torsdag den 31. oktober 2013

Normalitet

Det begynder at nærme sig ”normale” tilstande herhjemme, selvom der er meget der aldrig bliver helt som det var.

I mandags måtte jeg meget ekstraordinært aflyse mine to LP-hold. Jeg troede ikke det ville blive så voldsomt uvejr, som det blev, men jeg kunne godt mærke på de nervøse kommentarer fra et par kursister, at det ikke var en god dag at træne. Så det endte med en aflysning i god tid – og kun positive tilkendegivelser i den anledning.

Onsdag startede en ny runde af Anitas og mine rallyhold, først et begynder/øvet, så et ekspert/champion. Vi synes selv vi har fået sat nogle fornuftige rammer op – 8 kursister pr. hold med 2 instruktører og et emne/tema pr. instruktør pr. gang – og vi fik også nogle gode tilbagemeldinger.

Derefter deltog Max og jeg på Anitas luksus LP-hold. Jeg huskede at lege meget med Max, og vi huskede også at afveksle, så det var masser af korte forløb, rallyøvelser flettet ind mellem LP-momenterne og sørme om ikke baljen dukkede op igen. Fokusøvelserne var at gøre den døde apport i dirigeret apport levende og at få positioner under gang timet korrekt. Og de gik begge rigtigt fint. Vi arbejder fortsat med basal koncentration …

I dag stod en for første gang i en måned på træning hos Johanna. Jeg har aftalt at skære ned på de sidste torsdagstræninger, så jeg i stedet for at tage to timer med to hunde kun tager én time med to hunde. Da Max og Megan skal til prøve 10. november havde jeg valgt at tage de to med i dag, så Lille Bjørn kunne hygge sig med mor.

Max var første hund og vi skulle naturligvis prøve Johannas Halloween udfordringer, dels næseprøver med edderkopper ved, dels et spring pyntet med vat og edderkopper. Det kunne han bestemt ikke lide.

Første næseprøve gav anledning til grundig afsøgning af området omkring næseprøvepindene, og først lidt hjælp fra Johanna fik ham til at søge, og derfra gik det fint. Andet forsøg var meget bedre.

Springet? Tja, jeg kunne få ham til at springe hvis han ikke skulle apportere, men springe efter apport ville han ikke. Følsom lille hund …

Underlaget var vildt interessant i dag og jeg synes ikke han var så meget på, som jeg havde regnet med. Han lavede en masse rigtigt pænt, men koncentrationen kunne ryge midt i en øvelse.

Så var det Megans tur. Det er flere måneder siden hun har været til træning på et hold, og bortset fra en del snusen på det nye underlag, og adfærd som Johanna og jeg tolkede som ”der dufter af kat i hallen”, så var hun dejligt på, og vi fik arbejdet med en masse rallymomenter.

Vi kom godt i gang med de nye sideskift, cirkel om fører, 1 og 2 skridt bagud, 1 skridt stå (uha, den skal vi lige øve) og flere andre.

Det var virkelig skønt at træne med Megan, hun er fantastisk når vi træner i korte pas, og hold da op hvor gik det hurtigt med at få en masse nye momenter på plads. Det jeg seriøst skal arbejde med er at få kommandoer (verbale og håndtegn) knivskarpe, for der er mange forskellige momenter, og hvis hunden skal støttes ordentligt skal der være tydelig forskel på signalerne.

søndag den 27. oktober 2013

Kald det kærlighed


Lille Bjørn og Max, klar fra morgenstunden!

Det har været en fantastisk dag!

Først en skøn morgentur på en næsten mennesketom strand. Vi mødte en Toller og en cavalier King Charles (og deres førere), som der blev leget lidt med, og ellers ingen.

Så havde jeg aftalt med Kirsten at jeg kunne deltage i første del af kurset med Siri Jungersen. Jeg har tidligere skrevet begejstret om Siri, som jeg var på kursus hos i påsken. Dengang aftalte vi i Sydkystens Hundeskole at arrangere et kursus med hende kun for instruktører, og det var så i denne weekend.

