Tiden flyver af sted og i dag var der allerede afslutning på de to hold jeg går på hos Johanna Allanach: Foundation 2 med Max og LP1/2 & Tricks med Lille Bjørn.
Max har i alt været af sted 14 gange, fra han var 8 uger til han nu er 5½ måned. Det har været intensive, udfordrende, sjove og ekstremt lærerige timer. Johanna har et uudtømmeligt repertoire af øvelser, som hun introducerer meget pædagogisk og med oplæg til forskellige indlæringsteknikker; og så hjælper hun alle kursisterne med lige præcis deres problemer, giver dem alle feedback og forstærkning, så de bliver opmuntret til at fortsætte – jeg kan se hvordan alle hundene har udviklet sig, og det skyldes formentlig at førerne også har lært er masse :-)
Max har udviklet sig fra en lille hvalp til en stor hvalp, og jeg oplevede helt klart ved træningen i dag, at han er blevet meget mere moden. Det er tre uger siden vi havde næstsidste runde træning, og det var endnu nemmere at holde hans fokus i dag, og han ville gerne arbejde hele tiden. Jeg har lært at holde pauser som en del af træningen, bl.a. fordi hans mavekapacitet stadig er begrænset, men også fordi det er rart at kunne hvile under en træningssession.
Dagens øvelser var Dumbo (bagben på balje), løfte bagben, baglæns slalom, fastholde position eller fastholde noget andet samt rulle. Det er helt klart mig, der har de store udfordringer ved indlæringen, for hvis jeg gør det rigtigt, så kan han øvelserne på et splitsekund. Baglæns slalom kom bare helt af sig selv, med nogle gode klik, og pludselig kunne jeg gå 2-.3 skridt bagud og han flugte bare med. Fastholden, her brugt jeg ”Hoved”, hvor han trykker sit hoved ned i min hånd, og selvom Johanna stod ved siden og kiggede på og snakkede fastholdt han trykket. Dumbo fik jeg startet med at få ham i en setup med en kasse mellem mine ben, så han var nødt til at stille sig med bagbenene på kassen, og jeg fik klikket godt nogle gange, men belønnet ret dårligt: Max er bare så hurtig, så jeg skal faktisk være på vej med godbidden inden jeg klikker, for at kunne belønne ordentligt. Man kan bare se hvordan hans hjerne arbejder på højtryk, og han er bare skøn at arbejde med.
Som afveksling trænede vi indimellem nogle af de andre øvelser., vi har arbejdet med fx Balje, pole om balje, front, dæk, left, right, pole, setup og slalom. Max arbejder som en drøm, tilbyder adfærd hele tiden, og har et stort repertoire, så jeg skal virkelig være på dupperne for at holde fokus på det vi træner på et givent øjeblik. Fundamentet til at arbejde seriøst med LP er lagt, og Max og jeg glæder os til 19. januar, hvor LP-træningen hos Johanna går i gang. Jeg har på enhver måde fået den drømmehund til LP-træning som jeg havde drømt om, det er KUN op til mig at udnytte hans enorme potentiale.
Det samme gælder bestemt også for Lille Bjørn. Vi har været superheldige med at komme på Johannas tricks/LP-hold i forlængelse af Max’ træning, og timingen har været perfekt i forhold til de 1- og 2-dages kurser vi har været på, og de prøver vi var tilmeldt. Jeg har den mest fantastiske følelse når jeg arbejder med Lille Bjørn, og en dag som i dag, hvor stort set alt lykkedes – er glæden ubeskrivelig!!! Apporten, som vi virkelig har kæmpet med, begynder nu at være en favoritøvelse: Lille Bjørn holder fast i apporten, jeg kan skubbe til den, og han holder fast. Jeg kan bukke mig ned og tage fat i apporten, og han holder fast. Dette er sket på de tre uger der er gået siden Johanna bemærkede at jeg brugte en apport med for stor diameter, og jeg skiftede til en mindre (tak Denise!!!)…
Så havde vi fællesøvelser, hvor jeg stadig skal arbejde med at kunne belønne og få ham til at fastholde positionen. Og så have et klart afslutningssignal, så han ikke rejser sig og selv afslutter (både fællesdæk og fællessit). Men specielt sitten var jeg ovenud tilfreds med: nabohundens fører stod meget tæt på sin hund, og Lille Bjørn sendte lange blikke over mod føreren, som belønnede noget mere end jeg gjorde. Men han blev siddende, og holdt øje med mig en del ad tiden, og fik nogle belønninger passende steder undervejs.
I næste runde demonstrerede jeg så håndtering af næseprøvepinden, som jeg havde lavet lidt søg med indimellem. Lille Bjørn lavede et flot søg – selvom han blev forvirret af den måde Johanna havde lagt de 7 pinde ud på – tog den rigtige perfekt op, kom ind i plads med den, og jeg kunne tage den fra hans mund. Dette var bare et KÆMPESTORT øjeblik – det kan lade sig gøre!!!! Ikke mere næseprøve den aften :-) Jeg skal arbejde med vanskeligere oplæg, så han ikke bliver forvirret når de ligger anderledes end normalt, og så bliver det såmænd også en favoritøvelse.
Indimellem arbejdede vi med positioner under gang, stillingsskift og indkald med stop, og det går fremad over en bred front. Men jeg valgt selv at sige stop, da Johanna spurgte om vi ville have en tredje runde. For jeg havde bare ikke lyst til mere ovenpå den stribe af successer.
Hos Johanna har jeg virkelig fået fokus på alle de detaljer jeg har kæmpet med i forskellige LP-øvelser, og fået dem systematisk håndteret en efter en. Jeg glæder mig vildt til at fortsætte til januar, og jeg glæder mig til det bliver alvor og Lille Bjørn skal debutere i LP3.
Tusind tak Johanna for din fantastiske energi og kreativitet og din vedvarende inspiration!
Viborg 2024
5 uger siden