskelse da jeg kom i morges og fandt ud af at det hele foregik udendørs … Og at vejrudsigten sagde vedvarende regn, hvilket desværre holdt stik.

Våd udsigt fra Pias telt

Der var jo ikke rigtigt noget at gøre ved situationen andet end at få det bedste mulige ud af den. Jeg fik husly hos Pia van Acker og hundene havde det vidst bedst med at være i bilen det meste af tiden, for hold da op hvor var der vådt allevegne.

Lille Bjørn var første deltager i LP3, de officielle resultater kan læses her.

Lille Bjørn kan godt arbejde fint i regn, men i dag var det bare for meget. Og jeg kan ikke fortænke ham i det. Vi startede med 10 i fællessit, men fællesdæk blev noget rod. Jeg tror jeg brugte 5 dækkommandoer og han rejste sig også efter et par minutter, så jeg blev kaldt tilbage. Fri ved fod stoppede jeg hurtigt, da Lille Bjørn slet ikke var med. Vi fik 5 i stillingsskift (jaaa!), selvom der skulle bruges en del ekstra kommandoer til dæk tog han alle 6 positioner. Apportering, vi kneb lige et 5-tal hjem, han rejste sig mens apporterne blev lagt og smed apporten flere gange på vej tilbage. I springapporten smed han også apporten i utide. Indkaldet var ok og gav 8½. Fremsendingen ok til 8. Næseprøven blev desværre en forkert (ved siden af den rigtige). Samlet 138½.

Det positive: At han trods de vanskelige forhold tog stillingsskiftene og apporten. At han – selvom han var ked af det og klar til at forlade banen før positioner under gang - alligevel bagefter kunne få pæne karakterer i indkald og felt (også ros til føreren!). Og ja, endnu en anderledes LP-prøve på kontoen.

Ekspertklassen i rally foregik mens det regnede om muligt endnu mere. Jeg havde glemt at bede om at få springet sat ned fra 25 til 15 cm med det resultat, at Lille Bjørn ikke ville springe i spring-ro-spring (minus 13). Ærespladsen (dæk ved siden af, under udhæng på dommerteltet) mistede vi også, Lille Bjørn ville bare ikke blive liggende … Med minus 23 og det løse regnede jeg med en IB, men det løse var kun 6 i alt, så vi fik 71 point.

Max’ hale hang lidt inden vi skulle på, jeg arbejdede med motivationen, og Majbrits oksekød var ekstra værd at arbejde for. Jeg synes, der var lidt slinger i valsen undervejs, og vi måtte lave en øvelse om (sit-stå-sit) fordi jeg brugte det forkerte håndtegn til stå, så Max troede han skulle ind foran. At ende med 95 point var bestemt overraskende for mig, det betyder at slingeren i valsen kun kostede 2 point!

Top 3 i Ekspertklassen - vi var enige om at hundene havde det bedst i læ :-)

Max blev dermed dagens 3. vinder og fik en fin pokal samt en flot pose med indhold fra Dalum Dyrehandel.

Bundlinjen er, at jeg er godt tilfreds med alle tre resultater, det var godt arbejde af hundene under ganske svære betingelser. Som jeg nævnte for nogen, inden vi skulle i gang med ekspertklasse: Hvis vi havde været hjemme, ville vi have ventet med at gå tur med hundene til regnen var stilnet af.

Tak til Kreds 3 for et flot arrangement og til Dalum Dyrehandel for nogle rigtigt flotte præmier.

lørdag den 18. oktober 2014

Fra cineast til hundenørd

Megan i skjul :-)
 
I min ungdom – gymnasietid og studietid – var jeg inkarneret cineast (= filmentusiast = filmnørd). Jeg så rigtigt mange film, læste bøger og tidsskrifter om film, var fast tilskuer til mange arrangementer på Filmmuseet, tog til Paris for at se film, jeg ikke kunne se herhjemme, skrev om film. Entusiasmen blev overhalet af andre interesser, jeg elsker dog stadig at se en god film, men kommer næsten aldrig i biografen.

