onsdag den 29. juli 2020

Mere rallytræning

Max og Otto (Hundefoto.nu)
I går trænede jeg med Christina i Søborg og i dag med Amanda i Benløse.

En meget lang bane
Jeg vågnede natten mellem mandag og tirsdag og kunne ikke falde i søvn igen, og så drømte jeg banen til tirsdagstræningen op 😊 Banen skal opstilles på et langt smalt stykke, så jeg lavede en bane, der gik lige ud med 5 øvelser på linje, og så kom 3-skridt til H/V og sideskift om kegle efter hinanden, med den finesse at de stod på hovedet, for at indikere, at afhængig af hvilken side man havde hunden på, skulle man lave H/V-udgaven 😉 Efter keglen kom der 225 grader den ene eller den anden vej, og på bagsiden af de første 5 øvelser var yderligere 5 øvelser, som skulle udføres på højre side, så var der mål, og derefter tyskervending.

Derefter kunne man gå banen igen med hunden på modsat side af første banegennemgang. I alt 29 øvelser, og en – viste det sig – ikke helt nem bane …

En lidt svær bane ... og der kom lidt regn
I dag havde jeg designet noget der lignende en ”normal” rallybane, fordi jeg til ugens sidste træning (der er træningsfri torsdag og fredag i denne uge) bare ville prøve at gå en lidt svær championbane med Max.

Det var to gode træningsoplevelser, og den allervigtigste læring – nå nej, reminder! – er, at jeg skal huske at varme Max ordentligt op, for han går altid bedre, når han er varmet op. Jeg foreslog selv, at jeg skrev det i håndfladerne på lørdag, så jeg husker det 😊

Otto skal bestemt også varmes op, og så går HAN også fantastisk. Udover en kort bane i går, fik vi arbejdet med dæk i forskellige varianter.

I dag kom han på til allersidst, Amanda havde lavet en lille lækker bane på 4 skilte, hvor vi genbrugte de første 4 skilte fra championbanen, så der blev rigtig god transport! Det småregnede lidt, og det var tydeligt at Otto synes det var mærkeligt, og Amanda stillede naturligvis spørgsmålet: Hvor meget har I trænet i regn? Ikke nok åbenbart 😊

Der var også kommentarer til min belønningsstrategi ved dæk og til mit manglende fri-signal, og sådan bliver jeg klogere (håber jeg!) ved hver eneste træning 💓

mandag den 27. juli 2020

Træning af starter

Fokuseret Otto (Hundefoto.nu)
I dag havde jeg en aftale med Anita om at træne rallystarter, og heldigvis havde Amanda også mulighed for at være med, så det blev fremragende træning med Otto!

Ved tidligere træninger har jeg bemærket, at der kan mangle lidt fokus mellem start og det første skilt, så det havde vi fokus på først.

Opstilling til træning af starter
Opstillingen var simpel, som man kan se på fotoet: kantbånd, startskilt, og så lidt kegler og skilteholdere og et målskilt.

Hele opvarmningsritualet havde jeg styr på og gennemførte som planlagt, Anita kaldte ind som til en prøve, og så havde Otto og jeg tre perfekte starter: Mit kriterie var, at vi kunne starte banen, og få en sit foran. 3 ud af 4 skulle være ok. Og det var de 😊

Otto (Hundefoto.nu)
Så fortsatte vi med flere runder med lidt længere forløb, hvor Anita i forbindelse med hver øvelse skulle fortælle, hvor jeg skulle udføre den næste, og hvad det skulle være. Midt i den allerførste øvelse, dobbeltslalom, hørte jeg Anita sige noget, som jeg ikke forstod, indtil det pludselig gik op for mig, at hun sagde BELØN, for Otto havde det mest fantastiske fokus!!!

Jeg havde i øvrigt også aftalt med Amanda, at hun og Dumle skulle agere forstyrrelse, og helt ærligt: jeg lagde ikke mærke til dem, og Otto reagerede slet ikke på dem, for han havde kun fokus på mig.

Det var virkelig vidunderlig træning 💖

Max, Dumle, Osseau og Django skulle naturligvis også prøve banen, det var superhyggeligt at se dem alle arbejde 😊

søndag den 26. juli 2020

Rally, rallytræning, fitness og livsnydelse

Otto (Hundefoto.nu)
Der er god gang i rallyen igen. I næste weekend arrangerer Sydkystens Hundeskole prøver lørdag, og jeg skal dømme for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde søndag. Den følgende weekend skal jeg på forlænget weekend til Bornholm med prøver lørdag og søndag. Den efterfølgende weekend er der kursus for kommende rallydommere lørdag og HMC holder rallyprøver søndag i Roskilde.

Max på blæsende morgentur
Min rallytræning er kommet i en god gænge. Jeg træner med flere andre en del forskellige steder, primært med fokus på noget prøveagtigt, og desuden er der naturligvis træning af detaljer.

Max (Hundefoto.nu)
Jeg har træning på mandag, tirsdag og onsdag, og lørdag, hvor jeg ”normalt” ville være prøveleder, er alt lagt i de bedste hænder, så jeg bare skal tænke på at skulle gå op.

