Den allerbedste NM-træning og championat nr. 15

Tak til Ida Lindgren for foto og lån af roset :-)

Lørdagen blev brugt på bedste vis i Trelleborgs Brukshundsklubb. Jeg har været der én gang tidligere, se Trallyborg. Vejret var meget bedre i går end dengang 😉

Det var næstsidste konkurrencetræning inden NM, perfekt placeret tidsmæssigt og i øvrigt.

Det var et meget stort arrangement, med fire Fortsätningsklass først og derefter fire Mästerklass, hvor Max og jeg skulle op i de to.

 

Vi kom i god tid, tidsplanen var allerede skredet, fred være med det. Vi fik en lang, hyggelig dag i det svenske. Der blev tid til hyggelig snak med flere svenske hundefolk, Max og jeg fik et par gode ture ned til stranden, og jeg nød i sjælden grad at kunne have fokus på én eneste ting: De to prøver med Max.

Det var sådan set pointen med prøven, at den i perfekt grad kunne være en generalprøve til NM. Et meget større arrangement, en masse uforudsigelighed, en masse der ikke er helt, som vi plejer, og dermed en fører noget uden for komfortzonen, men meget mindre end tidligere.

Kriterierne var helt på plads og det var bare at gøre som planlagt.

Første prøve, dommer Anna Karin Dahlstedt.

Vores opvarmning var lige i øjet. Da vi gik ind over kantbåndet trak Max over mod dommer/sekretær, jeg måtte kalde to gange for at få Max ind i position og sætte sig ved startskiltet.

Jeg kom lidt for meget ud af komfortzonen, prøvede at parkere oplevelsen, og vi gik en god bane. Der var ro på, god kontakt og en masse fine øvelser.

Jeg begyndte at skrive det positive, da jeg har havde leget med Max bagefter, men heldigvis var Liv klar til at tale, for det var meget lettere at tale om.

Jeg fik noget, jeg ikke vil være bleg for at kalde en verdensklasse coachingsession og besked på at vende tilbage med mine præcise kriterier for næste prøve inden jeg gik ind anden gang.

Essensen var, at jeg ikke måtte blive overrasket over at udfaldet skete, og jeg burde have håndteret det som jeg ellers håndterer fejl på banen.

Anden prøve, dommer Ingrid Dahlqvist.

Da jeg havde gået banegennemgang sendte jeg fotoet ovenfor til Liv, og ringede til hende for at fortælle om mine kriterier. De handlede dels om indgangen (se nedenfor), dels om at tage pauser undervejs ved stationære skilte og grounde.

Skiltene samlet set var ikke i den svære ende, men til gengæld var banen meget kompakt, så det var ekstra vigtigt at have en strategi for indgangen.

I forhold til den første prøve (med min ”normale” indgang) skete der nogle ændringer, og det nye indgangsforløb blev i korte træk, fra jeg fik lov at tage linen af:

1. Max i plads, tag linen af, sig vinderremse (Optimus, Maximus, Focus) beløn i position efter Maximus
2. Move-on, setup, bakke, plads, beløn i position
3. Gå nogle skridt, stå, to sidestep til højre, beløn
4. Gå nogle skridt, vende, gå mod kantbånd
5. Lige før kantbånd bakke tre skridt
6. Gå på banen til start og sit

Det virkede perfekt! Max var på og vi gik og gik med den fedeste kontakt og den fedeste følelse. Jeg ”glemte” pauserne, fordi de ikke var vigtige, når vi havde den kontakt som vi har, når vi er allerbedst.

Jeg gik ud med den allerbedste og mest fantastisk følelse. Vi havde gjort vores bedste og jeg var helt færdig, som i meget forpustet, og det betyder at jeg har givet alt! Og Max var enig med mig 😊

Ud og lege, blive endnu mere forpustet, og ja, Max ville gerne direkte til godbidderne i stedet for at lege, og alt var som det skulle være!!!

Jeg ringede til Liv, hun fik en hurtig rapport, og jeg var ekstremt tilfreds. At give alt og synes man ikke kan gøre det bedre, så kan ingen forlange mere …

Jeg kunne køre meget tilfreds hjem! Jeg havde gået en ok prøve, årsagerne var analyseret, der var lagt strategi på baggrund heraf, og næste prøve var lige i øjet. Jeg kunne ikke forlange mere!

Nå nej, der var lige en præmieoverrækkelse!

Anna Karin Dahlstedts prøve, vi fik 77 point. 3 point mistet på indgangen. 5 point mistet på at Max ramte springet (det hørte jeg ikke, men det må jo være rigtigt). 3 point mistet for en førerfejl i sit-stå-indkald (jeg ved ikke for hvad). 10 point mistet for en sit i stedet for en stå i en øvelse. 1 point mistet for en forsinket reaktion. 1 point mistet for en skæv sit.

Ingrid Dahlqvists prøve, vi fik 94 point. 1 point mistet på snus. 2 point mistet på to langsomme reaktioner. 3 point mistet på, at jeg må være gået, før Max var i plads i en øvelse.

De 94 point rakte til en 11. plads, men vigtigere var det, at de udløste et certifikat, og dermed blev Max SE RallyCh (Svensk rallylydnadschampion).

Det var det 15te championat her i familien. Jeg har for over otte år siden i Dusinet fuldt skrevet om det første 12. Det er meget pinligt, men da jeg gennemgik listen med Kirsten i dag kom vi i tanke om, at Emmy også var blevet KLBCH, så faktisk var der 13 championater dengang. Siden er Max’ DKRSCH og nu SE RallyCh kommet til.

