En stille og skøn uge

Søg under paraply

I fredags var to deltagere til et virtuelt møde i Nets lidt forsinkede, en engelsk kollega spurgte til min sommerferie, og jeg fortalte at den afholdes om et par uger (en kort tur til Bornholm) og ellers i forbindelse med flytningen. Pludselig talte vi om flytning, om at gå på pension, om at bruge tiden (endnu mere) på hundeaktiviteter derefter, og passe på at det ikke blev fuldtids. Sådan fløj fem minutter afsted, og jeg kunne mærke min begejstring over det hele.

Jeg er glad for mit arbejde, jeg glæder mig til at gå på pension. Jeg bruger meget tid på alt muligt med hunde, og det bliver nok lidt mere, når jeg er pensionist, men der er andet, og jeg skal nok holde balancen. Det vigtige er, at jeg synes jeg har det sjovt med det, nyder det og ikke føler noget af det, jeg beskæftiger mig med som en pligt.

Hvad er ugen gået med?

Mandag fik vi afleveret 6 malerier hos Bruun Rasmussen. 2 af dem kommer med på Northern Light at Bruun Rasmussen, 18.-22. september, en P. S. Krøyer og en Anthonore Christensen, vi er meget spændte på hvordan det udvikler sig.

Vi fik også styr på de sidste søg til Sirius Marathon Sniffs Challenge 2023. De to videoer blev sammensat og indsendt mandag aften.

Tirsdag har jeg noteret, at vi fik de mest fantastisk kyllingelår.

Onsdag fik jeg lavet en oversigt over 10 malerier, som vi vil forsøge at sælge gennem Auktionshuset, Hørsholm. Jo der bliver virkelig ryddet op inden flytningen 😉

Jeg får skam også trænet med hundene, onsdag også med et par fotos. Efter afleveringen af Marathon er det Ottos Alice HTM-nummer der er kommet fokus på.

Torsdag var jeg omkring Klausen Import for at hente nogle sponsorpræmier til DM i rally.

Derefter gik turen til Frokost MALT i Køge, Kirsten og jeg markerede at det er 44 år siden vi mødte hinanden. I øvrigt en restaurant med virkelig godt smørrebrød og de får en kæmpeanbefaling herfra!

Nu, hvor vi flytter til Præstø, bliver jeg medlem af DKK Kreds 10, og jeg har (naturligvis) haft kontakt til bestyrelsen om at sætte rallyaktiviteter i gang. Så planlægningen af nogle rallyprøver til foråret er i fuld gang, bl.a. tre dobbeltprøver med kvalifikation til DM og titler på spil.

Fredag var jeg til den ugentlige Styrke og funktionstræning hos A-Fys, en del af genoptræningen efter operationen. Det går fantastisk og jeg nyder at være i ret god form.

Til aften fik vi totalt luksus: rejer og Champagne, for mig bliver det ikke meget bedre!

Lørdag var Max og jeg tilmeldt rallyprøve i Hund360-hallen i Vipperød, det årlige arrangement til fordel for HMC, som Pernille Thelin og Gitte Fischer med mange flere står for, og det var som altid velorganiseret og med et væld af præmier. Max og jeg skulle op som nr. 2 af 8 i seniorklasse, derefter kom 17 champions og præmieoverrækkelse.

Da Liv hørte om den tidsplan blev jeg straks inviteret på frokost. Jeg kørte lige efter at Max og jeg havde været oppe, og havde et par superhyggelige timer med Liv, Aura og Milton. Jeg nåede præcis tilbage til præmieoverrækkelsen!

Prøven gik i øvrigt fint. En fed indgang, da der var start midt på banen. Jeg elsker de lange fri ved fod starter. Der var nogle superflotte passager, og jeg var meget tilfreds Til læringskontoen: husk at bruge de sociale belønninger MEGET mere undervejs: man må og det virker i den grad på Max.

I dag gik Kirsten og jeg en skøn morgentur, inden jeg cyklede en god times tid over Lille Skensved, Kirke Skensved og Jersie. Jeg elsker at cykle og det er altid en perfekt anledning til at lade tankerne flyve.

