I dag skulle jeg så hente en af mine gevinster i auktionen til støtte for det danske lydighedslandshold: en enetime med Birgitte Brüel. Kirsten (min kone) har efterhånden fundet ud af, at den Birgitte Brüel, jeg omtaler en del, ikke er den afdøde skuespiller og sanger, men en særdeles levende hundefører på LP-landsholdet. Og timingen af enetimen (som varede ca 2½ time!) var perfekt i forhold til min aktuelle situation.
Birgitte havde inviteret mig til DcH’s skønne areal i Nivå, solen skinnede og det var perfekt hundetræningsvejr. Jeg havde sendt Birgitte en oversigt over øvelser, jeg godt ville arbejde med, og den fik vi slet ikke brug for som tingene udviklede sig.
Der er en stribe af mine gamle instruktører og træningsmakkere der vil nikke genkendende og tænke ”hvad sagde jeg” til disse konklusioner:
- Megan bestemmer for meget, dvs. jeg lader hende bestemme for meget.
- Jeg har ikke lært Megan en ”slap af – du har pause” kommando, som fx ”læg dig”, så Megan har haft mulighed for at belønne sig selv mellem øvelserne (typisk snusning)
- Jeg skal lære at lege med Megan, så leg med trækketov, pivedyr mv. kan være en del af belønningen, og indgå i de signaler, som bruges under konkurrence (forventninger til leg)
- Jeg belønner alt for meget med godbidder (Megan er for tyk!)
- Jeg mangler forkommandoer generelt
- Jeg er dårlig til at belønne (manglende variation)
- Jeg kan med stor fordel lade øvelsens navn indgå i både forkommando og belønning (jeg kan se Bianca van der Post nikke!), ”nu skal vi sitte”, ”hvor var du dygtig til at sitte”.
- Jeg kan bruge vejrtrækning og hvislelyde mv. som en del af mine signaler, fx for at signalere fart eller ro
Men i dag arbejdede vi med hvordan jeg skal gøre i praksis, og det var bare fantastisk! En masse kommentarer, jeg har hørt før, blev nu omsat til noget operationelt. Birgitte er en meget dygtig instruktør og coach!!!
Vi arbejdede også med nogle momenter i forskellige øvelser og det ovenstående er konklusionerne på al den feedback jeg fik i den forbindelse. Jeg har fået en masse specifikke detaljer jeg kan arbejde med i fællessitten, indledning af fri ved fod med legetøj, tempo i indkald, pivedyr som target ved fremsending til kegle, placering af Megan ved kegle i fremsendingen, dirigering i forhold til apporten (madskåle i stedet for apporter, sten i stedet for midterapport) og næseprøve (godbid til den ene side, for at få søg til at starte i den ene ende).
Hold da op hvor var det bare godt!!
Jeg havde også Mocca med … Hun kom hjem til os i fredags, og i mandags kom hun i løbetid. Der var en anelse panik her på matriklen, for vi har også to hanhunde, men da den første panik havde lagt sig blev vi enige om, at det kunne vi godt håndtere. Så Mocca bliver her også mens hun er i løbetid! Men hun er med mig hele tiden – i dette øjeblik ligger hun under skrivebordet, mens jeg skriver denne blog.
Mocca vil så meget og med ordentligt førerarbejde bliver det bare rigtigt godt! Vi fik arbejdet med at sidde, starten af fri ved fod (husk legetøjet!), indkald (hold da op et tempo), apportering (hun henter apport, men er ikke glad for det – hun har været igennem noget træning med tvangsapportering, så vi starter helt forfra), starten på fjernkontrol (smækdæk og hopstå).
Mocca er som smør, sagde Birgitte, og jeg skal bare udnytte dette i min træning. Mocca vil og kan. Det bliver rigtigt sjovt at træne med hende!!!