 

 Til aften er det seneste championat fejret med et glas champagne

Her er den opdaterede championliste: 

To Say Nothing of the Dog

Foto Grafiko.dk ©

Det er mange år siden jeg sidst har læst den, men det skal jeg nok lave om på snart, Jerome K. Jerome: Three Men in a Boat (To Say Nothing of the Dog) vidunderlige roman kalder på en genlæsning.

Hvordan kom jeg til at tænke på den? Jeg skulle finde en titel på et blogindlæg, som ikke handlede om hunde, og så dukkede ovenstående titel op.

Det har været en dag uden hundeaktiviteter, næsten, det vender jeg tilbage til.

Jeg har tilmeldt et foredrag hos Folkeuniversitet i morgen formiddag. Jeg blev fanget af titlen ”Få styr på hukommelsen – livestream med Anders Nykjær” og teaseren, hvor der bl.a. står: ”Men hvorfor husker vi så forskelligt, som vi gør? Hvad sker der i hjernen, når vi forsøger at huske noget? Kan man se hukommelsen i hjernen? Er det korrekt, at kvinder husker bedre end mænd? Hvordan er indlæring og hukommelse forbundet? Hvad kan man selv gøre for at styrke sin hukommelse? Og findes der mennesker, der ikke kan glemme?”

Det vil jeg rigtigt gerne blive klogere på.

Jeg er i forbindelse med nye opgaver i Nexi begyndt at komme fast på arbejde et par gange om ugen, hvor jeg i en længere periode kun har arbejdet hjemmefra.

Ærligt talt, det føles godt at komme på arbejde, møde nye kolleger, og føle mig som en del af et fællesskab, det har givet mig masser af energi.

 

I dag spiste jeg for første gang i rigtig lang tid frokost i kantinen, Pasta carbonara, der manglede lige et glas vin til 😉

 

I eftermiddags deltog jeg i et kursus i ”Hjerte- Lungeredning med brug af hjertestarter”, lidt mere prosaisk annonceret som et kursus i Førstehjælp. Jeg var på førstehjælpskursus for snart 6 år siden, har længe overvejet at få en opdatering, og så dukkede muligheden op i Nexi, perfekt!

Jeg hadede tanken om at komme til at stå i en situation, hvor nogen kom til skade/faldt om, og jeg bare var passiv; nu føler jeg mig fuldt rustet til at gøre noget, og det er en god følelse. 

Seje bootcampere (foto: Kim Andersen)

Til aften var vi som sædvanlig til fitness træning, i dag var Kim instruktør, og det var ærligt talt ret velgørende.

 

Kirsten havde uden problemer lokket mig til at aftensmaden skulle være pizzaer fra Braunstein 😊

Hundedelen, hvor blev den af?

I morges opslog jeg et indlæg Fantastisk træning, som bortset fra en enkelt slåfejl er en tro gengivelse af mine træningsnoter skrevet i går aftes da jeg kom hjem og sendt til Liv, præcis som havde det været en ”rigtig” prøve.

Det var en god fornemmelse, fordi det indebærer, at jeg træner som om at var konkurrencer, ligesom jeg konkurrerer som var det træning, Jeg har kriterier, rutiner osv. for træningen, og er lige så skarp til at gøre notater og forstærke mig selv for det gode og lære af det, som ikke var, som jeg havde drømt om.

Jeg genlæste mine noter til morgen, lige inden de blev offentliggjort, og jeg blev ærligt talt ret glad: det lyste ud af dem, hvor glad jeg havde været for træningen. HVIS det havde været vores sidste, havde det været en perfekt afslutning.

Inden jeg tog på arbejde havde jeg også nogle tanker om træningen frem til NM, som skulle noteres. Jeg havde været meget struktureret med træningen det sidste halve år eller mere, og det sidste jeg ønsker er at begynde at gøre noget impulsivt, hvis det ikke er noget der åbenlyst gavner min træning.

Vi er fire fra det danske landshold som træner torsdag den 24. i Royal Canin Areena, vi havde aftalt en time, og pludselig var der mulighed for to timer. Jeg meldte straks fra, fordi jeg ved at det ikke er tro mod mine planer med Max. Vi skal træne højest ½ time, og hvis der pludselig var to timer til rådighed kunne jeg finde på at træne noget, som ikke gav mening.

Jeg har derfor i dag skrevet en detaljeret dag for dag plan med træningen i november, den kan ændres, men der skal være gode argumenter for det. Det er måske en enetime eller to, der skal tilføjes, men det er ren mentaltræning.

Fantastisk træning ❤️

Hvis jeg skulle skrive et blogindlæg lige nu [skrevet i går aftes] kom det til at hedde: Fucking god træning.

Træningen hos Karina til aften var perfekt i forhold til Max, Otto og mig!

Tema: sideskifter.

På Max’ hold havde vi i første runde fokus på noget selvvalgt relateret til sideskift. Jeg valgte synkron, hvor Max vender ind mod mig, og kriteriet = synkron start. Vi fik arbejdet med forkommando, for at få Max’ fokus væk fra mit ansigt (!), så det blev i første omgang (?) ”Max”, plus at jeg viste min hånd, som bruges som guide samtidig med den verbale kommando. Det virkede fint, som I supergodt, og kunne som sideeffekt også bruges i forbindelse med sideskift om kegle, hvor han var for fokuseret på mig (tænk at skrive sådan noget).