Om eftermiddagen kørte vi til Køge Marina med hundene. Der er spændende planer med at realisere et badehotel ved Nordstranden, byggeriet er i fuld gang og vi har allerede talt om at det vil vi gerne overnatte på, når det engang er færdigt. Den flotteste beliggenhed og tæt på Køge Centrum.

Vi fik lyst til en is, Kirsten insisterede på en Kjærstrup, så vi tog ind på Brogade og nød at stå i kø for få isene. Jeg fik en sommervariant af flødebollesofticen med Orange.

Jeg fik i øvrigt lavet en ganske uden for planen opdatering af kvalifikationslisten for Årets Hund i rally, og offentliggjorde en udgave, med dem der ville være kvalificerede, hvis kvalifikationsperioden sluttede nu. Max ligger nr. 1 på seniorlisen, og jeg regner bestemt med at vi kvalificerer os 😊

Sikken en skøn uge 💓

Marathon snus og andet godt

Søndag: Tankstation (kunne have været en regnvejrsdag)

En god ven skrev forleden: ”Alt ok? Alt for stille fra dig”. Jeg måtte skynde mig at forsikre om at alt var vel 😉 

Jeg har ikke ferie, der er lidt stille på arbejde, men stadig alt muligt, der skal klares. 

Flytningen nærmer sig med hastige skridt, der er masser at planlægge og tage stilling til, stort og småt.

En del af oprydningen omfatter, at der er nogle malerier, der skal sælges, de er købt for over 20 år siden, ejes af PLR Holding, og bliver indleveret hos Bruun Rasmussen i næste uge. 

På hundefronten har der virkelig været fokus på at få afviklet mest muligt af Sirius Marathon Sniffs Challenge 2023. Kirsten og jeg har fået oplevet Solrød på en række områder, som vi ikke på samme måde har haft fokus på tidligere:

Lørdag: Container

• Østsjællands Camping Center (camper, container)
• DKK (trappe, overdækket cykelstativ)

Mandag: 10 par sko

• Vores egen have (alt muligt)
• Vores egen stue og køkken (glat gulv, inde, kilde på spejl)
• Broen til Solrød Landsby (bro der krydser vej, blæst)
• OK tanken (tankstation)

Torsdag: Den Gyldne Kylling

• Solrød Center (grillbar, torv, skakt)

Tirsdag: Hund360-hallen

En tur i Hund360-hallen i Vipperød gav også et søg i noget stort, indendørs. 

Marathon challenge er genial! Kirsten synes det er noget pjat og der er for meget der minder om hinanden. Hun har naturligvis ret, Max og Otto er meget miljøsikre og bliver ikke påvirket af ret meget, når de arbejder. Men det, jeg elsker ved challengen er, at den tvinger deltagerne til at arbejde med hunden i alle mulige miljøer.

Jeg brugte Sirius Marathon Sniffs Challenge 2023 som eksempel til inspiration på det sidste mentaltræningskursus, hvor vi bl.a. talte om at træne hunden på alt det, vi ikke kan forudse til træning og konkurrencer. De 42 situationer kan ligeså godt bruges i alle mulige andre sammenhænge. Træn fx en sekvens af rallyøvelser i hver situation ... så er du ikke dårligere rustet til at gå rallyprøver.

På hundefronten har fokus i øvrigt stået på rally og HTM. Liv og jeg har trænet rally, og jeg benyttede lejligheden til at få vendt nogle frustrationer vedrørende Otto og HTM. Nu er de væk. 

Så der kommer fokus på Otto og Sirius Alice HTM Challenge 2023. Vi har tre ok positioner, vi har (næsten) styr på musikken, og nu skal vi hygge med at udvikle et program.

Søndag: Klar til eksamen

I dag var der rallydommereksamen ved DKK, en skøn formiddag med masser af godt førerarbejde, fede dommerdiskussioner og godt humør.

Fredag: Hummer  og Champagne

Vi har naturligvis også fået noget lækker mad (og vin) i ugens løb, toppen var dansk hummer og champagne i fredags.

Livsnydelse

Regnbuen ender på vores hjem i snart 40 år

Jeg skrev første indlæg i denne blog den 21. maj 2008, det var When Pigs Fly! Siden er det blevet til over 2.500 indlæg primært om hundetræning, men også en masse andet … 

Den 3.januar 2009 kom Paul Lysholdts blog om film, bøger, musik mv. Der er kommet i alt 79 indlæg primært om film, sekundært om bøger. 

