søndag den 31. marts 2013

Rallyprøver 31. marts 2013

To dages kursus fra 9-17.30 og så en rallyprøve fra 7.30-14.30 i dag. Jeg føler mig lidt slidt …

Jeg har slet ikke haft tid til at bearbejde de mange spændende ideer Siri kom med fredag og lørdag, så prøverne i dag foregik ”som jeg plejer”.

Megan var oppe som nr. 2 i championklasse. Vi varmede fornuftigt op, og hun hang ikke i starten; hun virkede lidt træt, men slet ikke som jeg har oplevet hende de seneste gange. Vi lavede en ommer, der var en modvillig reaktion og tre 1’ere. Netto: 91 point og nr. 5 ud af 9.

Christina og Tempo vandt med 98 point, og fik deres første superpind, og det var yderst velfortjent og meget populært!

Kirsten kom med Max ca. 11.30, og han blev varmet fornuftigt op, og lyden var helt væk når jeg gik med ham. Ikke helt når andre holdt ham.

En ganske regulær ekspertbane – det var i øvrigt Max’ debut i klassen – og det gik nogenlunde det meste af banen. Ingen lyd, men også meget lidt kontakt, og da vi nåede de sidste skilte ville han næsten ikke mere. Vi havde to ommere og fire 1’ere. Ærespladsen sit ved siden af mistede vi, som udgangspunkt fordi jeg kiggede på ham (det har jeg ikke gjort til træning, dumt!!!), og så har vi heller ikke trænet det specielt meget. 80 point var godkendt.

Jeg tror Megan er glad når vi er på banen, jeg er sikker på at Max ikke er. Det sidste skal vi have gjort noget ved.

lørdag den 30. marts 2013

LP-kursus med Siri Jungersen – dag 2


Forventningerne fejlede ikke noget på dag 2 af kurset med Siri Jun´gersen, de var helt i top. Og de blev indfriet i den grad. Indledningen var med noget anderledes indhold end i går, men stadig naturligvis med udgangspunkt i den samme træningsfilosofi.

Siri gentog fra i går, at det ikke er fair overfor hunden, hvis man hele tiden laver om på sin træningsform, fordi man får nyt input. Man skal naturligvis tage det man kan bruge fra hende og få det indpasset i sin egen træning.

Det kræver en aktiv fører at få en aktiv hund, man skal bruge sig selv (vigtig note til mig selv!).

I dag talt Siri også om at være klar til konkurrencer, og at have realistiske forventninger. Hvis man ikke har det, bliver man skuffet, og det kan hunden mærke. Man kan have forventninger til den enkelte øvelse, til attituden, til motivationen, men den skal være baseret på realistiske forventninger.

Man ER anderledes til konkurrence, og det skal man også træne på: gå mærkeligt, gå med anstrengt kropsholdning, med stivhed i kroppen – og først og fremmest skal man uanset hvad støtte sin hund. Det SKAL være sjovt for hunden at gå til konkurrence. Siri bruger som mental teknik at forestille sig at hunden kan læse hendes tanker, så derfor er hun nødt til at tænke positivt.

Man må ikke snyde hunden, hunden skal forstå hvad øvelsen går ud på, og man skal agere ved prøven som til træning, hvor man har trænet på til niveau 120-130 %, så der er noget at give af.

Brok er ikke ok i Siris univers: feltets farve, keglernes størrelse og form, græssets højde, det er alt sammen noget der skal trænes, så øvelserne bliver generaliseret i videst muligt omfang.

Man skal kunne rækkefølgen af øvelserne, så man kan støtte hunden igennem hele forløbet, også mellem øvelserne. Overgangen mellem øvelserne skal bruges (det skal også trænes) til skabe den rette stemning til den næste øvelse. Siri talte om belønningsritualer, som skal trænes ligesom alle andre øvelser. Så kan et par løftede hænder og et hvisket ”hvor er du dygtig” være den stærkeste forstærkning man kan tænke sig.

Man skal lægge fejl fra sig under konkurrencen. Man skal rose hunden hvis den gør det godt, men ikke hvis man ikke er tilfreds, man skal mene det! Man skal træne og konkurrere i en boble, hvor fokus er at træne/konkurrere og indimellem ro – ikke social aktivitet.

Man skal træne programmet fuldt ud 1, 2, 3 gange om igen. Det er godt hvis hundene bliver konkurrencekloge. Og man lærer at håndtere de fejl der opstår til træning, så man véd hvordan man skal agere til prøve.

Uha, der var mange guldkorn at forholde sig til!

Vi havde 45 minuttres fællestræning med fokus på:
  • Belønningsritual (hvordan vi belønner),
  • Pladsposition med belønning samt
  • Fasthold plads med forstyrrelser
Jeg havde Lille Bjørn med og valgte som første øvelse Indkald med stop

Loni har taget disse film af forløbet:









Siri ville havde større afstand på, mere tempo, og tydelig forståelse hos Lille Bjørn af hvad øvelsen går ud på. Så vi brugte spring til at få tempo på, man kan bruge alt muligt andet. Det er nødvendigt med fart for at stoppet skal blive godt. Og som man kan se fik jeg gang i legetøjet.

Dagens anden øvelse var dirigeret apport. Lonni har igen filmet:



Siri noterede straks at Lille Bjørn ikke ville af med apporten … Så den del af min træning er virkelig gået godt, han er superglad for apporten. Med et spændende pibedyr lånt af Jette Frederiksen fik vi arbejdet med noget, der var mere værdifuldt end apporten, og hold da op nogle indløb der pludselig kom. Som man kan se (og høre på tilskuernes latter), ville Lille Bjørn faktisk nødig af med belønningen igen :-)

Dagens sidste øvelse – og nej, Lille Bjørn var bestemt ikke træt – var fri ved fod. Det pibedyr jeg lige havde anskaffet gav en helt anden intensitet og energi i øvelsen. Og så skal jeg lige arbejde med at løbe langsommere, være hurtigere i vendingerne (ikke stoppe op) og få styr på startpositionen, for der er godt nok mange skæve pladser.

Hvad fik jeg ud af dagen i dag? Jeg skal først og fremmest være meget mere bevidst om den fantastiske effekt af legetøj med lyd som belønning! Jeg kan bl.a. bruge det til at skabe motivationen for at slippe apport og næseprøvepind, som begge har meget stor værdi for Lille Bjørn.

Og så må jeg konstatere at jeg har et kæmpepotentiale i både Lille Bjørn og Max, og jeg har fået en række specifikke redskaber til at udvikle dette potentiale.

Jeg kan ikke mindes et mere udbytterigt kursus jeg har deltaget på. Siri er en stjerne og Sydkystens Hundeskole har sat aktiviteter i gang for at få hende til Sjælland igen og igen!!!

fredag den 29. marts 2013

LP-kursus med Siri Jungersen

En meget veloplagt Siri!