I anden runde gik vi en bane med fokus på sideskifter. Jeg havde besluttet at lave indgangen om, da Karina stoppede mig. Og vi lavede startritualet om, jeg slappede mere af, og jeg havde hænderne korrekt ned lang siden. Kæmpeforskel og et fantastisk fokus fra Max!!!

Der var en mental note ved sideskift foran (det stationære), hvor jeg siger rundt, når det er højre til venstre (mod uret), og Max løb lidt væk. Bagefter kom jeg til at tænke på, at ved fremsending om kegle har jeg også nogle gange i indlæringen brugt rundt lige når han kom til kegle …

Perfekt banegennemgang i øvrigt, fed og megapræcis feedback, og kommentarer til specielt starten. Træningstime midt i prik, lige det jeg havde brug for i forhold til de sidste generalprøver inden NM. Jeg gik lidt før tid for at lege med Max og lufte ham alene. Det var som at gå efter en fantastisk prøve, så bliver det ikke bedre.

Så byttede jeg til Otto, han blev luftet og vi gik ind i hallen. Der blev snuset igennem på underlaget skal jeg hilse og sige, jeg fik belønnet for noget kontakt, men ingen tvivl om at det underlag trak ekstremt meget i forhold til andre, jeg har oplevet = perfekt træningsmulighed 😉

I første runde valgte jeg straks indtagelse af position, og vi fik nørdet med venstreposition og lidt højre. Otto er blevet meget bedre på venstre side, og det er bare at klø på = jeg laver den platform i morgen. 20 x 20 cm x 2 cm. På højre side er det ikke så stærkt endnu, men vi gjorde fremskridt og det står nu øverst på træningslisten, det er her vi skal rykke for at komme blandt de allerbedste.

Banen. Otto snusede vildt, jeg fik nogle råd om at håndtere det (få ham væk, hvis han ikke kommer når jeg kalder, belønne for kontakt osv.), vi kørte vores opvarmningsritual og havde en perfekt start og gik en supergod bane. Ingen snus (eller ekstremt lidt?) og fantastisk fokus fra Otto. Føreren var lidt febrilsk og fik belønnet rigeligt for hoppen, men Otto var på og skarp. Det han kan gør han godt, og det han ikke kan, må føreren sørme træne på!!!

Otto blev belønnet med den nye bold for første gang, det var den han vandt på Samsø, og den er god – han ville ikke bytte med den anden, som han ellers vild med!!!!

Bagefter trænede vi lidt fri ved fod, hvor eneste fokus var at belønne for kontakt og nul hop, og ja det fungerer perfekt, når føreren bare har fokus på det.

 

Også her gik jeg før tid, jeg kunne mærke at jeg var så glad og ekstremt tilfreds, to fantastiske timer.

Hvis jeg skulle foretage det umulige valg lige nu, ville Karina helt sikkert være min foretrukne træner, hun er altså totalt sej til at læse mig, og sige tingene direkte, og jeg lytter og lærer og gør det, for hold da op hvor det virker.

Optimus, Maximus, Focus or Nordic Rally Obedience Championship 2022

Foto: Grafiko.dk ©

In exactly one month, Max and I will be on our way from Solrød Strand, Denmark, to Turku, Finland, to participate in the Nordic Rally Obedience Championships Competition 25th-27th November.

 

The first Nordic Championships took place in Sjællands Agility Center in Ringsted, Denmark 2019. I was responsible for the event and was also one of the four judges. 

The second one took place in Hundsportcentrum in Upplands Väsby outside Stockholm, Sweden 2021. I was also one of the four Nordic judges there. 

The third will take place in Royal Canin Arena, Lieto near Turku, Finland. 

Being involved in the championships 2019 and 2021 were of course great experiences. But this time it is entirely different. Being part of the Danish National team as a participant with Max is really something special. 

We qualified five months ago, the 22nd May. A plan for the training was sketched and, along with necessary adjustments, has been followed meticulously. An important prerequisite was, and is, that the championship is not the goal. The goal is to enjoy every moment of my teamwork with Max. We have been a team for more than 11 years and grown from good to particularly good and now the last couple of years we have excelled.

The training has of course included focusing on our weak exercises, a few of them really hated exercises. I have learned to love them, and honestly, I don’t think we have any weak exercises longer. Not meaning that we can’t make faults, we can, but we are as prepared as we can be.

My primary focus has been my mental training. 

I have been through a long process starting several years ago, but the last 2-3 years we have really developed. I can feel it. Max definitely benefits. My trainers and training partners have been heavily involved and can verify it! And anyone comparing our training and competitions today with those from a year ago, can easily see the difference.

The bottom line is that I NEVER – as in never, ever – think negatively when we train or compete. If negative thoughts should pop-up in my mind, I have techniques to remove them immediately.

I have trained the entire process from arriving at the training day and then the actual competition - and by the way competing as if it was training. I am not in doubt what I will do when arriving, when checking in, when warming up, when preparing to go into the competitions ring, when walking with Max in the ring, when doing the exercises, when managing errors (parking them mentally), when leaving the ring, when playing with Max outside or when making my notes reinforcing myself with the best things that happened during the course.

The entire process is working seamlessly and makes me confident that Max and I will succeed every single time. All because we will enjoy our connection as if it was the last time, we entered a training area or a competition.

