mandag den 30. maj 2016

Pauser og timing



Max har ligget brak hele dagen, og ja, det har været en hård weekend for ham, hvor han har været hjemmefra 10 timer begge dage, og trænet on and off i løbet af begge dagene. Til aftenens træning var der heller ikke meget energi, så han var ikke på ret meget, hvilket i grunden ikke var så dumt endda.

I den fælles runde arbejdede vi med starter, vi skulle hver ind tre gange, og arbejde med forskellige starter. Så jeg havde lidt forskellig opvarmning uden for ringen, en indgang mellem benene og så rundt, en indgang direkte til startpositionen med Max i plads, og så en større runde, hvor vi gik langs dommerbordet og hilste inden vi gik ind i plads. Jeg synes alle tre fungerede fint, det vigtige er at få lavet den sømløse overgang fra opvarmning til prøve.

I den individuelle runde fortsatte jeg hvor jeg sluttede i går, dissekering af When I’m 64, hvor jeg gik et fuldt nummer med Max, hvorefter han fik fri, og så gik jeg stump for stump programmet.

Der er mange ting, der skal arbejdes med:
  • Fra startpositionen til plads (efter en pause), Max vil meget nødigt ud af den trygge P9
  • Hvor mange omkringer om stokken på det første stræk (1-2), 2 er ambitionen
  • En overgang til slalommen, hvor han går mellem benene og vi pauser
  • Slalom som nu slutter på venstre side, så dér kommer follow af hånd
  • Pause undervejs i follow
  • Pause idet stokken kommer i jorden til ottetal
  • Pause efter anden 8-tal, inden vi fortsætter med follow af stok
  • Pause under follow af stok
  • Timing af ind foran og stå, så det passer med ”I could STAY with you”
  • Timing af bakning til musikken
  • Timing af spin til clue
  • Pause i rundt om fører
  • Timing i twist
  • Pause i moveon om fører
  • Timing af sit foran
  • Timing af de fire poteløft
Det var svært at gå programmet uden hund, så jeg tørtræner lidt mere inden Max skal med i overgangene. Jeg blev filmet til allersidst, måtte afbryde først gang, fordi timingen hurtigt gik galt, og anden gang var der også flere steder at timingen haltede.

Og så mangler jeg stadig at have styr på stokken og hvordan jeg bevæger mig, nå ja, der er også en detalje med sikkerheden i nogle af trickene :-)

Det er virkelig fascinerende at arbejde med, og specielt det med pauser og timing har virkelig sat de små grå i gang, for jeg kan bare mærke, hvordan det føles rigtigt og løfter programmet fra noget almindeligt til noget større.

Jeg har fået en masse at arbejde med både til HTM- og FS-programmet, som jeg begge skal debutere med i Vejen 11. juni. Jeg satser på en fuld generalprøve af begge programmer i aften inden jeg skal sove, og så bliver de næste dage planlagt nøjere i morgen.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at vise de to ny numre.

søndag den 29. maj 2016

Beat It!


Hundedagene 2016 er vel overstået.

Jeg har været med til at arrangere Hundedagene, så jeg er måske lidt inhabil, men jeg vil ikke tøve med at betegne Hundedagene som en succes. Der er kommet en lind strøm af positive evalueringer af weekendens 9 kurser, jeg har fået en lang række positive tilkendegivelser både fra deltagere og undervisere i dag, og så er det sjovt at have været med til at få det til at ske.

Rammerne har været fantastiske. Vi kan ikke takke Dansk Hundeskole Roskilde nok, for at vi har fået lov til at leje deres pragtfulde areal, klubhus mv., det har været de perfekte rammer for Hundedagene 2016.

I dag havde jeg selv fornøjelsen at være med Anja Freestyle hold med Max.



I første runde skulle vi tænke selv … Vi skulle i grupper på to udtænke mindst 10 forskellige udgaver af hund går rundt om pind, med stigende sværhedsgrad. Jeg var i gruppe med Louise, og da vi kom ind i den rigtige tankebane væltede det bare ud med ideer. Hund går rundt om pind med håndsignal. Hunden går rundt om pind på verbalt signal. Fører har hånd på pind. Fører går med. Før går modsat. Der kommer afstand på osv. osv. Det handlede om at tænke sværhedsgrad, den samme adfærd fra hunden, kan udføres på masser af forskellige niveauer, og afhængig af ens niveau, kan man variere sværhedsgraden.


Næste runde bestod i at vi skulle gå med hund til Michael Jackson Beat It!, og på hvert "Beat It" skulle vi lave en spin eller twist, der blev spillet et stykke, så der var 9 i alt.

Det handlede om timing. Afhængig af hundens tempo mv. skal signalet til adfærden times, så adfærden kommer præcis der, hvor man ønsker det. Jeg synes godt nok Max’ snurrede ret langsomt i dag, og jeg måtte tidligt stoppe træningen, for han var da bare helt færdig. Hård dag i går både med træning og leg og hygge med Frasse, da vi kom hjem i går, så det var bare ikke mere tilbage i ham. Men det var virkeligt inspirerende at afprøve timing på et helt fremmed nummer.

Anja tog bestik af situationen, og det var helt klart at andre end Max var trætte, så en hurtig justering af programmet og weekendens måske mest spændende opgave: Vi blev sat sammen i to grupper med fire i hver, og vores gruppe skulle med fire paraplyer som potentielle rekvisitter og fire førere med fire hunde på 1½ time skabe et 6+ nummer til filmudgaven af Singin’ In the Rain (de første godt 1 minut), som vi skulle optræde med til sidst.

Jeg var i gruppe med Louise, Mia og Anja og det var en vildt spændende proces. Hvad kunne vores respektive hunde, hvor var der clues i musikken, vi skulle reagere på, skulle vi arbejde synkront, osv. osv. Jeg havde Max inde første gang cirka 8 minutter før vi skulle vise nummeret, hvor den anden gruppe havde arbejdet med hund næsten fra starten.

Det var præcis hvad det handlede om, at udvikle et nummer har mange forskellige tilgange, og der er ingen facitliste. Og det er meget inspirerende at udvikle nummeret i en gruppe.

Formiddagen sluttede med en gang forstyrrelsestræning, hvor vi skulle gå vores nummeret til Michael Jackson musik, og Anja styrede belønningen ved at stoppe musikken, ligesom i går, og jeg sprang over, for det var Max bestemt ikke klar til.


Max og jeg var på som de første efter frokost, og jeg valgte præcis samme tilgang som i HTM i går. Fortælle, hvor vi var i processen, og bede om input til ”det hele”. Jeg gik nummeret med Max og musik én gang, og derefter foregik det hele uden hund og med masser af gode kommentarer fra både Anja og fra de øvrige kursister. Vi nåede kun at arbejde med den første fjerdel af nummeret, så det er godt jeg er på hold hos Anja i morgen aften, og kan arbejde videre med det der. Nogle af kommentarerne:
  • Jeg skal udnytte arealet bedre
  • Jeg skal længere tilbage i forhold til dommerne, så de kan se os arbejde
  • Jeg skal lave starten mod dommerne fremfor sideløns
  • Jeg skal time stoppet i startpositionen bedre
  • Jeg skal lægge pause før slalommen starter
  • Jeg skal mellem fjerde og femte slalom flytte stokken, så den er klar til follow efter femte slalom
  • Jeg skal pause før follow
Det var meget inspirerende, og jeg nyder bare at høre hvordan ALLE byder ind med ideer.

Det var også meget inspirerende at se de andre deltagere arbejde med deres programmer. Jeg har arbejdet omkring et år med HTM og ganske kort tid med FS, og jeg kan kun gentage, hvad jeg tidligere har skrevet og sagt: Det er en ny og helt anderledes verden, end jeg har vær vant til, og det er bare sjovt og inspirerende at nørde med alt det, der skal ende i en fantastisk performance, som skal bjergtage publikum.

lørdag den 28. maj 2016

Nu begynder det at blive rigtigt sjovt


Hundedagene 2016 løb af stablen i dag, og det var da bare en dejlig dag. Alle hold fyldt, fantastiske rammer, strålende vejr og topinstruktører – det kan næsten ikke gå galt … og det gjorde det heller ikke.

Max og jeg var på Anjas HTM-hold. De første tre timer var fællestræning med bl.a.:
  • Arbejde med præcision (kegler til hjælp hvis ønsket) – hvor vi skulle være skarpe med position fx i slalom og vide, hvad vi belønnede for
  • Gå til musik og pause hensigtsmæssigt (til noget Michael Jackson) – hvor vi skulle arbejde med at holde pauser i programmerne, passende til musikken og time stoppet
  • Gå vores program til fremmed musik og med forstyrrelser – vi skulle gå vores normale program, men til noget anden musik, og Anja styrede, hvornår vi måtte belønne ved at afbryde musikken
  • I grupper på to arbejde med rekvisit, som vi skulle bruge til skifter. Anita og jeg fik lavet en lækker rutine med fem skifter, hvor et udleverede tørklæde kunne anvendes - for at overveje anvendelse af rekvisitter i numrene
  • Arbejde med at vi skulle stoppe, når musikken stoppede, og sørge for at vores hunde var i plads, når det skete – dette skulle bl.a. gøre at hunden blev mere fokuserede, fordi den skulle holde øje med os, når vi stoppede på en helt anden måde end normalt-.
Rigtigt spændende. Jeg synes timingen af stop er rigtigt svær, specielt når det er musik jeg ikke bryder mig om. Men jeg kunne virkelig se, at det havde effekt på Max, han synes jeg var anderledes og holdt mere øje med mig, fordi jeg stoppede så brat.