Christina havde lokket Siri Jungersen til at afholde et LP-kursus for Sydkystens Hundeskole i dag og i morgen. Og det blev en fantastisk oplevelse!

Jeg glæder mig altid til at komme på kursus, men i dag var ekstra spændende, for jeg vidste ikke ret meget om Siri. Christina har fortalt begejstret om hende. Jeg så hendes debut med sin border collie Spot i Eliteklasse og var vildt imponeret. Og havde læst hendes præsentation af sig selv:

”Jeg er enormt inspireret af de finske LP-udøvere, som jeg heldigvis jævnligt er på kursus med. Jeg har ikke en bestemt metode, men tager udgangspunkt i den enkelte hund. Jeg mener at vi som hundeførere skal være fair overfor vores hunde ved at forklare dem hvad vi præcist vil have og ikke snyde dem til at udføre øvelserne som vi gerne ser (eks. med bolde gemt, vedvarende target og lignende). Jeg arbejder enormt meget med motivation og attitude i træningen. Jeg vil hellere have en glad hund med flot attitude og udstråling, som måske laver et par fejl, end en hund, der uden synlig glæde går et fejlfrit program. LP er ikke verdens sjoveste sport for hunden, så vi har som førere en forpligtigelse til at gøre det til verdens sjoveste!”

Siri kom i indledningen ind på sin træningsfilosofi, hvor hun uddybede beskrivelsen ovenfor. Og jeg tror alle 8 deltagere med hund fik oplevet i praksis, under de tre sessioner de hver især havde med Siri, hvordan det skal forstås i praksis.

Siri havde nogle spændende indfaldsvinkler, hvor jeg bl.a. noterede mig den aktive anvendelse af hundenes funktionskredse (vi der har været på DKK’s Basiskursus kender dem!), hvor fx apporteringsøvelsen starter i jagtfunktionen men fra optaget går over i flokfunktionen (den sociale), hvilket forklarer hvorfor øvelsen er så svær for mange hunde, og giver grundlag for at forstå hvordan der skal arbejdes med hundens motivation i de to former for adfærd.

Alle følger Pias arbejde med Zazias fokus

Og nogle synspunkter vedr. klikkertræning, klikning for korrekt adfærd, men overser man så om hunden er motiveret for at udføre adfærden?!

Siri talte videre om at forstærke med aktivitet fremfør passivitet (bortset fra den helt grundlæggende indlæring) og træne med struktur, mål og kampagner.

Og begrebet fair hundetræning var også meget skarpt og med masser af stof til eftertanke. Fair hundetræning er at sætte præcise regler op for hvad det er ok og hvad der ikke er. Fair betyder fx at fejlmelde fremfor at ignorere uønsket adfærd, at være sort eller hvid (godt/ikke godt) ikke grå, at være konsekvent, og at have et klart billede af den færdige øvelse (fx hundens placering ved fri ved fod, eller placering i felt ved fremsending).

NEJ er acceptabelt, fx at hunden ikke må skride. Man skal kunne stole på sin hund, og vide at den er der, og derfor skal den have klar besked, hvis den ikke er hvor den skal være.

Problemer skal man arbejde aktivt med, ikke forsøge at omgå. Hvis hunden slipper apporten hurtigt skal man ikke forsøge at være hurtigere end hunden, men lære den at holde fast. Man skal få target væk. Osv.

Og i belønningen skal man bruge sig selv.

Summen af alt det ovenstående sætter rammerne for samarbejdet.

Derefter gik vi over til praktisk træning:
  • først havde noget fælles træning af fri ved fod med menneskemakker,
  • hundevalsen – hvor vi skulle ”danse” og teste om hunden fulgte vores venstreben, eller snarere vores øjenkontakt samt
  • startpositionen
Susanne og Bastian trænede bl.a. apport

Derefter tre gange praktisk træning hvor vi fik 15, 15 og 10 minutter hver.

I første runde havde jeg fokus på at undgå lyd. Efter et lynhurtigt krydsforhør fik jeg fortalt at Max bl.a. kommer med lyde i fællesdæk og i forbindelse med stillingsskift. Og i dette pas blev jeg virkelig opmærksom på hvor skarp Siri er til at iagttage og diagnosticere. Lyden kom i stillingsskiftet, når jeg viste usikkerhed (som smittede af); hvis jeg sagde kommandoerne stille og roligt, uden underligt kropssprog og slappede af, kom skiftene fint og uden lyd.

Tilsvarende i fællesdæk, hvis jeg gik stille og roligt, så var der kun et lille suk, mens jeg var væk. Jeg skal afvente roen, bestræbe mig på at udstråle sikkerhed og belønne med aktiviteter så Max kan komme af med energien og stressen. Uha, der skete virkelig noget på det kvarter.

Pia og Zazia træner fokus

I vores næste pas valgte jeg næseprøve, hvor jeg ville have fokus på Max’ tyggen. Så vi demonstrerede en fuld øvelse to gange, første gang kom han med en forkert, anden gang var det også et lidt rodet søg, men han kom med den rigtige og tyggede som han plejede. Og hvad gjorde jeg så … jeg tog pinden og belønnede. Og som Siri tørt sagde, så belønnede jeg ham for at tygge …

Det jeg skulle gøre var ALDRIG at acceptere tyg, jeg skulle aldrig tage pinden hvis han tyggede. Klik for ikke-tyg, brug en slipkommando og lade være med at tage pinden den næste uges tid. Og helt tilsvarende med apporten.

Susanne kæler med Max

I sidste pas var Max træt (det var kl. 16:45 og vi havde været i hallen fra 8:30). Og jeg ville demonstrere positioner under gang. Vi fik tre flotte sitter og jeg stod og fortalte om at det var det ringeste vi havde lavet længe og at jeg manglende kontakt.

Og ja, naturligvis komme jeg til at arbejde med kontakt. Kontakt, leg hvor han skulle følge legetøj jeg trak. Og inden for kort tid fik jeg det flotteste følge.

Christina kæler med Max

Siri er meget skarp til at iagttage, fantastisk til at se hvordan øvelsen ser ud, hvor den fejler, og diagnosticere hvorfor den fejler og så komme med forslag til hvordan man kan arbejde med grundproblemet.

Jeg glæder mig vildt meget til i morgen, hvor jeg skal deltage i kurset med Lille Bjørn. Siri er instruktør i international topklasse!

søndag den 24. marts 2013

Hal fri dag

Max og Kirsten i Nyhavn
 
Jeg havde ingen aktiviteter i hallen i dag, vejret var skønt, og Kirsten og jeg besluttede ret spontant at tage til København med Max, og bare gå rundt og nyde det gode vejr.