Hopefully, it isn’t – but if it was, I want to make sure that I have the best feeling possible afterwards. That I know without any shadow of a doubt, that I have done my very best. I owe that to my loyal training partner and companion.

The plan for the next month includes continuing the weekly training sessions at Johanna Allanach (Bluewyle K9) and Karina Al-Saffar (Hund med mening), who both have motivated me to focus on details and make minor changes with surprisingly great effect. 

The plan also includes two double-competitions: A Mästerklass (the top level in Sweden) in Trelleborg 29th October and a Championklasse (the top level in Denmark) in Ringsted 19th November.

I will take this opportunity to specifically thank Liv Elmark-Fich, who has supported me, challenged me, encouraged me and been a world class coach in the entire process.

PS: Did you wonder about the first three words in the title of this blog post? In the process I had a long talk with teammate Mette Tranberg discussing mental approaches to training and competition, and she inspired med to find a winning rhyme, which became: Optimus, Maximus, Focus.

PPS: The championship can be followed here.

Nose Work i Stigs Bjergby og Rally i Mørkøv

Det var for min skyld fotoet blev taget, Otto synes det er noget pjat!

I dag gik turen til Stigs Bjergby med begge hunde. Jeg havde fået plads med Otto på Hvalsø Hundevenners NW1-prøve formiddag, og havde en træningsaftale med Liv bagefter, så derfor var Max også med. 

Vi parkerede foran forsamlingshuset, kunne lufte i området ved gadekæret, fik en hyggelig snak med en lokal, som fortalte om navnet Stigs Bjergbys oprindelse og hundene og jeg nød de rolige omgivelser. 

Prøven blev afviklet på Den Røde Tråd, den gamle landsbyskole, som ligger lige overfor Stigs Bjergby Kirke, opført i det 12. århundrede. 

Otto og jeg gik en fantastisk prøve, som inkluderede to af vores bedste konkurrencesøg ever, og lidt læring – eller noget? 

Mine noter skrevet kort tid efter prøven: 

”Det fede: perfekt opvarmning med rally ved gadekæret i Stigs Bjergby. Superflot køretøjssøg, rigtig start om første bil mod uret, startede nede som han skulle og hurtig, korrekt markering. Superflot beholdersøg, tjekkede tre og tydelig markering. ❤️❤️❤️ 

Læring: Udesøg, fik ikke fært i hjørnet af dørkarm, selv ikke da det blev udpeget. Indesøg, fejlmarkering og Otto tydeligt presset af meget begrænset plads, han fik ikke afstand til mig. I begge de sidste var han tæt på kilderne uden reaktion, helt tydeligt svære omgivelser og oplagte træningsområder.” 

Lidt uddybning:

• Udesøg. Otto arbejdede, men det var tydeligt at det var svært. Han var forbi det sted, hvor kilden var placeret, men uden reaktion. Kun 1 ud af 20 fandt kilden.
• Køretøjssøg. Jeg skrev til Mia, som har givet mig teknikken i denne øvelse, til aften: ”Vores bedste køretøjssøg ever, med Mia-metoden. Mod uret, jeg pegede ned og præcis og hurtig markering ❤️”. Vi blev 3. vinder i dette søg som flot bonus.
• Beholdersøg. Otto var i gang fra start, jeg fulgte ham, og han brugte 12:47 sekunder på at finde og få mig til markere. Lækker følelse (5. hurtigste).
• Indesøg, det var åbenlyst svært for Otto, og helt uvant for ham, at jeg stod så tæt på ham (det var svært ikke at gøre det). 9 ud af 20 fandt kilden. 

Jeg var meget tilfreds med Ottos og min indsats! Jeg har rost os begge for køretøjssøg og beholdersøg, og funderet lidt over det med træningsområder, som jeg skrev umiddelbart efter prøven. 

Jeg har mentalt vendt det om:

• Udesøget, det mindede meget om det, vi har trænet masser af gange hos Merete, og ja, en gang imellem er der nogen der driller, og det kan jeg godt leve med. 
• Indesøget, jeg har trænet ihærdigt for at få afstand på, og det er specielt i forhold til Otto nødvendigt, at han ikke føler sig presset af mig. Det gjorde han i dag. Jeg kunne have stillet mig mere hensigtsmæssigt (det har jeg noteret, som husker hvis vi kommer i et snævert område en anden gang), men ellers er det ikke umiddelbart noget jeg vil gøre noget ved. 

Vindere af Køretøjssøg

Det er svært at se på fotoet, men jeg havde både Otto og Max med til præmieoverrækkelsen, men de havde travlt med noget bagved mig, da fotoet skulle tages 😉 

Jeg havde en træningsaftale med Liv i Mørkøv bagefter. Vi skulle mødes ved Mørkøv Station, for at træne med forstyrrelser, men – med al respekt for Mørkøv – så var der MEGET stille ved stationen, så vi mødtes i stedet ved Netto, hvor der var fine forstyrrelser og et godt træningsareal. 

Mine ønsker til træningen: ”Det jeg godt kunne tænke mig er at de mentalt krævende øvelser for mig (sidestep med sitter først, sidestep mod hund, samt øvelserne med 2-3 skridt imellem vendinger) bliver udfordret under sværere vilkår. Jeg vil bare have det godt med at blive presset i dem.” 

