tirsdag den 30. juli 2019

Max fokus


 
Den 12. juni 1993 blev vores gravhund Rasmine udstillet i Hillerød. Det var vores første møde med udstillingsverdenen.

26. september 1993 var vi med Trine, også gravhund, til vores første gravprøve.

Vi blev først rigtigt grebet af det med udstillinger og prøver da Emmy, vores første border terrier, kom til i 1995. Det blev rigtigt spændende og sjovt, for hun var en fin udstillingshund og en fantastisk gravhund, og med hende fik vi vores første to championtitler: DKCH den 21. september 1996 og DKJCH(G) den 17. april 1999.

Siden skete der en masse.

Med 10 hunde er det indtil videre blevet til 830 udstillinger og prøver. Prøverne fordelt på dressur, gravprøve, LP, rally, færdighedsprøver, 6+, seniorklasse (HTM), Freestyle, HTM og Nose Work.

Lille Bjørn skal stadig skal gå nogle rallyprøver med Mathilde i juniorklasse, men er ellers pensioneret. Eller så ikke helt, for han er da tilmeldt et Nose Work hold hos Merete, han er ret skarp til det, og hvem ved, måske kan det medføre en prøve eller to …

Så er der Max, som er den hund jeg træner og konkurrerer med for alvor 😊

Jeg må indrømme, at jeg blev noget overrasket over at se tallene. 292 af de 830 udstillinger og prøver, 35 %, står han for.

Han har været den absolut mest alsidige hund, vi har haft.

I LP har han opnået LP1 og LP2, Danmarksmester i LP1 i DTK 2012 og Danmarksmester i LP3 i DTK 2013.

I Rally, med 202 prøver, er han blevet RBM, Danmarksmester i rally begynder i DTK 2012, RJM og ÅH2 i juniorklasse i 2018 med Mathilde som fører, RØM, Årets rally øvet terrier i DTK 2012, DKRLCH, ÅH2 i ekspertklasse i 2015, DKRSCH, RLD-N (SE) samt RLD-F (SE).

Han har bestået titelprøven og opnået HTMF. Han har optrådt i 6+ med Billie og været på landsholdet til NM. Han har gået Freestyle og fået FS1 og HTM og opnået HTM1 og HTM2.

Endelige Nose Work, hvor han har fået NW1.

292 i alt, det er én hver 10. dag i de godt 8 år han har levet.

Vi har et kæmpepotentiale, som vi arbejder med at realisere, og det indebærer bl.a. masser af motivationstræning, noget mindre præcisionstræning og noget mere fokus konkurrencemæssigt. Oversigten over de sidste 3 år viser tendensen:


HTM-verdenen har Max og jeg taget afsked med – vi sluttede med at bestå FS2 i første forsøg, og mere kan jeg ikke forlange. Det er vemodigt, men jeg kan love, at med næste hund, så er vi tilbage i den verden, som jeg er vildt fascineret af.

Max’ og mit fokus bliver rally og Nose Work, og det kommer vi bestemt ikke til at kede os med 😊

søndag den 28. juli 2019

Rallyens historie - og ny træningsplan med Max


Elena Berthelsen og hendes schnauzer Alice blev rallychampion i går, stort til lykke med det! Elena spurgte mig bagefter, om jeg vidste, om der var schnauzere, der havde opnået titlen før, og det lovede jeg at undersøge.

Jeg startede med at slå op i kapitlet om Champions og mestre i ”Rally i Danmark. De første 10 år”. Der er slet ikke nævnt nogen schnauzere. Så gik jeg ind på DKK Update (under Min side på Hundeweb) og tjekkede resultater fra 2013 til dato, og der var kun én anden schnauzer, der har gået i ekspertklasse, dog uden at opnå certifikater.

Så Alice ER den første DKRLCH, og det er selvfølgelig noget ganske særligt.
”Rally i Danmark. De første 10 år” udkom 30. april 2016 (se bl.a. dette blogindlæg), og den kan købes for beskedne 125 kr. i DKKs webshop.

Jeg har ikke set i bogen længe, men kom til at læse en del af den i dag. Meget apropos Blogindlægget i går, så er der flere indlæg fra både dommere og udøvere, som fremhæver den gode stemning, det gode sammenhold og den mere afslappede form for samarbejde mellem hund og fører end i andre discipliner. Som Jørgen Hindse skriver i forordet: ”Her handler det om glæde. Om glade hunde og hundeførere der i fællesskab løser de stillede opgaver …”.

Forordet og kapitlet om Rallyens historie i Danmark var det en fornøjelse at genlæse, og endnu engang blive mindet om, hvorfor Rally er opstået og hvilke overvejelser Rallyens mødre gjorde sig, dengang Rally udviklede sig til en officiel konkurrencesport i Danmark.