Max og Kirsten foran Nyhavn 7


Vi parkerede i Havnegade, gik langs havnen til Nyhavn og videre til Skuespilhuset, derefter gennem Nyhavn, over Kgs. Nytorv, via Strøget til Amagertorv. Vi fik lidt at drikke og spise på Cafe Europa og vi sad udenfor!

Mens Kirsten handlede var Max og jeg omkring Gråbrødretorv. Og så snoede vi os tilbage til bilen bl.a. via Gammel Strand.

Totalt hyggeligt og Max nød også turen i fulde drag.

lørdag den 23. marts 2013

Stabilitet

Jeg afslører ikke store hemmeligheder ved at fortælle, at det har været et rigtigt godt 2012 i Sydkystens Hundeskole og at 2013 tegner lige så godt. Vi havde i dag en meget fredelig generalforsamling hvor bestyrelsens beretning og regnskabet blev godkendt, og Christina og jeg blev genvalgt til bestyrelsen.

Tak til Christina Ulrich Pedersen, Lonni Gulmark Prirsching og Merete Marx Stenaae for et dejligt, konstruktivt og effektivt arbejde i bestyrelsen. Jeg ser frem til et mindst ligeså godt 2013. Og, som det vil fremgå af beretningen, som snart kommer på vores hjemmeside, ikke mindst en stor tak til vores ti instruktører, som er fundamentet i Sydkystens Hundeskole.

To bestyrelsesmøder og en generalforsamling gennemført inden kl. 10, det er en god start på dagen!

Og det er et udtryk for at der er stabilitet i Sydkystens Hundeskole.

Jeg havde planlagt at træne med Megan inden, men det nåede jeg ikke. Men i stedet kom vi til rallychampion selvtræning kl. 15.30 sammen med Conni, Lisa og Johanna. Efter lidt opvarmning gik det rigtigt godt, og Megan blev bedre og bedre i løbet af timen. Vi stoppede for tidligt synes hun, det var god timing fra min side :-)

Megan er også ganske stabil synes jeg. De er naturligvis en masse detaljer vi fortsat arbejder med, men i bund og grund er hun bundstabil, og det er kun småting der afgør om vi går fantastisk eller lidt mindre fantastisk.

Da jeg kom hjem efter træning fortalte Kirsten om en god oplvelse hun havde haft, mens jeg var væk. Hun havde lukket Max og Lille Bjørn ud i haven i den tro at havelågen var lukket, det var den ikke. Så hun hørte pludselig Max ude på vejen stå og gø af nogle litauiske håndværkere som var i gang ved genboens byggeri (det var de hele lørdagen), hvorefter han løb ned på stranden og legede med en anden hund. Kirsten styrtede ind og hentede min fløjte, løb ud på stien, fløjtede og Max kom stormende tilbage. Han var mindst 100 meter væk og det var skønt at høre at træningen med fløjte virker. Og jo, han fik masser af godbidder for at komme tilbage.

Det er helt fundamental stabilitet, hunden kommer når man ønsker det.

fredag den 22. marts 2013

Det er lysten der driver værket

I tirsdags havde Sydkystens Hundeskole arrangeret et besøg på Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde. Rikke Lee, som leder stedet, viste rundt, og gav en fin præsentation af stedet – vi var ikke så mange, så det blev i hendes køkken, meget hyggeligt.

Udover Rikke er der fem ansatte og det er fantastisk at se og høre hvilken kæmpeindsats, der bliver gjort for dyrene. Vi have naturligvis særligt fokus på hundene, og det er imponerende hvad der bliver gjort for at gøre de omplacerede/konfiskerede hunde klar til en ny ejer, og også en stor indsats der gøres for at matche hunde og mennesker. Og på at følge op på hvordan det går.

Rikke Lee er en sand ildsjæl, og hendes entusiasme og engagement er bare en fornøjelse at opleve.

Selvom jeg synes det har været en lidt travl uge arbejdsmæssigt, er det alligevel blevet til den sædvanlige undervisning og en del træning.

Vi er allerede nået til næstesidste runde af LP- og rallyholdene, og næste gang står det traditionen tro på generalprøver. Der er specielt to nye ekvipager i rally jeg ser frem til at opleve, de skal begge debutere 31. marts, og generalprøverne er en god mulighed for at finde ud af, hvor langt de er nået. Og så er der godt nok nogle rigtigt skarpe ekvipager på de andre hold. Det er virkelig fantastisk at opleve udviklingen, og specielt at se at træning giver resultater :-)

Min egen træning er i denne uge blevet til:
  • Selvtræning mandag med Max (sammen med Christina og Dina)
  • Rallytræning onsdag med Max
  • LP-træning onsdag med Max hos Anita
  • LP-træning torsdag med Max og Lille Bjørn hos Johanna
  • Selvtræning i dag med Max (sammen med Lisa og Speedy)
Omfanget afspejler naturligvis at jeg synes det er sjovt at træne, og specielt med Max. Jeg skal huske at Megan også skal med engang imellem (hun skal til prøve 31. marts), og Lille Bjørn skal også lidt mere med, der bliver nogle muligheder henover påske. Han var meget tændt i går, på en god måde, og stort set alt gik rigtigt godt. Bl.a. er indkald med stop blevet bedre, fællesøvelserne mere sikre, dirigeringen mere overbevisende, fastholden af næseprøver og apport meget bedre og pladsposition med større succesrate.

Jeg gør mig umage med at variere træningen med Max, men er ikke sikker på hvor godt det lykkes. Men det går tydeligt fremad kan jeg høre på tilbagemeldingerne, og se af træningsnoterne. Der er masser af detaljer vi arbejder med, men generelt er stabiliteten øget, og der er mindre lyd.

I dag havde jeg ikke planlagt nogen træning, men så kom der en mail fra Lisa, om jeg havde lyst til at træne med hende og Speedy, fordi hun gerne ville prøve om han kunne fravælge en anden hund, han var glad for, når han skulle arbejde. Det endte med at vi fik trænet næsten 1½ time, først med Max og Speedy. Begge hundene var rigtigt gode til at holde fokus på træningen, faktisk gik det ualmindeligt flot.

Da vi var færdige og næsten var klar til at gå, kom vi til at tale om Max’ lydproblemer, og pludselig befandt jeg mig midt i en enetime, hvor vi arbejdede med ekstern belønning, fristeøvelser (legetøj og godbidder der blev kastet, mig løbe væk og løbe tilbage) og hold da op: Max blev liggende og der var ingen lyd. Fokus kom væk fra mig (og godbidderne ikke mindst) til noget andet, som var helt nyt for ham. Det var helt tydeligt, at han ikke anede hvor belønningerne ville komme fra, og så forsvandt lyden helt.