Jeg havde også taget store kegler med og fik en fantastisk træningssession med sideskift om kegler (med afstand), alle mulige sidestepper, alle dobbeltsynkroner, dobbelttyskere og dobbelt 180 grader, samt det løse, herunder lidt nørderi med hvordan jeg styrer Max’ bakning væk fra mig. 

Jeg trænede max 20-25 minutter, det var supereffektivt og lige hvad jeg havde brug for. 

Vi sluttede af med en luftetur med alle hundene, hvilket fuldendte en dejlig hundetræningsdag i Stigs Bjergby og Mørkøv.

Liv efter NM

En vidunderlig onsdag morgen ❤️

Det herlige ved at skrive en blog helt privat er bl.a. at jeg selv kan fastsætte reglerne, bare jeg holder mig indenfor lovens rammer. Mens jeg går i gang med dette indlæg kører en masse tanker rundt i hovedet. De ender med at udmønte sig i noget mere konkret, eller forsvinde, men lige nu véd jeg ikke, hvor det ender. Så masser af stikord.

• Om 36 dage er det dagen før Max og jeg skal debutere ved NM i rally.
• Jeg har fulgt træningsplanerne nøje. Jeg synes vi er lige hvor vi skal være.
• Prøverne på Samsø bekræftede det.
• Helles besked dagen efter: ”Du og Max var gode i Ringsted – men endnu bedre i går. NU ER I DER 😊” var skøn at modtage.
• Brians ros af sidestep ved første prøve perfekt timet!
• Træning hos Johanna tirsdag, Max og Otto trænet inden for samme time, to timer er bare for meget, hvor jeg er nu.
• Nexi-opgaverne giver masser af energi, jeg havde næsten (!) glemt hvor sjovt mit fag kan være 😉
• 2 x 2 prøver før NM. 2 x Mästerklass i Trelleborg, det bliver skønt, 33 pr. klasse, større end NM.
• Dobbelt championklasse 19.11, mit eget arrangement, fedt lige at lande med en konkurrence inden NM. Otto er også tilmeldt 2 x Ø, husk at dette er for sjov!
• Træning med forstyrrelser i forskellige miljøer aftalt med Liv. Husk at være skarp på kriterier!
• DM næste år er droppet som udøver, jeg har sagt ja tak til at dømme!
• Huske at offentliggøre første DM 2023-kvalifikationsliste, når 2.10, 16.10 og 23.10 er færdigmeldt – så er både Max og Otto med 😉
• Max og jeg fortsætter i championklasse, Mästerklass, Nordisk klasse. Ingen mål, kun at NYDE at vi har det så dejligt sammen.
• Hvad med Otto? Han er bestemt ikke glemt.
• Han går bedre og bedre, Samsø var fed på flere måder. Otto var mindre påvirket af underlag og omgivelser end Max. Det er ”kun” præcision i fri ved fod, og hoppen/lyd vi skal have fokus på.
• Træning hos Johanna og Karina reduceres til én ugentlig time hos hver, hvor jeg veksler mellem hundene, det er for meget med 2 x 2 timer og 1 times NW på to dage.
• NW vigtigt, fordi både Otto og jeg synes det er megaskønt. Næste prøve 22.10.
• Vi skal have gang i aflæring af slikkeadfærd. Johanna har givet mig vejledningen, det er bare at gå i gang – og bevise at jeg tror på det.
• Hvis/når guldtitlen er på plads, så hold fast i NW1, indtil slikkeadfærd er væk.
• Sirius rally begynder afleveret i går, det var ikke helt let, der er ting vi skal arbejde med.
• Vi går i gang med Sirius øvet, ikke pga. titlen, men fordi det er præcis træning i forhold til hvad jeg drømmer om med Otto.
• Overvej et begynder LP-hold med fokus på positioner, eller stol på dig selv, du kan jo godt!
• Hold fast i rally øvet indtil vi er skarpe. DM og ÅH er ikke dumme mål, heller ikke i øvet klasse.
• Husk at al den træning og alle de prøver du tilmelder, er noget du gør for dig! Mærk efter, at det er vigtigt – hvis ja, så fortsæt, hvis nej, så drop det. Hundene synes du er fantastisk, uanset om I går til træning eller laver alt muligt andet.
• Dig selv, hav endnu mere fokus på helbredet, der er meget du kan gøre selv.
• Pension: Du har mærket efter, det er ikke dig at gå på pension. Gå all in på opgaverne i Nexi og mærk løbende efter, hvordan det føles. Når du er 70 vil ingen undre sig over at du vil stoppe. Hvis du fortsætter, er det fordi det betyder noget for dig, og det gør det, hvis du véd, du gør en forskel.
• Rallyudvalg og alt det der … Du nyder det, fortsæt. At dømme dansk og nordisk. At være i DKK, NKU, FCI, der hvor tingene sker. Få de næste NM med, det første VM, det første …
• Husk at ALT det ovenfor betyder at du lever, at Liv er det vigtigste.

Det var bare træning … Samsø 2022

I weekenden var Max, Otto og jeg på den årlige tur til Samsø går i hundene, arrangeret af Samsø Hundesport. Et stort og flot arrangement i SamBiosen med HTM/FS lørdag, rally (DM-kvalifikation) søndag, fornemt lotteri begge dage, masser af fine præmier mv. 

Arrangementet er umådeligt populært blandt hundefolk, fordi det er tilrettelagt, så udenøs kan komme ud og hjem samme dag, hvis man kun ønsker at deltage en dag og der er en særlig stemning over det. 