Efter frokost pausen var der individuelle runder à 20 minutter, Max var først på, dog kun i cirka 5 minutter, han var virkelig træt, så resten var tørtræning. Først en fuld udgave af Walking the Dog version 2.0, så en dissekering af nummeret. Vi talt om afstand fra dommere, timing af stop, anvendelse af stop i det hele taget, anvendelse af arealet, tydeliggørelse af samle prut op stuntet mv.

Nu begynder det at blive rigtigt sjovt: Et ”færdigt” program som bliver dissekeret, splittet til atomer, og sammensat på en ny og meget bedre måde. Det er hvad der er sket for Walking the Dog den sidste uge, og jeg glæder mig mere og mere til en rigtig generalprøver

Og helt ærligt, det er nu det begynder at blive rigtigt sjovt. At arbejde med nørdede detaljer, overgange, attituder osv. det er sjovt!

Det var et tophyggeligt hold, bl.a. var 4 ud af 8 fra Sydkystens Hundeskole.


I morgen står den på Freestyle hos Anja, og jeg har lovet at tage paraplyer med :-)

fredag den 27. maj 2016

Om at holde sig ung



but I was so much older then
I'm younger than that now.
(Bob Dylan: My Back Pages, 1964)

Amanda nominerede (som det hedder i Facebook-terminologi) mig i går til at lægge 5 fotos af hunde på Facebook de kommende 5 dage. Amanda er en af de få, der kan man lokke mig på den galej, jeg gik med og første foto var dette:



Sally (mor), Simba (far) og Megan, august 2003, da Megan var 8 uger, det fik virkelig minderne til at vælte frem. Evigunge Megan , som jeg stadig nyder at træne med og gå til konkurrencer med, den vigtigste hund i mit liv indtil nu.

Selvfølgelig skulle hun være den første.

Så kom jeg til at tænke på, hvordan mit liv ville have været uden hunde. Jeg véd naturligvis ikke hvordan det ville have udviklet sig, men det havde nok ikke været kedelgt, det havde bare været noget helt andet.

Livet med hunde, som jeg lever det nu, ville jeg ikke bytte væk. Jeg har haft utallige gode oplevelser med hundene, stort og småt, bare at se de tre hunde lege sammen i haven til aften (se foto for oven) fik mit hjerte til at slå lidt hurtigere.

De to næste dage står i øhhh … hundenes tegn, det er Hundedagene 2016 i Sydkystens Hundeskole, som jeg selv er med til at arrangere. I år I mindre format end tidligere, og det passer os som arrangører rigtigt godt.2 heldags og 3 halvdagskurser i morgen, 2 heldags og 2 halvdagskurser på søndag, det er til at overskue. Og med Anja Christiansen, Christina Ingerslev, Johanna Allanach og Stine Vestergaard som instruktører kan man ikke klage over niveauet.

Jeg glæder mig naturligvis vildt til HTM hos Anja lørdag og FS hos Anja søndag, To perfekte anledninger til at arbejde med og finpudse både HTM- og FS-programmet med Max.

Jeg er helt overbevist om, at hundeaktiviteterne er en væsentlig årsag til at jeg føler mig ung og holder mig ung. Min mentale træning, som har fyldt meget i min blog ( og virkeligheden!) det seneste år, har også gjort at træningen bliver meget mere kontrolleret.

Jeg har nogle meget specifikke planer for den individuelle tid både lørdag og søndag – og er ellers bare tunet ind på de nødvendige kanaler, for at få mest muligt ud af kurserne.

I denne weekend kommer Sandra, Christian, Frasse og Leo (det hedder vores nyeste barnebarn) for første gang til Danmark, så det bliver ekstra sjovt at komme hjem i morgen.

Det kan ikke blive en meget bedre weekend!

onsdag den 25. maj 2016

Enkelhed og kompleksitet



Fælder en masse

Aftenens rallytræning hos Johanna var igen med Max, og det gik virkelig godt. Temaet var fælder, og i den første runde skulle Berith, Laila og jeg finde på korte forløb, hvor vi udnyttede tunnel, spring, felter og kegler til at planlægge korte forløb med fælder. Så bakning før tunnel, vendinger før tunnel, fremsending til kegle mod tunnel/ved siden af felt, spring med felt på modsat side mv.

Vi fik lavet nogle sjove forløb, og det gik ret godt. Der var lidt med dobbeltspringet, og der var lidt med fremsending til keglen, som næsten faldt i et med græsset, og flyvespringet gav problemer. Det gik fint, og Max arbejdede flot selvom søde Summer var med i den anden gruppe, Max havde helt styr på, hvor hun var.

Bane med skilte :-)

I anden runde gik vores gruppe en fuld bane med lidt fælder indlagt, og som ekstra kompleksitet skulle en af de andre på holdet oplyse to ekstra skilte, som skulle være sideskifter, dem skulle vi lægge ind i banen, hvor det passede. Så Max og jeg fik skift side bagved og springvand med i vores bane.

Max gik ret sejt. Der var lidt kludder med lidt højrehandling (jeg brugte forkerte kommandoer), og mod slutningen af banen var der et smut hen til Summer, og jeg besluttede ikke særlig velovervejet at fortsætte banen. Heldigvis spurgte Johnna mig til min strategi, som jeg omtalte i bloggen forleden (kobling efter springtur og så vente en runde), så jeg husker det næste gang :-)

Det var så også efter en lille times træning med ganske lidt pause i ret varmt vejr, så det var vældig sejt gået af Max.

Dagens fokus har i øvrigt været mentalt at gennemgå Walking the Dog en del gange. Det Nye nummer er så enkelt tænkt, så let at huske og dog med masser af kompleksitet. Jeg kan godt lide de rene linjer, 11 positioner i forlængelse af hinanden, ingen gentages. Med det rette skuespil kan det blive et genialt nummer!

Det er så heldigt at jeg i på Hundedagene i weekenden skal bruge lørdagen på HTM, søndagen på FS, begge gange hos Anja, og det er jo dejligt timet i forhold til at arbejde med detaljer i de to programmer inde Vejen 11. juni.

mandag den 23. maj 2016

Walking the Dog version 2.0

Max og fører nyder at se de andre træne (foto: Anita)

Da jeg vågnede i morges kørte tankerne omkring Max og mit HTM-program. Jeg havde virkelig nærlæst dommerens kommentarer fra i går og besluttet at gøre noget ved dem. På morgenturen talte jeg overgange i nummeret og kom til 18, på et nummer som varer 2:39 … Og overvejede nogle positioner, som jeg ikke føler mig særlig stærk i.

Så jeg sanerede programmet betydeligt og kom ned på noget færre overgange (13) og længere forløb i de enkelte positioner, og ud med P2 og P6 i løb og ind med P1 og P5.

Til aften startede Anjas HTM & Freestyle sommer mandagshold, og det var genial timing I forhold til mit behov!

I den fælles runde talte vi om oplevelser fra Årslev (hvori vi alle havde været oppe), og gennemførte hver især vores programmer med Anja, som den der stoppede musikken og dermed styrede belønninger.

Max startede med en springtur, kom tilbage og og jeg fik besked på at koble ham og vente en runde med at komme ind. Det er jo et udpræget mønster hos hr. Max at tage springture, og Anjas råd var i tråd med andre jeg har fået og direkte modstrid med andre igen. Men det giver ekstremt god mening. Det, der fx skete til rallyprøven i går, var nøjagtigt det samme, men jeg gik banen uanfægtet, da Max kom tilbage. Så han kan med god ret tro, at det er ok med springture. Kobling og venten, og så en ny regulær start, giver ham det billede, jeg gerne vil have: Nemlig at det at få linen af på banen betyder, at nu skal vi fokusere på vores opgave.

Jeg brugte det redigerede nummer, og hold da op hvor det føltes godt. Der blev leget en del undervejs (når vi fik lov at belønne!), og vi stoppede i utide, fordi det bare gik fantastisk!!!

I den individuelle runde arbejde jeg så alene med at gennemgå det nye nummer, og fik en masse konstruktive kommentarer. Positionerne bliver holdt længere, dermed bliver der færre forløb, men bedre mulighed for at vise, at de der er, fungerer. Der bliver færre overgange, og dermed mere ro. Og det er meget nemmere for både Max og mig, når der er mere ro på.

