fredag den 30. september 2016

Kort og godt


Jeg havde besluttet at træne både FS og HTM programmerne uden musik og i den rækkefølge, når jeg kom hjem i dag.

Opvarmningen bestod i at Max hjalp med at tømme bilen for rallygrej, rydde op i godbidsroddet i garagen og finde noget ”nyt” (= ikke brugt i nyere tid) legetøj frem.

Og så gik vi ellers i gang.

Det kan siges kort: Det gik fantastisk.

Specielt FS-programmet, som vi ikke har prøvet i sin helhed i meget lang tid, var virkeligt skarpt. Hold op hvor var Max tændt, præcis og arbejdsivrig. Jeg blev helt forskrækket over så hurtigt han udførte øvelserne, det er præcis sådan, vi skal have det i ringen. En del godbidder undervejs og heftig leg bagefter.

I HTM-programmet gik det også forrygende, der var en enkelt position der drillede, men hold da op nogle lækre overgange og meget fine positioner. Igen godt med belønning og god leg.

Kirsten kom ud til sidst og tog et par fotos.

Max ville rigtigt gerne være fortsat – og det ville jeg sådan set også!!! – så jeg stoppede. Næste gang vi træner er til opvisningen i morgen :-)

torsdag den 29. september 2016

Sundhedstjek

Tidlig torsdag morgen på Fuglesangsvej

For nogle dage siden spurgte Kirsten, hvorfor jeg slet ikke gik til træning med hundene længere. Ja, det er jo konsekvensen af at have droslet helt ned for den faste træning. Det er uendeligt lang tid siden kalenderen har været så tyndt besat med træning.

Savner jeg det?

Næ, egentlig ikke. Jeg kan vist roligt konstatere, at jeg ikke er træningsnarkoman. Jeg skal i weekenden både optræde med Max i HTM og til rallyprøver med Max og Lille Bjørn, og i gamle dage ville jeg have været i panik. Men ikke nu.

Jeg får trænet HTM-positioner med Max i morgen. Og til rallyen træner jeg intet.

Bemærkede du, kære læser, at Megan ikke var nævnt? Det er næsten grænseoverskridende. Jeg har bevidst tilmeldt Lille Bjørn og Max og IKKE Megan til rallyprøve på søndag. Det er DM-kvalifikation, hvis hendes 93 point rækker til sin tid er det fint, men jeg melder ikke hende til en konkurrence med henblik på at forbedre det resultat.

I går var Kirsten til dyrlægetjek med alle tre hunde og hun har sagt, at næste gang skal jeg med, for det er lidt af et menageri at holde styr på. Alle hundene synes det er sjovt at komme til dyrlæge, så der er liv og glade dage.

Max er sund og rask, det eneste negative er hans evindelige piberi, som Kirsten oplevede for fuld udfoldelse både da hun stoppede bilen og når han ikke var på hos dyrlægen.

Lille Bjørn er nok den mest skrantende af hundene. Den halten, som vi frygtede var noget med leddet, har vi fundet ud af simpelthen er kramper, og det modvirkes med massage, som vi selv kan klare. Han har begyndende grå stær, helt almindeligt for alderen/racen desværre og ikke noget vi kan gøre noget ved. Han fik klippet negle, som han plejer, og var i øvrigt helt ok.

Megan er fantastisk. Bortset fra hørelsen er alt fint. Hun har en fin vægt, er rask og rørig, hendes pels er flot. De knuder hun har et par steder er testet og det er rent fedt og helt almindeligt for alderen. Hun er stadig den mest arbejdsivrige af hundene og det er da bare skønt.

Kirsten og jeg fejrede i dag 37 års bryllupsdag med et besøg på Det Gamle Røgeri i Greve. Jeg anser det også for et sundhedstegn, at jeg ikke faldt i svime over maden. Faktisk var jeg lidt skuffet. Kirsten og jeg fik diskuteret niveauet – vi fik forskellige forretter og hovedretter – og det er godt, at vi stadig er vilde med mad (og vin) og kan diskutere kvaliteten. Det ville for mig være skrækkeligt, hvis vi var ligeglade.

Hvordan har jeg det med weekendens opvisning og prøver?

Godt!

Lørdag er jeg inviteret til at vise Max og mit HTM-nummer i forbindelse med åbningen af Stestrup WorkingPaws’ hal – vi er i godt selskab med Anita, Anja og Johanna – og det glæder jeg mig meget til. En god gang træning, et godt publikum og Max og jeg er helt klar.

Søndag rallyprøver i Ølstykke. Jeg har helt styr på opvarmning og alt det andet omkring prøven, og er sikker på at Max, Lille Bjørn og jeg får nogle fede oplevelser på banen, og at jeg får en masse hyggeligt selskab og hundesnak ved ringsiden.

Og afslutningsvis kan jeg vel også tillade mig at konstatere, at det på et eller andet plan er et sundhedstegn, at det nu for alvor er ved at blive mørkt om morgenen. I dag kunne jeg ikke få et fornuftigt morgenfoto fra stranden, så billedet blev taget på hjemturen, da vi kom til starten af stien, der fører ned mod vandet.

søndag den 25. september 2016

Indkald

Susanne frister Dumle, som kun har øje for Amanda :-)

I går startede anden runde af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole. Dag 1 handler om regler, indlæringsteori, skiltekendskab og indlæring (begynder) samt disponering af begynderhold. Forhåbentlig er det rigtigt spændende for deltagerne :-)

Som bonus er det også ret spændende at undervise i, fordi jeg bliver mindet om nogle af de grundlæggende principper, som jeg kan være tilbøjelig til at glemme i farten. Kriterier, timing, planlægning er stadig fundamentale begreber at have styr på. Og endnu engang blev jeg overrasket over – da Anita gennemgik begynderskiltene – at opdage detaljer, som jeg ikke havde 100 % styr på … spændende!