Jeg er også begyndt at se på et FS-program med Otto, jeg har fundet noget musik, som skal testes, og vi skal begynde at kæde nogle tricks. Det er kun i sin spæde start, men jeg glæder mig til at tage hul på denne del af hundesportsverdenen med Otto.

Efter dagens bootcamp
I juli er Kirsten og jeg tilmeldt en bootcamp med Amalie som instruktør hos Den fitte coach. Det slutter på onsdag, og har været et skønt forløb, hvor jeg synes Kirsten og jeg sagtens har kunnet været med, selvom de andre er meget yngre end os. Man kan vist ikke rigtigt se det på billedet, men det regnede lidt under dagens træning, og det var egentlig meget rart. Vi har været godt svedige efter hver træning, og følt, at vi virkelig gjorde noget for at holde os fitte!

Fajitabowl med kylling, i glasset Margarita
Vi har som altid fået noget lækker mad i weekenden, vi har eksperimenteret med at få cocktails til i stedet for vin, og det var bestemt ikke dumt.

Champagne Margarita

torsdag den 23. juli 2020

Rallytræning, DM og NM

Otto og Max (Hundefoto.nu)
Mandag kørte jeg til Jersie Hallen og parkerede, gik tur til Jersie Landsby og retur med hundene, og havde et kort træningspas med hver af hundene ud for hallen.


Tirsdag eftermiddag havde jeg den ugentlige træning med Christina og Tempo. Christina havde ”bare” ønsket en bane med de to sideskifter om kegler, og for en gangs skyld designede jeg en bane. Det væsentligste kriterie er, at banen skal være smal, for at passe til arealet. Og så blev det ovenstående bane med 13 skilte, inkl. genbrug af den ene kegle (det må man ikke i praksis). Der var et ekstra kriterie; som man kan se til højre, så kunne den samme bane bruges som begynderbane, og det er jo smart, når jeg skal træne med både Max og Otto 😊

Det skønneste træningsvejr i Lyngby
I går havde jeg en aftale med Louise, vi mødtes hos hende og kørte til arealet ved Lyngby Svømmehal. Jeg havde genbrugt banen fra tirsdag, men udbygget med dobbelt 8-tal med sideskift og skilt 321 til sidst. Kun 15 skilte, men en ganske svær bane.

Jeg har naturligvis styr på kriterierne med begge hunde, for hver træningsrunde bliver jeg mere og mere bevidst om forskellige detaljer, og specielt arbejder jeg med opvarmningen med begge hundene. Jeg har undervurderet behovet for at varme op med Max, og Otto skal definitivt varmes godt op, hans fokus bliver bedre og bedre i løbet af et træningsforløb 😊

Det er meget længe siden Louise og jeg har trænet sammen, og hun havde nogle supergode kommentarer til noget at det, jeg gjorde og noget af det, jeg ikke gjorde med Otto, så jeg fik klikkeren frem, fik klikket for følget (som er fantastisk, og skal forstærkes!), og belønnet undervejs.

Til sidst gik Otto og jeg et stræk uden line, og det var vildt lækkert, for der var endnu bedre kontakt end med line på.

Det har været en uge, hvor der også har været fokus på rally i lidt større perspektiv.

I tirsdag kunne de officielle invitationer udsendes til DM i rally den 6. september. Godt 100 invitationer. For første gang skal DKK stå for DM, og jeg glæder mig meget! Lonni og jeg har skitseret en tidsplan, og det ser rigtigt fornuftigt ud. Vi har fire ringe og fire dommere, og det bliver rigtigt godt. For første gang står jeg som ansvarlig for DM og for første gang skal jeg dømme til DM.

I tirsdags havde vi møde i NKUs rallyudvalg, og vi har lagt sidste hånd på opdatering af retningslinjerne for bedømmelser.

I dag kunne vi i Danmark melde ud, hvordan de danske kvalifikationsprøver til landsholdet til NM 2021, som skal afvikles i Stockholm 11.-12. december 2021, finder sted. Vi er i Rallyudvalget blevet enige om der afholdes én kvalifikationsweekend 14.-15. august 2021, og jeg tror det er en super god løsning i bestræbelserne på at få udvalgt det bedst mulige landshold. Alle interesserede kan nu med over et års varsel planlægge mod den weekend, og når landsholdet er udtaget, er der næsten fire måneder til NM, og dermed god tid til fællestræning mv.

Det bliver en weekend med seks prøver i nordisk klasse, og heldigvis har Beatrice Palm (som dømte NM 2019) og Ida Lindgren (som skal dømme NM 2021) fra Sverige sagt ja tak til at dømme sammen med Amanda (som skal dømme NM 2021) og mig selv (som dømte NM 2019).

Så selv om det er ferietid for mange, så kan jeg love for, at der sker en masse på rallyfronten.



I dag havde jeg mulighed for at tjekke tidligt ud, Kirsten og jeg tog til Køge og fik en skøn frokost på Bistroen.

onsdag den 22. juli 2020

Fedeste fotooplevelse ever!

Det er hårdt arbejde at være til den Fedeste fotooplevelse ever 😊(Hundefoto.nu)
Søndag aften opstod ideen ret spontant: Anita, Amanda og jeg skrev sammen om en fotosession med alle 5 hunde hos Camilla. Vi skrev til Camilla (Hundefoto.nu) og vupti, så var en aftale klar.