Det er også skægt (synes jeg!) at ”læse” siderne med champions. Megan var den anden engelske springer spaniel, der blev champion, Lille Bjørn den første Norwich terrier og Max den anden border terrier.


I dag var en rigtig afslappet dag. Jeg sov længe (stop op ved 7-tiden 😊), den sædvanlige morgentur i adstadigt tempo pga. Lille Bjørn, på hjemturen mødte vi tre hundevenner og fem hunde hyggede sig sammen. Det begyndte at smådryppe og vi skyndte os hjem, og nåede det lige inden det begyndte at regne for alvor.

Da det så ud til opholdsvejr gik Kirsten og jeg morgentur uden hundene, og der kom lidt smådrypperi, men det blev ikke rigtigt til noget.


Efter en let, hurtig frokost tog Max og jeg til Jersie, for at igangsætte vores træningsplan for de kommende måneder. Jeg har funderet en del over planen, men i bund og grund er den ganske simpel, og baseret på en kombination af input fra træningen hos Amanda og Johanna: Max’ skal opleve, at det fedeste i verden er at være på banen (hvor der skal udføres noget i forbindelse med rallyskilte), og det udenfor i bund og grund er neutralt, uanset hvad eller hvor det er.

Så træningsplanen går ud på, at vi 2-3 gange om ugen, tager et nyt sted hen, stiller nogle holdere med skilte op, plus nogle kegler, og så træner vi, dvs. udfører momenter, med masser af belønninger på ”banen”, dvs. ved skilte/rekvisitter, og udenfor er bare neutral zone.


Jersie var valgt som startstedet, fordi det er det nærmeste vi kommer en hjemmebane; de kommende steder er ikke fastlagt, men der er utallige muligheder, så det bliver ikke noget problem. Det er nærmest en gang resocialisering af Max. Dagens program i Jersie var formlen, jeg havde tænkt at anvende, med nødvendige justeringer, hvis der er behov for det: Luftning på området (som jeg ville gøre til en prøve), Max tilbage i bil, mens jeg stiller bane op, derefter ud og varme let op, gå 1-2 skilte og belønne med legetøj, osv. Der var i dag indlagt en lille sekvens med sidelæns træning, det var alt. Legetøjet var to nye med lyd, det ene overlevede … Der bliver god variation på belønningssiden og der bliver nogle favoritting, som skal doceres fornuftigt, så de kan bruges til konkurrencer også.

Efter træningen, som måske varede 20 minutter, pustede vi lidt ud, og så gik vi en kort tur i Jersie landsby. Samlet var vi i Jersie 1 times tid, som er det jeg har sat som realistisk tidsrum, når vi skal træne 2-3 gange om ugen.

Det føltes virkelig godt, Max hale kørte som den skulle, og jeg var virkelig fokuseret på ikke at gøre det for svært.

lørdag den 27. juli 2019

Some Like It Hot

Championbanen

I dag skulle jeg dømme den ene af to rallyprøver på Garbogaard arrangeret af Pernille Thelin, Gitte Fischer, Lena Nielsen, Tina Lander mfl. (?) til støtte for Hundesport mod Cancer (HMC). Den anden prøve dømte Conni Hansen.

Som udgangspunkt var det en dobbelt rallyprøve som enhver anden, men der var altså noget særligt ved dagen i dag. Jeg kan ikke sige præcis, hvad det var, men der var noget nærmest magisk ved dagen i dag.

Jeg har læst en masse opslag på Facebook til aften, og specielt Signe K. Andersens indlæg har jeg glædet mig over og skamløst hugget:

”TAK for en super fin dobbelt-prøve på Garbogaard til støtte for Hundesport mod Cancer!

Udover varmen har vi ikke en finger at sætte på oplevelsen, og den mindede mig om, hvorfor jeg brænder så meget for sporten ❤🐕 For her er plads til de store og de små, de lange og de korte, de tynde og de bredere, de korthårede og de langhårede. Dem, der siger meget, og dem, er siger lidt.

Og det gælder også de 2-benede.

Der bliver heppet, klappet, grint og grædt.

Delt træningsfif og kommet med feedback på tværs af deltagere.

Der er ALTID god stemning, og selv når man ikke lige rammer dagen oplever jeg altid, at der står folk klar med opmuntrende ord.

Der er plads til at nørde og plads til at hygge.

Og rally-folket er eminent til kombinere begge 🥰

Det er ildsjæle der bærer sporten frem, og i dag var ingen undtagelse.

TAK til dommerne Paul og Conni for at holde hovedet koldt i varmen (mens vi andre kogte).

Det er altid en fornøjelse at gå til prøve hos Jer begge for der er garanti for god stemning, flotte roser når man excellerer, og opmuntrende ord når man fejler.

Et KÆMPE TAK til Gitte, Pernille og Lena (flere???) For godt tilrettelagt prøve og en uovertruffen præmieregn til alle. Det er et stort arbejde at samle så mange præmier, så alle går derfra med følelsen af at have vundet 🏆

Alt sammen er med til at jeg elsker Rally 🥰

Nu er vi gået omkuld hjemme i skyggen.