Mit eget nye nummer fra i morges var betydeligt bedre end det gamle. Efter aftenens meget kritiske gennemgang er det blevet væsentligt bedre. Nedenfor en sammenligning af det gamle og det nye.

Det nye og det gamle nummer

Jeg glæder mig vildt meget, til at træne det nye program med hund. Det følges fantastisk, med ret enkle midler at kunne revitalisere programmet og gøre det det til et betydeligt bedre program.

Tak til Anja for et som altid dejligt forløb og tak til mine fem medkursister for en hyggelig aften.

søndag den 22. maj 2016

Bornholm, Bornholm og Årslev

Lille Bjørn var dagens stjerne i Årslev

En forlænget weekend i hundenes tegn er ved at være slut. Jeg har dømt to rallyprøver, og været oppe 4 gange i rally og 1 gang i HTM. Det har været en dejlig weekend, med en masse fantastiske oplevelser, og så en dum førerfejl til eftermiddag, som dog er håndteret.

Weekenden startede allerede fredag, hvor Megan, Max og jeg tog afsted for at hente Lonni og Morgan for at tage til Bornholm til tre rallyprøver i Hønsehuset.

Turen over gik uden problemer bortset fra en episode, hvor jeg skulle vise to kørekort og tre hundepas ved indrejsen til Sverige, kontrollanten rystede på hovedet og rakte mit kørekort tilbage, Lonni spurgte om jeg ville bestikke ham og det viste sig at det var mit Dankort :-) Det hele gik op i latter og vi kunne i god ro og orden fortsætte til Ystad.

Min første bane i Hønsehuset

Det var mit første besøg i Hønsehuset, og det er da den skønneste hal til hundeaktiviteter og et perfekt sted at holde rallyprøver.

Jeg vender tilbage til niveauet lidt senere, men vil da lige nævne at Lonni blev DKRLCH med Morgan, som lige er fyldt 2 år, kun 31 dage efter sin debut i ekspertklasse og på sin tredje prøve. Totalt blæret og meget velfortjent.

Tre hunde på en strand

Aftenstemning
 
Vi overnattede på Hasle Camping, fik en fin buffet på Krudthuzet, luftede hundene nede på stranden og klarede verdenssituation med lidt Svaneke øl og noget rødvin.

Lørdag morgen

Lørdag morgen var vi tilbage i Hønsehuset, hvor vi startede med at de tre medbragte hunde udgjorde 60 % af feltet i championklasse med Ditte som dommer.

Max startede med en pæn banegennemgang, hvor han var godt fokuseret det meste af tiden, og vi fik 89 point med 2 ommere og 5 x 1. Absolut godkendt.

Megan gik så flot og var så glad, så det virkelig blev bemærket. Jeg fik kludret med mit tegn til fremsending til kegle, så hun løb rundt og ledte efter feltet, og vi endte med 79 point med 5x3 og 6x 1. Og en meget tilfreds fører, Megan er så skøn at arbejde med.

Så skulle jeg dømme dagens anden rallyprøve og det var igen en fornøjelse.

Mine baner de to dage ligger her. Jeg havde sat mig som mål, at der ikke skulle være gengangere ved de to prøver, så bortset fra start, mål, æresplads og tyskervending, er det opfyldt. Det var ikke baner, som var specielt nemme. Alligevel kom der det ene fantastiske resultat efter det andet. På to dage blev kun 4 ud af 70 starter IB’et, og der var rigtigt mange meget høje point. Jeg kan kun sige – som jeg også sagde ved præmieoverrækkelsen dag to – at jeg aldrig har dømt rallyprøver med så højt gennemsnitsniveau hos deltagerne. Bornholmerne er virkeligt skrappe til rally (og så meget andet!!!), og den imponerende top, de har i dag, bliver suppleret, kan vi se. Der kommer rigtigt mange bornholmske ekvipager til DM!

Det er selvfølgelig en fornøjelse at dømme, når der er så meget flot rallyarbejde, og det er endnu sjovere, når det er åbenbart, at der en fantastisk god stemning indbyrdes blandt deltagerne, engagement og klapsalver af alle, der går baner. Jeg fik også en del personlige tilbagemeldinger fra deltagerne, og hold da op, hvor bliver det bare værdsat at folk både kommenterer baner og min måde at agere på og give feedback på.

Et let aftenmåltid klarede Lonni og jeg på café Gustav i Rønne inden turen gik hjem. Jeg var hjemme lidt i 22, og gik ret tidligt i seng, med vækkeuret sat til 5:30 i dag, hvor turen gik til Årslev med ankomst 8:30.

Max i HTM (foto: EmmySimonsen)

Først HTM2 med Max. Vi var eneste i klassen, som kom efter 10 HTM1’ere. Det gav mig mulighed for at iagttage, hvordan mange hunde ikke havde det helt godt i ringen, og det kunne jeg bruge til i pauser mellem prøverne at gå rundt om ringen med Max og belønne ham. Vores opvarmning gik perfekt, jeg fik næsten en glidende overgang fra opvarmning til prøveareal, og jeg fik opfyldt alle mine kriterier for prøven: Max blev på banen, jeg holdt pauser i alle skiftene (følte jeg selv) og jeg tænke kun på at støtte ham. Bakningen i P1, som vi har arbejdet meget med, var for første gang som jeg havde tænkt den, og sidelæns i P1 var bedre end før, om end ikke helt skarp (jeg har arbejdet med at starte den tidligere, så vi bedre kan vise den, for Max er ret skrap til den!), Jeg er meget tilfreds med min egen indsats og naturligvis Max’.

Da resultatmålene er væk for i år, gik jeg ærligt talt ikke op i pointene, og regnede bestemt ikke med at bestå, hvilket jeg heller ikke gjorde. Her er dommerkommentarerne:

Udførelse:
  • Sonja; Flere pæne passager, men han hænger også lidt i positionerne flere gange. Han er ikke med i sidelæns plads – hellere udelade den, hvis han ikke er stærk nok i den. Vent på din hund i skiftene! (7.2)
  • Lizza: Max hænger i en del positioner, og du venter ikke på ham. Det gør at dine mange skift og positioner ikke bliver så overbevisende (7)
  • Heidi: Fint :-) Sød hund. Hænger nogle gange lidt i positioner, men har også mange fine positioner. Er god til baglæns (7.5)
Sværhedsgrad/indhold:
  • Sonja: Fint for klassen (8.3)
  • Lizza: Pas på du ikke vil for meget – hellere færre positioner og færre skift, hvor du viser at hunden kan positionen (finde og fastholde) (8)
  • Heidi: Fint til klasse 2: Overgange imellem positionerne kunne forbedre lidt (så hunden måske selv går i ny position). Bare forslag inden klasse 3 :-)
Musik og fortolkning:
  • Sonja; Fint (8)
  • Din timing i forhold til musikkens skift kan blive bedre. Jeg er vild med programmet idé og humor :-) (8)
  • Heidi (7.8)
Jeg er ikke uenig i kommentarerne. Men jeg er glad for at jeg har neutraliseret resultatmålene for i år, for ud fra bedømmelserne gør jeg ingen fremskridt, jeg har fået 4 x ikke bestået i HTM2, og ret enslydende kommentarer til udførelsen. Jeg træner naturligvis positionerne, og så er det ret nedslående, at det åbenbart ikke bliver bedre. Som man kan se af min kalender, er stort set al min planlagte organiserede træning fokuseret på HTM/FS, og jeg vil gøre hvad jeg kan træningsmæssigt, for at vi bliver skarpere. Så må jeg til efteråret vurdere, om der sker nogen udvikling.

I rallyringen skulle Lille Bjørn op i ekspertklassen som nr. 2 ud af 11 mener jeg. Vi startede med 3:30 i æresplads, fordi dommer Pia Johnsen havde besluttet, at ekvipagerne skulle starte i ærespladsen og derefter gå banen. Det er direkte i strid med reglerne ("Gennemløbet i ekspertklassen afsluttes enten direkte på Ærespladsen eller via målskiltet til Ærespladsen"), men meget populært, for det giver ret god mening at gennemføre ærespladsen, belønne, derefter gå banen og så belønne vildt. I den modsatte rækkefølge kan man ikke rigtigt belønne hunden efter banegennemgangen, fordi man skal videre til ærespladsen.

Banen var superlækker, med ganske få stationære skilte og dejligt flow. Lille Bjørn gik virkeligt godt. Der var en ommer ved en synkronvending, en misset bak (jeg besluttede ikke at lave den om) og 2 i flow. 85 point rakte til en 3. plads og 9 point til Årets Hund. Vores nu i alt 21 point rækker nok ikke helt til en kvalifikation, men vi har bestemt tænkt os at kæmpe videre! Det er bare en fornøjelse at gå med ham. Jeg har specialtrænet bakken og kan godt ærgre mig over at den ikke fungerede som den skulle, men vi viser den til de kommende prøver.