Den 23. december 2011 kom Paul Lysholdts blog om mad og vin. Der er kommet 39 indlæg om restaurationsoplevelser. 

Indlæggene i de tre blog har mange gange været tæt sammenvævet. Fx Tout le monde a ses raisons!, som bl.a. handler om min yndlingsfilm La Règle du Jeu (Jean Renoir, 1939) og med en association til et HTM-program med Liv og Mango. 

Jeg har også tit skrevet om mad i denne blog, hvilket gav anledning til at genlæse Frederiksminde - vilje, engagement, passion. Jeg håber at komme til at besøge Frederiksminde mange gange, når vi snart flytter til Præstø. 

De to blogs om film og mad stopper nu som selvstændige blogs, fordi det for mig er naturligt at denne blog handler om det hele: Hunde og alt det andet, som giver mit liv værdi. Livsnydelse kan man måske kalde det. 

Jeg har skrevet relativt få blogindlæg i år, et år som har været og bliver skelsættende på mange måder:

• Helbredsmæssigt pga. en overordentlig vellykket operation for spinalstenose.
• Arbejdsmæssigt, fordi beslutningen om at stoppe på arbejdsmarkedet er truffet, og jeg officielt går på pension med årets udgang.
• Boligmæssigt, fordi Kirsten og jeg efter 44 år i Solrød, heraf 38 på Fuglesangsvej, pr. 1. oktober flytter til Præstø.
• Bankmæssigt ved at vi er i gang med at flytte fra Nordea til Møns Bank. Det er ”bare” et bankskifte, men alligevel noget særligt for mig. Mit allerførste job i 1976 var i Sparekassen SDS, siden via diverse fusioner Nordea, og jeg har ALTID være kunde der. Skiftet til Møns Bank har været en skøn oplevelse, vi har virkelig nydt at have en lokal bank med navngivne personer, som hurtigt og smidigt har hjulpet os i processen.
• På hundefronten ved at jeg er udtrådt af FCI’s og NKU’s rallyudvalg og er blevet menigt medlem af DKK’s rallyudvalg.
• På hundefronten ved at Max er skiftet til seniorklasse, og Otto indtil videre er i konkurrencepause.

Kort sagt er der sket ændringer på rigtigt mange fronter, så vi virkelig føler at vi starter på ny. Og ærligt talt, vi er begge først i 70’erne, så der er mange gode år i os endnu 😉 

Denne weekend har været superskøn, fyldt med livsnydelse og afslapning, og uden hundetræning -og prøver, det var helt rart med en tæt på blank kalender. 

Fredag hentede vi tapas hos Den lille Gourmande. Det er altid et hit, vi elsker at komme hos Cecilie i den lille hyggelige butik midt i Køge, hendes glæde ved maden, vinen, livet – den smitter i den grad.

Christian var på kort visit og overnatning for at besøge en af sine gamle venner, og de lagde hårdt ud med at køre et læs med diverse affald på genbrugsstationen, inden en hyggelig aften i Køge. 

Lørdag var vi omkring Det Ny Røgeri i Mosede og købt forskelligt til aftensmaden, og derefter omkring Konditoriet i Nørregade Køge, for at købe kage. 

Om eftermiddagen var jeg til en dejlig Nose Work prøve ved DKK. Jeg havde lovet Liv at tage mig af Milton, mens hun var oppe med Choice. Som jeg sagde til hende bagefter: det er lige så effektivt med et lille barn (Milton er kun godt tre måneder) som en hundehvalp, til at komme i snak med andre 💕

I dag havde jeg seriøst en blank kalender. Kirsten og jeg havde talt om en frokost i byen, og vi valgte Bossa Nova, som vi har været på en håndfuld gange tidligere, og vi blev bestemt ikke skuffede. Kirsten fik en frokost tallerken, jeg en fiske- og skaldyrstallerken, begge var virkeligt gode. Vi sad udendørs, der var tæt på udsolgt, solen skinnede, det blæste, der var behagelig og kompetent betjening og maden var dejlig. 

Vi kan da ikke forlange mere!

