søndag den 29. januar 2023

Livet er godt ❤️


NW1G-titlen til Otto (foto: Mia Rasmussen)

Livet er (naturligvis) ikke altid godt, og det vil være underligt at påstå noget andet. Men jeg lukker mig inde i min egen lille verden og påstår at Livet er godt. Jeg kunne ønske at meget var anderledes, men virkeligheden og mine oplevelser og følelser i forhold til virkeligheden er det afgørende De forløbne ni dage omfatter forskelligt, som jeg helt sikkert ikke glemmer. Det hele virker vigtigt lige nu. Om en uge eller en måned er det meste måske glemt, men ikke det hele.

Forrige lørdag havde vi det årlige dommermøde for DKK’s rallydommermøde på Fjelsted Skov Hotel & Konference. Mange gode diskussioner, tid og lyst til at nørde og komme rundt om emnerne. Jeg synes det var et af de bedste dommermøder, jeg har været med til. Det var samtidig mit sidste som formand for Rallyudvalget. Jeg fulgtes med Amanda, Janne og Liv, og vi havde nogle skønne diskussioner frem og tilbage, vi er altså lidt (!) nørdede 😉


Søndag fik Kirsten og jeg Brunch på Grundsmag. Min private anmeldelse: ”Ligger fantastisk, som en del af Roskilde Rådhus på Stænder Torvet, med udsigt over torvet (hvor vi også parkerede). Vi havde booket kl. 10, stedet valgt fordi jeg havde næsten to år gammelt gavekort, som jeg havde vundet ved at købe vin hos en lokal vinhandler i forbindelse med Corona-nedlukning 😉 Spisekortet er det samme hele dagen, og man kan efter humør krydse af så man får det man har lyst til som morgenmad, brunch, frokost eller eftermiddagsmad. Vi fik 9 forskellige serveringer. De kom samlet, det trækker lidt ned. Kirsten varmes pandekage blev lidt kold (men var fantastisk alligevel), og min laks, som jeg normalt ville starte med, tog jeg som nr. 4, fordi der var tre varme retter. Maden var virkelig god. Surdejsbrødet med smør med Læsø sydesalt til virkelig fantastisk lækkert. Jeg syne alle mine fem retter var supergode, måske lidt mere knald på krydringen (det er en smagssag), men både laksen, tarte flambéen og bacon/pølse var nogen der skreg på mere. Kirstens svampetoast var jeg misundelig på, men det giver en mulighed næste gang. Jeg fik en Hersted Øl til, stort udvalg!, og Kirsten kaffe og solbærsaft og sluttede med noget kaffe. Det er et hyggeligt sted, fin betjening, gode stole og borde, rigtigt godt. Vi vender tilbage. Det ultimative: Vil du være bekendt at invitere din bedste ven derhen? Ja, ubetinget 😍

Mandag var Kirsten og jeg hos Aleris Søborg, jeg skulle tale med en rygkirurg om mulighederne for operation for spinalstenosen. Vi gennemgik det omhyggeligt og jeg blev sendt hjem til overvejelse. Nøgleordet blev nævnt flere gange: Livskvalitet. Det er det, som afgør, om jeg vil gøre noget eller ej. Det korte af det lange: Jeg gav allerede dagen efter besked om, at jeg meget gerne vil opereres, så nu er processen i gang.

Tirsdag var Otto og jeg til træning hos Johanna. Mine ben var noget skidt, men med et par siddepauser gik det ok. Otto var strålende. Opvarmning kun stå (begge sider) og kun belønning, hvor han ikke satte sig eller hoppede. Det virker rigtigt godt 😍 En 22 skiltes championbane meget lang og kringlet. Jeg valgte ståer i stedet for sit, kun belønning for korrekt position og uden hop. Kæmperos fra Johanna for virkeligt flot fører- og hundearbejde, dejligt fokus fra Otto. Fed træning ❤️


Onsdag trænede Max og jeg hos Karina. Fokus var på starter. Jeg havde en fantastisk start, hvor Max slog fra lige før Startskiltet, en perfekt mulighed for at diskutere kriterier. Derefter en genial start. Og i anden runde noget lækkert fokus på sideskift om kegle, ind på højre side, og så sidestep til venstre. Max var strålende, og endnu engang tog jeg fra træning med masser af lovprisninger fra Karina (den uforlignelige træner) i hovedet og ditto af gode, gamle Max, som er så fokuseret hele tiden.