Sidste prøve på dagen var Max i rally championklasse. Der var jeg godt nok ikke skarp. Han var meget tydeligt træt under opvarmningen, og jeg overvejede seriøst at droppe prøven. Men – og her gik jeg i det forkerte mode, det var en bane som passede ham fint, og der var kun 9 i klassen, så der var nemme point til Åres Hund. FORBUDTE TANKER!!! Resultatmål og specielt da i forhold til Max lige nu.

Jeg ignorerede min egen advarsel. Christina foreslog at jeg brugte ekstra gode godbidder og jeg fik nogen stykker fiskefrikadelle af hende, og de var så gode at Max valgte at forlade ringen før start, for at finde flere. Han kom direkte tilbage og vi gennemførte banen, men min irritation på mig selv gik indirekte ud over Max, det var noget værre lort, og jeg stoppede ikke.

Max og jeg har talt om det, han har tilgivet mig, og vi arbejder videre med at jeg skal overbevise ham om, at han skal have tillid til mig.

Opsummering af weekenden:
  • Nogle herlige dage på Bornholm med rally på topniveau og dejlige tilbagemeldinger
  • Megan var superglad og bestod en rallyprøve
  • Lille Bjørn fik en 3. vinder i rally ekspert efter flot arbejde
  • Mine mål med Max i HTM2 blev opfyldt
Absolut en dejlig weekend!!!

onsdag den 18. maj 2016

Rally er en sport for alle


Laila med Donna og Amanda med Osseau

I forbindelse med aftenens rallytræning blev de første rosetter til vinderne af rally champion cup 2015/16 uddelt. Konkurrencen er beskrevet på Annies hjemmeside, og fortsætter i 2016/17.

Laila og Donna vandt dels for at være ældste fører med 5 kvalificerende resultater, dels for at være bedst placerede collie. Amanda og Osseau vandt dels for at være yngste fører med 5 kvalificerende resultater, dels for at blive nr. 8 sammenlagt.

Jeg har bl.a. givet rosetterne til yngste og ældste fører; det er skønt at se, at rally er for udøvere i alle aldre (både førere og hunde) og alle racer. Til lykke til Laila og Amanda og alle de andre vindere, som modtager deres præmier den kommende tid.

Aftenens træning var rigtigt interessant.

Fuld bane bagest, 4 sektioner forrest

Der var dels en fuld bane, dels 4 stumper bane, som kunne gås som 4 sektioner og derudover som en fuld bane, og så var der to individuelle runder.

Vi mødte Ellyn og søde Summer, da vi parkerede, og hun var lidt løbsk, og det kan Max ikke rigtigt stå for, så der var en enkelt springtur under opvarmningen.

Vi startede med den første individuelle runde, hvor skiltene 3-9 krydret med to sideskift var hjemmeopgaven fra sidst. Den havde jeg glemt alt om, men det gik nu fint alligevel. Derefter skulle vi gå forløbet i langsom gang med hunden på højre side, og endelig løbe det med hunden på venstre side. Det gik ret godt.

Derefter gik vi den fulde bane, og det gik virkelig godt. Jeg var meget fokuseret på at holde hans opmærksomhed, og han gik som en drøm. Der var en pæn sekvens med højrehandling, som også gik flot.

Så blev det svært, vi skulle gå banen med de 4 sektioner, hvor Summer lige havde gået. Det blev for svært, han strøg et par gange, hen til Summer som var bundet af, mens Ellyn gik banen. Summer løftede halen, og Max var frisk på det hele. Så han kom i line, og resten af træningen foregik i line.

Johanna fik mig til at eksperimentere med at træne med variabel afstand til Summer, og der var helt klart en zone tæt på hende, hvor han intet kunne, og bare vi kom lidt længere væk, så kunne han igen. Han havde helt styr på hvor hun var, men han kunne fokusere igen.

Så vi gik sektionerne og vi gik en fuld bane igen. Og i anden individuelle runde fik vi lavet noget rigtigt flot bakning og stå-sit-dæk på både venstre og højre side.

Ingen tvivl om, at Max har helt styr på alle øvelserne, også under ret vanskelige vilkår, og det var lækkert at opleve.

tirsdag den 17. maj 2016

Lidt og godt



Inden aftensmaden trænede jeg 20 minutter med hundene, første Megan, så Lille Bjørn og til sidst Max. Det bliver ret fokuseret, når der er sat sådanne tidsrammer, jeg havde det hele planlagt i hovedet.

Med Megan fremsending til felt og fremsending til kegle, 2 nye signaler, hvor håndbevægelsen og rank ryg bruges til felt, ned i knæ og håndtegnbevægelse (andet end til felt) bruges til kegle. Det virker fantastisk! Desuden lidt sideskifter og sitter indimellem, med det nye håndtegn (hånd langs krop). Det ser ret godt ud.


Med Lille Bjørn trænede jeg bak: hævet mål til mindst 4 skridt + fokus på min egen skridtlængde og drejning af kroppen. Det ser også godt ud. Og lidt fremsendinger indimellem, fordi de forstærker Lille Bjørn enormt. Endelig lidt sideskifter, som får ham virkelig tændt, efterfulgt af bak, normalt en svær sekvens, men det gik fint.


Med Max handlede det næsten kun om motivation. Lidt positioner, lidt felt, lidt kegle og 90 % leg med et solidt gummikødben, som er ved at være kaput.


Men hold da op en intensitet vi får, når det er belønningen.

Jeg har vaklet lidt, men er blevet enig med mig selvom at Max skal med til rallyholdet i morgen hos Johanna, og torsdag tager vi endnu engang før aftensmad træning I haven. Så er vi klar til weekendens prøver, 2 x rally lørdag og 2 x rally + 1 x HTM søndag.

mandag den 16. maj 2016

Stort og småt

Mandag morgen

I dag gik turen igen til Malmø. Først skulle vi ud og se det rækkehus svenskerne overtager 1. august. Så til Emporia og få morgenmad og windowshoppe, så købe frokost, som vi tog med til lejligheden, hvorefter vi gik en tur med Frasse, mens Sandra & Christian gjorde lejligheden klar til en fremvisning. Det var ret hyggeligt. Det er ikke så tosset at være bedsteforældre :-) Det er svært ikke at være positiv når, det drejer sig om børnebørn.

Det samme gælder naturligvis for hunde og hundetræning :-)

Jeg har i dag reflekteret over dele af min forandring det sidste års tid.

Jeg har lang vej endnu, men samspillet mellem hundene og mig, både til træning og konkurrence, har fået en helt anden betydning. Jeg har mentalt parkeret alt med resultater og mål i form af fx at komme til DM og ÅH, ikke fordi jeg ikke gerne vil nå de mål, men fordi de ikke er vigtige for mig lige nu.

Jeg tror det bedste eksempel til at bekræfte dette er Megan. Jeg synes stadig hun er i fin form til at gå til prøver. Vi træner stadig, vi har indenfor de sidste par uger været på hold hos både Johanna og Birgit, og hygger os gevaldigt. Vi har fået IB de sidste 7 prøver i træk, men jeg véd, at det ikke er fordi vi ikke kan, men fordi det ikke lige har fungeret. Og jeg skal indstille mig på at hun bare INTET kan høre længere.

Hvis jeg gik vildt op i resultater ville jeg ikke konkurrere med hende mere, men den glæde, vi har ved at gå til prøve sammen, gør, at jeg bliver ved, så længe det er tydeligt, at hun synes det er sjovt. Hun bliver 13 år om 18 dage, og det er da en gave, at vi stadig kan gå til prøver sammen. Og gaver skal man tage godt imod!!!

En væsentlig del af den mentale omstilling var – inspireret af Lanny Bassham – at droppe træningsdagbogen og indføre performance journalen, i praksis er det gjort ved at gøre hundebloggen til performancejournal. Det lyder simpelt, og det er sådan set også, men helt nemt har det alligevel ikke været. Det handler om, at fokusere på det positive, og det har tvunget mig til at gøre præcis det. Så hvis jeg har været i en situation, hvor jeg har haft lyst til at sige RØV til det hele (og der har været flere af den slags!!!), så har jeg gjort det, men hver gang vendt tilbage til noget konstruktivt, fordi jeg ikke kan have en performance journal, som handler om noget ukonstruktivt.

Jeg har virkelig lært at få en positiv vinkel ud af det hele, så det er blevet en naturlig adfærd, ikke noget kunstigt. Jeg kan mærke det på min adfærd generelt, jeg lægger mærke til, hvis andre har en negativ adfærd, som jeg mener ikke er hensigtsmæssig … jeg kommenterer og prøver at få dem til at vende det til noget konstruktivt. Det kan uden tvivl være irriterende for de andre, men jeg kan ikke lade være, og jeg håber de siger til, hvis jeg er for meget.

Jeg arbejder med detaljer med hundene, specielt Max. Men i virkeligheden tror jeg, at jeg som situationen er nu, ville have det lige så godt med slet ikke at træne, for teknisk kan alle tre hunde alt, hvad jeg forventer af dem. Der kan, specielt for Max, være ønsker om større præcision i en række positioner, og det arbejder vi selvfølgelig med. Så grundadfærden i forhold til de konkurrencer, vi skal deltage i, er som den skal være. Og det er da et godt udgangspunkt. Derudover handler det om træning under alle mulige forhold.