En dejlig weekend 💓

Om at nyde livet

I mandags afholdt jeg del 2 af mit foredrag om Mentaltræning. Det 2 fordi det byggede videre på del 1, som jeg har afholdt tre gange tidligere på året. Foredraget var tilpasset, så de, der ikke var med på første del, også kunne følge med.

Jeg har fået en række meget flotte tilbagemeldinger efter foredraget, dem sætter jeg meget stor pris på!!

Det betyder rigtigt meget for mig, at noget, som for mig ”bare” er en beskrivelse af min egen udvikling som hundefører, kan være inspirerende for andre. Jeg siger tusind tak for interesse og kæmpestort engagement.

Det, der har betydet allermest, er dog, at jeg er kommet så langt i min udvikling, at jeg kan se på den udefra, relativt nøgternt, men dog fortsat følelsesmæssigt involveret i allerhøjeste grad. Det er også noget af det, der er fremhævet mest i feedbacken: at jeg er hudløst ærlig og åbenlyst ikke pynter på noget. Jeg fortæller min oprigtige oplevelse af forløbet fra nedsmeltningen med Lille Bjørn til dato. Hvad der skete, hvorfor skete det, hvilke konsekvenser tog jeg, og hvad affødte det.

Jeg kunne let finde stof til en del 3, men først og fremmest har jeg lyst til at fortælle hvor jeg er lige nu.

 

Mit udgangspunkt er ovenstående grundsætninger, som et fundament for min mentaltræning i hundesammenhæng.

Nedsmeltningen skete for over 8 år siden. Jeg er rykket vildt siden, men det er først efter at jeg er startet i seniorklasse, mere specifikt den 4. juni 2023, da jeg var til dobbeltprøve i Islandsk Fårehundeklub, at jeg åbent kunne erkende, hvad der var sket.

Jeg er ikke nået endeligt i mål - det tror jeg aldrig jeg/man gør – men det er åbenlyst, at jeg er rykket så vildt som fører, at mine omgivelser tydeligt kan se det.

Det er en udvikling, der er kommet gradvis, og jeg har fået mange positive kommentarer undervejs. Men, den 4. juni var noget særligt. For første gang havde jeg åbent meldt ud, at jeg ikke længere kunne bruge fysiske skavanker som undskyldning, jeg var kommet mig helt over rygoperationen.

Samtidig var alt det mentale faldet på plads, så jeg kunne gå på banen og fokusere 100 % på at det handlede om Max og mig. Igen, der var været mange fantastiske prøver før, men i tilbageblik tror jeg, at det først var den 4. juni, jeg var klar til helhjertet at have det rette fokus på Max og mig.

Jeg har været igennem en genfødsel, med den vellykkede rygoperation, både fysisk og mentalt.

Jeg har i den grad arbejdet med det mentale fokus ved prøver, og er nået meget langt, men det sidste er først faldet på plads nu.

Forskellen er ikke mindst FLIP og Framestorm.

Jeg har anvendt Framestorm på en række oplevelser/situationer, som fyldte meget på en ikke konstruktiv måde. Ikke at jeg nu har accepteret situationerne, det er slet ikke det metoden handler om, men jeg har formålet at flippe min opfattelse af dem, og fået konstruktive måder at opfatte situationerne på.

Situationer, som jeg objektivt synes er urimelige, unfair og fjendtlige overfor mig. Men jeg har håndteret dem mentalt, så de ikke fylder længere og jeg er kommet videre

.

Det betyder, at jeg nu fx kan gå til rallyprøver på en helt anden måde - og nyde det. Og at jeg i en række andre situationer i processen kan vende en umiddelbart negativ reaktion til en accepterende og konstruktiv. Det skaber nogle helt nye perspektiver og har givet energi på en måde, som jeg ikke havde drømt om, i nogle aktuelle opgaver.

Det er det for mig ekstraordinært storslåede: at det ikke ”bare” handler om min adfærd i forbindelse med hundeverdenen, det handler om min adfærd som menneske generelt.

Magi i luften & Støtte til Rallylandsholdet

Fotoet er taget for 8 år siden, på en morgentur på stranden. Megan, Lille Bjørn og Max, tre vidunderlige hunde, som hver har givet mig utallige magiske oplevelser. Jeg er sikker på at alle hundeejere (forhåbentlig) har dejlige oplevelser med deres hunde, også nogle der virkelig skiller sig ud. Med Megan tænker jeg umiddelbart på hendes korte NW-træning dagen inden vi tog afsked. Med Lille Bjørn juleafslutningen hos Anja/Johanna, hvor vi gik vores livs bedste HTM-prøve nogensinde.