Jeg har været inkarneret slægtsforsker. Det var specielt i tiden lige før og efter Christian blev født dette kulminerede. Jeg har stadig interesse for det, men kun på hyggeniveau. Engang bildte jeg mig ind, at når jeg blev pensioneret kunne jeg tage interessen op igen, men det tror jeg ikke på længere – bl.a. fordi jeg slet ikke kan forestille mig at være pensioneret.

Jeg har været vinentusiast, som gik til vinsmagninger i massevis og arrangerede mange vinsmagninger. Jeg interesserer mig stadig for vin, jeg er bestemt ikke ligeglad med hvad der er i glasset og elsker et godt glas vin. Men det er på et helt almindeligt forbruger niveau i dag.

For mig er der måske kun plads til et område at være nørdet i ad gangen?!

2007 blev året hvor jeg sprang ud som Lydighedsnørd :-)”, det læste jeg i min egen blog her, så det må jo være sandt!

8 år som lydighedsnørd, det var ikke så lidt, og nørderiet er stadig intakt. Det har bestemt ændret karakter. Fra at være meget intensiv og generel træning med fokus på at skabe hurtige resultater til at være mere afmålt træning, men flere konkurrencer. Jeg har fået konkurreret en del mere end det var fornuftigt (!), men jeg kan mærke, at jeg har det godt med det, og hundene affinder sig med det – hvis det er det far vil, så er vi også med :-)

Amandas blogindlæg i går – Konkurrence eller ej - ramte midt i prik og jeg er glad for at så mange har læst det og at der er kommet adskillige positive tilbagemeldinger.

I morgen tager jeg til Fyn for at deltage i DKK Kreds 3’s LP- og rallyprøver ved og i Årslevhallen. Lille Bjørn skal op i LP3 og både han og Max i rally ekspertklasse. For nogle år siden ville jeg have været meget bekymret/nervøs op til sådan et arrangement – men det er jeg ikke længere. Der kommer lidt nerver, som jeg synes der skal komme, inden jeg går på banen, men i bund og grund kommer jeg for at hygge mig.

Jeg fik en for mig ualmindeligt vigtig tilbagemelding efter min blog Max på Samsø: "Hov, har glemt at skrive at det er en fantastisk dejlig blog du har skrevet - det lyder som om du er blevet dygtig”, møntet på mit førerarbejde i LP med Max. Og det er den stil, jeg forsøger at rendyrke nu.

I gamle dage ville jeg være gået i panik over den manglende træning op til prøverne i morgen. Ikke denne gang. Jeg havde det ikke så godt tirsdag og måtte melde fra til Susannes træning. Torsdagstræningen hos Johanna torsdag havde pause, så der var ingen organiseret træning for mig denne uge.

Heldigvis var hjælpen nær. Torsdag hjalp jeg Christina og Tempo med træning af de nye rallyskilte, og Christina hjalp mig og Lille Bjørn med en LP3. I dag var jeg i Ringsted og Anita og Osseau samt Lille Bjørn og jeg kom hver igennem det meste af en LP3. Der er masser af detaljer, jeg kunne arbejde med, men jeg har med Lille Bjørn valgt at tænke på hele øvelser – at lykkes med en øvelse som helhed, fremfor at arbejde med mindre detaljer. Man kan diskutere om det er det rigtige, men det er mit valg.

Med Christina og Anita som iagttagere slipper jeg altså ikke så let, der kommer nogle præcise kommentarer til detaljer, jeg skal ændre eller arbejde med. Af og til tror jeg, de har afstemt deres kommentarer indbyrdes, men i virkeligheden er det måske bare fordi nogle af mine fejl er så åbenlyse, at jeg får næsten enslydende kommentarer :-)

Turen går til Fyn i morgen, det bliver en hyggelig dag sammen med Max og Lille Bjørn og en masse hundeentusiaster. Jeg glæder mig rigtigt meget.

fredag den 17. oktober 2014

Amanda Jakobsson: Konkurrence eller ej?