Tak Lisa, det var virkeligt inspirerende, og jeg eksperimenterer videre. Max er sej og synes det er sjovt at være med til. Hans hale logrede i dækken, det kan jeg ikke mindes at have oplevet før.

søndag den 17. marts 2013

Max i LP3

For 4 år og 3 dage siden mødtes det der kort tid efter blev Nørdklubben for første gang.

I dag var tre af de oprindelige fem samlet med samme formål: At gennemføre generalprøve på fulde LP-programmer. Anita og jeg havde aftalt at mødes for at gennemføre en fuld LP3 med hhv. Osseau og Max, og Camilla havde jeg lokket til at komme og styre fællesøvelserne (som Emma også deltog i), og hun endte med at være prøveleder/meddommer.

De officielle bedømmelser er her:
  • Fællessit: 0. Lægger sig efter 6 sek.
  • Fællesdæk: 0. H piber en del, tilter om på siden efter 1:45, rejser sig ved 3 min.
  • Fri ved fod: 6,5. Meget flagren i vendinger, flere skæve pladser, 2 dæk, uens position ifølge.
  • Stillingsskift: 7. Rykker næsten en hundelængde frem. 3 x kommando.
  • Dirigeret apport: 0. Går med i 1. stå. 4 x kommando, nogen tyggen.
  • Springapport: 8,5. Skæv plads ved afslutning. Nogen rullen ellers fint.
  • Stå, sid, dæk under gang: 6,5. Skæv plads ved afslutning. Hænger lidt. Svæver i sidste vending. 2. pos. mistes. Ekstra kommando
  • Indkald med stå: 8,5. Uens tempo. Anelse skæv plads. Sætter fart ned inden signal.
  • Fremsending: 8. Dæk ved start. 2 x kommando.
  • Næseprøve: 6,5. Bevæger sig i start. Går på dommerens kommando. Tygger meget.
I alt 141 point med 0 i fællesøvelser og apportering, og uden helhedsindtryk.

Jeg lagde linen uden for ringen ved start, og jeg forsøgte at gennemføre hele forløbet så prøveagtigt som muligt. Belønninger mellem øvelserne, holde gang i Max mellem øvelserne, være klar ved startstedet for næste øvelse mv.

Her er nogle kommentarer til de enkelte øvelser, ikke mindst punkter der skal arbejdes med
  • Fællessit. Jeg fik ham op igen, og han lagde sig igen. Og jeg gik og troede det var blevet en lidt mere stabil øvelse.
  • Fællesdæk. Han rejste sig, da han skulle hen til Anita, der belønnede Osseau.
  • Fri ved fod. Jeg forsøgte at gå prøvemæssigt, jeg har ikke gået så længe med ham tidligere, og koncentrationen forsvandt. Vendinger skal vi arbejde med. Afstand til mig afhængig af tempo, og han holder ikke samme position. I langsom gang dækkede han og i start. Der er en masse detaljer at arbejde med.
  • Stillingsskift. Det var første gang vi prøvede fuld øvelse med skiltevender. Og det var fint at han tog 5 skifter på første kommando. De tre ekstra kommandoer blev alle brugt på dæk-stå. Stå-sit var flot, den arbejder vi også med pt.
  • Dirigeret apport. Vi prøvede to gange, første gang gik han med i ståen, og anden gang gik han ikke på 4 apportkommandoer. Vi skal have arbejdet med afstanden til apporterne, selv om han drejede hovedet gik han ikke.
  • Springapport. Det var med metalapport, og det gik fint, det var på niveau som en af de få øvelser i dag.
  • Stå, sid, dæk under gang. Jeg introducerede i går ”It” i stedet for ”Sit”, den mistede vi. Og jeg måtte give en ekstra kommando da han gik i stå i sidste vending (troede han skulle stoppe pga. Anitas kommando?)
  • Indkald med stå. Han satte farten lidt ned før stoppet, men jeg var mere end tilfreds. Det var vores første indkald på fuld afstand overhovedet, og han stoppede superflot.
  • Fremsending. Jeg gjorde ham klar i for god tid, så jeg fik tid til tre forkommandoer, og det fungerer altid med én … Resultatet var at han dækkede ved start, og jeg måtte give to kommandoer for at få ham af sted. Han kom flot i indkaldet, jeg har ikke kaldt ham ind fra feltet siden vi var oppe i LP2.
  • Næseprøve. Starten var svær pga. tiden, han drejede sig lidt. Og så gik han på Anitas værsgo, dvs. splitsekundet før min kommando. Søget var nogenlunde, og der blev tygget noget.
Alt i alt er jeg meget tilfreds. Vi mistede kun tre øvelser, og der er flere øvelser som vi første havde sat helt sammen i dag

lørdag den 16. marts 2013

Nostalgi


Nostalgi er en sammensætning af det græske nostos (hjemrejse) og algos (smerte). Det bruges om at længes efter noget tabt, forsvundet eller bare gamle dage.” (wikipedia)

Megan, Max og jeg tog efter morgenlufteturen ned til hallen for at træne sammen med Camilla, Emma og Findus. Det blev en rigtig fornøjelig træningstime. Det føltes godt at stille i hallen 7:45, og det føltes ekstra godt at starte med Megan, som var tændt i eminent grad. Så vi fik arbejdet videre med sideskift foran og springvand med meget små håndtegn (og huske højrekommando lige efter skiftet), bakninger på begge sider og væk, fremsending til kegle fra mærkelige vinkler og diverse andet. Uha hvor er Megan god, når jeg arbejder fornuftigt med hende.

Max og jeg arbejdede med en masse LP-momenter, og der var nogle svære detaljer (stå-sit og indkald) som pludselig gik fantastisk, nogle af de ”gode” øvelser som bare stadig var gode (fremsending, springapport, fri ved fod) og så lidt forskelligt vi i øvrigt fik arbejdet med.

Så fik vi talt om nogle af Camillas fokusområder, og pludselig var timen gået, Brian – som havde lejet hallen fra 9-12 kom – og vi fik en nørdet snak med Camilla om Findus’ korrekte pladsposition.

Jeg skulle til et møde kl. 15 cirka ½ times kørsel hjemmefra, og valgte at tage Beatles’ andet album med ”With the Beatles”. Det er ren nostalgi. Nogle af numrene kan jeg ikke engang mindes jeg har hørt tidligere, andre er klassikere, som All My Loving, Please Mister Postman, Roll Over Beethoven og I Wanna Be Your Man (sidstnævnte er dog ikke i nærheden af Rolling Stones’ udgave). Det kan godt være at der teknisk kan udsættes noget på numrene, men hold da op en energi der vælter ud af højtalerne, det er bare skønt at høre på her snart 50 år efter udgivelsen.