I dag havde Amanda og jeg aftalt en enetime med Susanne Bach i Jersie, overskriften var indkald, og – ikke som den store overraskelse – kom det til at dreje sig om motivation: hunden, uanset om det er Max, Dumle eller alle andre hunde, skal synes det er federe at være hos deres fører end at være alle andre steder.

Vi kom igennem forskellige øvelser, som alle handlede om, at hunden skal belønnes for at foretrække os – komme til os, eller reagere på vores kommando – og ikke skal have noget ud af at vælge noget andet, hvad enten det er et velduftende krat eller en instruktør, der står og frister.

Jeg skal arbejde med at bruge ”Max” én gang som indkaldssignal, at vende mig/gå væk, når han vælger mig fra, rose ham, når han vælger mig til, og opbygge stærk tillid ved at være fantastisk til at belønne ham, når han er hos mig.

Vi havde opbygget to mindre rallybaner, og jeg havde nogle fantastiske forløb med Max, når jeg var 110 % fokuseret på ham, arbejdede med at belønne ham for kontakt og have fokus på de typiske tidspunkter, hvor han afsøgte omverdenen. Det skal han ikke have lov til: Han MÅ ikke vælge mig fra.

Specielt i vendinger er han meget omhyggelig med at undersøge omverdenen, og det skal trænes væk, ved at han belønnes vildt for at holde sit fokus på mig.

Simple but not easy!

fredag den 23. september 2016

Hvis … status og planer

Torsdag morgen på Solrød Strand

Jeg bliver stadig ret glad af at tænke på, at jeg nåede mit ambitiøse mål om at alle tre hunde skulle kvalificeres både til DM i rally og til finalen i Årets Hund i rally. Det er det perfekte tidspunkt for mig at gøre status og overveje planerne for alle tre hunde. Mærke efter, hvad der giver mening, hvad jeg har af ambitioner, og hvad jeg har lyst til at arbejde med.

Megan har jeg ganske få planer med. Hun skal med til Samsø 15. oktober, det bliver måske hendes sidste officielle rallyprøve(r), og så til finalen i Årets Hund 6. november. Hun har 93 point til DM-kvalifikationslisten, og hvis det rækker til en kvalifikation til DM 2017, så kommer hun med, hvis det giver mening til den tid ... så er hun over 14 år. Hun er ikke tilmeldt andre rallyprøver, hvis hun skal deltage i noget næste år bliver det meget begrænset.

5. oktober starter hun på Noseworkhold. Det er en disciplin, jeg regner med at tage op med alle tre hunde, så Megan kan ligeså godt være den, jeg starter med.

Lille Bjørn har jeg heller ikke de store planer med. Han bliver som tidligere nævnt i rally ekspertklasse, han skal med til Årets Hund finalen, og vi regner med at gå efter både DM og Årets Hund i 2017. Han får bestemt også lov til at komme i gang med Nosework.

Max og jeg har store planer, eller rettere jeg har på vores vegne :-)

Helt overordnet skal vi udbygge vores gode relationer. Der er sket store forbedringer de seneste måneder, og jeg klør på med målrettet træning og udvalgte kurser, for de to oplevelser til rally i weekenden i Ballerup er værd at bygge videre på. Hvis den følelse kan bringes med til de kommende prøver – og det er min opgave at sikre det – så kan Max og jeg være fantastiske sammen.

Han skal naturligvis med til Årets Hund-finalen, og jeg går målrettet efter DM-kvalifikation og kvalifikation til Årets Hund-finalen 2017.

I HTM/FS går træningen nu for alvor i gang, jeg har et par træningsseancer med Anita inden 15. oktober på Samsø, jeg er tilmeldt 5. november på Garbogaard og 18. december i Hangar 17. Jeg har mentalt slettet stort set alle 2016-konkurrencer fra bevidstheden, og jeg kan mærke at Max og mit samarbejde nu OGSÅ fungerer rigtigt godt i HTM/FS.

Vi skal have udbygget rutinen i begge programmer ved træning, og så går vi op og får nogle fantastiske oplevelser sammen ved de kommende tre prøver.

Hvad der videre skal ske, kommer an på to ting. Først og fremmest mine oplevelse af hver prøve (og det gælder ALLE discipliner: rally, HTM, FS, …). Sekundært hvad det indebærer resultatmæssigt. Der er forskel på tre gange Great sammen med tre gange ikke-bestået og alle mulige andre kombinationer.

Måske skal jeg fokusere på én eller to discipliner.

Det kommer an på …

Hvis …

I morgen starter Anita og jeg årets anden udgave af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole. Vi glæder os begge ret meget ... at hjælpe andre med at nå deres mål kan næsten måle sig med at arbejde med at nå sine egne mål!

tirsdag den 20. september 2016

Livsstils- og Kognitionsopfølgningen 2015

Morgen

Jeg fik for en måned siden en invitation til at deltage i et videnskabeligt forskningsprojekt Livsstils- og Kognitionsopfølgningen 2015 (LIKO-15). Projektet har sin egen hjemmeside, hvorfra jeg citerer: ”Det overordnede formål med projektet er at undersøge betydningen af sociale forhold, helbred og livsstil, herunder alkoholforbrug og rygning, for ændringer i tænkning og problemløsning gennem voksenlivet.