Nogle mere end andre 🤣🐕”

Min kommentar var ganske kort: ”Lige i øjet! Og derfor elsker jeg også rally😍”

"Min" championklasse

Jeg startede med at dømme championklasse med 6 deltagere – alle mine baner kan findes via dette link.

Første ekvipage var Conni og Malou, og sikken en start på prøvedagen! De gik det bedste, jeg har oplevet, og der var kun to 1’ere at trække for. På fotoet kan man se hvordan det endte 😊 Conni og Malou vandt med 98 point, Pernille og Joker blev nr. 2 med 97 point, Birgitte og Bikkja nr. 3 med 97 point og Susanne og Annesine nr. 4 med 95 point. Sikken et niveau! De sidste to blev IB’et.

I seniorklasse var der 4 deltagere (yes!!!). Jeg elsker den klasse, som giver førere med ældre, raske hunde muligheder for at aktivere deres hunde i rally. Camilla, som i øvrigt fik min ”dommerens favorit”-præmie for sit altid positive førerarbejde, har skrevet et fint blogindlæg om seniorklassen.

Alle fire i klassen bestod i øvrigt., Gitte og Chip vandt med flotte 92 point.

Jeg kan ikke huske alle resultaterne i de øvrige klasser, men jeg kan huske en masse flot førerarbejde, glæden ved at skulle finde ”dommerens favorit” i hver klasse, de mange glade førere, der nåede et mål, de havde drømt om, og den fine måde mindre gode resultater blev håndteret på.

Der var en fed stemning gennem hele arrangementet, og flere gange i løbet af dagen tog jeg mig selv i at tænke: Det er derfor, jeg synes det er fedt at være en del af rallysporten!

Jeg kan ikke dokumentere det på nogen måde, men det handler jo også i vidt omfang om følelser: Dette var én af de allerskønneste rallyprøver, jeg har haft fornøjelsen, at være en del af!

En skøn øl, da jeg kom hjem

torsdag den 25. juli 2019

Rally er lykken eller lykken er …

Onsdag morgen

På lørdag skal jeg dømme rally i forbindelse med et HMC-arrangement på Garbogaard. Banerne er gjort klar for længst, skiltene blev gjort klar til aften, og det er så sidste gang, jeg skal bygge baner med skiltene fra 2014. Næste prøver jeg skal dømme 10. august bliver med de nye skilte.

Så kan man godt tillade sig at blive lidt tilbageskuende. De ”gamle” skilte var ved at komme på plads, da jeg blev en del af Rallyudvalget i DKK, og hold da op, der er sket en del siden da.

Rallyudvalget er et helt andet, jeg er den eneste tilbage fra det ”gamle” udvalg, der er kommet fire unge, dynamiske kvinder ind i udvalget. Ærespladsen forsvandt og blev erstattet af højrehandling i ekspertklasse. Der kommer en masse nye øvelser fra 1. august herunder højrehandling i øvet klasse. Der er kommet nordisk klasse, og snart det første nordiske mesterskab i Rally. Fra 2020 kommer DM i DKK regi (i dag i DKK Kreds-regi) og DKK holder ikke officielle konkurrencer længere. Der bliver taget hul på processen med Rally i europæisk regi.

Der sker så meget i sporten.

Jeg havde fornøjelsen for ikke så længe siden at skulle svare på en henvendelse til DKK om, at Rally med de mange nye skilte ikke længere var en sport for alle hunderacer.

Mit svar er bestemt ikke hemmeligt, her er de væsentligste dele:

Tirsdag morgen


“Rally er efter min klare overbevisning ikke blevet sværere. Der er kommet nogle nye skilte i alle klasser, primært for at skabe en rød tråd og lette overgangen fra klasse til klasse. Hvis jeg her nøjes med at nævne begynderklasse er der kommet 8 helt nye skilte og 3 skilte er flyttet fra øvet klasse til begynderklasse. 4 er diagonalt højre/venstre og 225o højre/venstre, som ikke kræver særlig indlæring. Der er to, hvor hunden skal sætte sig, når føreren stopper og følge med, når føreren går til højre eller venstre. Og så er der to, hvor hunden skal gå rundt om føreren, som står stille. Fra øvet klasse er kommet to synkronvendinger og tulipanen og hunden skal kunne gå på højre side mellem to skilte. På hvilken måde er det alt for svært?

Hvem er hr. og fru Jensen, som pga. disse ændringer afholder sig fra at træne rally?

Rally har efter min overbevisning den lettest opnåelige titel RBM, som kræver, at man består tre gange med mindst 70 point ud af 100. Man må tale og gestikulere så meget man vil, man har line på hunden, man må lave øvelser om. I LP, AG, HTM, FS og NW, for at nævne de discipliner jeg har erfaring indenfor, er det langt sværere at bestå klasse 1.