I går morges mødtes vi kl. 7 ved et område lige ved Hotel Comwell i Køge i (næsten) perfekt fotovejr – Camilla er ikke nem at gøre tilfreds i den henseende 😊

Jeg har været til en håndfuld (eller flere?) fotosessioner hos Camilla efterhånden, og det har altid været gode oplevelser, og der er kommet mange gode fotos ud af det.

I går var det bare ekstraordinært godt. Camilla har selvfølgelig altid en masse tanker om, hvordan forløbet skal være, og hvilke opstillinger der skal fotograferes. Hun kender også Anita, Amanda og mig og vores hunde, og vi er alle opmærksomme på, hvor der kræves en ekstra indsats for at få et godt foto. Og i går gik det hele så op en højere enhed!

Anita med Django og Osseau, Amanda med Dumle og Paul med Otto og Max (Hundefoto.nu)
Der blev taget individuelle/gruppe fotos af hundene i sit og dæk, hundene med førere, hundene i løb, os alle på én gang og fri ved fod fotos med enkelte og to hunde. Pludselig var to timer fløjet afsted på allerbedste vis.

Jeg har siddet og bladret gennem de 117 fotos, som Camilla har valgt ud, og er vildt imponeret: det ene mere fantastiske foto efter det andet, jeg synes virkelig Camilla har overgået sig selv!!!

Mange af situationerne krævede en anelse (hmmm) forberedelse og en del gentagelser, og der blev grinet en del undervejs. For selve forløbet er en fantastisk oplevelse i sig selv.

Dobbelt fri ved fod (Hundefoto.nu)
Jeg har valgt tre fotos ud i dag, der kommer flere de kommende dage, og lur mig om Anita og Amanda ikke også lægger nogle ud.

Tak til jer alle for en SKØN oplevelse 💖

søndag den 19. juli 2020

Mental træning


Det er fem år siden at jeg for alvor blev bevidst om, hvor vigtig den mentale del er af det, at performe på topplan: With Winning in Mind - en anmeldelse og en udmelding.

I dag er det ganske ubevidst, men når jeg taler om det, er det så åbenlyst hvor meget jeg gør, for at være mentalt klar til at håndtere alle mulige situationer til træning og prøver.

Jeg blev mindet om det, da jeg fik det seneste nyhedsbrev fra Lanny Bassham, hvor han har skrevet om ”Why is Mental Training so Neglected in Sports?” Mange er helt bevidste om, at "My game is 90% mental! Now, I ask the second question. "If your game is 90% mental, what percentage of your time and money have you spent learning mental skills?" The answer I receive most often is 5 to 10%. Now that just doesn't make sense. The most important thing is the one that they tend to ignore.

Jeg er helt bevidst om, at min træning primært er og skal være mental.


Det betyder ikke, at den tekniske træning skal negligeres. Selvfølgelig skal hund og fører kunne de forskellige elementer i øvelserne teknisk. Men, når det er på plads – og vedligeholdes på passende vis – er resten i høj grad mentalt.

Når jeg sammenligner min nedsmeltning (link i ovenstående blogindlæg) med andre dårlige dage, så er jeg blevet meget, meget bedre til at håndtere det og komme konstruktivt ud af det.

Jeg har gjort rigtigt meget på at forberede Ottos debut i rallyringen 1. august, og har planlagt mere endnu. Jeg føler mig meget mere klar, end jeg har gjort med de andre hunde, før vi debuterede, og jeg føler mig bestemt også klar til at håndtere mindre gode oplevelser. For naturligvis er jeg bevidst om, at der altid kan ske noget, som jeg ikke havde tænkt på at træne.


Jeg har planlagt at blive i begynderklasse en rum tid, uanset hvordan det går til den/de første prøve(r). Jeg har nævnt, at jeg har en coachingsession hos Anja den 5. august, og uanset hvordan det går den 1. august, vil jeg kunne fortælle, hvorfor det giver mening at fortsætte i begynderklasse længe endnu.

Jeg har en masse drømme med Otto, men en del af drømmen er, at vi har mange, mange år sammen, og der er intet, vi skal nå til en bestemt tid.

Time is on my side, yes it is.

lørdag den 18. juli 2020

Minder, læring og kærester


For over 8 år siden deltog Lille Bjørn og jeg i et vildt spændende kursus hos Kathy Sdao Cues and Behavior Chains Explained. Jeg kom til at genlæse blogindlæggene fra dengang, fordi jeg i morges kom til at tænke på hendes åbning af seminaret, hvor hun stillede spørgsmålet: Hvis vores hunde kunne tale, bare ganske kort tid, hvad ville de så sige til os? Der kom mange bud på svar, men det fremherskende var vist noget à lá: Bare du ville være tydelig med dine signaler!

Det er så sandt, så sandt.

Jeg kan i tæt på 100 % af de situationer, hvor der opstår fejl til prøver med Max, konstatere, at det er mig, der giver forkerte eller uklare signaler (eller der opstår noget, vi ikke har trænet).

Hvorfor kom jeg til at tænke på Kathys åbning af seminaret?