Torsdag var der Skype-møde i FCI’s Rallyudvalg. Jeg udtræder af udvalget med udgangen af marts 2023, jeg er vært for et fysisk møde hos DKK sidst i marts. Det jeg først og fremmest vil huske mødet for er, at der blev taget hul på en diskussion om delvist fradrag i rallyøvelser. Argumentet var: i LP kan man have en øvelse som stillingskift, hvor hunden skal indtage 6 positioner; selvom den ene mistes får man stadig point. Hvorfor har man ikke det i rally … Det er sendt til tænkepause i et underudvalg, men en spændende tanke.

Fredag havde vi en nyskabelse i DKK Rally, et webinar om rigets tilstand og planerne for de kommende år. Det var fedt at være vært for og glæde sig over alt det, der er sket og de mange planer for udviklingen af dansk rally.

Lørdag var Otto og jeg vil NW1prøve i Hvalsø.

Mine noter efter prøven:

Beholdersøg. Hilste på tidtager, flot søg, tydelig markering. Ok. 20 sek

Indesøg. Omklædningsrum. Ingen slinger, tydelig markering og ok. Muligvis lidt tænder sagde Merete, hun så det ikke. Intet fradrag.

Køretøj. Start på anhænger. Videre til bil. Var lidt ude i græsset, Mia sagde at det var tydeligt han gik efter fært og flot jeg fik ham tilbage. Tydelig ok markering. 1 minus for noget jeg ikke kan huske. Poter nede, fedt at Mia så at vi brugte hendes teknikker.

Udesøg. 4 bord/bænkesæt og skraldestativ og mur. Vi har det hele igennem, jeg spurgte om lov til at gå ud og belønne, Otto var lidt frustreret, satte ham igang igen og bum, tydelig markering! Meget bedre end hvis han havde fundet direkte!!! Også her minus 1 for noget jeg har glemt. Virkelig dejligt søg.

Samlet SÅ fed prøve. Jeg er superglad 🤩

Jeg blev OGSÅ glad for guldtitlen, som vi fik for vores femte bestået i begynderklasse med 100 point. Men det vigtige var, at Otto var så fokuseret, at jeg læste ham helt rigtigt i udesøget og jeg havde den fedeste følelse under hele prøven.

I dag gennemførte Amanda og jeg tredje dag af Rallyinstruktøruddannelsen. Deltagerne og Amanda præsenterede alle skiltene i 300- og 400-gruppen, fik arbejdet med fem inviterede ekvipager, kom i gang med en hjemmeopgave, planlægning af et hold og fik en kort, individuel midtvejsevaluering. En dejlig runde, med smittende entusiasme og energi hos både deltagere og inviterede ekvipager. Jeg blev ekstra glad da jeg takkede de inviterede ekvipager og den ene svarede: ”Det er mig der takker. Jeg har stadig ikke fået armene ned!” Så véd vi, at der er nogle skrappe rallyinstruktører på vej 😊

fredag den 20. januar 2023

Om at elske livet med Max og Otto 💓


I onsdags var Max og jeg til endnu en runde fantastisk rallytræning hos Karina. Temaet var temposkift og have total kontakt mellem hund og fører, når der var pres med tempo og afstande. Løb frem til stå gå fra, opsamling efter spring direkte over i bakke tre skridt, et slalomforløb, sideskift, spiral og så sideskift om kegle med måske 2 meters fremsendelse. Max gik som en drøm!!! Totalt skarp, fulgte mine signaler perfekt (og fik dermed afsløret en manglende forkommando til en vending i løb 😉) og det føltes vildt, vildt godt 💓

Jeg var helt høj og blev endnu højere af Karinas feedback, både specifikt for forløbet og i det hele taget: ”I har rykket jer til et vanvittigt flot og sikkert niveau! Det er så vildt hvad der er sket på kun et år.