Jeg måtte melde fra i går pga. agilityprøven med Max, men den halve dag jeg nåede i dag var bare fantastisk.

Teoridelen havde fokus på hvalpetræning havde vi fået at vide, og det var nok rigtigt. Men det meste havde lige så meget at gøre med træning af de voksne hunde, og jeg noterede ivrigt en masse guldkorn. Nedenstående er kun en ganske kort udgave af mine noter :-)

Siri skelner mellem:
  • Kompetencer: HVAD. Det hunden kan, det føreren har lært den
  • Kapacitet: HVORFOR og HVORDAN. Lysten til at lege, tåle forstyrrelser, vilje til samarbejde, koncentrationsevne osv. Herunder det konkurrencerelaterede: holde fokus, vente på kommandoer, træne i kæder osv.
Og mange af os har fokus på Kompetencer når vi træner, ikke på Kapacitet. Og det er nødvendigt at have mindst lige så stort fokus på det sidste, hvis man vil konkurrere på højt plan. Og lade være med at blande tingene sammen.

Tricks er perfekte hvis man vil arbejde med kapacitet, uden uhensigtsmæssig sammenblanding med Kompencetræningen.

Så blev der talt med om forstærkning, som ikke var godbidder. Alle former for legetøj og diverse måder at bruge sig selv i forhold til hunden. Det er sjovere at lege end at give godbidder, både for fører og hund. Man skal finde den rigtige måde at lege med sin hund på.

Siri talte om det altafgørende i at kunne skifte modus. Man skal kunne træne særskilt at hunden skifter modus (skrue op og ned for energi i forhold til næste øvelse).

Træning af at holde fokus.

Træning af tricks er også godt fordi det understøtter det sjove, den attitude man gerne som fører vil bringe med over i træningen af det ”seriøse”. Man kan også under kontrollerede former bruge tricks til at skrue op og ned for hundens intensitet i konkurrencesituationer, de kan fx bruges ved transport mellem øvelser og som forkommandoer.

Og så havde Siri også nogle tanker om hvordan vi som instruktører møder vores kursister, hvordan vi doserer vores viden i forhold til kursister med helt andre mål og forudsætninger for at forstå og anvende informationerne end os selv.

Så havde vi en runde fællesøvelser, hvor vi arbejde med
  • Transport – en leg/et trick til transport – jeg arbejde med spin og legetøj med Max
  • Bytte legetøj
  • Og så ro og belønning, hvor jeg anvendte noget nyt legetøj som bagudbelønning, men det var ikke sjovt for Max.
Hvilket gav anledning til at Siri og jeg fik talt om at skabe intensitet i forhold til ”døde” belønninger.

Så kom de individuelle træningsrunder, og da jeg skulle gå som den første var jeg tidligt på først med Lille Bjørn og så med Max.

Lille Bjørn og jeg arbejdede med stillingsskift. Siri stillede hurtigt diagnosen: Det er ikke pga. forstyrrelser, at han ikke tager skiftene, det er fordi han har fokus på alt muligt andet og fordi hans fører har meget uklare forkommandoer og signaler.

Så vi arbejdede med:
  • At jeg forlod ham uden at lave underlige ting med hænderne
  • At han skulle tage skift med ren (lav) verbal kommando – lære at lytte
Mit fokus skal være: at få ham til at lytte, at indøve med ren verbal og ren visuel. Han skal lære at det kan betale sig at holde fokus og skal belønnes for første skifte, hver gang.

Med Max trænede jeg dirigeret apport. Vi prøvede første fuld øvelse, og det gik som det skulle – ud fra en læringsmæssig synsvinkel – han frøs da jeg dirigerede, han kiggede mod den rigtige apport men ville ikke hente den.

Så vi arbejdede med at opbygge værdi i at hente den døde apport. Kaste apport, lave noget andet, sende mod apport og tage den selv, hvis han ikke var hurtig nok. Og så gradvis opbygge øvelsen derfra.