Det gjorde jeg, fordi jeg, da jeg vågnede i morges, kom til at tænke på: Hvis der er et liv efter døden, hvis Megan, Lille Bjørn, Max og Otto om mange år skulle mødes i hundehimlen, hvis de var i stand til at kommunikere, og hvis de kom til at tale om ham Paul, som havde trænet dem alle sammen, hvad de så ville sige om ham …

Der er en masse hvis’er, og hvis situationen skulle opstå, kan jeg i sagens natur ikke bruge resultatet til noget, medmindre jeg selv var til stede, og der også var hundetræning i hundehimlen 😉

Jeg tror og håber, at Otto ikke ville forstå, hvad de andre fortalte om træning, for han ville ikke kunne genkende det. Jeg er en helt anden fører i dag, og jeg har en helt anden tilgang til træning. Jeg er SIKKER på, at Otto har den allerbedste fører, som jeg kan tilbyde. De havde de andre hunde også, men Paul er altså blevet meget klogere.

Heldigvis kan Max også nyde godt af det, men Otto kan især, for han har aldrig kendt den gamle Paul …

Det er også andre discipliner jeg har fokus på i dag.

For 2½ år siden skrev jeg indlægget Gammel kærlighed … og nye kærester, hvor jeg fortalte, at jeg havde slået op med LP, og at mine nye kærester var HTM, Rally, NW, 6+ og FS.

I dag ville jeg formulere det anderledes: jeg er smaskforelsket i Rally, og ret lun på NW og FS, og så kigger jeg ikke efter andre 😊

Kirsten har et par gange spurgt, om Otto ikke skulle lære næseprøve, og jeg har fortalt, at det var en del af LP-programmet, og det kommer han aldrig til at beskæftige sig med. Jeg stoppede i disciplinen for flere år siden, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg begynder på den igen.

Jeg skrev i mit blogindlæg i går Når tingene spiller, at mine discipliner med Max er Rally, NW og FS. Med Otto er det også Rally, NW og FS. Otto er lige fyldt ét år, og der kan ske så meget, men det giver mig mental ro, at have fokus på de tre discipliner med begge hunde, og have konkrete træningsplaner og konkrete mål med dem begge i de discipliner.

Jeg har også fået en mere livsnyder tilgang til træningen. Jeg træner meget mindre med Otto, end jeg gjorde med de andre.


I dag var en ren slapperdag. Morgentur. Morgenmad.


 2 timers cykeltur uden hunde. Frokost. 1 times luftetur med hundene. Afslapning. Grillmiddag. En skøn dag, som både menneske og hunde har nydt i fulde drag.

fredag den 17. juli 2020

Når tingene spiller


Jeg kunne have kaldt indlægget for status, men det lyder ærligt talt kedeligt.

Så, hvordan ser tingene ud lige nu?

Max er i sit livs form, og vi har et perfekt samarbejde. Jeg véd præcis hvad der skal til, for at vi går fantastisk sammen, og jeg véd, hvad der kan få ham til at slå fra. Det går godt det meste af tiden, men jeg er langtfra perfekt, så der er hele tiden noget at finpudse.

I dag havde Mette og jeg en træningsaftale i Osted, det var meget varmt, jeg havde det rigeligt varmt, og det var ikke mærkeligt at hundene pustede lidt. Men de gik fantastisk.

Jeg havde gjort Amandas anden championbane fra Østerlars klar, og målet var, at komme i mål 😊


Mette havde gjort en ganske kringlet begynderbane klar. 15 skilte, 1 stationært og ellers en masse flow med bl.a. slalom, højrespiral, dobbeltslalom og 8-tal.

Jeg gik en runde på arealet, da vi ankom, derefter stillede vi baner op, og jeg startede med Otto på begynderbanen. Der manglede lidt koncentration, da vi gik ind på banen, så jeg lavede starten om, men så gik det også superflot. Jeg havde så meget fokus på Otto, at jeg fik taget lidt ekstra runder i spiralen, men Ottos fokus var superflot. Endnu en skøn banegennemgang med ham!!!


Det var virkelig varmt, så jeg besluttede at tage en kort opvarmning med Max, og det var ikke det rigtige valg. Han var ikke rigtigt på, så jeg afbrød da vi kom cirka en tredjedel ind på banen, løb ud og legede med ham, og så gik vi i gang igen. Totalt flot fokus, og det føltes vidunderligt.



Vi kom i mål, og jeg havde den allerbedste følelse i kroppen.

Otto fik endnu en runde, han pustede noget, men han gik superskarpt. Videoen viser hans fokus, det er vidunderligt.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at konkurrencerne kommer i gang igen, vi har fået tilmeldt en del: Max og jeg i championklasse, Otto i begynderklasse, og Max og Mathilde i juniorklasse.

Jeg har haft ret meget fokus på Otto på det sidste, og på prøverne på Bornholm med Max, og jeg har helt glemt at nævne nogle vigtige resultater 😉 Max blev nr. 8 ved i den første championklasse på Bornholm, og fik dermed 3 point til Årets Hund. Og Mathilde og Max er kvalificeret til DM i juniorklasse, for tredje år i træk, kæmpestort tillykke med det Mathilde!!!

Træningen har over sommeren været træning med en makker pr. gang, og det har været skønt, og jeg håber det fortsætter Amanda, Christina, Liv, Lonni, Mette …

Jeg har tilmeldt Max et championhold hos Conni, vi fortsætter NW-træningen hos Merete, og vi genopfrisker vores FS2 til When I’m 64 til Samsø.