Jeg har tidligere deltaget som udøver begge dage, men i år var jeg ikke tilmeldt lørdag, men tog over som normalt, så vi fik en dejlig fridag på Samsø, hvor vi slet ikke var i SamBiosen. 

Det var lidt overskyet da vi ankom, men på vejen til Issehoved kom solen frem, og ærligt talt, så er der ikke meget der slår at gå en tur i det område. Hundene og jeg nød det i fulde drag, og det var meget karakteristik for weekenden, som blev én, lang nydelse. 

Mentalt var jeg 100 % indstillet på at dette var en hyggetur. Det eneste potentielle konkurrenceelement ville have været, at jeg tænkte på kvalifikation til DM i rally 2023. Men det er ikke aktuelt, så søndagens fire prøver var på forhånd defineret som træning. Det er prøver jo altid for mig, men det er nemmere at håndtere mentalt, hvis der ikke ligger skjulte agendaer et eller andet sted i bevidstheden 😉

Fra Issehoved gik turen til Smagen af øen, jeg havde bestilt to julegavesække, som skulle hentes. Der var meget der fristede i butikken, men der var vigtigere ting på planen. 

Så vi kørte videre til Samsø Bryghus, dels for at købe noget lokalt øl, dels for at spise frokost. 

Så kom et meget vigtigt besøg hos Casa Tua ved Kæret. Liv havde anbefalet stedet, og det skulle prøves af. Jeg købte et bæger med tre slags is, sad udenfor med udsigt over Kæret og nød den genialt lækre hjemmelavede is. Det bliver ikke bedre!

Hundene syntes, det var deres tur til at opleve noget, og turen gik derfor til Stavns Fjord hvor vi gik en skøn tur. 

Inden aftensmaden gik vi en tur i Ballen, hvor vi bl.a. mødte en meget tillidsfuld sæl ved stranden.

Aftensmaden blev traditionen tror nydt sammen med Anita, Amanda, Louise og Henrik, og ligesom sidste år på Skipperly. En dejlig aften i godt selskab og med skøn mad, som hovedret fik jeg fransk vagtel samt stegte Karl Johan, kartoffelfondant, portvinssauce og løgkompot. 

En perfekt afslutning på en skøn feriedag. 

Prøverne startede først kl. 11:00 søndag, så der var god tur til at gå tur med hundene, pakke bilen, få morgenmaden på Nordgården inden den korte tur til Onsbjerg Vestermark, hvor hundene kunne hygge lidt på den mennesketomme strand. 

Rallydelen af dagen omfattede fire prøver, her med mine noter om det bedste fra prøven sendt til Liv efter hver prøve. 

1. Otto, øvet klasse, dommer Brian Binnerup. Fed indgang. Jeg kontrollerede hans energi. Superflot fristende 8-tal og derefter sektion med 4 vendinger, wow et fokus. Fed leg bagefter. En perfekt træningsrunde.
2. Max, championklasse, dommer Helle Gadeberg. Allerfedeste følelse hele vejen. Flot indgang, faktisk var det hele flot. Jeg kludrede vildt med dobbeltsynkron til sidst og smilede højt. Anita og Amanda da jeg kom ud: Hold da op, hvor var det flot. Sådan føles det også. Fucking god bane!!!
3. Otto, øvet klasse, dommer Helle. Endnu bedre, hele vejen. 16 skilte og dejligt fokus.
4. Max, championklasse, dommer Brian. Fedt sidestep til højre skilt 2, rost af Brian, og i øvrigt virkelig flot kontakt hele banen. 

Hvordan kunne jeg mærke at jeg var i den rigtige mentale balance?

• Da jeg kom ind med Otto til den første prøve, var der line up til championklasse, som jeg skulle have været med i. Jeg sagde med det samme, at jeg prioriterede Ottos prøve, og så holdt jeg fokus på Otto indtil vi var færdige – og fik da vi var på vej ude efter prøven lige hørt en hurtig besked om, at vi fik vores egen banegennemgang i championklasse. Jeg legede med Otto, helt som sædvanligt.
• Først derefter hentede jeg Max, varmede ham lidt op, og fik Amanda til at holde ham, mens jeg gik banegennemgang. Sådan ville jeg ikke drømme om at gøre. hvis det havde været en konkurrence 😊Det var fedt at mærke, at jeg bare tog det hele fuldstændig roligt
• Den måde jeg håndterede ommere med på Max’ første bane. Jeg kom til at smile, da vi mistede fremsending om kegle, for det var fordi Max var 110 % fokuseret på mig, og det var da bare den skønneste måde at miste en øvelse på … og den sidste øvelse, dobbeltsynkron, hvor Max gjorde alt det rigtige (fulgte mine kommandoer), men jeg kludrede med både verbale signaler og håndtegn.
• Jeg var slet ikke interesseret i point. Efter Max’ første bane havde jeg fået Amanda til at få feedback for mig. Da jeg kom tilbage talte vi først om Anita og Girahs bane i begynderklasse, og jeg glemte næsten at få feedbacken af Amanda.
• Til præmieoverrækkelsen tænkte jeg overhovedet ikke på point eller placeringer.
• Følelsesmæssigt konstaterede jeg nøgternt bagefter, at jeg havde gjort det rigtigt godt, se enkelt kommentar nedenfor vedrørende starten på Brians championbane.
• Jeg nød alle fire baner i den grad, også dagen derpå fylder hver af dem mig med gode følelser.