Dirigeret apport med leg (foto: Lonni Prirsching)

Med begge hunde arbejdede jeg rigtigt godt – synes jeg selv – med legetøj som belønning. Max var helt vild med et vi fik af Lonni om morgenen, et langt fleecetov med noget fåreskind der strittede i den nederste del.

En stor tak til Siri for at bruge en weekend på instruktørerne i Sydkystens Hundeskole og til Christina som havde arrangeret det hele forbilledligt.

Jeg tror ikke nogen er i tvivl: jeg elsker mine hunde og jeg elsker at træne med dem. Og jeg elsker samværet med de dygtige, kompetente og dejlige kolleger i Sydkystens Hundeskole. En herlig hundedag.

Derefter gik turen til Torvehallerne med Kirsten, men det er en helt anden historie.

lørdag den 26. oktober 2013

Max og agility

Max og jeg deltog i dag i vores første anden uofficielle Agility-konkurrence, arrangeret af Dansk Terrier Klub – og kun for terriers. Prøven blev afholdt på Garbogaard Hundecenter med Annette Klink Dalgaard som dommer.

Max deltog i begynderklasse, som var for terriers, som aldrig har gennemført et løb i enten DKK/DCH/DGI/DTK. Og vi kunne kun blive diskvalificeret hvis forkert bane ikke blev rettet.

Jeg måtte gå før tid, så jeg kender ikke de præcise resultater. Men vi blev disket i de to første løb – Max ville ikke igennem posen, som vi aldrig har mødt til træning, og i øvrigt forventede jeg for meget af ham, i stedet for at guide ham fra forhindring til forhindring.

Jeg fik nogle gode råd inden de næste to løb, og de gik meget bedre.

Det tredje løb var pænt, der var nogle vægringer, men jeg støttede ham meget bedre og der kom god fart på til sidst.

Det fjerde løb var også pænt, faktisk vores bedste, men igen med en disk (et tilbagespring).

Max er den første hund jeg har trænet agility med mere end 2 timer. Og jeg kunne rigtigt godt tænke mig at arbejde videre med det. I virkeligheden synes jeg det gik rigtigt godt i dag i betragtning af at vi overhovedet ikke træner agility, og sidst vi beskæftigede os med det var den 14. juli, det var vores debut ved en uofficiel prøve.

Så jeg må gå på seriøs jagt efter et sted at træne agility.

Tak til Mugge Pinner og Scott Pekilidi for at arrangere, Annette Klink Dalgaard for at dømme og diverse hjælpere og konkurrenter for hyggeligt selskab og gode råd.

fredag den 25. oktober 2013

Ny energi

Solrød Strand torsdag eftermiddag

I går blev Kirsten endelig ”løsladt”. Ja, det hedder det hjemme hos os, for hun følte det virkelig som at være i fængsel. Men nu er hun hjemme efter 5 ugers sygdom og usikkerhed og vi håber at kontrollen, som hun løbende skal til, ikke viser nogle tilbagefald.

En vigtig besked til hende har været at hun skal spise masser af proteiner, og det tager vi naturligvis meget alvorligt. At det samtidig kan give nogle fantastiske måltider tager vi gerne med.

Rejecocktails

Bøf med østershatte, kartofler og ærter

Hjemkomsten blev fejret med først en klassisk rejecocktail og så en bøf med tilbehør.

Helleflynder med tilbehør

I dag stod den på Helleflynder med Maine hummerhale , sauce nage, ris, gulerødder og pastinak.

Max med to colluer

Hundetræningen har været ikke eksisterende i denne uge. Men det er blevet til nogle hyggelige ture på stranden. I går fik Max leget med disse to collier og vi mødte også et par westier.


I dag mødte vi først til allersidst to andre hunde, så alle tre hunde nød at kunne løbe løs og have hele stranden til rådighed.

Ugens hundemæssige aktiviteter har været undervisningen på to LP-hold i mandags.

Og så et foredrag med Björn Forkman i onsdags. Det var Christina da havde foreslået ham, hun har haft ham som underviser i sin studietid. Vi havde derfor planlagt at han skulle holde et foredrag for instruktører i Sydkystens Hundeskole suppleret med nogle få andre.