Amanda og Dumle (foto: Anita)
 
Efter onsdagens rally- og LP-træning fortalte Amanda mig, at hun havde skrevet et ikke offentliggjort blogindlæg. Jeg har fået lov at læse det... og jeg blev bare så glad! Det er et indlæg, der handler om det allervigtigste, når man træner og konkurrerer med hunde: at have det sjovt. Amanda elsker sin Dumle og sin - og nok mest mor Anitas :-) - Osseau. Og glæden over at arbejde for sjov med de to, lyser ud af indlægget.

Jeg er glad og stolt over, at jeg har fået lov at offentliggøre Amandas indlæg.

Konkurrence eller ej? Af Amanda Jakobsson.

I går, da jeg var til hundetræning, havde jeg en samtale der omhandlede usikkerhed og selvkontrol. I dag kom jeg til at tænke nærmere over den samtale.

Jeg har siden 2008-09 trænet Rally, det begyndte jeg på, fordi min mor var begyndt at træne Lydighed (LP) og jeg selv trænede agility. Min mor har aldrig været stor fan af agility, mens jeg aldrig har været stor fan af lydigheden. Men så fandt hun dette sjove træningsfænomen, som jo er Lydighed, der lige går lidt stærkere, det stiller ikke så mange krav og det handler bare i bund og grund om at have det sjovt.

Jeg er et meget stort konkurrencemenneske, der altid har haft det utrolig dårligt med at blive nummer 2. Så da jeg i september 2009 var til min første rallyprøve og det ikke gik særlig godt, blev jeg selvfølgelig meget sur…

Amanda og Osseau (foto: Johanna Allanach)

Min mor sagde, at jeg jo bare kunne træne noget mere, men når man er en doven teenager, så kan det jo være lidt svært. Nå men jeg fortsatte med at gå til agility og træne rallyøvelser ind imellem. Jeg trænede stadig kun én gang om ugen. Jeg fortsatte og kom i ekspertklassen, hvilket er en klasse, jeg ikke bryder mig om, mest pga. af den dumme æresplads… Og så pressede jeg mig selv så meget, fordi jeg VILLE op i championklassen!

Så til mange prøver blev jeg så hysterisk, fordi det gik dårligt og jeg forlod banen. Da det var sket tilstrækkelig mange gange, blev min mor sur og sagde, at jeg enten tog mig sammen ellers var det slut med at give penge for at tage til konkurrencer.

Så jeg prøvede at tage mig sammen, men blev stadig for nervøs, så til sidst aftalte jeg med min mor, at det nok var bedst, at hun gik op med ham i stedet for mig…

Nå, Osseau blev champion, så nu var det jo bare op i championklassen!

Og der har vi nu været i 2-3 år, og jeg hygger mig hver eneste gang, jeg er til konkurrence. Selvom vi måske ikke er de bedste, så har vi en fest hver gang, vi træder over det kantbånd! Ja, jeg bliver nervøs og selvfølgelig kokser det nogen gange. Men jeg elsker at være i den klasse, og så er jeg faktisk bedøvende ligeglad med om Osseau nogensinde bliver superchamp.

Lige pt træner vi kun agility, han kommer formentlig aldrig til at løbe konkurrencer, da han er senior og er for stor til at skulle løbe mellem. Men vi har en fest, hver gang vi tager til træning og han elsker det!

Min pointe med at fortælle det her, er at vi tager til konkurrencer for vores skyld og ikke for hundens, jeg er sikker på Osseau sagtes kan nøjes med bare at træne.

Tilbage til det, jeg faktisk ville fortælle om, selvkontrol og usikkerhed. Jeg var en gang til stævne i Border Collie Klubben og på det tidspunkt ejede Osseau ikke særlig meget selvkontrol, som han jo gør i dag.

