"Officiel" HTM1-prøve

Tæt på official prøve :-)

Jeg har skrevet om Anjas HTM/FS-sommerhold flere gange, og jeg vil ikke gentage alle superlativerne.

Jeg vil nøjes med at konstatere at det har været et fantastisk forløb, hvor 4 relativt grønne udøvere af HTM/FS har fået et gevaldigt løft.

Hver runde er startet med noget fælles, hvor der de sidste gange har været fokus på opvarmning, intensitet, starter, motivation. Derefter har vi haft et kvarter individuel tid hver.

Jeg har brugt en del af tiden på at arbejde med momenter, typisk specifikke positioner og videreudbygning af dem, og færdige programmer med forskellige grader af forstyrrelser.

Vi er blevet udfordret alle sammen, og i dag kunne vi så konkret afprøve vores niveau.

Anja havde inviteret Sonja Johannessen og Jette Porter til at dømme os alle på den sidste kursusaften. Først en åben bedømmelse, så en bedømmelse til en officiel konkurrence, og så gik vi en For sjov uden tilbagemelding.

Jeg har lidt overrasket over så meget Max dæmpede i første runde, så de skarpe vendinger uden håndtegn forsvandt lidt og han hang en del.

Jeg synes det blev en anelse bedre i den ”officielle” konkurrence, hvor jeg fik timet starten (opvarmning og entre på banen) bedre og støttede ham bedre undervejs.

Jeg blev rigtigt glad - og også lidt (positivt) overrasket over tilbagemeldingerne.

Udførelse
Jette: Første del "hang" han lidt bagud, bedre i sidste del. Det virkede lidt som om det overrasklede ham når du drejede, måske har han brug for at vide at der kommer en drejning tidligere, så han ikke kommer for langt frem. Pæne positioner. Flot og præcis afslutning. Lidt tøven ved første skridt efter starten. 7,7
Sonja: Godt at du husker at vente på ham  Han dæmper lidt undervejs men du støtter ham flot, så han kommer ”på” igen (MEGET bedre end første runde). Positionerne er rigtigt fine når han ikke dæmper. Det ser supergodt ud når han kigger op på dig i positionerne, beløn gerne meget for det, så han gør det hele tiden i stedet for at kigge ligeud. 7,9

Sværhedsgrad/Indhold
Jette: Fint for klassen. 7,7.
Sonja: Fint flow i programmet. Ok sværhedsgrad i klassen. Fin udnyttelse af ringen. 7,9

Musik og fortolkning
Jette: God koreografi der passer til musikken. God start og slutning. Du kunne arbejde på at få skiftende mellem positioner til at blive mere flydende. 7,6.
Sonja: Fint for klassen. Dejligt rask tempo til hunden (når han ikke dæmper) 8,0

Samlet 23,4, bestået og 3. vinder på dagen.

Vi fik afslutningsvis råd om udvikling af programmerne til klasse 2: flere positioner, flere retninger, mere præcision, mindre hjælp.

Anja havde også en lille gave til hver os, min med ros for at være den der har rykket mest på holdet.

Tusind tak for et fantastisk kursusforløb Anja!

No, you can't always get what you want

Torsdag morgen

No, you can't always get what you want
You can't always get what you want
You can't always get what you want
But if you try sometime you find
You get what you need

(Jagger & Richards)

Banegennemgang hos Lone

Mandag var den normale rallychampiontræning erstattet af en uofficiel rallyprøve, hvor hver deltager skulle gå to x åben klasse bedømt af hhv. Lone og undertegnede.

Christina var sekretær og Lone og jeg tidtagere for hinanden (host!*).

Vi gik også op hos hinanden, så hos Lone startede Megan, Tempo og Max udenfor konkurrence.

Både Megan og Max havde gået banerne som opvarmning. Megan havde åbenbart brugt al kapaciteten, det blev i hvert fald noget værre rod da vi gik op og vi fik IB. Jeg sagde intet overhovedet, hvilket var en fejl, det vender jeg tilbage til.