Med Max kom der en ny magisk oplevelse i torsdags, oveni alle de andre. Sydkystens Hundeskole havde arrangeret dobbelt rallyprøve hos DKK Ringsted, Stine og jeg dømte, og jeg havde aftalt at Stine dømte begge seniorklasser, så jeg kunne gå op to gange med Max. Vi startede kl. 16:00, min tidsplan havde været lidt for optimistisk, så det endte med at de to seniorklasser kom til at ligge efter at alle andre klasser var afsluttet inkl. præmieoverrækkelsen.

Jeg tror klokken var omkring 21:30, da vi havde første banegennemgang. Der var to sekretærer (Mette og Gitte), en dommer (Stine) og tre deltagere (Anni, Cathrine og mig), solen var på vej ned, der var helt stille, det føltes magisk.

Magien fulgte med, da Max og jeg varmede op og gik ind på banen. Max og jeg var bare ét og gik en drøm af en bane. Stines feedback gjorde mig ekstra varm indeni; Max strålede og vi strålede og jeg nød bare dette fantastiske eventyr.

Lidt senere gentog det sig på anden bane, tusmørket havde sænket sig, og vi gik endnu en magisk bane.

Jeg kan huske at jeg tænkte, at dette ville være den smukkest tænkelige afslutning på vores rallykarriere (hvad jeg bestemt ikke håber det er!!!).

Jeg tjekkede lige mine noter efter prøven, skrevet fredag morgen: ”Jeg sidder med de mest fantastiske følelser. Det var helt magisk. Alle var gået i går. Stine dømte, Mette og Gitte var i sekretariatet og Anni, Cathrine og jeg var de tre seniorførere, som skulle op to gange hver. Der var en dejlig temperatur, det var ved 22-tiden, der var stille og perfekte rammer til at gå ind og lave nogle af vores livs to fedeste baner. Max var så meget på, fuld kontakt, og jeg gjorde alt det jeg havde skrevet jeg ville gøre. Vi gør det igen i dag og i morgen, og jeg husker først og fremmest at nyde hver tur, som var det den sidste. En uforglemmelig dag!!!” 

Nørdende detaljer: Den anden prøve var Max og min rallyprøve nr. 300 og den udløste Max’ fjerde og min 16. championtitel over en periode på 27 år.

* * *

Sydkystens Hundeskole har afholdt tre dobbelte rallyprøver 6.-8. juli 2023. Oprindeligt var tanken bare at der skulle være lidt flere prøver på Sjælland i kalenderen, der talte til Årets Hund i rally. Men det endte med at blive et arrangement, hvor overskuddet gik til det danske landshold i rally, som skal repræsentere Danmark ved NM i Norge til november.

Alle dommere, sekretærer og prøveledere er honoreret efter DKK’s regler, præmierne var helt som til Sydkystens Hundeskoles andre prøver, da vi ikke har kunnet finde sponsorer. Så det eneste specielle har været, at bestyrelsen for Sydkystens Hundeskole har sponseret vinderrosetterne til 1.-3. vinder i alle 30 klasser (fem pr. prøve).

Overskuddet er derfor et reelt udtryk for, hvad der er tjent på prøven. Jeg har netop overført 27.500 kr. til landsholdets konto.

Det er et resultat jeg er meget, meget stolt af, tak til alle der har bidraget til disse tre fantastiske dage, og dermed har ydet et bidrag til rallylandholdet.

Alsidig træning

Skøn enetime hos PowerDog (foto: Lise Sørensen)

Ugen har budt på træning indenfor diverse discipliner.

Onsdag var Max og til den ugentlige rallytræning hos Karina. Fokus var på forstyrrelser, denne gang med to baner der elegant var flettet sammen, så to ekvipager kunne gå samtidig, og være forstyrrelser for hinanden, ud fra kriterier fastsat af den, der var på. 

Max gik som en drøm. Jeg havde undervurderet at vi faktisk ville blive pressede … det var godt, for det fremprovokerede nogle ”gamle” fejl, som var gode at blive mindet om. Fx at bruge Max’ navn i stedet for kommando, når han var lidt væk. 