Han var et ualmindeligt spændende bekendtskab. Han er professor i Populationsbiologi ved Institut for Produktionsdyr og Heste på det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Jeg skal ikke forsøge at gengive hele det 2 timer lange indlæg, som var uhyre indholdsrigt og spændende og underbygget af forskningsresultater.

Så I må nøjes med nogle få iagttagelser, som jeg så vidt muligt har koblet til hunde og hundetræning.

Lloyd Morgans regel: ”In no case is an animal activity to be interpreted in terms of higher psychological processes if it can be fairly interpreted in terms of processes which stand lower in the scale of psychological evolution and development.” – eller som Björn udtrykte det: Man skal forklare dyrs adfærd ud fra at de er så dumme som muligt. Man skal ikke fortolke ud fra de er mennesker.

Hastigheden af indlæringen er afhængig af forstærkningens kvalitet.

Forstærkningen skal være i overensstemmelse med hundens forventninger. Hvis man fra startindlæring med mange godbidder reducerer eller fjerner belønninger uhensigtsmæssigt vil adfærden blive svækket eller forsvinde.

Belønning skal falde meget hurtigt, noget under 0.5 sekunder fra klik til godbid.

Hvis man træner med fine signaler kan man ved behov skrue op (fx større håndtegn/højere stemme), mens det modsatte ikke kan lade sig gøre (hvis hunden er vant til kraftigere signaler vil den ikke reagere på finere).

Læringen er afhængig af summen af stimuli (stimuluskonfigurationen). Fx tid på døgnet. Hvornår træner vi typisk – om aftenen når vi har fri. Hvornår går vi typisk til prøve …

Hvis vi træner kæder vil hunden lynhurtigt gennemskue det og forudse hvor belønningen vil falde (Pavlov is always on your shoulder). Så træningen skal varieres så hunden ikke kan gennemskue kæden. Få Pavlov til at arbejde for dig!

Et stort antal gentagelser resulterer i at adfærd bliver til en vane.

Vi fik også en spændende introduktion til Positiv straf.
  • Der indgår for de fleste etiske overvejelser i forbindelse med straf.
  • Straf kan være mange ting.
  • Straf har en stærk effekt, så hvis man bruger det skal man bruge det rigtigt.
  • Det er komplekst.
  • Man skal være konsekvent, hvis det skal virke.
Når man bruger afstraffelse skal man passe på konteksten (ovenstående stimuluskonfiguration), for typisk indgår føreren i den positive straf, som dermed får uønskede bivirkninger (fx hunden bliver bange for føreren).

Hvis man ønsker at straffe skal man anvende den maksimalt ønskede straf første gang, så det ikke bliver en eskalerende proces uden effekt.

Straf øger risikoen for adfærdsproblemer.

I straffen skal føreren ikke prøve at agere som hund (bruger hundeadfærd som at stirre i øjnene), for så vil hunden opfatte føreren som hund og agere derefter.

Endelig hørte vi om det at kunne huske adfærd i længere tid – korttids- vs. langtidshukommelse. Sidstnævnte kræver lagring. Det er bedre at træne og så holde en pause, hvor der er mulighed for at det indlærte får lov at bundfælde sig. Hellere 1 gang om ugen end 5 gange om ugen.

Ovenstående blev alt sammen dokumenteret med forsøgsresultater.

Vildt spændende og rigtigt meget at tænke over.

fredag den 18. oktober 2013

Jeg kan ikke finde på en god overskrift

Efterårsfarver fra Køge Sygehus

I denne tid er planlægningshorisonten en dag ad gangen og nogen gange endnu kortere. Kirstens sygdom fylder det hele, og selvom hverken hun eller Christian vil have at jeg skriver om det kan jeg ikke bare ignorere det. Hun har været SÅ tæt på at dø i onsdags - og det er vi bare ikke klar til endnu ...

Heldigvis er der stadig blevet plads til hundeaktiviteter – og det er skønt at kunne fokusere på det indimellem.