Hvad så med alt det negative, kan man spørge?

Det korte svar: det bliver håndteret individuelt. For hver eneste negativ følelse, jeg har, sker der en konstruktivt håndtering. Jeg gider ikke at have de negative reaktioner liggende som en kim, der vokser sig stor og ødelæggende. Jeg må bare erkende, at jeg ikke bryder mig om en given situationen, gøre noget konstruktivt og så tage den derfra. Det er sket tre weekender i træk, og det føles rigtigt godt at kunne håndtere dette på en måde, som ikke ødelægger kommende prøver.

søndag den 15. maj 2016

Friday On My Mind

Pinsemorgen

En dag uden planlagte aktiviteter med hunde, det er meget rart indimellem :-) Men der blev alligevel brugt lidt tid på forskelligt hunderelateret. Tidshorisonten er pt. cirka 14 kalenderdage frem, mest den kommende weekend, men også den følgende, hvor Sydkystens Hundeskole afholder Hundedagene 2016.

I dag har fokus først været at få afsluttet diverse udeståender vedr. rallyprøven i går. Der var en masse gode oplevelser, som jeg nævnte nogle af i bloggen i går, men de to største var nogle beskeder, som begge gav mig tårer i øjnene af glæde og som jeg har lagret i mit hjerte.

Ellers har fokus været på næste weekend, som for mit vedkommende starter med en fridag fredag, hvor Lonni og jeg tager til Bornholm, for at gå i 95 % rallymode fredag/lørdag. Jeg skal dømme fredag, til prøve med Megan og Max lørdag og dømme igen lørdag. Jeg håber at Lonni og jeg bruger de sidste 5 % til at ordne mindst verdenssituationen!

Jeg har i formiddags lavet de 8 baner til de 2 rallyprøver, jeg skal dømme. Det er altid sjovt, og jeg gav mig selv den udfordring, at ingen af skiltene fra dag 1 måtte genbruges dag 2, bortset fra start, mål og æresplads. Det lykkedes næsten, så ingen der kommer til begge prøver hos mig, vil berettiget kunne beskylde mig for at have favoritskilte.

Det gælder også ærespladsen, hvor jeg fører regnskab med, hvilke jeg har brugt, så i gennemsnit anvender jeg alle positioner lige meget.

Lørdag 18.30 går turen tilbage til Sjælland, og søndag morgen skal jeg afsted med Max og Lille Bjørn til Årslev, hvor de begge skal op i rally og Max i HTM.

Det bliver den rene afslapning :-) Efter to dage med 13 prøver i Roskilde, er 3 prøver på en dag da til at overskue.

Den eneste organiserede træning inden weekenden er onsdagsrallyholdet hos Johanna. Men lidt selvtræning er planlagt, en smule med Megan og Lille Bjørn, og noget mere med Max, hvor specielt HTM-elementerne skal genopfriskes.

Min mentale balance er perfekt. Det er virkelig fantastisk at være tunet ind på kanalen, hvor det hele er træning og for sjov, og point og placeringer ren bonus. En del af hemmeligheden er uden tvivl, at jeg mener det. Men selvom jeg ikke gjorde helt ægte, så tror jeg, at jeg ville kunne komme i en mental tilstand, hvor jeg troede det. Hvilket præcis er, hvad det handler om.

Helt ærligt glæder jeg mig allermest til at være sammen med en masse dejlige hundemennesker tre dage i træk, det bliver bestemt ikke kedeligt.

lørdag den 14. maj 2016

Happiness is

Foto: Wacherphoto

I går havde jeg mulighed for at tage tidligt fra arbejde, så hjem og hente Kirsten og over og hilse på svenskerne, som i torsdags kom hjem med barnebarn nr. 2 (pt: Lillebror). Det er fantastisk at være bedstefar og bare kunne nyde at holde et lillebitte menneske i armene:


Og at komme med den perfekt gave til storebror Frasse, som stort set legede med den al den tid vi var der, selv mad var ikke interessant:



I dag gik turen til Lellinge, hvor jeg skulle dømme rally for Spaniel Klubben Region 2.


54 katalognumre, men også nogle afbud, så det officielle antal deltagere blev 42.

Jeg var så heldig at både Lonni og Christina var tilmeldt prøven, og de tilbød heldigvis at hjælpe med det administrative, og så var vi kørende i meget effektiv stil med sekretær i alle klasser, mig selv som tidtager, og Christinas nevø Sebastian som tidtager for ærespladsen i ekspertklassen.

Dagens baner ligger her: http://www.bordertoborder.dk/docs/rallybaner/rally.php

I begynderklasse var der flere debutanter, inkl. to deltagere fra mit intensivkursus for Spaniel Klubben, og der var heldigvis meget at glæde sig over. Annette med Engelsk springer Chacha blev 4. vinder med 92 point og Christina med Cocker Silke blev 2. vinder med 100 point.


Jeg blev i dejligt humør af at se Christinas overskudsagtige løse line og en blændende banegennemgang.

For første gang skulle jeg dømme juniorer, og det var samtidig første gang, der var to juniorer op til samme prøve. Begge bestod med glans. Vinderen Sofie med en Australian Shepherd fik 100 point, og ville have vundet begynderklassen, hvis hun var gået op dér. Sebastian, som havde fået dispensation til at stille op, da han ikke er fyldt 10 år, gik med Tempo og bortset fra lidt usikkerhed ved det første skilt, gik han meget rutineret banen igennem. 93 point i debuten i rally, meget flot og store klapsalver.

I øvet klasse var der 3 der fik 100 point, meget forskellige i stil, men alle sammen banegennemgange, hvor jeg som dommer bare stod og nød det fantastiske samspil mellem hund og fører, og efterhånden som banen skred frem, bare håbede at det ville fortsætte. Jeg har et blødt punkt for border terriere (!), så jeg glædede mig ekstra over at Mette og Queensmoor blev 3. vinder - det var smukt at se.

Ekspertklassen med i alt 13 hunde var stærkt besat. Amanda gik en flot bane med Dumle, men der var tre dumme ommere, og så endte de på 5te pladsen med 90 point (ja, de fik ærespladsen!). 3. vinder blev Birgit og Chili med 98 point og dermed blev Chili champion efter tre prøver i ekspertklasse, meget overbevisende og meget flot. Stine og Zidi blev nr. 2 med 99 point (uha, de er ved at være stabile på topniveau).


Vinderen blev Lonni og Morgan. De gik bare fantastisk og 100 point var præcis, hvad den præstation var til. :-)

Til sidst kom championklassen med 6 officielle deltagere og 2 uofficielle. Stine & Zidi og Birgit & Chili havde vi aftalt kunne gå op uofficielt, når den officielle konkurrence var slut, så de kunne prøve championklassen, og det gjorde de med henholdsvis 91 og 83 point.

Den officielle del var overordentlig skrap med tre superchampions og tre på vej.


Gitte og Willow vandt med 98 (supercert), Christina og Tempo blev nr. 2 med 97 og Annie og Tira nr. 3 med 95 point. De sidste tre fik 90 (med en 10’er), 90 (med 3 3’ere) og 87 (med en 10’er), så det var virkelig flot førerarbejde.

Der var også meget andet at glæde sig over, så det var endnu en dag, hvor jeg virkelig nød at være dommer og at være med til at belønne en masse flot førerarbejde med gode points.

torsdag den 12. maj 2016

Fun, fun, fun

Fra Roskilde 1. maju (Stender's Foto)

Anita og jeg havde aftalt at mødes i Benløse sidst på eftermiddagen, for at arbejde lidt med vores HTM/FS-programmer. Anita havde omarbejdet den sidste del af sit HTM-program efter sidste træning hos Anja, og det var spændende at se og kommentere de nye positioner og sammensætningen af programmet. Der er små detaljer der kan gøre alverdens forskel: en særlig overgang, en fornuftig pause, trinnene i langsom gang, længden af de enkelte positioner osv. osv.

Der er nogle fundamentale regler, der skal overholdes, men i bund og grund er der total frihed til at sætte programmet sammen, som man selv, synes det passer. Det er ærligt talt ret sjovt og superspændende. Man bliver ALDRIG færdig med et program. Og muligheden for at variere undervejs giver også nogle gode frihedsgrader, når man er blevet lidt rutineret, og det synes Anita og jeg, at vi er blevet :-)

Jeg arbejdede med begge Max’ programmer. When I’m 64 synes jeg flyder ok, men der er mange detaljer, jeg gerne vil have skarpere. Overgangen fra mellem benene til plads (særtrænes med reduktion af håndtegn), cirkel om stok, mens jeg går fremad, follow af stok og hånd (så der er afstand nok fra mig), og bamsen til sidst. Jeg kan mærke, at programmet føles betydeligt meget bedre efter at træstubben forsvandt, der er et godt flow i programmet, og jeg glæder mig til den officielle debut med det nye program om en måned i Vejen.