Mødet var hunderelateret (!) og vi kom på et tidspunkt til at tale om rosetter og hvilke man gemmer. Og det er da en oplagt mulighed for at blive nostalgisk. Jeg har ikke tal på hvor mange rosetter vi har vundet, de fleste er smidt ud, en del ligger i en skuffe, og nogle ganske få hænger fremme. ALLE rosetterne har betydet noget, da jeg fik dem, men der er ikke så mange der betyder noget længe efter. Rosetten over dem alle er afbildet ovenfor, den fik Emmy for at blive dobbeltchampion den 17. april 1999, dvs. udstillingschampion DKCH OG gravchampion DKJCHG.

Hvad skal der til for at slå den i min bevidsthed? Jeg kan nævne tre titler, som jeg i dag synes virker meget langt væk: at Megan bliver superrallychampion, at Lille Bjørn bliver lydighedschampion og/eller at Max eller elitelydighedschampion. Ingen af målene er umulige, men de virker fjerne og der skal virkelig en indsats til for at nå målene. Så det er da tre rigtigt gode mål at have :-)

fredag den 15. marts 2013

Dyr og mennesker i nød

I Sydkystens Hundeskole har vi arrangeret et besøg på Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde, læs mere her. Rikke Lee, som er leder af internatet, viser rundt og holder et foredrag med efterfølgende debat. Oplægget vil omhandle deres internatsarbejde med at videreformidle uønskede dyr med særlig fokus på ansvarligt ejerskab.

Jeg har undret mig over, at der ikke kom flere tilmeldinger, i skrivende stunder er der syv tilmeldte. Det koster kun 100 kr. og pengene går ubeskåret til internatet. Jeg spurgte et par kursister forleden og fik det svar, som jeg selv havde liggende i baghovedet: De ville rigtigt gerne betale de 100 kr., de ville bare ikke komme på internatet. Den ene sagde direkte: Enten begynder jeg at tude eller også kommer jeg hjem med en hund til.

Sådan er det at være hundeejer (og ejer af alle mulige andre dyr).

Jeg deltager naturligvis, fordi jeg beundrer det arbejde, som de mange frivillige udfører, og jeg vil uden tvivl blive meget berørt, men jeg bliver nødt til at forholde mig til virkeligheden. Og det er en virkelighed som jeg – og sikkert mange andre – kan overskue, modsat så mange store katastrofer, som er forfærdeligt tragiske men også uden for de flestes fatteevne.

Til aften opslog en Facebook ven et nødråb på. Det er i sagens natur ikke hemmeligt, når det ligger på Facebook, så jeg citerer:

”Kære Facebook venner, jeg har brug for hjælp.

Det er noget så usigeligt pinligt at spørge om, men udsigten til måske at miste Sirius er seriøst mere end jeg kan bære, specielt nu efter alt hvad der er sket af slemme ting det seneste halve år.

Jeg har brugt alt hvad jeg ejer og har på undersøgelser af ham ... og selvom vi lige er landet efter et besøg på Karlslunde dyrehospital, så har det stadig ikke været muligt at stille en præcis diagnose. Alle hans organer ser fine ud, både ved røntgen og skanning ... men han har en infektion i kroppen og hvad være er, niveaet for et leverenzym som hedder alkalisk fosfatase er 200 x over normalen.

Der er derfor udsigt til videre undersøgelse og forhåbentlig også en snarlig behandling ... men kistebunden er tom, og han er ikke dyrlægeforsikret :-(

Er der nogen som har lyst og overskud til midlertidigt at hjælpe os økonomisk?”

For at gøre en lang historie kort: Der er startet en indsamling, som i al sin enkelhed er beskrevet således:

”Anne-Lotte Prøhl har brug for en økonomisk håndsrækning til behandling af sin hund Sirius. Alle bidrag er velkomne, store som små, og de går ubeskåret til undersøgelser og behandling af Sirius. Indbetal på konto i Nordea regnr. 2344 kontonr. 8860109760. IBAN: DK0720008860109760. Swiftadresse: NDEADKKK. Skriv ”Sirius” ved indbetalingen.”

Mønsterbrydning

Jersie Strandpark fredag eftermiddag

Ugen er fløjet af sted. En ny kontrakt er på plads som supplement til min nuværende, så jeg får noget ekstra arbejde frem til sommer. Jeg har deltaget i en halv dags træning i forbindelse med min opgaver som assessor ved certificering af projektledere. Jeg har undervist på LP-hold, rallyhold og fællesøvelseshold. Og så er det heldigvis blevet til lidt træning af egne hunde også :-) Bortset fra at Megan er blevet snydt, så hun kommer med i morgen har jeg planlagt!

Mandag har jeg to LP-hold, men jeg fik lige indpasset at jeg kunne træne sidst på eftermiddagen samtidig med Christina og Dina. Specielt fremsendingen var fantastisk, de to andre trænede på hver sin side af fremsendingsbanen og Max løb direkte ud og blev dækket af midt i feltet. Der er nogen detaljer vi kæmper med lige nu, specielt sit under gang og stillingsskiftene med stå. Og så gør jeg mig umage med at bryde de sædvanlige mønstre ved gennemførelsen og belønningen.

Onsdag stillede jeg først to rallybaner til mit hold, så fik Max gået dem begge og derefter noget af en af Anitas baner. Der var et par detaljer der drillede, de er fokusøvelser om morgenen og på plads nu. Den helt store udfordring var, at han skulle kigge hver gang der kom nogen ind i hallen, og det gjorde der hele tiden.

Så lå han i bur mens jeg kørte rallyhold, og kom ud igen til Anita LP-hold. Det var totalt fraværsramt, der var kun Gitte med Harley og undertegnede med Max, så vi fik en fantastisk luksustime. Springapporten med ny metalapport og begge fællesøvelser gik eminent; uha det fungerer godt med variation i fællesøvelserne. Vi fik arbejdet med at genstarte stillingsskiftet stå-sit, nogle uvante skæve pladser i fri ved fod, manglende reaktion på apportkommando i dirigeret apportering, og sitten i positioner under gang. I sidste øvelse, fremsendingen, var Max træt, og det var fair nok efter over 3 timer i hallen!

Lille Bjørn kom med i går, så han kunne være med på selvtræningsholdet efter fællesøvelsesholdet. Jeg kunne godt mærke, at han var virkeligt på, og det koster i positioner under gang (han vil gerne dække hver gang) og i stillingsskift (hvor han rykker frem). Resten var forskellige grader af fantastisk, begge fællesøvelser i top og hans fastholden af apport og næseprøve er ved at være rigtigt god.