Jeg synes det lød spændende og tilmeldte mig, og i dag var jeg så til små 2 timers arrangement, hvor vi fik en kort gennemgang af projektet, skulle gennemføre en psykologisk test og derefter svare på en stribe spørgsmål om sociale forhold, helbredsforhold og livsstilsfaktorer.

Testen var BPP (Børge Priens Prøve), som indeholder i alt 78 spørgsmål, og var helt den samme, som vi skulle gennemføre, da vi var til session. Dvs. det kan objektivt konstateres, hvordan tænkning og evne til problemløsning (kognition) har ændret sig i perioden. Det kan så analyseres i forhold til vores svar på spørgsmålene om livsstil.

BPP tager 45 minutter og består af fire delprøver, med spørgsmål om matricer, talrækker, ordrelationer og figurer. Jeg scorede 66 ud af 78 og jeg har bedt om at få resultatet fra sessionen, hvilket vi ekstraordinært har fået mulighed for. Jeg er ret spændt på resultatet, ikke at det kan bruges til noget :-)

Der var ikke noget med hunde, anden end indirekte i forbindelse med spørgsmål om, hvor meget man motionerede. Jeg er overbevist om, at mennesker, der har hunde, har det bedre og sjovere end mennesker uden hund, og vi der er hundenørder, har det endnu bedre og endnu sjovere ;-)

Efter aftensmaden fik jeg lyst til at gå en tur med Max alene, så vi sneg os ud, mens de to andre hunde hjalp Kirsten med opvasken.

Max på "den anden badebro"

Vi gik ned til badebroen ved Staunings Ø og vi nød den skønneste solnedgang, Max fik leget med en golden og jeg fik lavet et par flotte indkald.

Specielt det sidste var sejt. Vi havde mødt den anden hund på vej ud, på vej hjem så vi den på afstand, Max var løs og løb, og jeg stoppede ham, da han var i fuld fart på vej væk (små 10 meter fra mig) og masser af belønning. Det gjorde jeg to gange og så fik han lov at løbe.

Aften

Vi gik måske tre kvarter, og den mentale energi sådan en tur giver er uforlignelig.

søndag den 18. september 2016

Hattrick igen – alle hunde til Årets Hund finale i Herning


Igen i dag gik turen til Ballerup og rally. Som nævnt i går var det igen Megan og Max, der var med, og det gik rigtigt godt.

Max startede som nr. 2 ud af 10 i championklasse, opvarmningsritualet var det samme som i går, og der var fuldt fokus fra starten. Allersidste skilt, twist på højre side, måtte vi lave om, ellers kørte det bare, og med den rigtigt gode fornemmelse i maven og hjertet. Det er to prøver i træk, hvor jeg har kunnet mærke noget af det samspil mellem os, som jeg har drømt om. Det er ærligt talt en fed fornemmelse.

Megan skulle op sim den sidste i klassen. Jeg havde luftet hende tre hunde før, og sikret mig at hun tissede (!). Opvarmning en hund før og så ind og gå banen. Det føltes også ret godt. Der var to drilske øvelser, først fremsending til kegle, kort efter fremsending til felt. Hun endte rigtigt, men jeg kunne ikke ”kalde” hende ind, fordi hun ikke så på mig, så jeg gjorde nogle sjove hop og snur og fik også klappet i hænderne. Ellers var der langsomme reaktioner og ude af position, men grundlæggende føltes det godt. Og hun var glad!

Megan endte som nr. 9 med 74 point, og Max som nr. 5 med 94 point, og det var jeg rigtigt godt tilfreds med. Megans resultat betyder, at alle tre hunde er kvalificerede til finalen i Årets Hund.

Max står som nr. 8 i championklasse med 25 point, opnået med en 2. plads i Viby 7. maj, en 4. plads på Bornholm 14. august og en 5 plads i går.

Megan står som nr. 12 i championklasse med 13 point, opnået med en 5. plads på Bornholm 13. august, en 6. plads på Bornholm 14. august samt 9. pladsen i dag.

Lille Bjørn står som nr. 7 i ekspertklasse med 21 point, opnået med en 3. plads 22. maj i Årslev og to 5. pladser 30. april i Roskilde.

Jeg glæder mig meget til at deltage i finalen, og har heldigvis fået Amanda med som supporter, og vi skal bare have tre afbud i championklassen, så er hun med i finalen med Osseau :-)

Fra det statistiske departement er kommet en oversigt over officielle prøver, jeg har deltaget i (samt en juniorklasse):

Klasse
Lille Bjørn
Max
Megan
Hovedtotal
Begynder
8
4
4
16
Champion
26
109
135
Ekspert
38
43
14
95
Øvet
7
4
3
14
Junior
1
1
Hovedtotal
53
78
130
261

Billedet foroven var min hilsen til Amanda i morges. Hun har fundet ud af, at det ikke går så godt til prøver, hvis jeg ønsker hende held og lykke, så jeg måtte finde på noget andet :-) Hun og Osseau bestod!

lørdag den 17. september 2016

Om at lytte til gode råd

Fantastisk morgentur, hvor alle hundene løb løs, og jeg nød den fantastiske solopgang

I dag var jeg til rallyprøve i Ballerup med Megan og Max.

Jeg havde forberedt mig ret godt, synes jeg. Telt og stol var stillet op i går, så jeg skulle bare ind med hunde og prøvetasken med belønninger, vand, papirer mv. Vejret var perfekt prøvevejr, med lidt vind, overskyet og 15-16 grader. Vi var 8 i championklassen, som var første klasse, og jeg skulle starte med Max og slutte med Megan (tak Johanna :-)).