Mandag deltog jeg først i selvtræning med Lille Bjørn og Max. Der er et eller andet med Lille Bjørn og det at gå op mod væggene, men bortset fra det gik det fantastisk. Spejlene er bare lækre at træne med, og hold da op hvor laver han nogle flotte positioner under gang :-) Dem plejer jeg jo ikke selv at se så tydeligt! Og indkald og fremsending var fantastiske.

Max var om muligt endnu mere på. Bortset fra fællesøvelser fik vi arbejdet med alle LP3-delene plus rally. Springapport, indkald og fremsending var specielt superflotte.

Derefter startede en ny runde LP-stjernehold, og jeg må erkende at det var godt at komme i gang igen. En god blanding af nye og garvede kursister og ja, jeg kommer til at savne det hvis jeg ikke underviser regelmæssigt.

Megan i de allerbedste hænder

I går havde jeg bestilt massage til Megan hos Christina, og det nød Megan rigtigt meget det meste af tiden. Og hun var bare så fuld af energi, så jeg var nødt til at træne lidt med hende bagefter, så vi tog hul på nogle af de nye rallyskilte.

Derefter stod den på selvtræning med Max. Lidt påvirket af de andre hunde, men meget mindre end tidligere, og vi fik arbejdet med fokus på fører mens Christina lokkede med noget spændende legetøj med piv i …

En masse pæne øvelser, og så havde jeg ekstra fokus på næseprøve. 25 udlagt og en med fært. De første 2 gange ud af 3 tog han først en forkert, afbrydelse og så den rigtige. Og den forkerte blev taget efter et stykke tids søgen – det er ren utålmodighed. Jeg hader at skrive det, men han er også på det punkt en tro kopi af sin fører. Så det arbejder jeg videre med – både i forhold til Max og i forhold til mig selv.

Og så skal jeg da nævne, at rally er blevet det store hit i Sydkystens Hundeskole. Vi har nu opslået 7 rallyprøver i perioden 31.12.2013-12.4.2014 – og det vælter ind med tilmeldinger. Nytårsprøven, som vi introducerede i 2012, blev i 2013-udgaven fuldtegnet for en lille uge siden og i dag fik vi godkendt en ekstra prøve 31.12 – og der er i skrivende stund tilmeldt 20 deltagere.

Merete og jeg har introduceret Sydkystens Hundeskoles rallyinstruktøruddannelse, der er allerede kommet et par tilmeldinger – og vi glæder os til at gå i gang i starten af det nye år. Kursusbeskrivelsen ligger her.

søndag den 13. oktober 2013

Teambuilding

Hvordan pakker man en kampvogn ind? (foto: Conni Hansen)

Jeg har et lidt blandet forhold til ordet teambuilding, fordi jeg har deltaget i forskellige arrangementer med den overskrift, som intet havde med teambuilding at gøre. Et team er for mig en gruppe personer som skal arbejde sammen for at nå et mål, ikke en tilfældig gruppe, der skal rystes sammen.

Bestyrelse og instruktører i Sydkystens Hundeskole er et team, hvis opgave det er at realisere foreningens formål:
  • at styrke forholdet mellem hunde og mennesker i foreningens virkeområde, så samværet bliver til gensidig glæde,
  • at fremme interessen for aktivering af hunde generelt,
  • at give hundeførere værktøjer til at træne deres hunde, så de hvis de ønsker det, kan deltage i videregående træning indenfor discipliner som lydighed, agility mv.
Så vi havde lavet et program for dagens teambuilding der skulle gøre at vi dels lærte hinanden bedre at kende, som mennesker og som hundemennesker, dels skulle udføre nogle praktiske opgaver i relation til Sydkystens Hundeskoles fremtid.