At opnå et championat i Rally er ikke nemt, og det skal det bestemt heller ikke være, men vi kan konstatere, at der er mange racer, som bliver champions, og også mange racer der bliver superchampions.

Med hensyn til store hunde, der ikke kan gå i dæk uden at det ser ud som om de sitter først, så kan jeg nævne at der både er en Grand Danois og en Rhodesian Ridgeback, som er blevet superchampions. Dæk fra stå er en adfærd, der kan indlæres, og jo, dommeren kan bestemt godt foretage en vurdering af, om hundene fysisk er i stand til det og ikke trække for det, hvis det ikke er muligt uden en anelse sit før dæk.

Seniorklassen har aldrig været tænkt som en nem klasse. Det er tænkt som en klasse, hvor raske hunde, som er oppe i årene, og går på ekspert-/champion-niveau, fortsat kan konkurrere, men ikke udsættes for så belastende øvelser, derfor er der ikke dækøvelser, ikke spring, og der er begrænsninger på fx antal sitter. Det er en officiel klasse med en officiel titel (den første er allerede opnået), fra næste år med DM og ÅH. Klassen vil blive evalueret om et par år og blive justeret ud fra tilbagemeldinger. Hvis nogen foreslår seniorklasse i hver af de nuværende klasser, vil vi forholde os til det, men umiddelbart kan jeg ikke se formålet.”

Torsdag aften

Torsdag aften

Jeg synes Rally er en FED sport, som med den seneste udvikling virkelig er en sport, som appellerer til alle. Det er nemt at komme i gang, sværere ar komme videre, ikke helt nemt at blive champion og ret svært at få en superchampion titel. Der er DM og Årets Hund i alle klasser, og dermed muligheder for at få flotte titler på alle niveauer. Og med NM er der også noget for de allerbedste at stræbe efter.

Jeg må blankt erkende, at jeg havde planlagt at gå på pension fra den organisatoriske side af Rally snart, faktisk efter NM, men jeg må også indrømme, at der sker så meget nu, som jeg har lyst til at være en del af, så jeg tager et par år til 😊

I virkeligheden skulle dette indlæg have handlet om alt muligt andet, men det blev så om Rally 😉 Derfor nogle fotos, som ikke lige passer til!

søndag den 21. juli 2019

En dejlig weekend


Den overskrift har jeg vist brugt før? Ja, uden tvivl, men det er da dejligt at kunne skrive, at det er lige så sandt denne gang 😊

Fredag aften fik vi en fantastisk oplevelse på Kiin Kiin Omakase. Vi kunne næsten ikke løsrive os fra det dejlige selskab, og kunne være blevet i Nyhavn til den tidlige morgen, hvis ikke vi skulle hjem til hundene.


Indrømmet, jeg åbnede en flaske champagne, da vi kom hjem, og vi fik et glas inden vi gik i seng.


Lørdag morgen gik hundene og jeg en tåget morgentur.

Ved middagstid gik turen til Fyn og superhyggeligt hvalpekig.


I dag gik jeg den sædvanlige morgentur med hundene. Da vi vendte det sædvanlige sted opdagede jeg en ret mørk himmel, og sørme om det ikke begyndte at regne, styrtregne, en periode.


Det var bare at tørre hunde og mig selv, da vi kom hjem.

 
Derefter tog vi til København for at få Brunch på Cafe Europa, det er længe siden sidst. Kirsten fik brunch, jeg vegetar brunch og det var bare perfekt begge dele. Vi er kommet på Europa igennem mange år, de har forstået at forny sig, og jeg kan ikke mindes en dårlig oplevelse.


Vi gik en kort tur bagefter, handlede i Irma i Illum, og tog hjem.

En tur med hundene, starten var fælles, så gik Kirsten og Lille Bjørn en kort tur, Max og jeg en lidt længere.


Vi så Tour de France og fik en enkel men fantastisk aftensmad, og noget lækker vin til.

Efterskrift: Det er en hundeblog, var der ikke nogen hundeaktiviteter? Jo, der var hvalpekig, men ikke noget specielt med vores egne hunde, og de virker meget tilfredse. Okay.

torsdag den 18. juli 2019

Balance eller You can't always get what you want


No, you can't always get what you want
You can't always get what you want
You can't always get what you want
But if you try sometime you find
You get what you need
(Mick Jagger & Keith Richards)

I forbindelse med mit stressforløb, diabetes 2 og livsstilsomlægning læste jeg lidt om forskellige mål for, om kroppen er i balance. For at gøre en lang historie kort, så mener jeg, at vi her i huset lever ganske sundt og afbalanceret. Når vi ”synder” (et ord, som jeg bestemt ikke bryder mig om), er det måske et brud på nogen regler, men det bidrager til gengæld til den mentale balance – det skal være sjovt at leve, og hvis det ikke er det, kan det være lige meget.