Jeg gik banen tre gange, hentede Max og med line gik vi rundt om prøvearealet, udførte nogle af skiltene, og han blev belønnet for cirka alt. Da vi fik ok til at gå ind i ringen tog jeg linen af uden for, belønnede igen, gik ind og stoppede ved startskiltet og gav klartegn. Max var lidt hængende i starten, men efter det 5te skilt synes jeg han var med. Fremsending til kegle var flot, bakke væk fra fører flot, vi måtte lave et springvand om, men det føltes samlet set Great!

Ud og lege, og jeg havde det virkelig varmt, da vi var færdige.

To ekvipager før Megan skulle ind, gik jeg ud med hende, hun gik løs – som hun altid gør under opvarmning – bl.a. for at tisse, det skulle hun ikke.

Ind på banen, klartegn, og en fin start. Skilt 7 fremsending til kegle, hun var på vej ud mod indkaldsskiltet, og så satte hun sig og tissede :-( Øv bøv. Vi gennemførte resten af banen, men ikke så koncentreret. Det gode var, at hun virkede helt frisk.

Præmieoverrækkelse: Megan og Osseau blev begge IB’et, de sidste 6 fik 99, 99, 98, 95, 94, 94. Max blev nr. 5, der var trukket for ommeren og 3x1, rigtigt flot resultat. Vi fik et ekstra point på kontoen til Årets Hund, hvor Max er sikker deltager.

Megan mangler en bestået prøve for at være sikker på at være kvalificeret til Årets Hund, vi prøver igen i morgen, hvilket også er sidste chance.

Lille Bjørn skulle have været med i morgen – han er sikker på at være kvalificeret til Årets Hund – men jeg har fået lov at bytte ham med Megan, fordi han er blevet halt :-(

Der har været lidt, som er forsvundet hurtigt igen, men i dag, da Kirsten og jeg skulle gå tur med alle hundene, måtte Kirsten og Lille Bjørn hurtigt vende om, fordi han haltede virkelig meget. Dyrlægetjek mandag.

Det med de gode råd? Ja, først og fremmest handler det om de mange gode råd jeg fik af Anita, Amanda og Sidsel i lørdags vedrørende Max. Hold da op, der er tænkt over dem, og i dag havde jeg ændret hele startritualet på basis af deres kommentarer. Der skal foretages mindre justeringer, men det virkede samlet set fantastisk, og jeg siger bare tak tak tak!

Jeg er sikker på, at Megan havde bestået, hvis det ikke havde været for hendes lille uheld, så vi består i morgen i stedet. Så er alle hunde kvalificeret til Årets Hund i rally, og det vil være lidt sejt ovenpå et DM, hvor de også var kvalificerede alle tre.

fredag den 16. september 2016

Om lidt, om lidt er vi borte (Laila Stender Bonde)


Foto: Laila Stender Bonde

Det har sikkert noget med alderen at gøre, men det er ikke sjovt at blive mindet om livets forgængelighed.

Sidst på eftermiddagen kom der på Facebook et opslag om at Laila Stender Bonde var død og jeg sad og tudede.

Jeg kendte hende kun lidt, men alligevel synes jeg, at vi kendte hinanden godt.

Vi lærte hinanden at kende ved HTM-konkurrencer, hun var både talentfuld FS-udøver og dygtig fotograf, og jeg kan specielt huske dette fantastiske foto fra min og Max’ debut i HTM:

Foto: Laila Stender Bonde

Jeg kan huske en masse dejlige snakke i forbindelse med prøverne.

Jeg kan huske den varmeste træningsseance nogensinde den 4. juli 2015 – et trickshold hos Sonja – hvor Laila og jeg deltog, som blev efterfulgt af en fantastisk fotosession, med masser af skønne fotos, bl.a. ovenstående af Megan, et foto jeg er MEGET vild med.

Jeg kan huske, at jeg efter at hun og Elvis havde optrådt med FS-nummeret til ”Om lidt blir her stille", ønskede hende tillykke med et flot program og et perfekt valg af musik. Og den lange snak vi havde derefter, om det svære ved at vælge musik, og hvorfor hun havde valgt netop dét nummer.

Jeg kan huske, at hun altid smilede, var glad, nærværende og imødekommende.

Laila var bare dejlig at være sammen med.

Alle mine tanker går til hendes efterladte. Vi er mange der sørger med jer.

torsdag den 15. september 2016

Megan klar til rally

Megan og Paul den 13. marts 2016 (ANGI foto)

Et usædvanlig kort blogindlæg :-)

Jeg er lige kommet hjem med Megan, som var til kontrol hos Thomas Ingvorsen efter behandlingen for 14 dage siden.

Det var bare skønt at få Thomas' bekræftelse af, at behandlingen har virket helt efter hensigten og at Megan nu sætter sig helt utvungent. Megan nød tydeligt at komme under behandling igen i dag, og jeg kunne mærke en fantastisk følelse indeni, over at hun stadig er så frisk og fri for skavanker, selvom hun har passeret de 13 år.

Jeg har også fået ok for at hun deltager i rallyprøven på lørdag i Ballerup, det bliver hendes rallyprøve nr. 129. Jeg glæder mig ekstra meget!

tirsdag den 13. september 2016

Sæsonstart


Max og Megan klar i Osted

Det er længe siden jeg har fået trænet for alvor. For det første synes jeg at det var tiltrængt med en sommerpause, for det andet har der været en del prøver.

Jeg tjekkede, og kunne se at jeg indenfor den sidste måned har trænet en enkelt gang med Anita, været på et Motivationskursus hos Anja og haft en generalprøve til DM i rally. Det var alt.

Både trænings- og prøvemæssigt ser kalenderen  meget mere fredsommelig ud end den har gjort længe, og det skal jeg nok holde fast i. Der kommer lidt træningsaktiviteter yderligere til, men formentlig ikke flere konkurrencer.