Vi mødtes ved havnen i Køge kl. 9, og efter en kort velkomst blev dagens første opgave uddelt. Der var en liste til hver deltager med spørgsmål om de andre deltagere. Det kunne være spørgsmål som:
  • Har Charlotte været på alle verdensdele?
  • Hvorfor har Christina uddannet sig til hundemassør?
  • Hvorfor kalder Conni sig Oldfruen?
  • Hvor har Lonni boet det meste af sit liv?
  • Hvor bor Pauls søn og hvorfor gør han det?
  • Hvad var det første dyr (udover hund) Stine trænede?
  • Hvor bor Susanne, og hvorfor gør hun det?
  • Hvilken sport var Susanne J. bidt af i over 25 år, før hundene helt tog over?
Det gav en masse snak på den times tur med hundene som var dagens første indslag, og da spørgeren skulle kunne gengive svaret var der fuldt fokus på at lytte.

Næste punkt på dagsordenen var brunch hos Slagter Stig. Meget lækker brunch med alt hvad hjertet kan begære af lækkerier, og snakken gik lystigt med bl.a. besvarelse af spørgsmålene. Vi blev alle en del klogere på hinanden.

Derefter gik turen til hallen på Gjeddesdal Gods, hvor de ”gamle” instruktører skulle lære de ”nye” at kende. Vi var simpelthen opdelt i to hold, så Stine underviste tre instruktører og Susanne J andre tre.

Hos Susanne trænede vi først en runde fri ved fod (både Lonni, Christina og jeg valgte uafhængigt af hinanden denne øvelse), og Max gik naturligvis superflot. ”Hvad er problemet?” kom Susanne til at sige.

Peia tog kegler!

Og så kom der en leg jeg ikke har set før, der blev stillet 9 flasker i et felt, og hundene skulle på skift vælte flest muligt på 1 minut, og føreren måtte ikke være tættere på feltet end et par meter. Der var flere der fik 8 kegler, inkl. Oldfruen, selvom det vist var mere end at vælte dem, for Peia apporterede dem simpelthen en efter en.

Så kom øvelsen: Ret buler i gulvtæppet ud. Oldfruen tog ovenstående pletskud, som hun selv kalder ” Hvordan pakker man en kampvogn ind?

Operation tæppelægning (Foto: Susanne Bach)

Det kunne også være en gåde. Hvis en person kan lægge et gulvtæppe på 2 timer, hvor mange personer skal der så til at rette bulerne ud?

Belønningen for dette arbejde var kaffe og hjemmebag, mens snakken gik lystigt og styret om hvad der skal ske i Sydkystens Hundeskole det næste års tid.

Masser af ideer er noteret. Og med den entusiasme der er lagt for dagen skal det hele nok blive realiseret.

Det er ikke til at forestille sig et skønnere team af instruktører og bestyrelsesmedlemmer.

lørdag den 12. oktober 2013

Sygdom, rally og SHS

Herligt hundevejr lørdag ved Solrød Strand
 
Desværre er der meget fokus på sygdom i øjeblikket. Onsdag aften måtte vi igen ringe 112 og Kirsten blev igen indlagt på hjertemedicinsk afdeling på Køge Sygehus. En stribe undersøgelser, og hun fik lov at komme hjem på orlov fra torsdag eftermiddag, og skal tilbage mandag morgen. De (og vi!) vil bare finde ud af hvorfor den atrieflimren opstår. Merete er sygemeldt med lungebetændelse, hendes Jewel har fået konstateret allergi, Anitas Osseau har muligvis fået konstateret nogen med stofskiftet. Det er ikke rigtigt godt.

Jeg har slet ikke trænet siden sidste torsdag hos Johanna, men alligevel har denne uge i høj grad stået i rallyens tegn.

Mandag orienteringsmøde om de nye rallyskilte i Solrød Aktivitetscenter.

Onsdag dommerprøve hvor Anita og Conni skulle op til eksamen i rally; det blev afholdt i vores hal i Greve, med i alt 32 ekvipager og med stor succes.

I dag havde jeg så det første af en stribe hold, hvor vi i praksis gennemgår hvert enkelt af de nye skilte; der var sat 2½ time af – og det tog 2½ time. Der var nogle hunde og førere der var lidt trætte i hovedet bagefter. Jeg glemte faktisk også en pause, jeg havde tænkt på at holde :-)



Og så blev der lige lejlighed til at læse om rally, fordi både Hunden og Spaniel Nyt har artikler om rally, sidstnævnte skrevet af undertegnede om Megans og mine bedrifter ved DM.