Vi fik også arbejdet lidt med sideskift, det skal vi lige have grebet anderledes an, for specielt i springvandet drejer han så hurtigt, så jeg slet ikke kan følge med :-)

I dag kom jeg uventet tidligt hjem, og det endte med at jeg først trænede lidt i hallen med Max, med fuldt fokus på at bryde mønstre. Så der blev lagt 8 forskellige apportemner og så skulle han bare hente dem i selvvalgt rækkefølge. Legetøjet (specielt med lyd) er favoritter, men der kom også en træapport (mellem) og en metalapport, den sidste med legetøj som belønning. Så lavede vi en enkelt fremsending og to springapporter, med henholdsvis træ og metal. Og så stoppede vi. Kun øvelser med fart og energi.

Næste stop var Jersie Strandpark, ned til vandet og superheldigt: vi mødte tre andre hundeejere og hundene kunne lege skønt sammen. Også en form for mønsterbrydning i forhold til vores normale træning at komme herud.

Bortset fra noget selvtræning i morgen og på søndag er der ikke planlagt hundetræningsaktiviteter i weekenden.

søndag den 10. marts 2013

LP Eliteklasse

Sydkystens Hundeskole havde i dag arrangeret en workshop om LP Eliteklassen med Marianne Jensen. Trods 4 afbud var der 18 deltagere, og de fik 5 spændende timer med masser af teori og masser af praktik.

Vi startede med en lille quiz med 12 spørgsmål om Eliteklassen. Den var sørme svær, og jeg tror ikke nogen fik alle rigtige.

Teorien omfattede en gennemgang af de generelle regler, generelt om pointgivning, praktikken før konkurrencen går i gang og derefter en gennemgang af samtlige 10 øvelser med fokus på hvad Marianne lægger vægt på som dommer, hvad der typisk koster point, og masser af gode tips til træning og konkurrence. Marianne er jo perfekt til denne form for kursus fordi hun både er dommer og aktiv LP-udøver på topniveau, og kan beskrive øvelser og bedømmelser fra både den udøvende og den dømmendes synsvinkel.

Derefter kom den praktiske del. Vi har den luksus i Sydkystens Hundeskole at kunne mønstre både bestyrelsesmedlemmer og instruktører der er på meget højt konkurrenceniveau i LP, og Susanne Bach og Bastian (som er nybegyndere i Eliteklasse) og Christina Ulrich Pedersen og Tempo (som er en af de allerbedste LP3-ekvipager i landet, men har sin debut i Eliteklasse til gode) var dagens demoekvipager. Jeg havde fornøjelsen at være prøveleder, og efter korte udgaver af fællesøvelserne blev de hver især på skift dirigeret gennem de enkelte øvelser i et fuldt LP-program. Efter hver øvelse skulle vi som tilskuere give vores bedømmelser og vi fik Mariannes. Det er virkelig lærerigt, og vi så masser af flot hundearbejde, og en masse stof til eftertanke … koster det virkelig så meget at hunde eller føreren gør sådan og sådan? Og hvor er det svært at fange alle detaljer. Og hvor må det være svært at være dommer!

Et af de spørgsmål jeg svarede forkert på i quizzen var ”En af forskellene mellem klasse 1-3 og Eliteklasse er, at Eliteklassen er en konkurrence og de øvrige er en prøve?” Jeg svarede at det var forkert, men det er rigtigt. Og det er vigtigt udgangspunkt for bedømmelsen af de enkelte øvelser. Bedømmelserne starter ved 10, fejl trækkes der for og karakteren 8 er 1. præmieniveau. Og afhængig af en enkelte øvelses niveau kan den samme fejl koste forskelligt: Hvis det er en fejl som indgår i en øvelse der i øvrigt er til 10, får man måske 9½. Hvis man er nede på 5-6 stykker koster den samme fejl måske intet. Det er en helhedsvurdering fra dommerens side, med en stribe objektive regler, men også en høj grad af subjektive skøn.

Fx fremsending til kegle: Hunden skal stoppe indenfor en radius af to meter, jo tættere på keglen jo bedre. Det er ok med to meter og man kan stadig få 8, men det er flottere at stå helt tæt på, og derfor giver det mere (hvis øvelsen i øvrigt er til det).

Jeg skal ikke komme ind på alle detaljerne, men jeg vil lige nævne nogle pointer, som jeg særligt hæftede mig ved:
  • Hvis hunden er ved at begå fejl, så stop den (fx hund der er på vej ud i felt, i en anden øvelse), og støt den i hvad den faktisk skal gøre
  • Tab af apport ved aflevering er dyrt (max 5)
  • Tygning af apport eller næseprøve koster 2-3 point, meget tyg = max 5
  • Næseprøve koster 1 point hver gang den rigtige prøve passeres
  • Ekstra kommando til søgning af næseprøve = max 5
  • Springes en position over i stillingsskift mistes øvelsen, så selvom man halter bagefter så er det bedre at forsøge at indhente skiftene end at springe det ene over
Mariannes motto for workshoppen var ”Viljen til sejr skal være større end frygten for nederlag!”

Og det er præcis hvad Eliteklassen handler om: Der er masser af ting der kan gå galt og kan koste (mange) point. Men et godt og harmonisk førerarbejde bringer en langt, og hvis man synes det er sjovt at træne detaljer, og hvis man kan motivere hunden til at synes det er sjovt at træne detaljerne, så er Eliteklassen en spændende klasse, som alle LP-udøvere bør stræbe efter. Og tilrettelægge deres træning ud fra helt fra hunden er hvalp.

Tak til Marianne for en spændende og underholdende dag, Christina og Susanne for flot og energisk førerarbejde og alle deltagerne for stort engagement og entusiasme.

fredag den 8. marts 2013

At bryde mønstre

I dag tog Max og jeg til Charlotte Lyngholm. Jeg havde bestilt en enetime med henblik på at få Charlottes kommentarer og input til Max’ lyd, når vi træner og går til prøver.

Jeg havde sendt en kort beskrivelse af forskellige situationer, hvor problemet opstår (og ikke opstår), og det talte vi om indledningsvis, hvorefter vi satte forskellige situationer op, og Charlotte dirigerede og kommenterede.

Jeg kan ikke huske alle sekvenserne præcist, men det var cirka følgende:
  • Dirigeret fri ved fod, direkte videre til stillingsskift, 6 skifter, tilbage, ingen lyd, belønning
  • 2 rallyskilte, direkte videre til sit, 20 meter ud, 25 sekunder uden lyd, tilbage og belønning
  • 2 rallyskilte, direkte til dæk, ud af hal 5 sekunder, tilbage, belønne, kun et enkelt piv på vej tilbage
  • 2 rallyskilte, direkte til dæk, ud af hal 15 sekunder, lyd, tilbage, tage med, stillingsskift (6 stk.), sidste ikke godt, tage med, udføre setup, belønne
  • Springapport, direkte til kegle og lave udgang à la fremsending, Max dæmpede (ud og snuse), jeg fik kontakt, stå ved kegle, gå væk, tilbage, ingen lyd, belønne
  • Afdækning, ud til stillingsskift, skift til stå, lyd, gå tilbage og tage ham med (ingen fejlmelding eller noget, bare gå tilbage), afdækning, stillingsskift til stå, lyd, gå tilbage og tage ham med, sit, bliv, stillingsskift til stå, ingen lyd, tilbage og belønne
Mellem hver sekvens diskuterede vi vores respektive iagttagelser og aftalte den næste sekvens.