Jeg skal ikke gøre mig selv bedre end andre, men for mig er jeg naturligvis centrum, og hvis ikke jeg skulle interesse mig for, hvordan jeg selv fungerer, hvem skulle så?

Diverse mentale teknikker (bl.a. fra With Winning in Mind), krydret med kendskab til forskellige mennesketyper og håndtering af dem (senest fra Omgivet af idioter) har givet spændende indsigt og nogle interessante oplevelser arbejdsmæssigt og privat.

Jeg har været til nogle møder, hvor jeg ud fra en ret præcis identifikation af de øvrige deltageres profil, kunne skabe et væsentligt bedre grundlag for en afbalanceret løsning. Jeg var en del af møderne, men indimellem oplevede jeg, at jeg iagttog mødet udefra, og coachede mig selv.

Indimellem kan jeg godt mærke, at jeg falder i huller, og tænker forkerte tanker. Jeg prøver med pyt, men det er ikke nok til at få tankerne væk, hvis jeg bliver reelt skuffet. Jeg tror, det har noget at gøre med manglende balance, at give uden at få noget igen – ikke fordi det hele skal stemme på millimeter, men hvis balancen bliver for skæv, så er det ikke sjovt længere. At give og give uden at få bare lidt igen, så er det ikke sjovt længere, og det er der kun én, der kan gøre noget ved.

Jeg har ikke ferie, der er stille arbejdsmæssigt og det resulterede i ovenstående skønne mailbox i formiddags. Det giver en god følelse. Min private mailbox ser ligesådan ud 😊

Nåh ja, jeg fik en rigtig fed mail i morges, for en virkelig sej præstation, den blev jeg vildt glad for!

søndag den 14. juli 2019

Tilståelser


Fra formiddagsturen

I søgningen efter Gammel kærlighed … og nye kærester faldt jeg over Nytårshilsen fra Megan.

Jeg må indrømme, at jeg af og til falder i staver over gamle blogindlæg, og også kniber en tåre i ny og næ. Det er over 11 år af mit hundeliv, som jeg kan læse om, og der er rigtigt mange fantastiske minder.

Jeg har også minder om mindre gode dage, dumme ting jeg har gjort, og fornuftige reaktioner for at udvikle mig.

Jeg er helt overbevist om, at jeg i dag er et bedre menneske og en bedre hundefører end jeg har været 😊

Som nævnt i blogindlægget i går var jeg inspireret af Amanda gået i gang med at læse Thomas Eriksons ”Omgivet af idioter” med undertitlen ”Lær at forstå dem du ikke kan forstå”.

Jeg læste resten af bogen i dag og tog derefter en test som viste denne profil: 47 % Rød, 25 % Gul, 23 % Grøn, 6 % Blå.

Den højre kolonne under den respektive farve tæller det, man selv ser i sin
profil – de gode og positive ting. Den venstre viser, hvad ens
modsætning ville kunne opfatte under mindre gunstige omstændigheder

Umiddelbart var jeg overrasket over profilen, men så alligevel ikke.

Bogen beskriver de forskellige profiler, herunder også samspillet med(håndteringen af samme/andre profiler. Jeg går i skarp træning med at aflæse andres profiler, så vi kan få et (endnu) bedre samspil 😉

Skønt aftenmåltid

Jeg har fået flere dejlige reaktioner på mit blogindlæg i går, tak for det! En af dem var fra Merete, og affødte at jeg meldte Lille Bjørn til et Nose Work hold igen. Det var faktisk ham, der startede på det hold., som Max pludselig overtog. Jeg glæder jeg mig til at gå i gang med Nose Work med Lille Bjørn igen.

lørdag den 13. juli 2019

Status – om livet, arbejdet, hundene, rally og Idioterne

Lille Bjørn (foto: Grafiko.dk)

2019 har været et usædvanligt spændende og udviklende år for mig, så i dag har jeg fået lyst til at gøre status på forskellige fronter. Jeg har flere gange brugt citatet ”Har du det liv, du gerne vil have?”, bl.a. i dette indlæg, og det er et rigtigt godt spørgsmål.

Vægten de sidste 3 måneder - meget stabil :-)

Det, der først og fremmest har gjort året til noget særligt, har været den positive udvikling af Kirstens og mit helbred. Vi er begge i supergod form. Jeg er gennem en livsstilsomlægning - kostomlægning, motion og fitnesstræning – kommet ud af farezonen i forhold til Diabetes 2, og mit vægttab har jeg fastholdt. Jeg reducerede vægten fra 88,9 til 76, 9 og de sidste tre måneder har den svinget pænt omkring 77,7 kg.