Otto er forhåbentlig kommet på et onlinekursus i færdighedsprøve 1 hos Anja og Johanna, vi fortsætter også NW-træningen hos Merete, og så går vi og lurer på noget FS1-agtigt, med forventet debut på Samsø. Lonni har fundet en masse musikforslag, og jeg skal bare finde det helt rigtige.

Mentalt har jeg aldrig følt mig så velfunderet som nu. Jeg har en coachingaftale med Anja 5. august, meget bevidst valgt lige efter Ottos debut i rally, og som altid vil jeg være velforberedt og se frem til, hvordan jeg kan udvikle mig videre.

Hvis jeg skal konkludere på ovenstående, kan det siges kort: Jeg er privilegeret ad helvede til. Jeg har to fantastiske hunde. Jeg har fantastiske træningsmakkere. Jeg kan tilmelde mig prøver og træning, som passer perfekt til mig, hos de allerbedste trænere. Jeg har 100 % opbakning på hjemmefronten. Jeg er SÅ heldig og jeg værdsætter det bare så meget.


PS: Hundene var superfriske til aften :-)

onsdag den 15. juli 2020

Vidunderlig rallytræning … og om at gå til månen



Efter prøverne i weekenden, hvor jeg glemte at gå i mål på den sidste bane, og noterede nogle læringspunkter, har jeg haft to forrygende træningssessioner.


I mandags trænede jeg mig Mette ved Rishøjhallen. Jeg gik banen, som er vist sidst i ovenstående indlæg, med Max, først den fulde bane (en seniorbane + 5 championskilte), derefter den samme bane uden sideskift ved skilt 16, så den sidste del af banen skulle venstrehandles. Mine fokusområder nævnte jeg for Mette inden: roligt førerarbejde, rolige kommandoer, ro ved alle stationære øvelser.

Det blev to meget fine baner, specielt den anden, som er vist ovenfor, var jeg ekstraordinært tilfreds med. Jeg har helt styr på de tekniske fejl, men samarbejdet er 110 %, og Liv sendte noget skøn feedback, da jeg delte videoen med hende efter træningen: ”Den følelse jeg får når jeg ser dem begge er, at I kan gå derfra og til månen - I to er fuldstændig sammen.”



Otto og jeg gik en bane, som Mette havde designet, en af de længere, så der kom en del belønninger. Ottos fokus var rigtigt godt, motivationen som den skulle være, men der manglede nok en lille smule opvarmning.

I dag mødtes Liv og jeg i Osted, og det var en mindst lige så skøn træningsomgang.

Jeg havde gjort ekspertbane 1 fra i søndags klar, og Liv havde gjort en begynderbane klar.


For første gang i meget lang tid oplevede jeg decideret snus fra Max’ side i starten – det var en fin anledning til at tale strategi i den forbindelse bagefter – men han var hurtigt på igen, og resten af banen kørte bare. Efter at have fået feedback tog jeg den igen, med højre start, og Max var 100 % på og vidunderlig at arbejde med. Jeg kunne næsten fysisk mærke min indre ro, og glæden ved at gå med Max.


Den kunne kun overgås af én ting: at gå begynderbanen med Otto. Fint varmet op, og vi gik en skøn bane. Det samarbejde vi har, hans intense og fokuserede blik, det er usigeligt smukt, og jeg var helt klar til at tude af glæde bagefter. Liv fremhævede kontakten mellem øvelsen, Otto er kun fokuseret på mig under transporten, og det bliver bare ikke skønnere.

Min plan er at blive med ham i begynderklasse rigtigt længe, vi skal have en masse dejlige oplevelser sammen på banen, og det er en helt anden tilgang end jeg har haft tidligere, hvor point, titler og oprykning også kunne komme i spil. Det giver en skøn ro inden vi skal debutere, for jeg har nu flere gange sat ord på, hvordan Otto og jeg skal have det sammen, hvordan jeg vil have han skal se ud, og det handler om 100 % motivation og glæde.

En træningsformiddag som denne er ren magi.

mandag den 13. juli 2020

Glemte at gå i mål 😂😂😂

Mandag morgen: en strålende start på resten af livet
I går gik turen til Østerlars, hvor jeg både skulle dømme rally og op med Max.

Amanda (med Osseau) og jeg mødtes i Solrød 6:30, ankom til Østerlars Stadion 10:20, tog afsted 17:30 og var i Solrød 22:05, ret brugte, det var en hård dag!

Dagens tre (fire) bedste oplevelser?
  1. Max og min start på den anden championbane. Vi startede som nr. 3, hunden i ekvipage 2 forlod ringen efter skilt 2, og føreren valgte at stoppe, jeg noterede det bare, fortsatte opvarmningen, gik ind på banen med Max og havde en drømmestart 💓
  2. Max og min start på den første championbane. Vi startede som nr. 2, og opvarmningen var helt som vi har trænet, og der var fuldt fokus fra længe før vi gik ind og hele vejen gennem banen 💓
  3. Max’ fokus før og under begge banegennemgange, præcis som jeg har drømt om og trænet imod 💓 De var to langsomme reaktioner og en skæv position på den ene og ikke 1’ere på den anden!
  4. Den mentale coaching jeg fik af primært Amanda på vejen hjem, men også fra Anita (som fik mig til at grine) og Lonni (som også fik mig til at grine). Lonni gav mig også overskriften til dagens blogindlæg 😊
Dagens program var ganske komprimeret. Der var tre baner, hvor Amanda, Ditte og jeg dømte 3-4 klasser hver (det var en dobbeltprøve), og gik op med vores egne hunde.