Bl.a. fik vi 10’ere på synkronvending og fremsending til kegle.

Max gik en drøm af en bane, der var to ommere og tre ettere og dermed 91 point. Lone sagde det var det bedste hun havde set ham gå og halen var oppe hele tiden. Perfekt.

Han blev hentet i bilen da Tempo startede, så der var ikke så meget opvarmning og dermed heller ikke tid til at blive bekymret over de mange hunde i hallen – godt Max!

Der var flere af mine onsdagskursister med til de uofficielle prøver, og inden aftenen sluttede var bestillingerne klar til onsdagsholdene: fristende 8-taller og fremsending til kegle måtte godt være fokusøvelser.

Onsdagsrally med masser af forstyrrelser

 
Det blev de så. Fristende 8-taller kombineret med spring, spiraler med fristelser, dobbeltslalom, hvor den femte kegle, som man ikke skulle omkring, var en madskål med mad, balje bag spring mv. Masser af fristelser.

Og så diverse kegler, felt og madskål/fristelser i skøn forening til træning af fremsendelser.

Fornøjeligt og med masser af træning i at få hunden til at vælge fører til.

I dag havde Anita og jeg aftalt selvtræning. Ren luksus med hele hallen for os selv i små to timer. Jeg havde ladet hundene bestemme, hvem der skulle med og det så Megan og Max.

Vi har nu testet Megan i forskellige forbindelser hjemme, og hun kan altså høre lidt. Hvis der er rolige omgivelser kan hun faktisk høre os ret tydeligt, tror vi.

Så jeg ville i dag under ret optimale forhold støjmæssigt arbejde med fremsending til kegle, felt og dobbeltspring med hende: Uden at hæve stemmen ret meget fik jeg reaktion og hun udførte alle øvelserne fint. Så jeg skal nok ikke helt undlade verbale kommandoer.

Derefter skiftedes Anita & Osseau og jeg & Max til at arbejde med forskellige øvelser og få feedback af den anden.

Jeg arbejdede med fremsending til kegle og felt samt dobbeltspring ro fra stor afstand, samt først felt derfra til kegle; det sidste var lidt svært, men ellers gik det strygende.

Jeg har fundet på at jeg går i gang med at arbejde med Færdighedsprøver med Max igen. Vi gennemførte uden problemer en FP2. Jeg skal have læst de opdaterede regler og have styr på FP3 også.

Så blev jeg "locket" til nogle LP3-øvelser og Max lavede en superflot dirigeret apport, perfekt stop i indkald og 2 perfekte positioner i positioner under gang (dæk drillede).

Dejligt med en alsidig og superlærenem hund.

Det kan godt være vi ikke kan få en LP3, men vi kan så meget andet som Mick Jagger synger.

Det samme kan man bestemt også sige om Osseau, som nu udover at gå rally championklasse med Amanda og LP3 med Anita er gået i gang med en HTM-karriere med Anita, det ser bare rigtigt godt ud som man kan se i Anitas blog.

* Christina skrev sødt til Lone og mig bagefter ”Godt at I begge to normalt fungerer som dommere og ikke tidstagere”. Jeg må indrømme - som det åbenbart også skete for Lone - at hyggelig snak med Christina og de omkringstående deltagere en enkelt gang (måske to …) gjorde, at vi missede starten af tidtagningen. Tsk tsk.

Klassisk nørdprøve

Jeg må indrømme at jeg gennem længere tid har følt mig ret unørdet på hundeområdet. Begrænset træning, reduktion af instruktørindsatsen og af og til den nagende fornemmelse: at jeg ikke længere brænder for hverken undervisning eller selv at træne med hunde.

På undervisningssiden kunne jeg mærke, at det var en lettelse af have sidste runde LP (i form af en uofficiel generalprøve) i mandags, nu er der ”kun” de to rallyhold om onsdagen; det er to rigtigt spændende hold, som Anita og jeg har det rigtigt godt med. Der er mange kursister, som vi har oplevet gennem lange forløb og at se deres udvikling er forstærkende for os som instruktører. Jeg kunne godt mærke engagementet boble i onsdags, for der er godt nok mange på de to hold jeg gerne vil se rykke op i championklassen!