Walking the Dog drillede lidt i de normalt stærke positioner, men der var rigtigt meget andet, der fungerede fint, specielt P2 (front), P6 (tværs) og P3 (but), og så fik jeg holdt nogle gode pauser, hvor jeg gav mig tid til at vente, så der kom meget mere ro på nummeret Jeg skal vise det 22. maj i Årslev.

Jeg træner ganske lidt i denne periode, mest momenter med Max, og det var da lidt sjovt at se hvor tydeligt det var for Anita, at flere af de positioner, som vi har arbejdet meget med, er blevet betydeligt bedre. Træning kan godt betale sig :-)

Max synes vist det var lidt træls i dag, fordi der var en del snak om programmer og detaljer, men de kommende dages detaljetræning skal vi nok få meget sjov ud af, så HTM-programmet bliver endnu skæggere at optræde med.

Det er bare sjovt at arbejde med de programmer, hvor der ikke er en facitliste, men hvor det er samspillet mellem hund, fører og music, der skal gå op i en højere enhed

onsdag den 11. maj 2016

Friske øjne og ideer

Superseje Max efter træningen

Der var pause i Johannas rallytræning til aften. Jeg havde i stedet fået lov at deltage på Birgit Dahlgrens ekspert/championhold i Herfølge.

Det var en meget stor succes!

Jeg havde kun tilmeldt mig med Megan og havde fortalt om områder, jeg gerne ville have fokus på. Jeg havde også taget Max med, og da vi kun var to på holdet fik jeg god mulighed for at arbejde med begge hunde.

Dagens to baner

Der var en længere bane, til brug for træningen hos Birgit og en lidt kortere til selvtræning.

Det er spændende med helt friske øjne på ens træning.

Megan gik rigtigt godt, faktisk noget af det bedste vi har gået længe, og Birgits konkrete råd var:
  • Håndtegn til sit fx hånd langs siden, så hun er tvunget til at se på mig, for at vide, hvad hun skal gøre
  • Langsommere håndtegn ved alle skifter mv., så hun har en chance for at følge med
  • Generelt tegn tæt på føreren (for at øge Megans focus på mig)
  • Tydeligere indkaldssignal
  • Og så brugte jeg også noget af inputtet til Max i forhold til hende (lad hende gøre arbejdet)
Det virkede forbløffende godt alt sammen. Jeg gik selvtræningsbanen både venstre- og højrehandlet, arbejdede med fremsending til kegle, og arbejdede med forskellige sekvenser uden skilte. Det er godt nok længe siden at Megan har godt så sikkert og præcist.

Max varmede jeg op på selvtræningsbanen, inden vi gik den længere bane.

Det var lidt uhyggeligt at høre Birgits feedback, nærmest som at høre et ekko af mig selv?!

Jeg gør mig store anstrengelser for at holde Max kontakt, i stedet for at lade ham selv tage ansvar og søge kontakten. Så da vi gik banen anden gang, blev reglerne ændret. Jeg skulle kunne udføre fem forud valgte skilte, alle andre skulle bare være fri ved fod/højre. Fejl skulle ignoreres og hvis han mistede kontakten skulle jeg som udgangspunkt enten stå stille, eller forlade banen, og kun hvis han ikke ret hurtigt kom tilbage skulle jeg kalde.

Pludselig var det ikke mit ansvar at han kom tilbage, det var hans eget.

Den bøtte, som udgjorde den ene fristelse i fristende 8-tal, virkede som en magnet på Max, men da vi gik banen i tredje og fjerde runde, var der færre og færre udfald, snuseadfærden forsvandt og kontakten blev fantastisk. Den sidste runde var blændende, fantastisk kontakt, flot udløb til felt, ingen snusen.

Det er Max' ansvar at holde kontakten, og det får han belønning for. Max og jeg har aftalt, at vi arbejde videre med dette, for det er åbenlyst, at det virker. Han får intet ud af at stikke af, udover at jeg ignorerer ham, og da jeg har den meget spændende and og de lækre godbidder, endte jeg med at blive et rigtigt godt alternativ til bl.a. den spand, som han alligevel ikke kunne få låget af, og underlaget, som trods alt ikke gav så meget udbytte som jeg gav ham.

Megan og jeg har også aftalt, at hun nok skal holde øje med mig, hvis jeg sørger for lidt roligere og tydeligere håndbevægelser.

Tusind tak for Birgit for en meget spændende time med meget anvendelig feedback.

søndag den 8. maj 2016

C'est formidable

Freestyle 5. maj (foto: Jette Porter)

Jeg kunne godt mærke, at jeg følte mig lidt brugt efter forrige weekends arrangement i Roskilde. I mandags var der tre timers HTM-træning med Max, tirsdag undervisning af Spaniel-hold i rally, onsdag coachingsession og rallytræning med Megan, torsdag Bakken-arrangement, fredag og lørdag rally med Megan og Max i Viby. Det er vist meget godt at intet var planlagt i dag og heller ikke de to næste dage. Det kunne jo være at specielt Megan, men nok også Max følte sig lidt trætte, og kunne bruge et par træningsfri dage.

Så der var dømt tur til København med Kirsten, morgenkaffe på Europa og frokost på Bøf og Ost.

Eftermiddagen er bl.a. blevet brugt på en artikel til Hunden om Rallyjubilæumsarrangementet 30. april, en artikel om HTM-arrangementet på Bakken 5. maj og på at lave baner til Rallyprøven 14. maj i Lellinge.

Siden præmieoverrækkelsen i går har der virkelig også været tænkt en masse over verdenssituationen.

Lille Bjørn går jo fantastisk, jeg satser kraftigt på kvalifikation til ÅH, DM-kvalifikation er ganske tvivlsom, 95 point rækker kun til placering langt nede på reservelisten- Men der er en chance endnu :-) Vi fortsætter med ikke at træne!

Megan skal ikke pensioneres endnu. Det kan godt være, at vi ikke består prøverne, men så længe hun er glad ved at arbejde fortsætter vi, og jeg er i fuld gang med at arbejde med at indarbejde belønningssignal, fri signal og få flere øvelser på plads på rent håndsignal. Ambitionerne om at komme til DM og ÅH er skrinlagt, nu handler det kun om have det sjovt sammen uden mål.

Lidt mærkeligt at skrive, men det er jo sandt. Jeg har konkurreret med Megan i 12 år, jeg elsker at træne med hende (jeg tror det er gensidigt!), og vi bliver da véd, indtil videre. Jeg er sikker på, at jeg vil vide, når vi skal stoppe. Ellers er der helt sikkert nogen der vil minde mig om det.

Max og jeg arbejder med at styrke tilliden til hinanden. Der er hele tiden situationer, hvor vi kan arbejde med det, og min bevidsthed om det, vil forhåbentlig sikre, at det skrider fremad på en god måde. Resultatmål har jeg ikke ændret på for i år, så det at kvalificere sig til DM og ÅH i rally er bare en ren bonus – og selvfølgelig deltager vi, hvis vi kvalificerer os. Men fokus er på at styrke samarbejdet – helt tilsvarende naturligvis i FS og HTM.

Så er der mig selv. Jeg har haft individuelle samtaler med hundene i dag, som en ordentlig leder bør have. Og det var rigtigt interessant.

Den korte opsummering:
  • Megan: Jeg synes, det går fint, du er god til at rose mig, du skal arbejde med de håndtegn, for jeg synes tit det er svært at forstå, hvad du vil have mig til. Jeg vil så gerne gøre det rigtigt, for så bliver du ekstra glad.
  • Lille Bjørn. Jeg er bare fantastisk, det har jeg jo hele tiden vidst. Du skal lige lære mig at bakke ordentligt – det er ikke så nemt med mine korte ben og min stive ryg – og så kan jeg love, at vi bliver endnu større stjerner.
  • Max. Jeg synes du var en fantastisk far i går, endelig fik jeg lov at løbe løs flere gange, og hold da op, hvor du hjalp mig godt, da vi gik banen. Hvis du fortsætter sådan, så vil jeg også hjælpe dig til, at vi er stjerner til DM og ÅH, som vist alligevel betyder noget for dig, selv om du prøver at lade som om, at det ikke gør …
Jeg har skrevet med min coach og jeg har tænkt tænkt tænkt. Bundlinjen er, at jeg synes jeg mentalt er totalt i kontrol. I forhold til Megan er det, at arbejde med nogle nye signaler. I forhold til Lille Bjørn at arbejde med bakning. Og i forhold til Max KUN et spørgsmål om at styrke vores gensidige tillid, for han kan det hele.

Fotoet er taget af Jette Porter på Dyrehavsbakken i torsdags. Det er formidabelt!

lørdag den 7. maj 2016

Max altså!!!