Jeg dømte 13 eksperter til den ene prøve, 9 begyndere, 2 juniorer, 5 seniorer og 11 eksperter til den anden. Der var stor spredning på bedømmelserne, mange i den helt høje ende, men også nogle ekvipager, som havde en mindre god dag. Både ekspert- og seniorbanen vil jeg vurdere som i den svære ende – det var jo også kvalifikation til Årets Hund og sidste DM-kvalifikation – og det gjorde det ekstra glædeligt at se, hvordan en del ekvipager strålede på banerne!

Jeg var oppe i championklasse først efter at have dømt begynder/junior og anden gang efter at have dømt senior.

Efter drømmestarten på bane 1 var der en ommer ved skilt 5 (Max satte sig i bakke væk fra fører). I skilt 8 (øvelse 321), satte Max sig i stedet for stå, også i ommeren. I skilt 9 (bakke 1 skridt stå, 1 skridt sit, 1 skridt dæk), satte Max sig i stedet for at stå. Vi mistede altså 19 point på manglende ståer ☹ Så var der to langsomme reaktioner og en skæv position og dermed endte vi på 78 point.

På bane 2 havde vi en superstart, bl.a. med en perfekt 321 på højre side. Skilt 7 (sit, 180 grader højre og frem) mistede vi, fordi Max nåede at sætte sig efter vendingen. Jeg fornemmede det, men tog chancen (minus 10). Skilt 9 (skift side foran), mistede vi, også ommeren, jeg fik givet signalet for dårligt (minus 13). Skilt 10 (sit under gang) måtte jeg lave om, jeg manglede vist bliv (minus 3), skilt 17 (stå foran), Max satte sig (minus 3). Sidste skilt nr. 19 (dæk under gang gå rundt), var lige i skabet, jeg stoppede ikke op, da jeg tog Max med, og vi gik ud af banen og Max blev belønnet for flot arbejde.

Det var først da Amanda gav feedback, at jeg fandt ud af, at jeg ikke var gået i mål …

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg bare havde lyst til at køre væk med Max, lege med ham, og glemme alt om rally og rallyprøver. Jeg var dybt skuffet over det, som jeg havde parkeret langt væk i underbevidstheden, men nu poppede op: Jeg havde ikke været i stand til at forbedre vores point til DM eller ÅH, og det kom til at overskygge de to gode oplevelser med Max et stykke tid.

Når nøden er størst …

Nu havde jeg jo et luksus setup, da Amanda og jeg fulgtes hjem, så der var god mulighed for at dissekere dagens forløb. Inden vi skulle med færgen fik vi også talt med Anita, som skulle høre om dagens forløb, og sørme om de to ikke fik mit til at grine indtil flere gange, og pludselig forsvandt alt det negative, og læringsfasen gik i gang.

Da så ydermere Lonni skrev for at høre om den sidste prøve, og jeg skrev, at IB ikke var så vildt, som det lød, bl.a. glemte jeg at gå i mål svarede hun ”Glemte at gå i mål 😂😂😂. Undskyld. Men det er et eller andet sted megafedt. Det er fordi du har været fokuseret på at komme ud og belønne”

Resultatet af Amandas min endevending af de to baneforløb er, at starterne er fantastiske, og at problemet/problemerne kan være:
  • Selvom jeg mentalt mener jeg er helt klar, så kan der være noget langt nede, som ikke er helt klar, og som Max naturligvis fornemmer.
  • Jeg kan blive revet med, når det kører, og glemme mine aftaler om at stoppe ved stationære skilte og trække vejret (så havde jeg nok set mål-skiltet!!!).
  • Når der er forløb uden stop, kan jeg blive hektisk, jeg skal træne i at holde en ensartet kadence, og styre vejrtrækningen, helt som når jeg træner fitness.



Jeg har på Amandas forslag designet ovenstående bane til næste træning. Min seniorbane fra i går, med kun tre stationære skilte (1, 2 og 13), og så kommer der lige en fed sekvens af 5 højrehandlede championskilte. Perfekt til at træne de to sidste punkter ovenfor.

fredag den 10. juli 2020

Boblende rallytræning


I dag havde Liv og jeg en rallytræningsaftale i Roskilde.

Jeg havde lovet at gøre min championbane fra Rødovre i lørdags klar, og Liv havde lovet en kort begynderbane til Otto.

Jeg ankom en anelse stresset. Det blev klaret ved at tale med Liv, mens jeg luftede hundene. Jeg fik sat ord på stressen, og den forsvandt helt ud af kroppen, ellers havde det også været ret kikset at træne med hundene.

Vi stillede banerne op, lavede banegennemgange af hinandens baner, og aftalte, hvordan vi hver især ville gribe træningen an.