På træningssiden har jeg meget blandede følelser, som ikke blev mindre efter gårsdagens superhyggelige generalprøve i Jersie.

Det var helt klassisk nørdkoncept. Der var stillet op som til en rigtig prøve, Dina med Katie og Mandy, Susanne med Berry, Charlotte med Laika, Christina med Tempo og jeg med Max og Lille Bjørn skulle op i vores respektive LP-klasse, og vi afsluttede med LP3/LPE-fællesøvelser for Laika, Tempo og Lille Bjørn.

Vi deltes om at dømme og skrive, og jeg havde den kæmpestore fornøjelse at dømme Christina og Tempo i Eliteklasse med Charlotte som prøveleder. Jeg véd ikke rigtigt hvad jeg skal skrive uden at virke panegyrisk, så jeg vil nøjes med at sige at det var flot. Meget flot. Uha de er gode.

Jeg havde også fornøjelsen at dømme Susanne og Berry i deres debut i LP1. Sikken en glæde og energi der er i den hund. Der er en masse adfærd, der ikke er under fuld stimuluskontrol endnu, men hvad betyder det? Sikkert at han ikke består LP1 med 1. præmie på søndag. Men ligeså sikkert at en dygtig træner (og det ER Susanne bestemt!!) vil nå meget langt med ham i de discipliner, hun vælger at fokusere på.

Så var der Max og Lille Bjørn.

Jeg prædiker at man skal fokusere på det positive, så her kommer det.

Max lå fællesdæk i LP2, perfekt! De andre sagde at der var en svag lyd, men jeg kunne ikke høre den på 20 meters afstand. Han lavede en fantastisk springapport. Et fantastisk indkald i andet forsøg (i første lavede han stoppet superflot, men løb ind før kommando). En lækker fremsending (vi blev trukket for et ekstra indkald, de andre sagde han ikke kunne høre mig). Et pænt næsesøg.

Lille Bjørn lavede nogle flotte fællesøvelser, en ok apportering, en flot springapportering, et ok indkald, en ok fremsending (ekstra dirigeringskommando og gik på prøveleders værsgo) og en flot næseprøve.

På udviklingssiden (for ikke at sige det direkte: det negative) er den totale manglende stabilitet for begge hundenes vedkommende. For Max’ vedkommende cirka alt det, der kunne gå galt. For Lille Bjørns vedkommende kritiske ting, som meget snusen og ikke at indtage første position i stillingsskift.

For det er en anden konsekvens af den manglende stabilitet: Vi har ikke råd til et nul, så en 1. præmie kræver virkelig at ALT fungerer på dagen.

Statistikken taler tydeligt: 22 LP3’er med Lille Bjørn og 1 1. pr. 10 LP3’er med Max og det bedste resultat en 3. pr. Det ER nørdet, men også meget demotiverende.

Lille Bjørn bliver - med mindre der sker noget ekseptionelt - pensioneret som LP-hund når året omme. Drømmen om Eliteklasse er bare en fantasi.

Max er kun tre år, så der kan stadig ske meget.

Alle fejl der sker, er selvfølgelig førerfejl. Det mener jeg 110 %, det siger jeg til kursisterne og det siger jeg til mig selv. Jeg er stadig ikke god nok til at læse Max, og det er virkelig et område, jeg skal fokusere på. Der er et kæmpepotentiale i ham,

Nørdtræning

Christina og Tempo i fri ved fod

Nørdklubben er aldrig officielt opløst. I praksis er meget af det, der foregik i nørdregi, nu blevet en naturlig del af Sydkystens Hundeskole, hvor syv af nørderne er instruktører.