Aftensmaden

Og supervinen

Og som læsere af mine Facebook-opslag og min blog kan se, er det bestemt ikke, fordi jeg lever asketisk 😊

Kirsten har haft noget med hjertet, men er heldigvis også frikendt for noget alvorligt, og alt i alt må vi konstatere at vi er ret fitte. Og det er fedt!!!

Arbejdsmæssigt er det ikke lykkedes at få en seniorordning, og jeg kunne ønske mig en rigtigt spændende projekt at slutte min professionelle karriere med, og jeg har bestemt ikke opgivet håbet.

På hundefronten er der sket usædvanligt meget.

Lille Bjørn er blevet pensioneret. Hans døvhed har gjort, at rally helt blev droppet, og han sluttede sin officielle HTM-karriere med at vinde seniorklasse 17.2 og 6.4. Nose Work har jeg overvejet at genoptage, men det er svært rigtigt at få det prioriteret.

Mathilde skal gå med ham til DM i rally og Årets Hund i rally, og det glæder jeg mig vildt til at følge, det er en flot måde at slutte en lang og flot karriere i konkurrenceringen på. Vi har nået langt mere end jeg kunne have drømt om, og vi har så mange dejlige minder sammen.

Fra morgenturen

Max’ og mit samarbejde er blomstret i år. Jeg kan starte med FS, hvor han bestod en FS1 17.2 og sin debut i FS2 6.4. Som man kan læse i mit blogindlæg i går, bliver prøven på Samsø 19.10 for sjov (med belønning i ringen), og vores afsked med hundedans i denne omgang. Over 4 år har Max og jeg været til over 50 prøver, herunder været på landsholdet i 6+ med Louise og Billie. En masse fede oplevelser, og også en erkendelse af – med 11 x ikke bestået i HTM3 – at der er andre discipliner, hvor vi har det sjovere sammen.

I Nose Work er der sket en dramatisk udvikling, og efter en fantastisk prøve den 19. 4, hvor vi fik NW1-titlen, havde vi en skøn debut i klasse 2 den 29.6, hvor vi fandt 7 ud af 8 kilder. Det er en disciplin, som vi helt sikkert arbejder videre med.

Endelig er der rally. Der var en masse dårlige minder fra 2018 pga. min egen adfærd, og de blev udvisket ét efter ét. 17 gange championklasse i år, med bl.a. en fantastisk dobbeltprøve 9.2, hvor Max fik supercert. nr. 2 og 3 og blev DKRSCH, og en dobbeltprøve hos Islandsk Fårehundeklub 1.6, hvor det gik forrygende.

Fra eftermiddagsturen

Rally er vores fokusområde og jeg glæder mig til at udvikle vores samarbejde i den disciplin yderligere.

På den organisatoriske side har rally fyldt ekstremt meget. Der er de nordiske mesterskaber til oktober, kvalifikationsprøver, og hele forløbet med at få regler og bedømmelser på plads. På den danske front har været de nye skilte og nu arbejdet med at få aftalt ensartede øvelsesbeskrivelser og øvelser med DcH. Og det fortsatte arbejde med at få bedømmelserne gjort ensartede.

I en ellers stille sommerperiode kan jeg bare konstatere at der har været et møde i mandags og er møder mandag og tirsdag om Rally, så der sker bestemt noget hele tiden på den front.

Så er der det med idioterne. Amanda skrev forleden til mig ”jeg er lige nu i gang med at høre en bog der hedder “omgivet af idioter” den handler om personligheder, mennesketyper og kommunikation, jeg tror du ville finde interessant”. Det skal jeg love for! Jeg lånte den i dag, og har slugt de første 8 kapitler, og får læst hele bogen inden weekenden er omme.

Dagens bog

Amanda kender mig meget godt – jeg har vist nævnt det tidligere – bl.a. i kraft af at vi har undervist meget sammen og har arbejdet sammen med bl.a. danske rallyskilte og øvelsesbeskrivelser og ditto nordiske. Hun har haft nogle skræmmende præcise iagttagelser af min adfærd i nogle sammenhænge, i forhold til personer som minder om mig selv. Og ”Omgivet af idioter” har allerede nu givet mig en del input til, hvad jeg skal være opmærksom på, når jeg møder ”mig selv”.

Jeg skal da også lige nævne, at Anja fik Paul 100 % på banen, og at jeg mentalt har rykket mig ekstremt meget i år.

Så konklusion: Det har været et fantastisk 2019 indtil nu, og jeg glæder mig meget til fortsættelsen 😊

fredag den 12. juli 2019

Freestyle og hvorfor?

Max og Leah

I dag var Max og jeg til sidste runde af Johannas Freestylehold.

For mig var formålet med at deltage på holdet at få ideer til og træning af tricks, for at udvikle vores FS2-program, så vi på Samsø kunne gå et endnu bedre program end ved debuten 6. april.

Der er sket rigtigt meget siden vi startede på holdet, herunder har jeg seriøst overvejet at pensionere Max fra FS, for at holde fokus på Rally og Nose Work.