Men lige før jeg skulle ind på banen, var der en border collie, der kiggede ondt på Osseau, så han blev sur (usikker), jeg tog ham ind på banen og vi begyndte. Ved tredje skilt tog han springet, det var ikke meningen, men pga. den usikre start, så han noget, der gjorde ham sikker og tog det. Vi fortsatte og han endte nok med at tage springet 4-5 gange, men fordi han var usikker, fik han stadig af vide, at han var den dygtigste hund, der gik på banen.

Nogen gange kikser det og der må man jo gøre tingene til en fest i stedet for at tude over det! Så meget har jeg lært ved at gå Rally med Osseau!

Amanda og Dumle (foto: Grafiko.dk)

I 2013 fik jeg omsider selv en hund, en blandingshund på 3 år, som jeg godt nok har kendt siden han var hvalp, en hund, jeg vidste måske ikke altid havde været den letteste eller haft det letteste liv, en hund, der aldrig er blevet ordentlig socialiseret, en hund der i den grad var misforstået! En hund, der aldrig, var blevet trænet, en understimuleret hund, der blev beskyldt for at være dum. En hund, jeg i 3 år gerne ville eje, jeg ved ikke hvorfor, men der var noget specielt ved ham.

Da min svigermor omsider kunne se fornuften i, at han blev min, så BLEV han min!

Dommer Pia Hansen-Schwartz med vinder af øvet klasse I
Ølstykke 6. april 2014: Amanda og Dumle (foto: Anita)

Jeg startede med at træne ham, med hjælp fra min mor og flere andre dejlige hundefolk. Og i dag har jeg en fantastisk, dejlig, arbejdsglad, men dog stadig meget usikker hund, der virkelig ikke ved noget bedre end at træne.

Amanda og Dumle (foto: Anita)

I Rally er vi rykket op i ekspertklassen, vi har dog endnu ikke bestået, hvilket nok mest skyldes, at jeg bliver usikker. Ikke, at jeg ikke vil stå ved det, men i bund og grund, så mangler jeg træningen i den klasse.

Vi er samtidig også begyndt at træne LP, der mangler jeg selvfølgelig også træning, men til vores sidste prøve bemærkede jeg, at Dumle var usikker hver gang jeg var væk fra ham og derfor begyndte han at koncentrere sig om omgivelserne i stedet for mig. Så nu er det besluttet, at vi ikke skal op i LP-prøver før til foråret. Der er jeg formentlig lidt mere trænet i det.

Til vores sidste Rallyprøve skulle vi sidde æresplads først, det syntes jeg jo var fedt, men da det gik i vasken, måtte jeg jo bare se, om jeg kunne bestå klassen. Det gik umiddelbart fint, indtil vi kom til en højrespiral, der var placeret ved kantbåndet, hvor der lå en totalt sød hund, (syntes Dumle i hvert fald), hvilket resulterede i at Dumle - for første gang i sit liv - valgte at forlade banen… Jeg tænkte: hvad skete der der? Der skete det, at jeg ikke havde støttet min hund nok og det betød så, at han ikke syntes jeg var sjov at være sammen med. Det blev der lige spekuleret over i to sekunder, hvorefter vi gik ind og forsatte banen, med en fest og Dumle havde i hvert fald en fest og forlod den bane som han skulle, GLAD!

Jeg har fundet ud, af at jeg ikke behøver at dæmpe min hund så meget mere, som jeg skulle da vi startede med at træne, nu skal jeg derimod passe på, jeg ikke dæmper ham for meget, så han bliver usikker og begynder at finde andre mere spændende ting at lave, end det han lige var blevet bedt om…

søndag den 12. oktober 2014

Max på Samsø

Kalundborg Havn fredag aften

Jeg var inviteret til at dømme rally på Samsø i går, hvor der i forbindelse med ”Samsø går i hundene” blandt mange andre aktiviteter også var LP-prøver og to rallyprøver.

Da der ikke var ret mange tilmeldte i LP og rally fik jeg mulighed for at tilmelde Max i begge dele.

Så Max og jeg tog afsted fredag eftermiddag til en forlænget lørdag på Samsø.