Vi havde planlagt en klassisk nørdgeneralprøve i tirsdags, men med diverse gode undskyldninger kom der det ene afbud efter det andet, og vi endte med ”kun” at være fire deltagere: Charlotte, Christina, Susanne og undertegnede. Vi havde i alt 5 hunde med, som skulle gå en delvis LP1 (Susannes Berry), en delvis LP3 (Charlottes Laika samt Max), en hel LP3 (Lille Bjørn) og en hel Elite (Christinas Tempo).

Susanne havde lavet en lækker kyllingesalat, så vi startede med at spise. Selvom hallen er isoleret var der ret koldt, så vi gik hurtigt over til planlægningen af aftenens forløb. Som blev: Tempo, Lille Bjørn, Laika, Berry, Max.

Vi brugte i alt tre timer, og det var en af de hyggeligste og mest lærerige træningsaftener, jeg har været med til. Jeg fik ikke sagt det til Christina, men hun læser min blog, så hun får det her: Hold da op hvor samarbejdet mellem dig og Tempo og udvikler sig! Det er så lækkert at se på. En fuld elite uden nuller, næsten ingen lyd i fri ved fod, det er der virkelig muligheder i.

Lille Bjørn gik en fuld LP3. Der var rigtigt meget der fungerede godt, og en del der skal arbejdes med. Hovedtilbagemeldingen var: arbejd med de skæve pladser og med transport mellem øvelser … Noget af det rigtigt positive jeg hæftede mig ved var nogle gode apporter (jeg kan tage apporten fra munden), et superskarpt indkald og et fantastisk søg i næseprøven.

Max var sidste hund, og vi fik rige muligheder for at pille øvelser fra hinanden. Det generelle er, som jeg også har skrevet om tidligere, uforudsigelighed. Max er smart og har gennemskuet øvelserne, så hvis jeg ikke varierer træningen forudser han øvelsen og har ikke brug for en fører …

Så vi fik en masse nuller i første forsøg og en masse flotte point i andet forsøg. Bedste oplevelse var en fantastisk dirigeret apport, hvor han gik direkte på dirigeringen og lavede et flot optag – og hvor jeg valgte netop det tidspunkt til belønningen. Og en flot springapport og et flot indkald.

Jeg har fået mulighed for nogle fridage onsdag-fredag, og i går gav det anledning til en hyggelig tur til Køge i går, som endte på Kenti deli og café med formiddagskaffe og lækre kager til.

Jul

Max i LP3 (foto: Lonni Prirsching)

For første gang nogensinde holdt vi jul i Sverige og det var på mange måder en skøn oplevelse. Sandras forældre bor i Kristianstad og havde inviteret deres tre børn samt deres kærester med og så os som Sandra svigerforældre. Hundene skulle på pension - jeg har omtalt det som internat, men det er ikke fair – jeg afleverede dem den 24. om morgenen.

Kristianstad ligger under to timers kørsel fra os og vi havde indlogeret os på et hotel tæt på Sandras forældres lejlighed. Vi fik en meget hyggelig juleaften med mad og hygge efter alle kunstens regler og et gaveorgie af rang. Jeg glæder mig specielt til at læse/se billederne i ”Hollywood Dogs: Pictures from the John Kobal Foundation” med 147 fotos af gamle Hollywood-stjerner med hunde.

Den 25. stod den på brunch kl. 11 igen hos Sandras forældre, inden vi tog til Danmark og en aften uden hunde, mærkelig fornemmelse.

I dag kunne hundene afhentes fra kl. 8.00 og jeg var der 7.55 og hentede dem. Hurtigt hjem og aflevere Megan, og så videre til hallen, hvor vi var en flok nørder der havde arrangeret uofficiel LP-prøve. Jeg skulle op med Lille Bjørn i fuldt program i LP3 og Max i 5 udvalgte øvelser i LP3. Dommer var selveste Oldfruen aka Conni Hansen.

Lille Bjørn fik en 3. pr. med 181 point med 2 nuller i fællesøvelserne, som jeg ellers regner for ”sikre” øvelser. Det var de så ikke i dag.