I Hunden kan man også læse at der er kommet 4 nye dommere i HTM. En af dem skulle være mig :-))))) Jeg hørte først om det på Facebook hvor Marianne Jensen havde skrevet: ”Jeg vidste du gemte på en hemmelighed og havde det i dig Tillykke med udnævnelsen som HTM dommer - det læste jeg selv i HUNDEN”. Det kunne uden tvivl være spændende at dømme HTM, men deltagerne er nok betydeligt bedre tjent med en uddannet dommer indenfor området. Der skulle komme en korrektion i næste nummer, for vi er alle 4 blevet rallydommere.

Der har også været en del aktivitet på den organisatoriske side i Sydkystens Hundeskole (SHS). Med 1 hal og 10 entusiastiske instruktører er der masser af aktiviteter, og pt. over 100 åbne hold annonceret. I morgen har vi igen en teambuilding dag, desværre et par afbud, men alligevel 8 deltagere og vi får en fantastisk dag sammen.


Desværre er Kirsten appetit ikke den store lige nu, men hun får præcis det hun gerne vil have. I går skulle jeg til fiskehandleren i Greve og købe noget fisk, og var heldig at få en helleflynder, som endte som en skøn ret på aftenbordet.

søndag den 6. oktober 2013

Pause

Anita, Conni og Peia - Ølstykke 6. oktober 2013

Det blev en rigtig travl weekend med et overtal af gode oplevelser.

Lørdag gik turen til Dansk Collie Klubs arrangement ved Rishøjhallen i Køge. Max var tilmeldt rallyekspertklasse og Megan championklasse.

Max gik lidt snusende, og udover at det i sig selv koster point betød det også at hans fokus ikke var der, når vi fx skulle bakke. Ærespladsen dæk ved siden af gik fint. 85 point og 5. vinder.

Megan var i konkurrence for første gang siden DM for 5 uger siden. Starten var lidt haltende, med en del snus, men hun kom i omdrejninger og sidste del var rigtigt flot. Vi endte med 81 point og det rakte sørme til en 2. vinder blandt de 6 startende, hvoraf 3 blev IB’et.

Jeg var nødt til at gå før præmieoverrækkelsen, hvad jeg i almindelighed synes er dårlig stil, men jeg skulle holde et foredrag for DcH i Haslev kl. 15, og skulle hjem med Max og Megan først, så …

Det blev hyggelige tre timer i Haslev, hvor vi talte om
  • Inspiration til igangsætning af hundeaktiviteter (meget om Sydkystens Hundeskole!),
  • Underviserteknik - Om at opbygge gode forløb og tackle forskellige kursisttyper samt
  • Noget grundlæggende om Motivation af hunde (og mennesker).
I dag til morgen gik turen til Ølstykke og DKK Kreds 1’s prøver. Udover at deltage i LP3 med Max og Lille Bjørn skulle jeg som medlem af Rallyudvalget følge med i rallyringen, hvor Anita gik dommeraspirant hos Helle Gadeberg. Det gik rigtigt godt.

Fotoet ovenfor er ikke så skarpt, men der ses dommeraspirant Anita dømme Conni, som også er i gang med uddannelse til dommer.

Max og Lille Bjørns prøveresultater kan ses her Lille Bjørn og Max

Jeg vil hæfte mig ved det positive. Max fik 10 i springapport for første gang, og havde et fantastisk indkald også til 10.

Lille Bjørn fik kun et enkelt nul – stillingsskift igen – der var en masse småting der ikke fungerede. Men pæne fællesøvelser, god energi alle øvelser, et pænt indkald og en fremsending med lidt skønhedsfejl. Men en 3. præmie på en ikke så god dag ser jeg som et højnet grundniveau.

Men der er ingen tvivl om at Max har brug for en længere pause fra LP. Det går dårlige fra prøve til prøve, og vi er bare ikke klar til LP3. Så diverse andre aktiviteter skal igangsættes.