Vi havde fået lov at overnatte hos Inge og Kurt, Max og jeg takker mange gange for deres gæstfrihed. Max var meget glad for deres to tæver, men hans nærgåenhed blev ikke helt værdsat :-)

Max på Besser Rev

Da prøverne først startede lidt over 12 nåede Max og jeg at gå morgentur på Ballen Strand og Besser Rev og formiddagstur ved Vesborg Fyr inden vi kørte til Samsø Idrætshal for at stille bane op og gå omkring på arealet.

Johanna koordinerede min indsats, så jeg selv ikke nåede at tænke over det. Jeg tror at jeg dømte Begynderklasse og Øvede klasse, derefter var oppe i fællesøvelser i LP3, så dømte Ekspertklasse, derefter var oppe i Ekspertklasse hos Johanna, derefter dømte Championklasse og endelig gennemførte resten af LP3.

De officielle resultater kan læses her.

Den korte udgave er, at jeg er ekstremt tilfreds med Max’ indsats under hele turen. Selvom ovenstående kan se lidt presset ud på papiret, oplevede jeg det på ingen måde sådan. Der blev ventet til jeg sagde klar hver gang og Max var glad og logrende under alle dele af prøven (bortset fra fællesdæk).

I rally varmede jeg ham op langs ringsiden, hvor vi skulle gå først, der sad en del tilskuere og der var ingen problemer. Da vi gik i gang skulle han lige tjekke omgivelserne engang imellem, det kostede to ommere, men ellers gik han superflot og endte med 91 point og blev 2. vinder.

Fællessit fik vi 10 i.

I fællesdæk peb han fra start og forlod ringen efter 2½ minut. Jeg lavede nogle små øvelser med ham, belønnede ham massivt og han kom ud i bilen.

Fri ved fod – jeg følte at det var noget af det bedste jeg har gået, måske det bedste. Jeg kunne mærke lidt flagren i nogle vendinger og han stoppede pludselig i langsom gang, som om jeg havde givet signal til det – men ellers var han hvor han skulle være og vi fik 8½. Jeg ender med at komme til at holde af den øvelse :-)

Stillingsskiftet gik fint, bortset fra at han ikke ville stå. Sit-stå-dæk-sit-stå-dæk, han tog de 4 andre positioner uden at rykke en tomme, en ekstra kommando og 5½.

Dirigeret apport var til venstre og han tog den højre og jeg jublede. Palle sagde, at det var pænt, men at han tog den højre og jeg måtte skynde mig at sige, at jeg vidste det var den forkerte, men det skulle Max jo ikke vide :-)

Springapport til 10.

Positioner blev til tre flotte ståer, han drejede i den sidste og da jeg skulle stoppe var han væk. Ude af ringen – hende hos søde Kamelia. Jeg kaldte ham ind gik ud til sidelinjen og belønnede ham for at komme og tage kontakt.

Inde igen lavede vi lige en flot serie til afslutning med 9½ i indkald (ekstra afdækning), 9 i felt (ekstra afdækning) og 8 i næseprøve (smed og samlede op to gang og skæv plads).

Samlet 180 point og en 3. præmie, men først og fremmest en superglad hund.

Ved præmieoverrækkelsen fik jeg dommerens ærespræmie for mit positive førerarbejde – og hold da op, hvor blev jeg overrasket og glad. Og som alle der kender mig véd, har jeg virkelig arbejdet med min attitude. Uanset hvad der ikke gik, som det skulle, ignorerede jeg det og fortsatte med at opmuntre Max, og vi havde en fest efter LP-prøven. Jeg tror virkelig han nød at være alene afsted med far.

En kæmpestor tak til Samsø Hundesport for en fantastisk dag. Tove, Inge og Rikke – godt støttet af Johanna – har virkelig fået et flot arrangement stablet på benene med overdådige præmier til alle. Jeg kommer igen næste år og jeg håber virkelig at der kommer meget stor opbakning i 2015, for det fortjener Samsø.

mandag den 6. oktober 2014

Dusinet fuldt

Lille Bjørn 3. juni 2012, da han blev DKRLCH. Samme dag som Max debuterede i rally.