Vi fik points i alle de øvrige øvelser. Herunder to 5’ere, som vist var tæt på julegaver. Han tog alle skiftene i stillingsskift, men alle med ekstra kommandoer. Og han tog kun tilbagespringet i springapporten.

På klassisk Megan-maner havde han en superflot sekvens i de tre sidste øvelser, hvor vi fik 9 i indkald (meget rodet afslutning), 9½ i felt (skæv plads til sidst) og 9 i næseprøve (rodet afslutning). Afslutningerne skal trænes (det har jeg skrevet om tidligere), og det er fokus de kommende måneder.

Max skulle op i stillingskift, springapport, indkald, felt og næseprøve. Jeg træner jo ikke LP med Max pt., men jeg havde bare behov for at teste, om han kunne huske øvelserne.

• Stillingsskiftene tog han pænt, men der skulle flere ekstra kommandoer til (8)
• Springapporten var superflot, kun lidt tyg (9½)
• Indkaldet var kun med lidt skæv plads ellers superflot (9½)
• Fremsendingen var lige i øjet (10)
• I næseprøve tog han desværre den forkerte, men tog den rigtige i anden runde (0)

Som man kan se af videoen for oven var Conni venlig i sine bedømmelser, for der var lidt uro i flere starter. Men hold da op, hvor er Max lækker at arbejde med.

Perfekt timet sluttede vi 11.28, jeg skulle afsted 11.30, fordi vi havde en julefrokostaftale i Næstved kl. 13.00. Vi kom et kvarter for sent, men det var pga. et kæmpe trafikuheld, så der blev tjent bonuspoint på familiekontoen også i dag!

Det har været en dejlig jul.

Max og agility

Max og jeg deltog i dag i vores første anden uofficielle Agility-konkurrence, arrangeret af Dansk Terrier Klub – og kun for terriers. Prøven blev afholdt på Garbogaard Hundecenter med Annette Klink Dalgaard som dommer.

Max deltog i begynderklasse, som var for terriers, som aldrig har gennemført et løb i enten DKK/DCH/DGI/DTK. Og vi kunne kun blive diskvalificeret hvis forkert bane ikke blev rettet.

Jeg måtte gå før tid, så jeg kender ikke de præcise resultater. Men vi blev disket i de to første løb – Max ville ikke igennem posen, som vi aldrig har mødt til træning, og i øvrigt forventede jeg for meget af ham, i stedet for at guide ham fra forhindring til forhindring.

Jeg fik nogle gode råd inden de næste to løb, og de gik meget bedre.

Det tredje løb var pænt, der var nogle vægringer, men jeg støttede ham meget bedre og der kom god fart på til sidst.

Det fjerde løb var også pænt, faktisk vores bedste, men igen med en disk (et tilbagespring).

Max er den første hund jeg har trænet agility med mere end 2 timer. Og jeg kunne rigtigt godt tænke mig at arbejde videre med det. I virkeligheden synes jeg det gik rigtigt godt i dag i betragtning af at vi overhovedet ikke træner agility, og sidst vi beskæftigede os med det var den 14. juli, det var vores debut ved en uofficiel prøve.

Så jeg må gå på seriøs jagt efter et sted at træne agility.

Tak til Mugge Pinner og Scott Pekilidi for at arrangere, Annette Klink Dalgaard for at dømme og diverse hjælpere og konkurrenter for hyggeligt selskab og gode råd.