Jeg har bagefter analyseret fratræk, så godt det var muligt når jeg ikke havde detaljeret feedback:

• Otto hos Brian: 93 point med 1 ommer (225 grader til venstre) og 4 x 1. Otto hos Helle: 94 med 1 ommer (90 grader til venstre), 1 skæv, 1 helhed for hop, 1 helhed for lyd. Til træningsplanen: fortsat arbejde med bagpart både venstre og højre, arbejde med udholdenhed, det er varighed der udløser hop/lyd.
• Max hos Helle: 89 point med 3 ommere og 2 x 1 (lyd og skæv). Max hos Brian: 93 med høj kommando (3 point), 2 for snus og 2 for langsomme sit. Ommerne har jeg styr på. Den høje kommando hos Brian, helt korrekt dømt, valgte jeg, fordi Max snusede vildt fra lige efter start og mod første øvelse (dæk under gang), som vi helt sikkert ikke ville få, hvis jeg ikke fik kontakt. Jeg skal træne, at vi kan gå direkte ind på underlag og ikke snuse – der var på Brians bane kun mulighed for at varme op på halgulvet. De langsomme sitter arbejder vi på. 

Som man kan se af fotoet affødte dagens fire prøver også pæn bonus:

• Med det bedste resultat på tværs af de to øvede klasser blev Otto samlet vinder. Han vandt også begge sine klasser.
• Max blev 3. vinder hos Helle og 2. vinder hos Brian 

Det var da fotoet for oven blev taget, at Amanda gav mig titlen til bloggen 😊 

Efter at have sovet på weekendens oplevelser kan jeg kun konstatere, at det blev en weekend helt som jeg havde drømt om og håbet på 💙💙💙

Om at nyde nuet

Mandag - den skønneste træning med Max ved Solrød Bibliotek, 10 magiske minutter

Det vigtigste er at nyde nuet. Hvis man udsætter det forpasser man muligheden, og den kommer måske aldrig igen.

Mandag: Fitness, jeg sprang træningen over og gik en dejlig tur i stedet.
Tørtræning af vendinger og de skønneste visualiseringer af NM

Tirsdag: Lørdag går turen til Samsø, lørdag er rigtig turist dag, så vigtige steder at besøge noteres :-)

Tirsdag: Otto var en stjerne til Nose Work

Tirsdag: Otto og Max var superstjerner til rally. De er begge på toppen!

Tirsdag: Max og jeg kommer til dobbelt Mästerklass 29.10, med 66 tilmeldt hver prøve!

Onsdag: Sunrise

Det var hvad jeg havde fotos af. Jeg kan derudover i flæng nævne:

• Spændende opgaver i Nexi i gang
• NW1-prøve med Otto 22.10.2022 på plads
• Lovende take away på fredag 
• Rallyprøve 19.2.2023 næsten på plads
• 11 successive 5 minutters fokusøvelser gennemført med succes

Hvor bliver tiden af?

 Tiden er en forunderlig størrelse.

I onsdags sendte jeg ovenstående minde til Anita. Det er 8 år siden Max blev rallychampion.

Ja, spørgsmålet måtte komme, det kan da ikke være så længe siden??? Men det er så sandt som det står skrevet. 

I går dømte Liv og jeg en dobbeltprøve i Herringløse og efter prøven gik vi en lille tur (mærkeligt ikke at have hunde at gå med!!!) og jeg kom til at tænke på år 2000, en problemstilling som forretningsmæssigt og IT-mæssigt fyldte meget i tiden op til, men nu er en fjern fortid. Jeg kom også til at tænke på Stanley Kubricks 2001: A Space Odysse fra 1968, som engang fyldte meget, men nu er et mikroskopisk minde fra min ungdom. 

I dag sendte Anita dette til mig: Det er 7 år siden Max og Osseau var stjerner i Hangar 17 i starten af deres HTM-karrierer:

I dag startede Amanda og jeg syvende runde af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskoles regi. Der kom nogle spørgsmål i præsentationsrunden, som jeg måtte slå op, for at kunne svare på:

• Hvilken runde af Rallyinstruktøruddannelsen var det (jeg kunne ikke huske om det seks eller syv, det var syv)? 
• Hvornår startede Sydkystens Hundeskole? Ja, jeg måtte via min blog for at finde frem til at første kursusdag var 27. august 2009. 

Sådan popper der så meget op, hvor jeg kan mærke at mit tidsperspektiv er blevet lidt sløret de senere år. Det er måske noget aldersrelateret?

Jeg kan egentlig ikke bruge det til andet end at minde mig selv om, at tiden er meget dyrebar. Det er vigtigt at få mest muligt ud af den, mens jeg kan, fokusere og nyde den sammen med dem, der betyder mest for mig. 

Det eneste sikre er, at tiden ikke kommer igen. 

Apropos fokus havde jeg en skøn samtale med Mette Tranberg fredag aften. Hun og jeg er holdkammerater på det danske rallylandshold, og havde aftalt at vi skulle fortælle om vores respektive arbejde med mental træning. Jeg fik flere ideer til, hvad kan jeg gøre for at lade hjernen positivt: ”jeg elsker”-remser, kropsholdning (smil/sænkede skuldre), vinderremse, succesliste, styrker (Max/Paul), selvhep. Noget kendte jeg, noget var nyt, og er straks prøvet af med succes! De skal afprøves yderligere og bliver så indarbejdet i min detaljerede plan for at gennemføre prøver. 