Jeg var simpelthen segnefærdig af træthed lørdag aften og gik i seng allerede 21.30, det sker ikke hvert år at jeg går så tidligt i seng. Jeg vågnede 2.30 og gik ekspertbanen med Max 3 gange i tankerne. Derefter sov jeg igen.

Jeg kunne virkelig den bane efter at have læst den på papir og gået den tre gange under banegennemgangen plus selve prøven.

I går gik jeg i stå da jeg gik championbanen med Megan, efter et sideskift ventede jeg næste sideskift, som ikke var der … Og så lavede jeg det om til tyskervendingen, som var det næste skilt.

Amanda spurgte bagefter, hvad der gik galt, og jeg kunne kun sige at jeg troede, der kom et sideskift igen – som på ekspertbanen jeg havde gået to gange. Og Amanda kunne fortælle mig, at så havde jeg ikke været omhyggelig nok med banegennemgangen, hvilket var åbenlyst – fordi jeg skulle følge med i LP3-ringen samtidig med banegennemgangen i championklassen ...

Rigtigt dårligt førerarbejde. En ren begynderfejl til min rallyprøve nr. 150 :-(

Så næste gang lærer jeg banen ligeså godt som jeg gjorde i lørdags – dog behøver jeg ikke vågne om natten og gå den i tankerne!

Jeg har (naturligvis!) også siddet og kigget på championatsamlingen, som med Max’ i søndags rundede dusinet. 7 forskellige championater med 5 hunde i en periode på over 18 år:

NavnTitelDato
Emmy (Borderhouse Emily Rose)DKCH 21-09-1996
Emmy (Borderhouse Emily Rose)DKJCH(G) 17-04-1999
Otto (Borderhouse Knight Rider)DKCH 30-04-2000
Otto (Borderhouse Knight Rider)INTCH 03-09-2000
Otto (Borderhouse Knight Rider)KLBCH 17-09-2000
Otto (Borderhouse Knight Rider)SCH 02-06-2001
Megan (Happy Leans Brown Sugar)DKLPCH 13-09-2008
Lille Bjørn (Wessex Paddington)DKCH 20-09-2008
Megan (Happy Leans Brown Sugar)DKRLCH 29-12-2010
Lille Bjørn (Wessex Paddington)KLBCH 20-03-2011
Lille Bjørn (Wessex Paddington)DKRLCH 03-06-2012
Max (Borderhouse Terranova)DKRLCH 04-10-2014

DKCH, INTCH, KLBCH og SCH er udstillingschampionater, DKJCH(G), DKLPCH og DKRLCH er prøvechampionater.

Vi har været superglade for alle 12 championater, men de 5 prøvechampionater betyder for mig langt mest.

Som alle véd, der følger min blog, er jeg ikke kommet sovende til nogen af dem.

Og så er det måske meget passende at vågne midt om natten og kunne gennemføre den seneste prøve inde i hovedet :-)

søndag den 5. oktober 2014

Dejlig weekend


"Og jeg priste Glæden, fordi Mennesket ikke har andet Gode under Solen end at spise og drikke og være glad, og at dette ledsager ham under hans Flid i de Levedage, Gud giver ham under Solen." (Prædikerens bog kapitel 8, vers 15).

Det har været en dejlig weekend på flere måder. Glæden over Max’ rallychampiontitel i går overstråler alt det andet og blev fejret af Kirsten og mig i aftes som man kan få et indtryk af på billedet.

Lille Bjørn gik en pointmæssigt mindre vellykket LP3-prøve i går, men fik dog point i to af vores svære øvelser, fri ved fod og stillingsskift og var bestemt på hele vejen.

I dag havde jeg alle tre hunde med til Ølstykke og de bestod alle, dog opnåede vi ikke i nærheden af en DM-kvalifikation.