Jeg gik først min egen bane, hentede Max og varmede ham op. Et par minutter før vi skulle ind tog jeg linen af, og lavede øvelser med ham lige op ad ringen, helt som til en prøve, vi gik ind, jeg gav klartegn og vi gik i gang.

Kontakten var magisk! Vi var virkelig i boblen 😊

Indgangen og starten var lige i øjet, og bortset fra nogle små skvulp, kørte det snorlige. I mål og lege med Max, og jeg var totalt forpustet på den gode måde, når jeg véd, at vi har gjort det så godt vi kunne. To fejlkommandoer = to ommere, og to små detaljer (godt set Liv!), og jeg kunne ikke være mere tilfreds. ALT det vi i øvrigt har trænet på var lige i skabet 💗

Max var helt på toppen hele vejen.

 

Da det blev Ottos tur blev han luftet lidt, vi gik lidt opvarmning, lavede nogle øvelser, og så gik jeg til start-skiltet og gav klartegn.

Der var lidt manglende fokus ved første skilt, hvor Otto var på vej hen mod skiltet inden han satte sig. Da vi gik videre var der 100 % kontakt: spin, bakke, langsom gang, alm. gang, tysker, spiral – midt i spiralen kom jeg pludselig i tanker om, at jeg havde sagt jeg ville belønne undervejs, og det blev så dér!!! Sit, dæk, gå rundt, lige i skabet, og et par stramme liner ved de to synkroner, mål og jeg svævede ud og belønnede Otto 💗

ALT lykkedes: hans fokus, hans glæde, hans attitude, hans motivation var 100 % +++

Otto synes vi skulle fortsætte, men der var ikke mere træning i denne omgang.

To fede baner, to gange den helt rigtige følelse, i boblen først med Max, siden med Otto.

I dag gik det hele op i en højere enhed for mig, Max og Otto.

Tak for den allerfedeste træning Liv 💗

torsdag den 9. juli 2020

Ferie og rally


Vi er i en periode, hvor mange er på ferie eller tager på ferie. Jeg har ikke planlagt noget endnu – vi havde en uge på Bornholm sidst i juni – men har diskuteret forskellige muligheder, så der skal nok ske et eller andet.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så har vi mange hverdage, som mange ville kunne misunde os, og opfatte som feriedage. I dag var en af dem.

I går aftes var Kirsten og jeg for første gang til bootcamp hos den fitte coach. Vi er alderspræsidenter med god margen til de mange yngre og unge piger. Det var hårdt, ingen pauser, fuldt knald hele vejen, og vi snød ikke på vægten. Jeg var noget brugt efter træningen, men så var det heller ikke være, og masser af skulderklap til mig selv, for det var egentlig ret godt gået.

Morgenturen i dag var i det dejligste solskinsvejr. Desværre var badebroen og bænken optaget, så vi gik videre til å-udløbet og vendte og tog morgenfotoet på vejens bænk. Max var helt frisk på det, mens Otto hellere ville snuse i omegnen (han var i snor!).

Jeg synes det er blevet et ret fedt billede. Max ligner en, der ejer hele verden, man kan se solen, stranden, fuglene …, det giver ro og glæde at se det billede.


Lidt senere fandt jeg ud af, at jeg for præcis 5 år siden havde taget et morgenbillede ved samme bænk …

Efter morgenmaden gik dagens arbejde i gang, der er ikke vildt meget tryk på pt. og ingen klager over det.

Eftermiddagsturen gik vi i Karlslunde Mose. Køerne er kommet på græs, vi så bl.a. en hejre og en ræv (for første gang).

Jeg kan godt mærke, at der er kommet gang i rallyen igen. Sidste weekend fik jeg lavet mine baner til Bornholm 12. juli. Jeg har i løbet af ugen opdateret lister til DM og Årets Hund i DKK, lavet PM og katalog til Sydkystens Hundeskoles prøver 1. august, fået afklaret diverse vedrørende vores prøve 7. november og også fået arrangeret bemanding til prøven 31. december 2020.

Min udmelding om at have fokus på egne hunde og drosle ned med at være prøveleder er blevet godt modtaget. Pernille Thelin er hyret 1. august og Charlotte Lia 31. december, og jeg glæder mig til at være almindelig deltager til begge prøver.

Vi er i DKK-regi i gang med at se på DM. De sidste kvalifikationsprøver holdes på Bornholm på søndag, jeg skal selv dømme (sammen med Amanda og Ditte), og jeg har opdaterede regneark klar, for der er naturligt stort fokus på den endelige kvalifikationsliste.

Vi er også i gang med at fastlægge dato for dommerelevkurset, det oprindelig blev jo ramt af Corona-nedlukningen, men nu skulle der være gode muligheder for at komme i gang igen.

På træningsfronten er der en masse aftaler i kalenderen, aftaler som både omfatter Max og Otto, og hvor Otto ret sikkert kommer en del i fokus. Liv, Mette og Louise har jeg aftaler med, og der kommer flere til.

Otto skal debutere 1. august, og jeg kan godt se på mine reaktioner på forskellige kommentarer i den forbindelse, at jeg mentalt er helt på plads. Jeg har en aftale med Anja, og den er irreversibel.



Til aften forkælede vi os selv ekstra, en dejlig Principessa (mousserende fra Lombardiet) og til torsken en Brunus Montsant 2016.