Fokusøvelsen med punktet, som jeg nævnte i Kursus hos Ida Lindgren med Otto for en uge siden, har jeg gennemført dagligt, men i går og i dag med en tilgang, som Mette foreslog: gentag smil/sænkede skuldre, mens jeg fokuserer. 

Det gjorde en verden til forskel. Nu var det ikke længere ”bare” at fokusere på et punkt, men der kom en løbende mental reminder om, at huske at smile og holde skuldrene nede, mens jeg holdt fokus. Opgaven er blevet væsentligt lettere, og meget mere realistisk i forhold til det, jeg i første omgang vil bruge den til: at skærpe fokus, når jeg går rallyprøver.

50 dage til NM

Til DM havde jeg skrevet en meget detaljeret plan for forløbet frem til dagen og selve afviklingen af prøvedagen. Jeg har taget udgangspunkt i den, da jeg i går udarbejdede en tilsvarende plan for forløbet frem til NM, en første version, men dog med en masse detaljer. 

Det giver mig mental tryghed at have dette dokument, løbende at supplere og justere beskrivelserne og - så vidt det kan lade sig gøre - sikre mig mod for mange overraskelser, som jeg burde have kunnet forudse :-) 

Vi småfejrer lidt i dag, det har været tre superdejlige dage, her lidt nedslag:

Mandag, Otto til Nose Work hos Merete

Mere Nose Work

Aftensmad hos Burger Hytten Solrød

Tirsdag rally hos Karina med Max og Otto.
I første runde fokus på starter, jeg fik givet Max' start en dejlig opdatering :-)

I anden runde fokus på fremadsendelser

Torsdag: Dine følelser er dit kompas – livestream med Mia Skytte O’Toole,
forfatter til Følernes kompas - meget tankevækkende og inspirerende

Takeaway hentet fra Den lille Gourmande

Fragilité fra Konditoriet på Nørregade

Og efter fitness lækker tapas og skøn vin ❤

Kursus hos Ida Lindgren med Otto

Ida i topform!

Denne weekend havde Sydkystens Hundeskole for tredje gang arrangeret kursus med Ida Lindgren. Der har været Rallykursus på topniveau i 2020  og et weekendkursus i 2021, lørdag med Otto, søndag med Max. 

Denne weekends kursus var to selvstændige dele. Jeg kunne ikke deltage lørdag, men i går var Otto og jeg deltagere sammen med 6 andre rallyentusiaster og fik en fantastisk dag med Ida. Hun er en superskarp instruktør og dommer, har et fantastisk øje for den enkelte ekvipage, og kan give præcis og anvendelig feedback. 

Vi fik nørdet med flere forskellige emner, jeg har noteret en masse, men hovedpunkterne er:

• Arbejde med hundens bagpartskontrol
• Vendinger i alle afskygninger, et af Idas yndlingsemner 😊 Det var fedt for mig at kunne hakke af, at jeg gør alt det rigtige med Max (fordi jeg har været på kursus før), og har alle muligheder for at indlære det med Otto. Detaljer som
• Skulder, kommando, fødder i vendinger – i den rækkefølge (giv hunden en chance)
• Træning af at hunden i fx synkron får bagparten med
• Timingen af skridt i dobbelttysker (altid 2 skridt)
• Timingen af skridt i dobbeltsynkron (altid 2 skridt)
• Timing af skridt i dobbelt 180 grader (altid 3 skridt)
• Osv.
• Starter, hvordan gør vi startrutinerne til afsættet for den fedeste indgang på banen, her er min ”endelige” startrutine med Otto:
• Trække vejret dybt og få ro på
• Tage linen af
• Belønne (højre hånd bag ryg, til venstre hånd og ned i position)
• To slalom
• Gå lidt fri ved fod, 225 grader i fri ved fod.
• Beløn kort før kantbånd (sikre at Otto ikke reagerer på kantbåndet)
• Sidestep 2 skridt til højre
• Indgang 
• Vi skulle hver især arbejde med opbygning af forventninger hos hunden – valgfri position, variabel belønning efter 1-5 sekunder, efter to dage 1-10 osv., gradvis kommer forstyrrelser på. Målet er at få en hund, der holder positionen skarpt, med en forventning om at belønningen snart kommer.
• Parallelt med foregående skulle vi arbejde med fri ved fod hos Ida, hvor belønningskriteriet var intensitet/fokus hos hunden. Otto og jeg fik arbejdet med forskellige scenarier, legetøj kører ham for højt op, så godbidder er at foretrække. Jeg skal være superopmærksom på at have ro på, og belønne det rigtige sted.

Mit fokuspunkt i 5 minutter :-)

Fuldt fokuseret (foto: Ida)

• Til sidst fik vi en introduktion til det at træne fokus, baseret på Idas samarbejde med topcoachen Per Eftang. Målet med fokusøvelsen er at kunne fokusere på et punkt i 5 minutter. Mere end rigeligt til en normal banegennemgang i rally. Vi fik en introduktion til øvelsen, og opfordret til at træne den hver dag. Målet er (oversat til rally) at vi kan gå en rallybane og lukke alt irrelevant ude, det er kun fører og hund der skal være i fuld kontakt, alt andet er lige meget. 

En dejlig dag, og masser af læring, både ved den personlige træning og ved at iagttage de andre. På talrige opfordringer er jeg i gang med at aftale noget opfølgning i 2023 og 2024 😉