Max fik 83 point i Ekspertklasse. Vi måtte lave en ommer, der var noget snus og nogle tilfælde af afstand fra fører. Og så mistede han ærespladsen dæk ved siden af: Jeg så på ham hele tiden, talte med ham, der kom et lille piv og han var ved at løfte sig og det kostede lige 10 point. Men god prøve, selvom han var lidt mindre fokuseret end i går.

Lille Bjørn fik 71 point i Ekspertklasse. Han gik superflot indtil vi kom til den afsluttende del af Pia Johnsens bane, som passede os fint, så blev han lidt overgearet og vi to 13’ere (helt som til DM!) og med det løse endte vi på 71 point. Så han gik faktisk rigtigt pænt.

Megan var oppe i Championklasse og der var en del ommere og langsomme reaktioner, så vi endte med 82 point. Dommeren sagde det og et par af tilskuerne sagde det: Er det alderen der begynder at trykke?

Fra nørdeafdelingen kan jeg fortælle at Megans prøve var min officielle rallyprøve nr. 150, 27 med Max, 38 med Lille Bjørn og 85 med Megan. Det kan regnes om til mange penge og mit enkle svar er: hundene er min altoverskyggende hobby, og jeg synes de penge, jeg betaler for at gå til prøver, kommer mangefold igen i form af sjove og spændende konkurrencer samt ikke mindst samvær med en masse dejlige mennesker, som jeg ikke ville kende, hvis det ikke var for hundene.

Bare tag fotoet fra bloggen i går med vinderne fra ekspertklasse. Louise og Rosie samt Ingrid og Myrddin kender jeg begge fra rallyprøver, og de har begge bestået Sydkystens Hundeskoles rallyinstruktøruddannelse.

Jeg kunne have skrevet ”Ingen nævnt, ingen glemt”, men det var for nemt, så jeg vil godt nævne:
  • Merete - som har givet mig nogle ideer og et træningstilbud for at få Lille Bjørns fokus,
  • Christina - for nogle meget konkrete råd om træning og konkurrencer,
  • Amanda - for nogle meget operationelle hjælpemidler i forhold til Megans snusen, for at stå på nakken af mig inden Megan skulle op og give dejlig feedback efter Megans prøve
samt sidst men ikke mindst
  • Anita - som kan læse mine tanker, læse mit kropssprog, sige de rigtige ting på de rigtige tidspunkter og - med et smil - kan komme med knivskarpe kommentarer til mine mindre hensigtsmæssige tiltag og ideer, så jeg ikke er i tvivl om, at jeg nok lige skal overveje en gang til – og gøre noget andet :-)
Til alle der ikke er nævnt ovenfor: Hver eneste lykønskning og hvert eneste smil jeg har fået efter Max’ DKRLCH – det er værdsat så meget, at jeg næsten ikke kan rumme det.

lørdag den 4. oktober 2014

Max DKRLCH


I dag deltog vi Collie Klubbens LP- og rallyprøver ved Rishøjhallen i Køge. Den ligger 6 km fra os, så det er gør prøverne ekstra attractive.

Jeg havde tilmeldt Lille Bjørn i LP3 og Max i Rally ekspertklasse. Da jeg kunne se der var risiko for sammenfald af de to prøver fik jeg lov at flytte Lille Bjørn til første start, og så var det problem løst.

De officielle resultater for Lille Bjørn kan læses her.

Der var en del at glæde sig over. To fornuftige fællesøvelser, en ikke helt håbløs fri ved fod, point i stillingsskift (!!!) samt et flot felt og næsesøg.

Indimellem havde så desværre 4 nuller. I den dirigerede apport gik han rigtigt men valgte alligevel den forkerte, ærgerligt. I springapport havde jeg godkendt højden på det hvide spring (det er 29 cm og Lille Bjørn skal kun springe 25 cm), og det var dumt – han ramte springet på vej ud og smed apporten inden tilbagespringet. I positionerne hang han og mistede de sidste to. Indkaldet var for langt.

Han var glad og oplagt og ja, hvad kan jeg sige, som jeg ikke har sagt før?

Jeg kørte hjem og satte Lille Bjørn af og kørte tilbage med Max (som også havde været der fra morgenstunden).