Jeg har fået plads med Megan på et Nosework hold hos Tina Hougaard-Nielsen, det bliver sjovt at gå til træning med Megan igen. En plads på et rallyhold med Max er under opsejling. Og så er det vist det. Resten bliver selvtræning.

I dag stod sæsonstarten – i hvert fald mentalt – for selvtræningen. Anita og jeg havde aftalt at træne en time i Osted. Det var kun planen at jeg skulle have Max med, men Megan var tydeligvis meget utilfreds med at skulle blive hjemme, så hun kom også med.

Jeg skulle banke rust af HTM- og FS-numrene.

Først HTM-programmet position for position uden musik, så det fulde program med musik, hvor det, at jeg belønnede, skulle stoppe musikken. Starten måtte jeg lave om, men ellers gik vi et ret flot program. Anita behøvede ikke at sige noget, jeg kunne se på hende, at det var ok.

Jeg fik den balance mellem fokus på performance og fokus på Max’ positioner, som gjorde, at han var med. Max var tydeligt på, og jeg var meget tilfreds.

FS-nummeret var lidt mere rustent, jeg skal simpelthen have bedre styr på kommandoerne, for Max gør det supergodt og skarpt, når jeg er præcis.

Summen af aftenens træning fik givet mig lyst at træne de to numre igen, så sommerpausen har bestemt ikke gjort nogen skade.

Som bonus fik Anita foreslået, at Max og jeg kom på et indkaldskursus, så jeg skal lige have fundet sådan et.

Megan var kun med for hyggens skyld, men da vi var færdig med træningen gik jeg en kort rallybane, hvor Anita sagde skiltene efterhånden – og overrasket kunne konstatere, at jeg stadig ikke kan skiltene ud fra numrene alene :-) Det er helt tydeligt, at Megan nu sætter sig ganske utvungent, så jeg håber at tjekket hos Thomas på torsdag viser, at alt er ok med hende.

En dejlig træningsaften, som sluttede perfekt kl. 20, hvor det var ved at være for mørkt til at træne videre.

søndag den 11. september 2016

Save the last dance for me

Oxie er ikke så tosset synes Max!

Gårsdagens prøve med Max er blevet dissekeret i mit hoved mange gange det sidste døgn. Jeg fik ret mange forslag da ”tag dig nu sammen Paul”-trioen nævnt i gårsdagens blog (Amanda, Anita og Sidsel) kommenterede specielt de første 15 sekunder af prøven. Og forløbet lige op til jeg gik på banen.
  • Hvordan var opvarmningen?
  • Hvilke godbidder brugte jeg?
  • Havde Max det rette fokus da vi gik ind?
  • Hvorfor var det ok at han kiggede væk lige inden start?
  • Hvorfor reagerede jeg ikke i det splitsekund jeg kunne se at han ville forlade banen?
  • Hvorfor kaldte jeg ikke på ham tidligere?
  • Hvad gjorde jeg anderledes nu prøven var mistet?
  • Osv.
Jeg havde ikke en chance …

Meget tidligt i morges, ja jeg vågnede tidligt, og kunne ikke falde i søvn igen, læste jeg Lea Nors blogindlæg Livet skal rode lidt og det sætter ret fint ord på at vejen til succes ikke er snorlige. Godt blogindlæg, som jeg følte var rettet til MIG efter prøven i GÅR. Flot timet Lea :-)

Så jeg er naturligvis gået i den konstruktive fase og er i gang med at finde/arrangere træning med forstyrrelser for Max og mig i rally.

I dag gik turen til svenskerne, og vi havde Max med. Han fandt på under 30 sekunder ud af at han kunne komme ud af haven, så derefter var han i line i haven.

Da vi efter frokost kom ud på det skønne grønne område lige udenfor bebyggelsen i Oxie fik han lov at løbe løs, og det var herligt. Der var ikke et øje udover os, der var en sø, han kunne svømme i, og der åbenbart mange interessante dufte.

Vi fandt ud af at der er mange vilde kaniner i området, så vi takkede for at han ikke har Emmys jagtinstinkt, for så havde vi ikke fået ham med hjem …

Jeg har til aften læst korrektur på en ret personlig artikel, og jeg har netop sendt kommentarerne afsted. Men som det sker, røg tankerne undervejs ud af tangenterne, og jeg tænkte over de store temaer, livet og døden … så bliver det ikke mere højtravende ;-)

Noget af det blev udløst af at Kirsten til aften spurgte til min begravelse, nu jeg ikke er medlem af noget trossamfund. Og jeg kom til at tænke på, hvem jeg ønsker skal tale ved min begravelse. Og hvorfor det lige var den person, jeg ønskede …

Men heldigvis er jeg landet på jorden igen, og det nære fokus er:
  • Træning HTM/FS på tirsdag
  • Tjek af Megan på torsdag hos Thomas, og forhåbentlig ok for at vi kan begynde at konkurrere igen
  • Lørdag/søndag – rally i Ballerup, de sidste kvalifikationsprøver til Årets Hund i Herning 6. november
Hvis du er kommet hertil, så undrer du dig måske over titlen på bloggen, og det kan jeg godt (lidt) forstå. Men send gerne dit forslag til pl@lysh.dk, jeg kunne godt finde på at skrive et blogindlæg alene om det!

lørdag den 10. september 2016

Hurtigt op af hullet


I dag havde jeg fornøjelsen at dømme Islandsk Fårehundeklubs klubmesterskab i Rally, i alt 18 ekvipager i fire klasser.