Konklusionerne nedenfor er helt mine egne formuleringer, men jeg tror Charlotte kan nikke genkendende til dem, ligesom flere af mine trænere og træningsmakkere vil kunne.
  • Jeg har udviklet mig meget som træner. Det er flere år siden Charlotte har set mig, så det var tydeligt for hende at jeg var meget roligere og meget mere bevidst om hvornår og hvordan jeg skulle belønne
  • Max er ualmindeligt hurtigt opfattende, han lærer momenterne lynhurtigt, forudser hvad jeg vil gøre, og agerer ud fra en forventning om hvad der skal ske
  • Max kommer hurtigt til at kede sig, hvis det er forudsigeligt eller bare kedeligt (= der sker ikke noget)
  • Max’ lyd uden for banen og når vi har fri på banen er lige meget. Det er lyden når vi arbejder (træner eller konkurrerer), som er problemet
  • Max er glad for godbidder, men endnu mere glad for at arbejde! Jeg kunne gennemføre lange sekvenser uden at belønne før jeg var helt tilfreds, og der var ingen tegn på at han slog fra (som Megan eller Lille Bjørn ville have gjort). Max fortsatte.
Så min hovedopgave er at tilrettelægge træning (og dermed prøver), så det bliver udfordrende for Max, uforudsigeligt hvornår han får belønningen. Så det er ikke nødvendigvis belønning efter en færdig øvelse. Det kan være gennemføre færdig øvelse, kontrolleret overgang til næste øvelse, ny øvelse og belønning et eller andet sted i forløbet. Belønningen kan godt være en fuld favoritøvelse. Jeg citerede Anitas kloge iagttagelse, med mine ord: Max er så dygtig, at det skal være sværere for ham at få en belønning.

Jeg skal med andre ord bryde mønstre, Charlotte citerede Bob Bailey: ”Break old patterns to make new patterns”. Max skal aldrig belønnes i en situation hvor han piber. Og jeg skal ikke nødvendigvis afbryde. Bare fortsætte til der kommer en situation hvor han udfører noget, som jeg gerne vil belønne, og hvor han ikke piber. Og være opmærksom på at der ikke skal opstå mønstre.

Så i eksempelvis fællesdæk, hvor problemet er mest udtalt, skal jeg når jeg går tilbage have besked om, hvorvidt jeg skal belønne eller ej, og hvis ikke skal jeg bare tage ham med og gå videre med en ny øvelse. Og belønne på et passende tidspunkt.

Det hele foregik i Charlottes hal, det blæste ret meget, så det ruskede godt. På et tidspunkt forlod Max mig for at løbe ud til et hjørne og kigge ud (vi tror der var høns lige på den anden side), men jeg kunne kalde ham til mig og gå direkte i gang med den planlagte øvelse.

Det jeg godt kan lide ved Charlottes iagttagelser og råd er at de giver 100 % mening, og jeg kan relatere hendes forslag direkte til nogle af mine egne iagttagelser. Fx en succesfuld fællesdæk i onsdags i 2½ minut, hvor jeg vendte om halvvejs ude, gik tilbage og belønnede, helt ud og tilbage og belønnede, i skjul og direkte frem osv., så det var helt uforudsigeligt for Max. Det er den form for træning jeg skal arbejde videre med.

Og konklusionerne for mig er: Jeg har fået nogle helt konkrete forslag at arbejde videre med. Jeg har fået bekræftet at Max er en fantastisk hund. Jeg er totalt inspireret til at klø på med træningen.

onsdag den 6. marts 2013

Megan og Max

Mandag morgen var jeg til det halvårlige besøg hos Maja Guldborg med Megan, og det var ikke særligt opløftende. Ikke noget kritisk, men forskelligt aldersrelateret, som Maja udtrykte det. Jamen naturligvis er der det, men det var jeg ikke helt klar til at se i øjnene. Og Kirsten er også begyndt at nævne, at cykelturene med Megan går i et mere adstadigt tempo, og skal trappes ned. Uha, det er skrækkeligt, men min elskede Megan er ved at blive en ældre dame, hun bliver snart 10 år.

Det er definitivt sidste år vi konkurrerer i rallychampionklasse i DKK, men jeg bliver nu medlem af DcH og regner med at konkurrere rally dér med alle tre hunde.

Megan har imponerende nok endnu engang placeret sig i toppen af årets lydige spaniels, som Spaniel Klubben region 2 står for. Megan vandt rally championklasse og blev nummer 2 i LP3.

Efter noget så usædvanligt som tre træningsfrie dage i træk var jeg tilbage i hallen i går med Megan og Max. Jeg ville have været med til selvtræning, men da jeg havde trænet 40 minutter, først med Megan og så med Max, var jeg færdig da selvtræningen startede.

Jeg startede med Megan, ordentlig opvarmning, spin og twist med lille håndtegn, masser af sideskift, bakninger osv. Højre og venstre handling gennem 6-dobbelt kegle, superflot alt sammen. Og så stoppede jeg da det gik bedst.

Max’ træning gik mindre godt, men det er fordi jeg gør det for svært. Jeg synes han er vanvittigt dygtig, og får hævet kriterier for hurtigt, og så opstår der frustration hos begge parter.

Det havde jeg tænkt over inden træningen i dag. Jeg havde taget tidligt fri, og i det fantastiske vejr gik Kirsten og jeg en tur på stranden med alle hundene. Vi mødte heldigvis flere der gerne ville lege med Max, og til allersidst en jævnaldrende Border collie blanding, som styrtede rundt med Max. En fin optakt til træningen at han havde brændt lidt krudt af.

Han startede træningen med at gå alle de rallybaner Anita og jeg havde stillet op til vores hold. Vi har nogle få udfordringer: sit foran, forkommando til bak og så manglende koncentration ind imellem. Alle sammen enkle at håndtere.

Så var han i bilen under rallyholdene og kom frem til LP-holdet.

I dag gik det fantastisk. Og det kan uden tvivl hænge sammen med at jeg havde valgt en helt anden indstilling, da jeg gik i gang. Pludselig gik fællesøvelserne fint. Og de hurtige skift mellem øvelserne gik fint. De store udfordringer lige nu ligger i stillingsskift (rykker frem i stå), dirigeret apport (er ikke vild med apport) og til dels i positioner under gang; og det er detaljer vi arbejder med.