Generalprøve i Nørdklubben 20. september 2009

Der havde været en del afbud til dagens generalprøve, så vi var nede på basicudgaven med 5 deltagere, ligesom allerførste gang. Og så kan der alligevel gå 3 timer med 3 x LP2 og 2 x LP3.
Vejret var med os, selvom det nok blev lidt varmere end vi havde regnet med (det nåede op på 22 grader til sidst). Jeg havde fået lokket Kirsten med som ringsekretær, og fik selv fornøjelsen af hendes nådesløse kritik :-)
Vi startede med 3 LP2 hunde: en debutant (som ikke har bestået LP1 endnu), en mere erfaren LP2 hund, og en hund som har været oppe i LP2 én gang.
Det var en fornøjelse at være dommer for de tre ekvipager! Jeg har fulgt to af dem et års tid og en af dem ganske kort tid, og at se udviklingen kan godt redde min dag!
Dil og Joythi fik en pæn 2. præmie og Annie og Tira samt Catja og Zazu pæne 1. præmier. Og jeg kan love, at jeg ikke gav ved dørene i mine bedømmelser. Hellere lidt for lidt end lidt for meget, så points på 170, 188 og 193 så vidt jeg husker er flot!
Og så skal jeg altså nævne Catja & Zazus fri ved fod. Jeg tror jeg gav dem 9 for den øvelse, og hold da op en kontakt der var. Jeg bliver altså helt blød indeni når jeg ser så flot førerarbejde.
Trine og Wicked samt undertegnede og Megan var de to ekvipager i LP3. Trine og Wicked er helt nye i LP3 og der blev foretaget nogle fravalg/justeringer af øvelser.; men de er bestemt godt på vej, og bliver spændende at følge. Wicked er en meget glad og ivrig labrador, og at se hende når hun var klar fx til apportering var bare så lækkert – spændt som en fjeder og det kunne bare ikke gå hurtigt nok med at få lov til at løbe.
Til sidst dirigerede Annie Megan og mig i en LP3, og der var ingen pointgivning. Men da Kirsten sad i dommerteltet fik jeg alligevel nogle verbale bedømmelser, som jeg så gennemgik offentligt og gav karakterer for. Og her er de så, Kirsten kommentarer, mine karakterer og mine kommentarer i [].
Fællesdæk 20/20: [Megan lå eksemplarisk i to minutter med Kirsten som prøveleder.]
Sit i gruppe 30/30: [Nydeligt.]
Fri ved fod 10/20: Hunden hænger noget. Ekstra kommandoer. Skæv plads. Momentvis god kontakt. Hænger under løb. Snuser v. langsom gang. Kommando v. plads til slut.
Stillingsskift: 21/30: Ekstrakommando til 1. afdækning. 3 stå kommandoer, 2 dækkommandoer, 2 stå kommandoer. Sit ok. Dæk ok. Noget modstræbende hund.
Apportering: 24/30: Ser ikke udlægning. Efter en lille runde tager hund rigtige apport og afleverer pænt.
Springapportering: 19/20: Nydeligt. Anelse skæv plads.
Stå, sit, dæk: 16/20: Hunden står fint. Hænger lidt. Sitter fint, men hænger. Dækker flot og følger flot med.
Indkald med stå: 27/30: Fin afdækning. Fin stå, pæn plads. Nydeligt. [Jeg trækker for langsomt tempo, men stoppet er flot].
Fremsending: 32/40: Står med forpoter ude. Dækker udenfor felt. Rører kantbånd. Kommer fint på plads.
Næseprøve søg: 27/30: Finder rigtig pind. Afleverer fint (lidt skæv plads).
Helhedsindtryk: 7/10
I alt 233/280: 1. præmie

Kirsten spurgte i øvrigt bagefter hvorfor folk tog så langt for at deltage i en generalprøve – der er da langt fra Jægerspris, St. Heddinge, Korsør og Hillerød til Jersie. Og jeg sagde at det var fordi ingen andre arrangerede sådan noget: og hun konkluderede at vi nok var de mest nørdede :-))))

Generalprøve på Lydighedsprøve - den 5. april 2009

Foto: Conni Hansen

Vi var seks, der skal op til LP1, LP2 eller LP3 den 11. april i Hårlev, som havde arrangeret en officiel generalprøve i Benløse i dag.
Og det var virkelig prof!!
Korrekt afmærket prøveareal, dommertelt med bord og stole samt alle rekvisitter, kegler, flag mv. langs siderne, et felt på banen (også under LP1) osv. Der var udsendt katalog, man skulle aflevere resultatbøger, fik nummerskilte, hilste på dommeren, fik kritikker og præmiebånd – det var helt som en rigtig prøve, hvilket også var meningen.
Som prikken over i’et havde vi allieret os med Conni Hansen, der dels var prøvesekretær for de 5 LP1-hunde, som Camilla Dinesen dømte, dels var dommer for de to LP3 hunde. Og hun er garant for at der er styr på det hele!
Det hele blev optaget på video af Camilla Dindorps kæreste (stor tak for det!), og alle optagelserne er lagt på YouTube:

LP1

• Shetland Sheepdog, Elverlamshuset's Django (Django), fører Anita Jakobsson: del1 og del2
• Rhodesian Ridgeback, Kuzonga's Chunuka Zazu (Zazu), fører Catja Hæmal: del1 og del2
• Engelsk Springer Spaniel, Dietrich (Nova), fører Camilla Dindorp: del1
• Norwich Terrier, Wessex Paddington (Lille Bjørn), fører Paul Lysholdt Rasmussen: del1 og del2
• Engelsk Springer Spaniel, Sieger's One In A Million (Laika), fører Katrine Søegaard: del1
• Fællesdæk
• Præmieoverrækkelse

LP3

• Fællesøvelser (dæk = 3 minutter, fører ikke i skjul)
• Labrador retriever, Emma, fører Camilla Dinesen: del1 og del2
• Engelsk Springer Spaniel, Happy Lean's Brown Sugar (Megan), fører Paul Lysholdt Rasmussen: del1 og del2
• Præmieoverrækkelse og fotosession

Kommentarer til Lille Bjørns prøve: Som man kan se, var der hård konkurrence om Lille Bjørn opmærksomhed, og på dagen var 112 point (= ingen præmie) en ganske fair bedømmelse. Lille Bjørn valgte efter springet at løbe ind i dommerteltet til Conni, hvad man jo ikke kan fortænke ham i, men det giver ikke point ... Og det var heller ikke meningen at han skulle gå med mig i fællesdækken, hvor de tre hanner fik nul :-( Flere af igangsætningerne er ikke gode, men han ville altså ikke sitte ... Og flere afslutninger var heller ikke skarpe nok. Der er meget vi kan træne.

Kommentarer til Megans prøve: Her var kriteriet alene at der skulle være glæde hele vejen igennem. Og det synes jeg der var (uden at have set videoen endnu).

• Camilla og jeg havde aftalt, at vi lavede en udvidet LP2 fællesdæk (20 meter og 3 minutter), og det var succes!
• Det var ærgerligt at Megan gik med mig i Sid i gruppe
• Fri ved foden var ikke dårlig, jeg kunne mærke at Megan var med mig, og tror ikke jeg fik drejet mig mod hende som jeg gjorde ”i gamle dage”.
• Stillingsskiftet synes jeg så super ud, alle positioner indtaget i første omgang, men jeg fik at vide at Megan rykkede en anelse frem i samtlige skift.
• Apportering af udlagte genstande gik rigtigt godt. Megan hang lidt ved vendingen ud til keglen, men resten var super – hun fulgte min dirigering til apporten, som jeg kunne se hun ikke så blive lagt. Lækkert.
• Springapporteringen (med metalapport) var super (lidt skæv plads).
• Stå, sid, dæk – der blev hun trukket for en tøvende sit, men hun indtog alle tre positioner og det var lækkert.
• Indkald med stå, der løb hun i pæn fart, og stoppede indenfor to længder.
• 0 i fremsendingen skal vi et år tilbage for at opleve til en prøve – den plejer at være stensikker, men vi er altså begyndt træningen til LPE-fremsendelse, og det giver lidt forvirring af og til ...
• Næseprøven var flot, men der blev trukket for en anelse tygning.

Og helhedsindtryk: ”Dejligt samarbejde, fører støtter hund fantastisk”! Tak Conni, det var det bedste der kunne stå i dag! Jeg havde lagt linen udenfor ringen, da vi gik ind, og jeg havde bare 100 % fokus på Megan. Og var meget tilfreds med Megans arbejde gennem hele prøven. 186½ og en 3. præmie.