Jeg havde fået et foto af prøveområdet inden, og de baner, jeg havde designet, passede perfekt: som man kan ane på fotoet startede banen ved træet, og den første del af banen gik rundt om træet. Udover at det var lidt utraditionelt, var der også en rigtig behagelig temperature under træet.

Der var en masse flot førerarbejde, og der er flere jeg kunne nævne, men jeg vil nøjes med én: Annie og Tira var oppe til deres officielle rallyprøve nr. 101, og for første gang fik de 100 point. Det var superflot og meget velfortjent!

Efter at have sikret mig, at der var mulighed for jeg kunne have hundene tæt på mig, mens jeg dømte, havde jeg tilmeldt Megan og Max til den anden rallyprøve på dagen, som var for alle racer og med Anita som dommer. Megan måtte jeg jo melde fra, men Max skulle op i en flot championklasse med i alt 10 ekvipager.

Det var virkelig en drøm af en bane, med masser af højrehandling og kun 3 skilte på venstre side, og et lækkert flow. Jeg har sjældent følt mig så oplagt og klar til en rallyprøve.

Desværre var Max ikke ligeså klar, så under første skilt, skift side foran, smuttede han ud af banen, og i et lille sekund overvejede jeg bare at stoppe prøven.

Jeg kaldte på ham, han kom med det samme, og vi gennemførte banen, men han var langt fra sig selv, og vi blev IB’et på point.

Jeg har virkelig været på hårdt arbejde med en analyse i hovedet af de to DM-prøver, prøven dagen efter DM, prøven i Osted i søndags og prøven i dag sammenholdt med hinanden. Jeg var lynhurtigt i et sort hul og skuffet og alt muligt negativt over prøven i dag.

Det fik jeg ikke lov til ret længe. Umiddelbart efter præmieoverrækkelsen stod jeg sammen med en gruppe bestående af Sidsel, Amanda og Anita som dissekerede min adfærd og mine tanker, og jeg må indrømme, at det var lidt svært (=umuligt) for mig at blive nede i hullet. Jeg fik en del velfortjente mentale spark bagi, og jeg kan garantere, at jeg næste weekend vil være noget skarpere mentalt end i dag.

En kort kommentarer vedr. Anitas og min casting til Hvem vil være millionær? Vi skulle have hørt noget senest i går, hvis vi skulle gå videre, og da vi ikke har hørt noget må vi konstatere, at det ikke bliver i denne omgang vi vinder millionen. Vi kan glæde os over et sjovt forløb, og en dejlig oplevelse ved castingen. Kirsten har i solidaritet lovet at hun vil boykotte at se udsendelserne, hvilket bliver nemt, fordi hun normalt ikke ville drømme om at se dem.

onsdag den 7. september 2016

Der er intet så skønt som en vuffeli – vov

Når katten er ude :-)

Det har været den mest fantastisk sommeraften.

Vi havde aftalt at grille og vi legede ”fredagsaften” med velkomstdrink og vin til maden.

Det var også dagen, hvor eftersøgningen af næste hund i huset satte ind. Megan er 13, Lille Bjørn 9 og Max 5, så det er på høje tid at sikre, at der også er en ny hund at træne med fra en gang næste år.

Vi har kig på racen, og vi sonderer, men intet er bestemt.

Jeg er inde i periode uden organiseret træning og næsten uden træning i øvrigt. En luksus jeg kan tillade mig, med ganske veltrænede hunde, som bestemt ikke glemmer det vi har indlært.

Den skønne sensommeraften, hvor vi kunne sidde ude til klokken 21, gav anledning til en masse snak om den kommende hund.

Hundene hyggede sig gevaldigt.

Træstubben fra FS er ikke glemt

Der var noget spændende at snuse til lige ved træstubben, som blev brugt nogle få gange i mit FS-nummer, men så blev skrevet ud.

Max FIK de andre til at lege ...

Der var vild hundeleg.

Da vi satte os udenfor efter at have spist skete der pludselig noget i drivhuset (se foto øverst).

Og vi nød at få et sidste glas vin, da det var næsten helt mørkt.

De tre fyrfadslys fra DM på Bornholm - perfekte til en skøn sensommeraften

En magisk aften, og en aften, hvor vi bare nød at hundene var hunde og alt var hyggeligt.

tirsdag den 6. september 2016

Det er den dejligste morgen i hundrede år og jeg lever

Solrød Strand tirsdag morgen 06:13:32

Både natten til lørdag og søndag sov jeg ikke ret godt, jeg vågnede tidligt, kunne ikke falde i søvn igen og følte mig stresset. Tankerne kredsede ret ukonstruktivt om noget, jeg ikke kunne gøre noget ved, men jeg kunne ikke lade være.

Det et meget længe siden jeg har følt mig stresset, men jeg var ikke i tvivl om, at det var dét, jeg var.
Det havde intet med hundeaktiviteter at gøre, men selvfølgelig ville det påvirke prøverne søndag, hvis jeg ikke fik håndteret det.

Som arrangør af rallyprøven i Osted og med diverse udstyr og præmier mv. i bilen var jeg nødt til at køre - jeg er ikke sikker på, at jeg ville have gjort det ellers.

Da jeg kom frem tog jeg en dyb indånding, fik parkeret den dårlige følelse og gik i gang med opstilling, konkrete opgaver, som var perfekte til at holde de dårlige tanker væk.

Så kom banegennemgang af championklasse og jeg kørte mit mentale program, og varmede op med Max og alt var godt.

Den dårlige følelse poppede lidt op et par gange i løbet af dagen, men kun lidt, og forsvandt hurtigt igen. Om aftenen kunne jeg forholde mig mere objektivt til den.

