Sundhedstjek

Tidlig torsdag morgen på Fuglesangsvej

For nogle dage siden spurgte Kirsten, hvorfor jeg slet ikke gik til træning med hundene længere. Ja, det er jo konsekvensen af at have droslet helt ned for den faste træning. Det er uendeligt lang tid siden kalenderen har været så tyndt besat med træning.

Savner jeg det?

Næ, egentlig ikke. Jeg kan vist roligt konstatere, at jeg ikke er træningsnarkoman. Jeg skal i weekenden både optræde med Max i HTM og til rallyprøver med Max og Lille Bjørn, og i gamle dage ville jeg have været i panik. Men ikke nu.

Jeg får trænet HTM-positioner med Max i morgen. Og til rallyen træner jeg intet.

Bemærkede du, kære læser, at Megan ikke var nævnt? Det er næsten grænseoverskridende. Jeg har bevidst tilmeldt Lille Bjørn og Max og IKKE Megan til rallyprøve på søndag. Det er DM-kvalifikation, hvis hendes 93 point rækker til sin tid er det fint, men jeg melder ikke hende til en konkurrence med henblik på at forbedre det resultat.

I går var Kirsten til dyrlægetjek med alle tre hunde og hun har sagt, at næste gang skal jeg med, for det er lidt af et menageri at holde styr på. Alle hundene synes det er sjovt at komme til dyrlæge, så der er liv og glade dage.

Max er sund og rask, det eneste negative er hans evindelige piberi, som Kirsten oplevede for fuld udfoldelse både da hun stoppede bilen og når han ikke var på hos dyrlægen.

Lille Bjørn er nok den mest skrantende af hundene. Den halten, som vi frygtede var noget med leddet, har vi fundet ud af simpelthen er kramper, og det modvirkes med massage, som vi selv kan klare. Han har begyndende grå stær, helt almindeligt for alderen/racen desværre og ikke noget vi kan gøre noget ved. Han fik klippet negle, som han plejer, og var i øvrigt helt ok.

Megan er fantastisk. Bortset fra hørelsen er alt fint. Hun har en fin vægt, er rask og rørig, hendes pels er flot. De knuder hun har et par steder er testet og det er rent fedt og helt almindeligt for alderen. Hun er stadig den mest arbejdsivrige af hundene og det er da bare skønt.

Kirsten og jeg fejrede i dag 37 års bryllupsdag med et besøg på Det Gamle Røgeri i Greve. Jeg anser det også for et sundhedstegn, at jeg ikke faldt i svime over maden. Faktisk var jeg lidt skuffet. Kirsten og jeg fik diskuteret niveauet – vi fik forskellige forretter og hovedretter – og det er godt, at vi stadig er vilde med mad (og vin) og kan diskutere kvaliteten. Det ville for mig være skrækkeligt, hvis vi var ligeglade.

Hvordan har jeg det med weekendens opvisning og prøver?

Godt!

Lørdag er jeg inviteret til at vise Max og mit HTM-nummer i forbindelse med åbningen af Stestrup WorkingPaws’ hal – vi er i godt selskab med Anita, Anja og Johanna – og det glæder jeg mig meget til. En god gang træning, et godt publikum og Max og jeg er helt klar.

Søndag rallyprøver i Ølstykke. Jeg har helt styr på opvarmning og alt det andet omkring prøven, og er sikker på at Max, Lille Bjørn og jeg får nogle fede oplevelser på banen, og at jeg får en masse hyggeligt selskab og hundesnak ved ringsiden.

Og afslutningsvis kan jeg vel også tillade mig at konstatere, at det på et eller andet plan er et sundhedstegn, at det nu for alvor er ved at blive mørkt om morgenen. I dag kunne jeg ikke få et fornuftigt morgenfoto fra stranden, så billedet blev taget på hjemturen, da vi kom til starten af stien, der fører ned mod vandet.