To dygtige hunde og en glad fører (foto: Karina Green)

Max, Megan og jeg tog til Viby i går, for at deltage i rallyprøver i går og i dag. Det endte med at blive to fantastiske dage, selvom der var noget tid i går, hvor jeg ikke tænkte sådan.

Lone havde lavet en championbane med rigeligt med sitter efter min og Megans smag. Der var mange langsomme sitter. Jeg kunne ikke stoppe Megan ved fremsending til kegle og efter dobbeltspringet, og det blev en ganske rodet prøve. Heldigvis var der mange positive tilbagemeldinger om, hvordan Megan var på banen, Karina skrev det rigtigt sødt på Facebook: ”Nåede ikke at fik sagt det til dig tidligere, men sad og smilede og blev så glad af at se Megan på banen i dag - hvor var hun bare sød, og er helt sikker på at hun nød at være på banen med dig.

Så var det Max’ tur, han var nr. 5 ud af 6. Perfekt opvarmning synes jeg selv. Ind på banen, første øvelse spring, hvorefter han fortsatte ud af banen. Han kom tilbage lidt efter og vi gennemførte resten i nogenlunde ro og orden. Men igen IB. Det er selvfølgelig ikke sjovt at blive IB’et, men der er forskel på hvordan det sker, og dette var bare sådan en øv øv øv.

Lone kom før præmieoverrækkelsen og gav mig et kæmpe trøstekram, og da jeg sad i bilen, inden jeg skulle køre til hotellet, ringede jeg til Anita for at få akut krisehjælp, for det var altså ikke særlig fedt. Det hjalp gevaldigt med den samtale.

Der kom lige lidt mere krise, der måtte ikke være hunde på det værelse, jeg havde booket på Nilles Kro :-( Efter lidt panik endte jeg heldigvis med at få værelse på Hotel La Tour, og på vej dertil var jeg allerede mentalt klar igen, og besluttede at få klaret hovedet helt til næste dag.

Mine søde naboer på Hærværk fotograferede mig efter en fantastisk middag


Så om aftenen kunne jeg lægge dette indlæg på Facebook:

Hvorfor var det en dejlig dag i dag? 10 gode grunde i tilfældig orden:
  1. Masser af hyggesnak med dejlige hundefolk, bl.a. Annie Larsen, Karina Green, Susanne Ekelund, Maria, Bodil mfl.
  2. En glad Megan på banen.
  3. Et flot program af Max fra skilt 2.
  4. Et kæmpe trøstekram fra Lone Sommer
  5. Krisehjælp fra Anita Jakobsson efter prøven
  6. En masse tilbud om hjælp, da min bookning ikke omfattede hunde
  7. Skøn service på hotel La Tour som opgraderede mig gratis
  8. Nogle søde opmuntringsbeskeder
  9. Et fremragende måltid med udsøgte vine på restaurant Hærværk
  10.  To skønne hunde, som har lovet at vi giver den en skalle i morgen.
Godnat allesammen :-)

Helt ærligt, hvad betyder to IB’er, når en masse mennesker ærligt interesserer sig for mit ve og vel? Tænk, Annies hvalpekøber tilbød at jeg kunne overnatte hos dem, et rigtigt flot tilbud, netop da jeg havde tjekket ind på La Tour.

Anita bad mig læse Christina Sundekilde Vestergaards kommentar på Facebook rigtigt mange gange: ”Jeg er stadig fuld af beundring for alle de flotte resultater I skaber sammen”. Det har jeg gjort, så med masser af positive tanker havde jeg en god nats søvn.

Dejligt areal til morgenluftning

Morgenturen startede perfekt, med at jeg mødte en på vej tilbage til hotellet med sine to hunde, hun spurgte om jeg kendte området – nej det gør jeg ikke – og hun udpegede et sportsareal ganske tæt på, hvor hundene kunne løbe løs. Perfekt og lige hvad jeg kunne bruge. Megan og Max hyggede sig, og jeg følte mig endnu mere i balance.

Under morgenmaden kom der en dejlig opmuntring fra Anja og så var jeg bare helt klar.

Vi var ude på prøvearealet noget før 9 (prøverne startede kl. 10), begge hunde fik løbet løs, og cirka 9.45 varmede jeg Max op - han skulle starte som nr. 1 efter banegennemgangen – og sørme om han ikke lavede en smuttur. Undskyld, undskyld og jeg havde det alligevel meget godt med det.

Susann havde lavet en bane med virkelig godt flow – kun 4 stationære skilte tror jeg – og jeg arbejdede intenst med Max, som gik en virkelig flot bane. Vi blev trukket 4 1’ere og han var på det meste af tiden. Hold da op hvor det føltes godt.

Megan var oppe som nr. 6, og banen passede hende fint. Men jeg måtte bl.a. lave de to første skilte om, det første en dobbelttysker, fordi hun ikke havde fokus på mig og ikke så signalet til at vende, og med 5 ommere og en 10’er er det svært at bestå. Jeg fik at vide at vi fik 66 point. Igen, Megans attitude var i top.

Max endte med sine 96 point som 2. vinder, og fik 12 point til Årets Hund konkurrencen. Jeg må erkende, at jeg har været så lidt fokuseret på resultater og hvad prøven egentlig kvalificerede til, at jeg var sikker på, det kun var til ÅH. Men det er også DM-kvalifikation, så nu er der håb om at Max kommer med til DM!!!

Det store og interessante er så, hvad forskellen var på i går og i dag. Altså ikke resultaterne, men baggrunden for dem. En kontrolleret springtur er god. I går startede han sidst, i dag først. Annie, som var hundepasser begge dage, er sikker på, at det er en god idé at Max er oppe først og før Megan, fordi han er så farsyg, og stresser når han ser med gå med Megan og skal vente på at komme op.

Tiltagene for at arbejde med, at han skal stole på mig/have mere selvtillid, kommer i faste rammer nu, så jeg får gjort Anjas råd mere målrette. For jeg er bestemt nødt til at gøre noget ved det, for vi er nødt til at være meget mere stabile, hvis det skal blive rigtigt sjovt.

Jeg vil slutte med en dejlig besked fra Anita, som i øvrigt også gav mig titlen på dagens blogindlæg: ”Jeg synes altså det er vildt flot kommet igen oven på prøverne i går! Det er jo lige præcis det, der er med til IKKE at opgive Max. Hver gang du er lige ved at gå i krise over ham, så går I bare ud og GØR det !! Det er altså virkelig sejt.

Sådan føler jeg det bestemt også nu!!!

torsdag den 5. maj 2016

Bakken Freestyle Mesterskaberne 2016

Gruppefoto

Jeg må indrømme at jeg var ret stolt over at modtage en invitation til Bakken Freestyle Mesterskaberne 2016. Det er en uofficiel konkurrence, den arrangeres af DKK Kreds 1 – i praksis Johanna Allanach - det foregår på Friluftsscenen med mange tilskuere, dommerne er Johanna og Pjerrot, det er helt andre vilkår end de almindelige prøver (?) – det er noget helt specielt. Jeg sagde ja med det samme, og havde egentlig ikke bekymret mig synderligt (= overhovedet ikke) om prøven før i går aftes. Og da var det var helt lavpraktisk at gennemføre nogle visualiseringer, og planlægge det jeg havde aftalt med Anja om at styrke sammenholdet med Max.

Selve arrangementet var ualmindeligt veltilrettelagt. Vi havde bag scenen fine forhold til omklædning, lidt opvarmning, placering af bure og andet udstyr og der var toiletter.

Der var sat 5 minutter af til os hver til træning på scenen. Jeg havde planlagt at gennemføre hele When I’m 64 uden musik med Max, bare de enkelte momenter, ikke noget med timing eller noget. Vi blev ikke helt færdige, før de 5 minutter var gået... Mine godbidder (og jeg selv) var ikke gode nok til at få ham væk fra underlaget (tæppe), så det gav et godt grundlag for at sætte kriterierne til selve konkurrenceindslaget: belønne for alt, der lykkedes, så jeg havde mange godbidder med.

Vi fik en meget flot roset

Starten mellem benene, forbenene på mine fødder, gik fint (jeg huskede at belønne!). Jeg kunne næsten ikke få ham ud (moveon), og cirkling om stokken var ikke-eksisterende, slalom fint (belønning). Follow af stok, der var vist ikke rigtig kontakt, men 8-tallet fungerede fint (belønning belønning). Sekvensen derefter blev justeret meget tidsmæssigt, for jeg kunne høre at vi var kommet langt i musikken, så det blev vist til to moveon, spin, to rundt og så afslutningen hvor han løfter poterne på skift to gange og sidder bamse. Slutningen sad lige i skabet og vi løb meget glade ud og der var masser af belønninger (der var ikke plads til leg).

Jeg var MEGET glad! Jeg havde levet op til min målsætning, Max havde (håber og tror jeg) fået en god oplevelse på en scene, som var udfordrende, og det føltes bare rigtigt godt.

Vi blev nr. 8 ud af 11 i Debutant cup (for deltagere med programmer i klasse 1 eller 2), fik en flot roset, og en hyggelig snak med Pjerrot, som glædede sig over at der var en mandlig deltager!