Jeg tror at jeg kunne have fortrængt følelsen, som stressede mig, hvis jeg havde forsøgt. Måske havde jeg bare brug for at føle den ret ubehagelige stress intenst, for så at komme af med den. Hvordan ville jeg agere en anden gang i en tilsvarende situation? Jeg ville nok have forsøgt at gøre noget ved årsagen tidligere. Men jeg véd det faktisk ikke med sikkerhed.

Hvorfor skriver jeg om det?

Jeg er kommet rigtigt langt i min mentale udvikling i forhold til konkurrencer, og det var en god følelse – overordentlig god – at jeg helt kunne fokusere på Max og konkurrencesituationen samt køre Vilje, Vinde, Relation, Glæde, da vi gik på banen i søndags.

Jeg skal stadig øve mig i at bruge de mentale teknikker i andre sammenhænge. Det kunne jeg spinde en længere ende over, men ikke denne gang.

I går aftes trænede jeg for første gang længe med Max. Et kort pas med et nyt trick og lidt højrehandling. Uha det var sjovt og med masser af energi. Vi skal også til at tage hul på lidt mere fast træning, stadig korte pas, men der er en del momenter i både HTM og FS vi skal have arbejdet med, inden vi skal til prøver igen.

Til morgen fik jeg et mentalt boost, på hele den korte tur ned til stranden kunne je se den fantastiske himmel. Og så at stå nede ved vandkanten og opleve den dejligste morgen i hundrede år og føle at jeg lever og har det godt - den følelse overgår næsten alt. Med den solopgang behøver jeg ingen mentale teknikker for at komme godt i gang med dagen!

søndag den 4. september 2016

Max kører med klatten

Paul uden Max, Birgit med Chili, Anita og Christina uden Tempo :-)

I dag stod den på rallyprøver i Sydkystens Hundeskole i Osted med Anita som dommer. Vejrudsigten er blevet fulgt nøje de seneste dage, og det lød bestemt ikke rart med de regnmængder, der var stillet i udsigt. Men heldigvis blev det ikke nær så slemt som varslet.

Som jeg skrev i min blog i går ville jeg vurdere situationen på dagen, og beslutningen blev taget inden jeg kørte: Lille Bjørn blev hjemme. Han er ikke vild med regnvejr, og det var en ”ligegyldig” prøve, så hvorfor risikere en dårlig oplevelse uden grund?

Max har ingen problemer med vand, så han kom med.

Sydkystens Hundeskole har efterhånden en del erfaring i at arrangere rallyprøver, og det kørte bare rigtigt effektivt, vi synes næsten det er for nemt, når der kun er én prøve :-)

Vi startede med championklasse med 8 ekvipager, og Max som nr. 2. Opvarmningen havde været lige som planlagt, og jeg havde samme gode fornemmelse, som ved sidste søndags prøve i Hasle. Vi startede med en højrespiral, hvor Max var flot på, og derefter kørte det bare fint. Hver gang han var på vej lidt for langt væk fik han en støttekommando. Jeg fik at vide at halen bare havde kørt på ham hele tiden, og jeg havde virkelig en god følesele hele vejen. Lækkert!

Alle 8 i championklassen bestod. Max blev nr. 3 med 95 point og en tid der var 0:62 sekunder hurtigere end nr. 4 (som også havde 95 point). Nr. 2 blev Birgit og Chili i deres debut i championklassen med 98 point og Christina og Tempo vandt med 100 point.

Christinas nevø Sebastian var med for at gå juniorklasse med Tempo, og da både Christina og jeg vist er lidt nørdede, fik vi den idé, at Sebastian også skulle gå juniorklasse med Max. Efteranmeldelse blev foretaget og Sebastian og Max fik trænet lidt sammen. Jeg tror højest det var 15 minutter.

Banegennemgangen hjalp Christina med og rækkefølgen i juniorklasse med i alt 3 deltagere blev at Sebastian startede med Tempo og sluttede med Max.

Banen med Tempo gik fint, indtil cirka halvvejs, hvor Tempo besluttede at han ville ud til Christina.

Derefter varmede Sebastian op med Max sammen med Christina, mens jeg krøb i skjul i dommerteltet, hvilket dog viste sig at være helt unødvendigt. Sebastian og Max havde den dejlige kontakt og det skønneste samarbejde, det var virkelig fantastisk at opleve. Kun sidste skilt sit-dæk-gå rundt om lykkedes ikke, jeg havde glemt det med bliv-kommandoen, som Tempo jo ikke skal have. Det kostede 13 point, derudover var der trukket 10 x 1, så de bestod med 77 point.

Hvor sejt er det lige at gå op med to hunde som nr. 1 og 3 i klassen, og bestå med 77 point med en hund man har trænet med i 15 minutter?! Jeg er bare vildt imponeret af det samarbejde, så jeg håber samarbejdet fortsætter, så Max kan føje en rally juniormestertitel til CV’et!

Max benyttede præmieoverrækkelsen i Juniorklasse til at aflive præmien :-)

De 77 point rakte til en placering som 2. vinder og klubmester i Sydkystens Hundeskole i juniorklasse. Stort til lykke til Sebastian!

lørdag den 3. september 2016

The Times They Are A-Changin'

Fantastisk lørdag morgen på Solrød Strand

Jeg kan helt ærligt sige, at jeg ikke har trænet overhovedet med hundene siden DM. Der var ikke planlagt noget og jeg er ikke tilmeldt nogen hold, så der har været god tid til at mærke efter, hvad det egentlig er jeg gerne vil med hundene.