En times telefonmøde 19-20, og derefter ren afslapning.

Det kunne til forveksling ligne er feriedag 😉

mandag den 6. juli 2020

Rally med masser af forstyrrelser


Gårsdagens bedste minde på Facebook er vist for oven. Det er taget for fem år siden og viser Lille Bjørn, Max og Megan henholdsvis 8, 4 og 12 år.

Jeg bliver altid i godt humør af de billeder og tankerne kan let flyde, og minderne vælte frem.


I morgen tog jeg dette foto på badebroen. Det viser Otto 1 år og Max 9 år.

Ottos debut til en officiel rallyprøver ligger tæt på, det er den 1. august, og vi fortsætter ufortrødent træningen, som primært bistår i miljøtræning (motivation og fokus), sekundært i arbejde med specifikke momenter.


Den ugentlige træning med Christina og Tempo var flyttet frem til sidst på eftermiddagen. Jeg havde lavet en kort men svær championbane; 8 øvelser, sideskift foran, to sideskift omkring kegle, bakke 1-2-3, bakke 1-2, bakke 3, 3 skridt til venstre med og uden stop. Den modsatte vej var der 8 begynderskilte.

Efter ordentlig opvarmning gik jeg championbanen med Max, og det var så fedt. Totalt fokus og meget præcist.

Så kom Otto og fik resten af træningstiden. Det var svært! Masser af distraktioner i underlaget, Tempo, trafik osv. Så der blev brugt meget tid på at belønne for fokus og ganske korte fri ved fod passager. Siden gik vi lidt længere stræk, men det var helt klart det mest udfordrende sted vi har trænet.

Til sidst havde vi fokus på dæk i forskellige varianter, med masser af input fra Christina, det bliver ugens kampagne øvelse 😊

Vigtigst af det hele: Otto var totalt på, meget ivrig og meget glad.

Hjemturen var lang … Christina gav mig to nybagte boller med hjem, og de duftede fantastisk 😉


Vi fik dem med smør og nyslynget honning fra Bornholm til aftenkaffen, hold da op, hvor var det godt!

søndag den 5. juli 2020

Rally og om at brænde for noget


Jeg er vild med rally. Jeg elsker at dømme, jeg elsker at deltage, jeg elsker at arrangere.

I dag arrangerede jeg den 61. rallyprøve, som ud fra tilbagemeldingerne igen blev en succes, på trods af lidt for meget regn …

Men for mig personligt er det følelsen indeni, som betyder noget.

I en lang periode var jeg assessor på IPMAs certificering af projektledere, jeg var vild med det, og pludselig kunne jeg mærke, at jeg ikke brændte for det længere, og valgte at stoppe.

Sådan har jeg det med at arrangere rallyprøver. Sydkystens Hundeskole har fire prøver endnu i år, 1.8, 7.11 og dobbeltprøven 31.12, og sidstnævnte bliver min sidste som arrangør.

Jeg kunne mærke i dag, at jeg havde dårlig samvittighed overfor Max, fordi mit fokus var på prøven, og til prøven 1.8, hvor Otto skal debutere, har jeg fået arrangeret det, så jeg bortset fra papirarbejdet, ikke skal have noget med prøven at gøre. Otto og Max skal opleve en 100 % nærværende fører.

Max var oppe i championklasse i dag, en klasse med 17 deltagere, hovedparten superchampions, og et virkelig stærkt felt. Opvarmning og indgang gik perfekt, der var en håndfuld ommere, det var bare pyt, og jeg var meget tilfreds, da vi gik ud og legede.

Amanda fik feedback for mig, og det var rigtigt godt, så jeg fik belønnet Max ordentligt, og kunne blive sur over en 10er, som jeg synes var helt i hegnet, bagefter. Dommerens afgørelse er inappellabel, heldigvis!

Det var én prøve med to dommere (Annette og Conni), så det hele gik relativt hurtigt.

Jeg fik ikke set så meget, som jeg kunne have ønsket, men jeg så Christina og Tempo gå den smukkeste championbane, de vandt klassen med 100 point. Der var 3 med 100, 3 med 99 og Max’ 77 rakte til en plads som nr. 13.

I Seniorklasse fik jeg kun oplevet Amanda og Osseau, de fik flotte 92 point, som rakte til nr. 6 ud af 9 i et meget stærkt felt. Der er ikke nemme point at hente til årets hund i den klasse heller …

I ekspertklasse fik jeg kun set Mette og Boogies debut, som jeg også filmede, og hvilken debut!!! Superflot og koncentreret førerarbejde, i regn og blæst, og de fik flotte 96 point og deres første certifikat.

Og jeg fik sørme også set og filmet Mette og Eddies debut i begynderklasse, som de gik under ganske udfordrende omstændigheder, og de gjorde det fantastisk, de fik 92 point og blev 2. vinder.


Da jeg kom hjem med alt det våde: telte, skilte, holdere mv. regnede det også her, men efter en hurtig frokost kom solen frem, og dén og en god vind, tørrede hurtigt det hele.

Mit fokus den kommende periode, udover en tur til Østerlars på næste søndag med Amanda, for at dømme, er at arbejde med Otto frem mod vores debut i rally 1. august, som jeg glæder mig vildt meget vil.