Lille Bjørn mangler stabilitet, og det arbejder vi med.

Både Megan og Max skal i løbet af vinteren til flere rallyprøver, og det indebærer at vi også skal træne rally – hvad jeg ikke kan påstå vi gør i særlig høj grad. Der er nogen af mine trænere der siger at det hjælper at træne, og det tror jeg på :-)

torsdag den 3. oktober 2013

Opladning til en travl weekend

Toiletter til to- og firbenede
 
Det har været for intensivt et prøveforløb på det sidste, og så står den hårde weekend for døren med to rallyprøver lørdag og to LP-prøver søndag. Og så kom jeg i går til at sige ja til et 3-timers foredrag lørdag eftermiddag.

Forberedelsen til prøverne har været kort og fokuseret træning.

Mandag mødtes jeg med Charlotte og Susanne i Jersie. Laika var lige kommet i løbetid, og det blev lidt mere udfordrende med begge drenge end jeg havde troet. Men hyggeligt var det bestemt 

Lille Bjørn var i fokus, og han var færdig efter 1 time … Jeg ville specielt arbejde med stillingsskift og dirigeret apport. Ikke færdige øvelser, men masser af variationer og uforudsigelighed. Og selvom han var træt arbejdede han ufortrødent videre. Godt.

Max var med for hyggens skyld og lavede en flot fællessit ved siden af Laika og nogle pæne stillingsskift og fremsendinger. Og så lavede vi lidt rallyøvelser, han skal op i rally lørdag og det vil være synd at sige at det er noget vi træner til daglig.

Tirsdag var der ingen træning, men med hjælp fra Michael, Anitas svigersøn, blev der lagt tæpper i hallen på Gjeddesdal Gods, som vi overtog den dag. 17 meter x 25 meter, isoleret hal, gode naboer, toiletfaciliteter og fine parkeringsmuligheder. Det bliver et godt sted at træne de næste 7 måneder.

I går mødtes Charlotte og jeg igen. Først var Lille Bjørn på før Laika kom ud. Specielt den dirigerede apport med variation i udgang, lægning, belønningstidspunkt mv. gik fantastisk og Bjørnen sprudlede af energi. Stillingsskiftet gik fint når Charlotte ikke stod for tæt på, men han kan ikke udføre skiftene når hun kommer for tæt på. Der skal bare trænes meget mere med forstyrrelser. Og så en flot sit ved siden af Laika!

Efter at Laika havde trænet lidt var det Spot og Megan der skulle træne rally. Megan har ikke trænet siden DM sidst i august, og skal op på lørdag. Lidt rusten, men ikke ret meget. Men hold da op hvor hun nød at snuse, og da hun var ude til træning for første gang i så lang tid fik hun også lov til det. Når hun så var på gik det fint.

I aftes startede Johannas indendørs hold i Tune. Jeg kunne kun være med den første af de to timer jeg havde tilmeldt, og det gik strygende. Begge hunde kom igennem alt det planlagte og specielt med Max fik jeg også arbejdet med andet ind imellem.

Max arbejdede rigtigt pænt. Vi havde fokus på dirigeret apport – vi skal videre med forkommando der skal få ham til at se på udlægningen, for så er apporteringen perfekt. Når han ikke ser, bliver det noget rod. Og så havde vi fokus på næseprøven, hvor diskriminationen er fin, men optaget mindre smart og tygningen skal vi bestemt have arbejdet med også. Fremsending og fællessit var dagens to bedste øvelser.

Bortset fra en del snuseri, ok første gang i ny hal, var Lille Bjørn virkelig skøn at arbejde med. Fokusøvelserne for ham var også dirigeret apport og næseprøve, som begge gik rigtigt godt. Med den rette forstærkning er han bare så meget på. Jeg var derudover specielt tilfreds med fællesøvelserne, positioner under gang og fremsending. Og så fik jeg også lige bygget stillingsskiftet op, og sluttede med en dæk-stå på 11 meter.

I morgen er træningsfri og så står den travle weekend for døren.