En af tankerne har været helt at stoppe med hundetræning. Megan og Lille Bjørn ville sikkert synes det var ok at blive pensioneret, Max skulle jeg sikkert finde på noget med; ikke noget konkurrencerelateret, men han skulle nok få det sjovt, måske sjovere end til konkurrencer …

Når jeg mærker rigtigt efter, så er svaret: det er ikke dér, jeg er nu.

Det næste mål er, at alle tre hunde skal kvalificeres til Årets Hund finalen i rally i Herning den 6. november. Lille Bjørn og Max regner jeg for sikre, Megan er sikker, hvis hun består rallyprøven 17. september 2016. Det forudsætter, at hun får ok fra Thomas Ingvorsen den 15. september, ellers må vi håbe på afbud.

Ellers bliver 15. oktober på Samsø måske hendes sidste rallyprøve. Eller måske var prøven den 28. august i Hasle den sidste? Jeg véd det ikke, og er glad for ikke at vide det,

For jeg kigger længere frem, og jeg har et helt klart mål om at alle tre hunde skal til DM 2017 i rally. Lille Bjørn skal fortsætte i ekspertklasse, han har pt. 92 point, og det skal forbedres, for at komme til DM. Det skal vi nok komme.

Max har pt. 94 point i championklasse, han skal nok komme med. Vi fortsætter til kvalifikationsprøver for at forbedre dette resultat.

Megan har pt. 93 point i championklasse, hun skal også nok komme med, men jeg satser på at 93 point er nok, hun skal næppe til flere kvalifikationsprøver.

Hvad med Max og HTM/FS? Vi træner videre, jeg er tilmeldt prøver 15. oktober (Samsø), 5. november (Garbogaard) og 18. december (Hangar 17) og derefter træffer jeg den endelige afgørelse. Målet er helt klart, at arbejde videre med Max i begge discipliner. Jeg er sikker på, at jeg har redskaberne, relationerne, viljen, og trænerne til at arbejde videre med ham indenfor begge discipliner.

Den igangværende weekend står i rallyens tegn.

I dag dømte jeg rallyprøver i Rhodesian Ridgeback Klubben – kun for egen race – og Catja, som stod for den del af arrangementet, var på kanten af at ville aflyse, fordi der kun var 5 tilmeldte; men naturligvis blev det gennemført.

Da jeg kom frem til prøvearealet ved Strøby Idrætscenter fik jeg overtalt nogle Ridgeback-folk - som jeg vidste trænede rally - til at efteranmelde til rallyprøven, og pludselig var der 9 tilmeldte, og sikken en prøve jeg oplevede!

Alle 9 ekvipager bestod. Der var 81, 95, 99 og 100 i begynderklasse, 99 og 100 i øvede klasse og 91, 97 og 99 i ekspertklasse, hvor de sidste to fik deres andet certifikat.

Det var en usædvanligt stor fornøjelse at dømme de 9 ekvipager. Det kan godt være at Ridgebacken ikke har ry for at være den mest oplagte lydighedshund, men ALLE førere til denne prøve havde det skønneste samarbejde med deres hund, og det var til at blive helt høj af!

I morgen står den på Sydkystens Hundeskoles rallyprøver i Osted, med Anita som dommer. Jeg er tilmeldt med Max, og Megan – som var tilmeldt - er udskiftet med Lille Bjørn.

Vejrudsigten for i morgen lyder ikke spændende, det skulle bliver ret kraftigt regnvejr det meste af dagen.

Lidt har jeg lært: HVIS jeg går op, skal det være fair overfor hundene. Jeg glemmer bestemt ikke, at jeg var unfair overfor Lille Bjørn i Roskilde til Jubilæumsprøven tidligere i år, hvor det også regnede voldsomt. Med de ambitioner, jeg har med ham, vil jeg bare droppe prøven, hvis vejret/banen ikke passer til os, for han skal ikke have en dårlig oplevelse på en rallybane.

Det samme er naturligvis tilfældet med Max.

Så når banerne bliver slået op i morgen 8:30 vil de blive studeret med ekstra interesse, samtidig med at vejret over Osted vil blive fulgt nøje. Jeg har lovet Kirsten, at mindst Lille Bjørn kommer hjem hurtigt, hvis banen ikke er bjørneegnet :-)

torsdag den 1. september 2016

Megan - ikke helt klar til pensionering

Megan bakker til DM (foto: Carsten Andersen)

Jeg skrev i mit forrige blogindlæg om Megans manglende lyst til at sætte sig under rallyprøven søndag – og faktisk gennem længere tid: ”Jeg har naturligvis lyttet til Lones erfaringer og iagttagelser, og den umiddelbare konsekvens er at jeg har afmeldt Megan rallyprøver den 4. og 10. september, og har fået en tid hos Thomas Ingvorsen den 1. september, for at få hende tjekket.

Det viste sig at være et ualmindeligt godt råd.

Jeg er netop kommet tilbage fra et besøg hos Thomas Ingvorsen med Megan. Hun er blevet grundigt undersøgt og diagnosen er klar: venstre bækkenled er låst. Det er en overordentlig sandsynlig forklaring på, at hun ikke har haft lyst til at sætte sig, det har simpelthen gjort ondt.

Thomas har behandlet hende, og vi skal til kontrol om 14 dage.

Bortset fra det låste bækkenled virker Megan stadig ganske frisk og jeg kan forhåbentlig glæde mig til lang tid med hende endnu. Hvis alt går vel er Megans pensionering fra rally udskudt på ubestemt tid :-)

Jeg håber, at vi kan være på banen igen i Ballerup den 17. september, hvis kontrollen den 15. september viser, at alt er ok.

Men planen om at gå i gang med Nosework er ikke glemt, jeg skal bare finde et godt hold.