Det var nogle meget lærerige timer under fantastisk konkurrencelignende forhold, så vi er nogen der har fået lidt at arbejde videre med. Vi er enige om at gentage dette arrangement med mellemrum, og gerne med en større kreds!

Årets bedste træningsmakker! – og en masse takker!

Jeg skriv i min nytårshilsen: ”Der var da mange ting jeg kunne have tænkt mig anderledes, men her handler det om alt det positive”. Og så er der bare en masse positivt jeg har lyst til at nævne for de sidste ganske få dage:

1. Tænk at møde på træningspladsen 1. juledag, og så blive mødt af sin yndlingstræningsmakker og få en æske chokolade stilet til ”Årets bedste træningsmakker!”. Wow for et kick det giver :-) Tak Camilla, og jeg håber vi fortsat kan være hinandens bedste træningsmakkere!
2. Jeg vandt to flasker spændende rødvin i Conni Hansens julekonkurrence. Conni havde udarbejdet en ambitiøs og udfordrende konkurrence, og det var sjovt bare at være med.
3. Sarfie fra kennel Happy Leans (Megans opdrætter), fik seks hvalpe 2. juledag. Jeg håber at én af de tre tæver bliver min kommende lydighedshund.
4. Selvom Lille Bjørn ikke er den nemmeste at arbejde med i øjeblikket havde jeg en fantastisk halv træningstime med ham i haven i dag. Der er godt nok nogle øvelser som han virkelig kan rigtigt godt nu, og specielt et par fantastiske indkald med stop fik jublen frem!
5. Vi var sidst men ikke mindst til en uofficiel lydighedsprøve i Darupgaard Rideklub dag. Arrangeret på topprofessionel vis af Charlotte Lia med Marianne Jensen som dommer. Alle bedømmelser og karakterer blev givet løbende via mikrofon, så alle kunne lære noget hele tiden. Marianne havde som altid en konstruktiv og pædagogisk vinkel i sine bedømmelser, og lidt julebriller på :-). Jeg nød specielt at se yndlingstræningsmakker Camilla og Emma få en flot førstepræmie (243 point), selvom de fik 0 i fællesdæk. Men der var så heller ikke meget andet der ikke fungerede, og ”Indkald med stå”, som jeg så IKKE fungere for tre dage siden, sad lige i skabet med 10 point i dag!! Det er, som jeg vist har skrevet tidligere, bare en kombination af en superarbejdsivrig og lærenem hund, og en meget dygtig fører – hold op hvor er det bare godt at se. Og Mette Damgaard og Chess, ja de fik vist ca. 261 point og det var bare til lærebogen i lydighed at se de to arbejde sammen.
6. Jeg var i forvejen blevet bedt om være prøveleder i Eliteklassen, og det var virkelig en spændende oplevelse. Der er godt nok mange detaljer, man skal tænke over i forbindelse med at banen tilrettelægges. Og planlægningen af fri ved fod er også ganske udfordrende - og sjov. Det vil jeg gerne prøve en anden gang :-)
7. Hvad med Megan, vil mange spørge? Ja, jeg havde skrevet en masse kriterier ned før prøven i dag, og det vigtigste var at jeg skulle have fokus på hende, og ikke tænke point. Der gik ikke helt som jeg havde planlagt, men det var en meget lærerig prøve. Helhedsindtryk: ”Periodevis godt arbejdende hund, virker som om hun hellere vil være et andet sted. Fører skal være GLAD.” Det er bare rigtigt præcist det hele! Men jeg må bare konstatere at jeg ikke kan få Megan op i et højere gear pt. Det rigtigt positive var følgende fire øvelser:

• Springapportering, hvor Megan gik frem til springet og begyndte at snuse, men derefter sprang!
• Indkald med stå, hvor stoppet kun med håndtegn var superflot
• Fremsending hvor kun afdækning med håndtegn alene ikke fungerede
• Næseprøve til 10!

Efter sådan en stribe gode oplevelser, er det svært ikke at se positivt på tilværelsen!