I anden runde nørdede vi med at komme ind i højre position, fx efter spring og kunne gå direkte i sidestep til venstre. Jeg prøver at huske at generalisere, men jeg blev lidt fascineret af sideskift om kegle startende på venstre side, og kunne samle direkte op og lave sidestep til venstre.

Efter træningen meldte jeg til næste runde hos Karina, og da jeg kom til hundens alder skrev jeg: 11 år og 7 måneder …
 

I årets første blogindlæg skrev jeg om mine kriterier for begge hunde: ”hvorfor jeg træner og går til prøver. Det kan siges så enkelt: For at kunne se Max (eller Otto) i øjnene, mærke at vi er ét, vi er fælles om det vi laver og intet i verden kan bryde det bånd.”

Jeg vil bare fortsætte med Max så længe som muligt, udover træningen hos Karina har jeg meldt til en række prøver, og Mathilde og jeg har aftaler om, at hun går nogle juniorklasser inden klassen forsvinder, det er en flot afrunding af det forløb de to har været igennem sammen.

I det sidste blogindlæg i 2022 viste jeg en video hvor Max og jeg gennemfører Sirius Rally Ekspert programmet. Jeg skrev også: ”Jeg aner ikke om jeg vil indsende videoen til bedømmelse”. Det endte med at jeg gjorde det og glemte alt om det igen; indtil i går, da jeg fik svaret og blev blæst helt bagover:

”Hej Paul

Tak for din prøvevideo og STORT tillykke med titlen SIRIUS Rally Ekspert Stjerne!

Det er bare en fornøjelse at se på jer og jeres samarbejde!

Jeg var næsten ved at blive lidt magelig, for det er så dejligt overbevisende at se jer gå - men jeg har altså set det hele nøje igennem - og det er bare FLOT!

I er meget synkrone, begge meget dygtige til at tilpasse jer efter hinanden, det gør det flydende at se på.

Man kan se det er en veltrænet hund - og fører, det ser legende let ud.

Jeg er vild med at han er så sikker, uanset miljø. Ikke bare i generaliseringsøvelsen, men generelt, uanset hvor I filmer. Han kan sine ting!

Jeg elsker den måde du pisker rundt om feltet og han ligger bare totalt cool og venter på næste signal - det er klasse!

Fed prøve!!!

Venlig hilsen

Winnie

Jeg elsker bare det samarbejde vi har, hvis nogen skulle være i tvivl 💓


Apropos Sirius har begge hunde bestået Sirius Winter Sniffs Challenge med guld (SIWISCG), men vigtigere har jeg fået interessen for at dyrke NW med Max igen, så det kom lige med på listen over aktiviteter vi kan hygge med.

Otto fortsætter selvfølgelig i NW, jeg skal have gjort noget ved hans slikkeadfærd, for jeg vil rigtigt gerne gå NW2 med ham.

Og så er der det med fri ved foden.

I søndags havde vi en enetime hos Liv, hvor vi skulle se på nogle fvf-positioner. En superspændende proces, hvor vi fik set på hvad vi har, hvad jeg ønsker og hvordan vi kan komme dertil … det lyder så enkelt, og det er det nok ikke. Men, der er lagt en plan og vi går i gang og jeg er topmotiveret.

Ét af elementerne i planen er sjovt nok affødt af endnu engang at måtte erkende, at ikke to hunde er ens. Otto er ikke som de andre, og han skal bl.a. varmes meget mere op, før træningen rigtigt kører. Så i øjeblikket starter de korte, daglige træningspas med lidt søg efter godbidder i græsset, det har Otto bestemt ikke noget imod, det gør træningen nemmere, win-win.

tirsdag den 10. januar 2023

Max’ fokus

Grafiko.dk © 

Lørdag gik turen til Hangar 17, hvor der dels var finaler i Årets Hund 2022, dels to kvalifikationsprøver til landsholdet 2023.