Jeg har fået alle mine ønsker mere end opfyldt, og har masser af ideer til – og fået trænet en del af det også 😊 – til programmet.

Men inderst inde har jeg godt kunne mærke, at hjertet ikke har været helt med …


I dag havde Max og jeg fokus på sidelæns bevægelse til højre og venstre, startindlæring på bræt. Vi fik arbejdet med en del anden adfærd også, og da den første time var gået var Max (og jeg) godt brugt …

Så kom den individuelle runde , hvor jeg ærligt talt ikke havde så meget at byde ind med.

Så er det godt at gå hos Johanna!

Jeg fortalte om mit FS2-program, og hvordan jeg brugte de forskellige ideer til at udvikle programmet, og at jeg skulle gå det 19. oktober på Samsø.

Så drejede Johanna fokus over på hvorfor jeg gik FS og hvad jeg ville opnå. Havde jeg overvejet om jeg ville belønne undervejs på Samsø? Havde jeg overvejet, hvad jeg ville overhovedet med at konkurrere? Sådan blev det ikke formuleret, men det var sådan jeg opfattede det, og det er jo rasende gode spørgsmål.

Det ultimative mål er at Max og jeg sammen har en fest, når vi går i ringen. Johanna talte om belønningsstrategi, både generelt og i forhold til mig, og det selvmodsigende i at belønne udenfor ringen, når vi i bund og grund ønsker at hunden skal synes det er sjovest at være i ringen.

Med mindre vi er ekstremt dygtige til at træne, så hunden tror at vi er til prøve, er det eneste oplagte sted at træne det til rigtige prøver.

Bedst at hvile på ...

Masser af godt input til den videre træning, og til anvendelse af de kommende prøver.

For ja, FS er ikke noget jeg brænder for med Max, så Samsø-prøven er en glimrende anledning til at gå til prøve med belønninger.

En dejlig træningsrunde og masser at arbejde med, både specifik adfærd og mentalt 😊

Dagens mousserende

I vandet med Frasse!

En skøn morgen

tirsdag den 9. juli 2019

Forrygende Nose Work afslutning


Sidste runde af Nose Work holdet hos Merete var en af de bedste træninger nogensinde. Efter sidste uges ikke helt vellykkede træning pga. løbsk tæve, var Max tilbage i absolut topform, og satte ikke en pote eller snude forkert. Hans fører manglede den allersidste skarphed, men gjorde det nu også ret godt 😊


Det foregik i Solrød Centret.

Der var 18-20 kilder omkring bassinet ved rådhuset, 5 ved bassinet foran indgangen til gymnasium/bibliotek, 4 på broen ved Mellemvang, 4 langs en af stierne mellem Texas Sports Café og Mosevej og 4 ved biblioteket, hvor Merete var med.

At sige at Max arbejdede flot ville være en underdrivelse af de store, han arbejdede eminent. Vi startede med de 4 ved broen, det ene høje drillede lidt, men vi fandt det.


Så de 4 ved stien, der blev arbejdet fint, og alle blev fundet.

Kilde på gren i vandet

Find kilden

Så kun turen omkring det store bassin. Det var bare starte et sted og så klø på. Der blev markeret mellem sten, op ad træer, på dæksler, på en gren i vandet, på et stykke plastic i vandet. Jeg talte 18 fund i alt, og det må have været tæt på alle. Flere kilder lå tæt, og det var slet ikke noget problem!
 
Det lille bassin, det var lidt drilsk, enten skulle Max læne sig meget langt frem, eller stille sig i bassinet, og de to kilder langs bassinkanten blev markeret på de to måder. Så var der et mellem fliserne, og et højt. Jeg mente, at der var et femte højt, og synes bestemt jeg hjalp Max. Desværre havde jeg glemt, at Merete havde vist, hvor det var, så jeg havde faktisk ført Max væk fra den rette kilde ☹

Vi holdt en pause, 30 fund på under 30 minutter, det kræver sin fører – Max var dog helt klar til at gå i gang hos Merete. Han arbejdede superfint, og både langs bygningen lidt fra biblioteket og langs muren til biblioteket (2 kilder hvert sted), fandt han kilderne på meget fin vis. Jeg fik trukket mig pænt tilbage, bortset fra et enkelt sted, uden at jeg fik forstyrret hans søg af den grund.

Jeg kunne ikke forestille mig en bedre afslutning på denne runde af Nose Work træningen, og nogen større bekræftelse af, at vi bare skal arbejde videre med denne disciplin. Én ting er, at jeg synes det er fascinerede at arbejde med den, men det er så åbenlyst, at Max er i sit es, når han arbejder med næsen. Vi glæder os til mere træning efter sommerferien, flere konkurrencer og til at udvikle os sammen i Nose Work.