I morgen har jeg første del af et kursus i fællesøvelser, og derefter en selvtræningstime, og det er Lille Bjørns tur til at være på.

Og fredag er det så enetime med Max med fokus på hvordan vi undgår lyd.

søndag den 3. marts 2013

DKK’s Adfærds- og håndteringskursus


 
I dag stod den på anden dag af DKK’s Adfærds- og håndteringskursus.

Teorien omhandlede stress og lederskab, og praktikken (Praktisk håndtering af hund) var at arbejde med indlæring af en øvelse med fremmed hund. Jeg fik fornøjelsen af en skøn 8 måneders Colliehan Conrad. Efter aftale med ejeren introducerede jeg baljeøvelsen. Conrad var en fornøjelse at arbejde med, og vi kom godt i gang med øvelsen, og jeg tror hans ejer kommer videre med den og gør den helt færdig, for hun virkede som en ejer, der virkelig ønskede at arbejde med sin hund.

Mette Aunsberg og Merete Andersen stod for undervisningen, og vi fik individuel tilbagemelding som afslutning på kurset. Jeg var virkelig glad for feedbacken, både fordi den var positiv, og fordi de var så ærlige om deres udfordringer med kurset. Vi var flere som kendte det teoretiske rigtigt godt på forhånd, men også mange for hvem det var helt nyt stof, og så er det svært at gøre alle tilfredse på to dage.

Jeg må også erkende, at der var meget lidt nyt for mig på teorisiden, men det var spændende at arbejde med fremmede hunde og iagttage de andres kursister arbejde med deres hunde.


Anita havde bl.a. fornøjelsen af denne skønne border collie.


Jeg havde som nævnt hyggeligt selskab af Anita og Lone. Her glæder vi os over at vi alle har bestået kurset.

Og tak til Mette og Merete for deres entusiasme, åbenhed og ærlighed.

lørdag den 2. marts 2013

Weekendbesøg

Emo

I dag gik turen til Odense for at deltage i DKK’s Adfærds- og håndteringskursus. Jeg var omkring Benløse for at hente Anita og Lone (det er Sommer hele året) og vi fik snakket en masse hund (surprise!) både den ene og den anden vej.

I dag bestod den praktiske del med hund i at en række inviterede førere skulle passere hinanden to og to med hundene, og vi skulle iagttage og kommentere hundens adfærd. Derefter skulle vi hver især gå med en fremmed hund, jeg fik fornøjelsen af en lækker, morsyg Islandsk fårehund Friga, som jeg fik fin kontakt med, og vi sluttede med et flot indkald.


Anita fik fornøjelsen af denne tre måneders tibetanske spaniel.

Christians kæreste Sandy er i Stockholm i weekenden, så han er kommet ”hjem” til mors kødgryder sammen med deres kat Emo, som er indlogeret på første sal, som hundene i dagens anledning ikke har adgang til. Utroligt nok har hundene ikke bemærket noget (endnu?).

Kirsten og Christian havde også klaret en superlækker middag.

Forret: laks og vagtelæg
 
Hovedret: Costolette ala bolognese

fredag den 1. marts 2013

Endnu en normal uge



Selvom bloggen ikke bliver opdateret så hyppigt, så sker der en masse på hundefronten.

Mandag undervisning på to LP-hold.

Tirsdag mit første møde i DKK’s rallyudvalg.

Onsdag først undervisning på et kombineret rallybegynder/eksperthold, så deltagelse med Max på Anitas LP-hold. Når der lige er stillet en masse større og mindre rallybaneforløb op, skal de naturligvis afprøves, så jeg fik mulighed for at teste det hele med Max, og det gik fantastisk. Han mistede koncentrationen ind imellem, og der var noget lyd, men øvelserne gik fint.

Det samme gjaldt bestemt ikke LP-holdet, hvor han blev distraheret rigtigt meget, og der blev dømt timeout både i fællesdæk og fællessit, for en meget ufokuseret indsats. Der var meget der gik fint, men bestemt også nogle oplagte indsatsområder, specielt stillingsskiftene stå-sit og stå-dæk, den første position i positioner under gang og afdækning i felt på første kommando.

Torsdag var det så (allerede!) sidste træningsrunde i denne omgang hos Johanna, dog med en reserverunde 21. marts. Det gik rigtigt godt med begge hunde. Max var dygtig i fællesøvelser, stadig med lyd, men tydeligt mindre. Demoøvelsen dirigeret apport var flot første gang, og han fulgte dirigeringen flot de to næste gange, men fortsatte og løb mod den forkerte apport (= den fra første runde); interessant at opdage. Han vandt dagens challenge (længste fremsending) og lavede to fantastiske springapporter med metalapporten.

Jeg har skrevet om Lille Bjørns mærkelig dæmpen ved de sidste to træningsrunder, så i går var fokus alene at holde halen oppe. Det resulterede sjovt nok i en fantastisk træningsrunde. En superflot fællesdæk og en ok fællessit, fire flotte næseprøver (2 x 2) og en rigtig god fri ved fod. Og så det løse. Han vandt bl.a. fremsendingschallengen, som var gennem to kegler, med de andre ekvipager langs sidelinjen og mod tre spejle. Herligt at køre hjem efter sådan en gang træning.

Dagens enetime blev desværre aflyst pga. sygdom, så da jeg alligevel skulle ned til hallen for at hente en nøgle, benyttede jeg lejligheden til at træne lidt med Megan og Max.

Jeg synes selv jeg har fået en god rutine med Megan: ud af bilen, tisse af, ind og arbejde og så leg. Og det virker. Vi trænede intensitvt et kvarter: 6 kegler, slalom på højre og venstre side, sideskift (primært springvand og foran) en del gange, bakninger på begge sider og væk, fremsending mv. God energi, og tættere og tættere på højre side.

Med Max havde jeg kun nogle få øvelser, og så var der fokus på at nedbringe antallet af godbidsbelønninger. Uha, det gik fint, tror jeg nok. For der kom nogle mærkelige refuseringer i springapporten, men der var han lige blevet belønnet?! Men vi fik nogle fine øvelser i øvrigt og sluttede med lidt leg efter samlet lige en halv time.

Og så kunne jeg glæde mig over at jeg i går aftes kunne opslå hold nr. 100 i Sydkystens Hundeskole i år! Og at der kommer en lind strøm af tilmeldinger til alle vores hold. Jeg skrev i lørdags om DKK’s Basiskursus og at der havde deltaget en gruppe fra Dyrenes Beskyttelses Internat i Roskilde. Et af vores 100 kurser er en rundvisning efterfulgt af foredrag og debat med lederen af internatet Rikke Lee, som jeg sad ved siden af på kurset. Det glæder jeg mig rigtigt meget til.

Weekenden er helliget DKK’s Adfærds- og håndteringskursus i Odense.