Det var et fantastisk arrangement, og jeg synes det var utroligt hyggeligt at være med i det dejlige fællesskab af deltagere i arrangementet.

Tak til Johanna for et flot arrangement og stort til lykke til alle deltagerne. Ekstra stort til lykke til Louise og Rosie som vandt Debutant Cup og Jette og Addi der vandt Åben cup.

Jeg krydser fingre for at jeg bliver inviteret igen næste år!

onsdag den 4. maj 2016

Overskud

Megan of far er klar til rally

Lørdag aften kunne jeg mærke, at jeg virkelig havde behov for en coachingsession, og takket være stor fleksibilitet fra Anjas side fik jeg en time i dag. Samtalen fik en lidt anden vinkling end jeg troede lørdag aften, for der var sket alt muligt søndag, mandag og tirsdag. Men behov for samtalen havde jeg, i meget høj grad endda. Jeg havde forberedt mig ganske omhyggeligt, og havde en A4-side med fyldt med noter.

Jeg brugte ordet overskud en del gange, og det var også mit ærlige udtryk for, hvordan jeg havde oplevet mig selv i weekenden. Jeg har virkelig opnået en god mental styrke, så der skete kun meget lidt i weekenden, som rykkede ved roen, og alt sammen noget, som kunne håndteres. Jeg har beskrevet det i min blog i går, første afsnit: ”Det var en rigtig god weekend i Roskilde. Der var nogle få negative situationer, som blev håndteret konstruktivt. Generelt følte jeg mig overskudsagtig og i rigtig god balance …”.

Så vidt så godt.

Så kom samtalen ind på samspillet med Max. Jeg skrev i afslutningen på bloggen i søndags: ”Max er jeg gået i tænkeboks med – det giver ikke mening at konkurrere med en hund, jeg ikke har tillid til.

Jeg læste lige sætningen én gang til og ja, det er rigtigt. Men som Anja nævnte: Min hund skal også have tillid til mig – gensidig tillid er forudsætningen for at vi sammen kan fungere. Her er det jo perfekt at have en coach, der kan slå over i rollen som hundetræner og om nødvendigt blande de to roller. Konklusion: jeg skal arbejde imod at kanalisere noget af det overskud, som jeg bruger på andre, over på Max. Helt konkret skal jeg efter hver træningsrunde i detaljer kunne beskrive tre konkrete situationer, hvor jeg har gjort noget, der synligt styrker Max’ selvtillid/giver mere overskud hos ham/øger graden af succes.

Jeg har fået en gylden chance forærende i morgen, hvor Max og jeg skal deltage i Bakkens Dog Dancers Cup, med masser af muligheder for at arbejde med præcis dette.

Lige en sidebemærkning: Jeg gennemgik resultatlisterne fra weekendens prøver, og Lille Bjørn har fået 3 5te pladser (ikke kun 2, som jeg troede) og dermed pt. 18 points til Årets Hund. Og sørme om ikke Max’ sidste prøve resulterede i 2 point, og dermed samlet 3 point til ÅH. Også en form for overskud, når jeg slet ikke har tænkt på point.

Til aftenens rallytræning havde jeg efter aftale med Johanna taget Megan med. Det gik ærligt talt ret godt. Hendes arbejdsiver fejlede ikke noget, så vi fik prøvet banen med skilte både højre- og venstrehandlet, fik arbejdet med fremsending til kegle og felt, hvor hun skal vende mod mig, dobbeltspring ro og så det løse.

Med Johanna havde vi fokus på håndtegn til belønning (klik), og håndtegn til fri/prøv igen. Vi arbejdede med nogle nemme øvelser, hvor vi betingede håndtegnet, og vi arbejdede med hjælpemidler til at støtte at Megan er nødt til at vende sig, når hun kommer til kegle, eller har sprunget to spring.

Megan er frisk på det hele, og det bliver sjovt at arbejde videre med dette. Al adfærden kan hun, jeg skal bare finde ud af hvordan jeg nemmest guider hende til at udføre den, og til at fortælle, når det er ok, eller at vi skal forsøge igen.

tirsdag den 3. maj 2016

I feel fine

Max tilbage hos far :-) (Foto: Emmy Simonsen)

Det var en rigtig god weekend i Roskilde. Der var nogle få negative situationer, som blev håndteret konstruktivt. Generelt følte jeg mig overskudsagtig og i rigtig god balance, og bortset fra et par prøver med lidt anspændelse pga. Max (at han skulle smutte), havde jeg en rigtig god følelse til alle prøverne.

Jeg har lige genset HTM-programmet. Jeg synes der var flere gode passager, selve springturen blev håndteret ret cool, og det var ok alt taget i betragtning.

Selvom pointene for Megan var beskedne, var der ingen prøver, der gik decideret dårligt. Jeg har fået flere positive reaktioner om mit samarbejde med Megan fra personer, der betyder noget for mig, og det føles rigtigt godt. Til morgendagens rallytræning hos Johanna har hun snuppet Max’ plads, og vi har også booket en time på Birgits ekspert/championhold i Herfølge. Fokus er at få signaler, som er klare for en døv hund. Som jeg skrev i mit oplæg til Birgit: ”Mit fokusområde med Megan, er at få arbejdet med visuelle signaler til bl.a. sit (plads), ind foran (modsat skift side foran og hund rundt om fører) og stoppe hende ved udløb, når hun har ryggen til ...”.

Lille Bjørns indsats var virkelig flot, og jeg kan roligt sige at de 10’ere vi fik var min skyld. Han er superskarp, og som Anita nævnte for mig, han får næsten ikke 1’ere. Han kan øvelserne og vi skal bare være lidt mere stabile i bakken, så er han bare blandt de bedste i landet. Jeg synes det var meget sejt at han kløede på i 5 prøver på en weekend, og med lige stor energi til hver prøve. Selv regnvejrsprøven arbejdede han ihærdigt i.

Max har jeg spekuleret meget over, og jeg har jo for det første fået bekræftet, at det var en rigtig god idé at sætte alle resultatmål i år til side. Jeg skal også have en mere struktureret tilgang til at arbejde med opbygge hans selvtillid, men det har jeg også planer for (på tegnebrættet). De indebærer bl.a. at vi fastholder alle de prøver, vi er tilmeldt, men fastsætter kriterier for gennemførelsen ud fra de ydre rammer, så det ikke bliver så svært for ham.

Samlet har jeg en rigtig god følelse med alle tre hunde og måske allermest med min egen mentale håndtering af hele weekenden. Det føles rigtigt rigtigt godt.

Til aften havde jeg sidste runde af intensivkurset i rally for Spaniel Klubben og det gik nok cirka som jeg havde forventet. Jeg beder alle deltagerne om at læse med her, så der kommer lidt mere information end jeg normalt ville skrive :-)

3 begynderbaner med alle 34 skilte

Jeg havde bygget tre begynderbaner med 11, 11 og 12 skilte, tilsammen alle begynderskiltene – som er de skilte vi har arbejdet på de to tidligere runder.

Et par af banerne i praksis

Jeg kan garantere for, at der er trænet en del hjemme, men det var alligevel noget andet med et prøvelignende setup, kantbånd før startskiltet, mig med dommerpapirer, rigtig banegennemgang osv. Jeg kunne mærke lidt konkurrencenerver, og der kom også nogle 10’ere, som jeg var rigtig glad for. Jeg er sikker på at alle husker:
  • Ikke at stoppe op i ikke stationære øvelser
  • Ikke at tage hjælpeskridt, når hunden først sidder foran
  • Vende foran skilte med retningsskift
  • Tælle højt  I flere af øvelserne fx spiralerne
  • Og en række andre detaljer
Skiltene kan de, men til en konkurrence er det også vigtigt at vide, hvad en skæv plads er og at en stram line er meget bedre end at vente på hunden i en spiral.

Der var nogle IB’er på de i alt 12 banegennemgange, men én deltager bestod alle 3 gange, en anden 2 gange, og de sidste 2 hver 1 gang. Så alle prøvede fornemmelsen af at gå en bestået prøve. Og at det først og fremmest er 10’ere der skal undgås, hvis man vil bestå.

Det er hårdt at være spaniel under en banegennemgang

Vi fik også lejlighed til at tale om det at træne op til prøve, springet fra et moment til et skilt til en hel bane, om variabel belønning og uforudsigelighed.

Man kan nå rigtigt meget på en god time, og jeg er stolt at kursisterne som på tre gange er rykket rigtigt langt. To skal debutere i rally 14. maj og de er helt klar til den prøve!

Jeg fik i øvrigt en mail fra en af deltagerne efter den første træningsrunde: ”Sjældent er jeg kommet hjem fra hundetræning og synes det har været skægt hele vejen igennem – Jeg tror også (Hunden) nød at være med. Tak til dig for denne appetitvækker til Rally – og tak for fornem træning hvor både hund og især fører følte sig godt tilpas”.

I feel fine :-)