Tak til Merete for fed træning!

søndag den 7. juli 2019

Oprydning/forandringens vinde

Foto: Grafiko.dk

Det er over 5 år siden jeg blev fastansat i Nets, og Lysholdt Consulting blev afviklet, men jeg har aldrig fået ordentlig ryddet op fra dengang. Vi har snart boet 35 år på samme adresse og tingene har det for mit vedkommende med at samle sig. Arbejdsmæssigt er jeg i et dødvande; jeg kan ikke få en seniorordning, og nærmer mig det tidspunkt, hvor jeg endegyldigt går på pension. Hundemæssigt er jeg også i et vadested; med Lille Bjørn på pension og Max, som netop er blevet 8 år, er der stadig muligheder, men der er bestemt også brug for noget nyt.

I dag blev der taget fat på oprydningen. Mit kontor, som er fyldt med alt muligt fra Lyshodlt-tiden, fik starten på en grundig rengøring: en masse regnskaber og bilag blev kasseret og en masse bøger om ledelse og projektledelse ligeledes. En masse elektronik, som bare er blevet gemt væk, efterhånden som nyt er kommet til, blev også kasseret. Turen gik til Miljøcenter Greve, og det hele blev smidt ud. Dejligt håndgribeligt, og så véd man, der ikke er nogen vej tilbage.

Jeg hader i bund og grund at smide ud, så det er stort at komme i gang. Der er nogle gamle hundeblade og rosetter, som jeg ikke rigtigt ville i gang med – alle de minder – men meget andet røg ud. Der var noget praktisk med min trofaste, gamle stationære pc, hvor Dreamweaver har været mit værktøj til at opdatere mange hjemmesider, aktuelt www.bordertoborder.dk og www.sydkystenshundeskole.dk. Det bliver løst sammen med Christian.

Jeg skrev i fredags om mine ændrede planer for Max i rally i 2020. Nose Work og FS har jeg ikke nævnt.

Jeg er helt sikker på at jeg fortsat vil arbejde med Nose Work. FS er jeg mere usikker på, og den gode grund er, at jeg ikke kan svare på hvorfor. Jeg er halvlunken, og det er et dårligt sted at starte. På den positive side er, at jeg synes HTM/FS er en fascinerende sport, som jeg elsker at være en del af. At Max og jeg havde en fin debut i klasse 2, og har et program der kan udvikles til et rigtigt godt klasse 2 program. Men er det det, jeg vil prioritere? Er det, at arbejde med udvikling af FS-programmet vigtigere end at udvikle/finpudse/skærpe rallydetaljer, så vi kan blande os med toppen? Vil jeg prioritere rally, Nose Work OG FS?

Der kommer helt sikkert en afklaring indenfor de kommende uger.

fredag den 5. juli 2019

Mål, planlægning og alt sådan noget

Den skønneste morgen ...

Jeg har skrevet for ikke så længe siden, at jeg i 2020 ville kvalificere Max til DM og ÅH (Årets Hund) i rally. Men nogen gange ændres forudsætningerne meget hurtigt …

Jeg er blevet inviteret til at dømme DM i rally 2020! Og har sagt ja tak!

Fra 2020 bliver DM i rally en del af Hund i Fokus og dermed arrangeret af DKK. Lonni og jeg har talt om principper i den forbindelse, og herunder er vi blevet enige om at invitere de fire dommere, som har højest anciennitet som dommere, og ikke har dømt DM – fire fordi der skal dømmes 170 banegennemgange, nu hvor senior er en officiel klasse og junior forhåbentlig kan nå op på 10 ekvipager.

Da jeg stod på listen blev jeg inviteret, jeg sagde ja tak, og dermed er det ikke længere aktuelt at forsøge at kvalificere Max til DM. Jeg skal heller ikke forsøge at kvalificere ham til landsholdet, for aftalen i nordisk sammenhæng er, at dommerne ved NM i år er sekretærer næste år, så jeg skal være sekretær for Amanda.

Så er der ÅH tilbage, og så er det deltagelse dér, vi går efter 😉

Der er fuld gang i planlægningen af rallyrøver i 2020 i DKK Kredse, specialklubber og private foreninger. Denne gang er det ekstra spændende, fordi DKK har meldt ud, at der ikke afholdes rallyprøver i forbindelse med udstillingerne i Roskilde, Vejen og Ballerup. Fremover bliver kvalifikationsprøver til ÅH og NM lagt ud til kredse mv., og vi håber mange vil tage udfordringen op!

I dag har været en helt almindelig dag, sådan da.

Jeg kom tidligt fra arbejde, gik en dejlig tur med Max og slog græsset, da vi kom hjem.


Jeg fik en dejlig øl fra Small Batch.


De våde skilte og holdere blev tørret.


Der var en spændende økologisk, mousserende der skulle smages.

 
 
Og til kalvekød i marsalasky med kapers og rucola fik vi en ganske særlig vin, som kun er produceret 745 eksemplarer. Den var himmelsk!!!