Vi gik rundt og hyggede os, fik snakket en masse, og jeg fik varmet ham op. Hans hale var oppe en del af tiden, men nede når vi var i ro.

Anita dømte og havde lavet en bane som passede os rigtigt godt. Jeg mener der var tre stationære skilte, og der var god plads mellem skiltene og dejligt flow.

Jeg har sjældent været så fokuseret på en rallybane, og jeg følte virkelig Max var på hele vejen. Superkontakt og en logrende hale – det med halen bemærkede jeg ikke selv, men det gjorde alle andre åbenbart :-)

Ærespladsen - dæk ved siden af - var der ingen problemer med.

Oldfruen spurgte mig hvordan det var gået og jeg kunne bare sige at jeg synes det var gået godt. Ærespladsen? Ok. Er der ikke noget men … Nej, det var der ikke, men jeg var stadig så anspændt at jeg havde glemt at smile.

Vi var oppe som sidste ekvipage af 4, så præmieoverrækkelsen kom meget hurtigt og som man kan se på fotoet står vi i den rigtige ende: Max vandt klassen med 96 point, fik sit tredje certifikat og dermed titlen DKRLCH.

Jeg skriver sikkert noget mere om hvordan det føles senere. Lige nu er jeg bare glad glad glad.

torsdag den 2. oktober 2014

Efterår

Min forret til 35-års bryllupsdagen

Jeg stortrives i øjeblikket. I uprioriteret orden: Jeg har spændende opgaver på arbejde, Sydkystens Hundeskole har overtaget sin hal, min egen undervisning er i gang igen, hundetræningen kører virkelig godt, familielivet har klaret vigtige milepæle med et barnebarns dåb og 35-års bryllupsdag.

Sydkystens Hundeskole har fra i går overtaget en hal i Tune på ca. 400 kvadratmeter, som skal være rammen om vores indendørs træningsaktiviteter.

Jeg havde selv fornøjelsen at stå for de første hold i går aftes, og det var en god debut i hallen. 2 rallyhold og et LP-hold havde jeg slået op, og nu prøver jeg frem til jul og ser om jeg kan holde gejsten.

Min forstærkning som underviser, er at kursisterne gør synlige fremskridt, så med de hold jeg har, kan det blive svært, for de er rigtigt dygtige alle sammen, men naturligvis kommer de til at rykke lidt ekstra :-)

Min egen træning går virkelig godt. Jeg føler mig som genfødt, og hvis jeg kan bære bare 50 % af den positive energi, jeg har ved træningen, med til prøverne, så bliver det fantastisk.

Søndag trænede Anita og jeg i Jersie parallelt med et par af Meretes hold, og både Max og Lille Bjørn gik flot. Jeg blev lige mindet om det med forkommandoer – og at jeg skal huske at træne fulde indkald med Lille Bjørn indimellem …

Tirsdag ville jeg normalt tage Lille Bjørn med på Susannes LP-hold, men i sidste øjeblik skiftede jeg til Max, og vi havde en dejlig aften sammen.

Halen var oppe hele tiden, han holdt fokus på mig, selv om der blev brugt pibedyr flere andre steder.

I dag startede indendørs træningen (i vores hal) med Johanna, og Max var kommet på holdet kl. 18-19. Jeg havde selv arrangeret selvtræning timen inden, så dér var Lille Bjørn på.

Der var lidt snus, da de kom ind i hallen, men det varede ikke længe, før de begyndte at arbejde på flotteste vis. Max kom igennem hele LP3-programmet i løbet af timen, og jeg synes ærligt talt det gik ret godt. Bortset fra en pause, hvor halen røg ned, var der glæde over alle øvelserne, masser af kontakt og en stribe større og mindre detaljer at glæde sig over.

I weekenden står den på 1 LP-prøve og 4 rallyprøver – denne gang er der ingen resultatforventninger af nogen art. Målet er at overføre noget af glæden ved at træne med hundene til også at være til stede i prøvesituationen,