Max var i finalen til Årets Hund for ottende år i træk og for sjette gang i championklasse. Vi gik en skøn bane, bl.a. med den smukkeste sidestep til venstre. Jeg fik blandet nordisk ind i dansk rally da jeg fik samlet Max op på den forkerte side i sidste øvelse, og gik i mål med ham på de forkerte side 😊 Eller også havde jeg bare ikke gået en ordentlig banegennemgang …

Otto var i finalen for tredje år i træk og for første gang i øvet klasse. Som jeg skrev i forrige blogindlæg skulle dette være hans sidste rallyprøve i lang tid og den skulle naturligvis afsluttes med manér. Jeg havde derfor besluttet for en uges tid siden, at vi skulle lege os igennem banen; legetøjet blev trukket lige da vi gik ind over kantbåndet – og det blev brugt flittigt undervejs. Både Otto og jeg havde en fest og naturligvis fortsatte festen udenfor hallen. En skøn afslutning på første del af vores rallykarriere.

Indimellem de to nævnte prøver var Max oppe to gange i nordisk klasse, de første kvalifikationsprøver til landsholdet 2023. Max og jeg gik to fine prøver, på trods af en noget handicappet fører. Det er ikke noget jeg gør et stort nummer ud af, men jeg er i november sidste år diagnosticeret med svær spinalstenose og så sent som i forgårs er jeg blevet henvist til en rygkirurg til forundersøgelse, fordi jeg har en del smerter i ryg og baller. Det er åbenlyst, at jeg ikke går særligt godt, og jeg fik også mange søde hilsner i lørdags og masser af gode råd – tusind tak for det.

På den første bane lavede vi bl.a. nogle fede sidestepøvelser og de flotteste bakke væk fra fører. Der kom en sekvens, der drillede. Jeg skriver ikke point, men på den front var det vores dårlige nordiske ever.

Jeg lavede noget kortere banegennemgang end normalt – jeg plejer at gå to fulde banegennemgange – men det kunne benene simpelthen ikke holde til i går. Den anden nordiske bane gik jeg én gang, meget langsomt og måtte opgive anden runde. Da vi gik banen oplevede jeg for første gang, at jeg simpelthen ikke kunne fokusere ordentlig på nogle af skiltene, fordi de gjorde så ondt. Der var en 360 graders øvelse i løb, og jeg kunne ikke se eller huske, hvad jeg skulle gøre, men nåede at tænke, at med Max på højre side var det nok højre rundt …

Det, der var det fantastisk skønne ved de tre prøver med Max, var HANS FOKUS! Selvom jeg følte, at jeg ikke kunne yde tilstrækkeligt, var hans fokus der hele tiden. 

En af dagens allerbedste oplevelser var at Helle Damkjær kom hen til mig umiddelbart efter den sidste prøve, jeg var lige kommet ud af opvarmningsområdet og kælede med Max og sagde tak for ham … og Helle fortalte at det havde været så åbenlyst at jeg havde haft det meget svært på banen, men at Max’ fokus havde været 100 % hele tiden.

Det er den allerstørste ros jeg nogensinde har fået som hundefører.

Turen hjem, Liv og jeg fulgtes, var en fantastisk mulighed for at få talt alt muligt igennem om dagen, herunder at få vendt en masse, som jeg tidligere har skrevet om i denne blog, om hvorfor jeg træner og går til prøver. Det kan siges så enkelt: For at kunne se Max (eller Otto) i øjnene, mærke at vi er ét, vi er fælles om det vi laver og intet i verden kan bryde det bånd.

Jeg var megatræt da jeg kom hjem, men faktisk kun fysisk, for inde i hovedet havde jeg det fantastisk godt.