Fed træning, hvor Max overhovedet ikke blev forstyrret af disse to hunde 😊 

Ottos LP-træning er organiseret med cirka 10 minutters daglig træning af 5-6 forskellige momenter, og opfølgning ved enetimer hos Karina. 

Otto er tilmeldt HTM1 Sirius Alice HTM Challenge 2023, og der bliver gået seriøst til værks naturligvis. Jeg har læst Alice i Eventyrland (Alice’s Adventures Under Ground (1862-1864), oversat af Mogens Boisen) og Alice i Eventyrland og Bag spejlet (Alice’s Adventures in Wonderland (1865) og Through the Looking-Glass and What Alice Found There (1871) oversat af Kjeld Elfelt). Dette for at få en fornemmelse universet. 

Jeg har set Disneys tegnefilm fra 1951 for mange år siden, og set passager igen, og specielt lyttet til musikken. Jeg tror valget er faldet på March of the Cards. Jeg tror også påklædningen er på plads (spar konge?!). Nu mangler jeg bare at indøve et program 😉 

Både Max og Otto er tilmeldt Sirius Marathon Sniffs Challenge 2023, et rigtigt hyggeprojekt, hvor Kirsten fotograferer og er den megakreative. 

I dag fik vi optaget fem ud af de 42 opgaver, dels ved parkeringspladsen ved Trylleskoven, dels ved Solrød Kirke. Flere ommere, en masse iagttagelser og læring, det er præcis det der er formålet. Og så i øvrigt en konstatering af at både Max og Otto er ret kolde overfor forstyrrelser. 

Max ved Solrød Kirke

Endelig er der Otto og NW2. For et stykke tid siden slog Tina Hougaard, PowerDog følgende op: ”Har du og din hund en konkret udfordring i jeres Nose Work arbejde, som du gerne vil have sparring til? Så vil vi gerne høre fra dig Vores Nose Work instruktørelever skal nemlig have et modul om problemløsning hos NW hunde og i den forbindelse leder vi efter et par ekvipager, som kan hjælpe os med netop det ” 

Det kunne jeg da godt bruge, så jeg skrev: ”Min konkrete udfordring er med Otto, border terrier 4 år, som er superdygtig NW-hund, og senest har fået NW1-guldtitlen. Den helt store udfordring er hans slikkeadfærd, der kommer splitsekunden efter markering med snuden, og typisk giver fejlpoint. Det er den adfærd, som gør at jeg er afventende med at rykke i NW2.” 

Jeg var heldig og blev udvalgt, og i eftermiddags gik turen til Landbrugsskolen Sjælland i Roskilde, hvor Tina og 8 instruktørelever skulle hjælpe os. 

Det blev til ikke mindre end fem kvarters magisk enetime, hvor Otto og jeg lavede et kort søg, fik feedback, og vores situation blev analyseret i detaljer, kommenteret, vi fik råd til at komme videre, helt ned til en detaljeret handlingsplan. Et forsøg på en kort opsummering:

• Ottos slikkeadfærd når han markerer fund er tydelig og overbevisende. Han er blevet forstærket tusinder af gange for det, ligesom han er blevet voldsomt forstærket for at mit ”Fundet” er et releasesignal for ham.
• Vi konstaterede at slikkeadfærden ikke er afgrænset til markering i NW, hans almindelig touch er med slik, han har aldrig fået at vide, at det er uønsket.
• Vi så på indlæring af anden adfærd: at kunne holde fokus på hånd med godbidder og blive belønnet for at se på den, uden at slikke – og blev der hurtigt tilføjet – uden lyd og uden uro.
• For ja, det hele hænger sammen og der skal arbejdes med at få hans stressniveau ned, inden vi begynder at træne.
• Korte træningspas, som i meget korte (2 x 5 godbidder), og med HØJ succesrate, 2-3 uger, før vi hæver kriterier.
• Næste kriterier kunne være glas uden duft (markering tæt på åbning), glas med duft og derefter glas med lavendel, og ekstremt fokus på at der ikke sker tilbagefald (slik mv.).
• Anbefaling af enetime efter et par uger, for at følge op. 

Det var virkelig en spændende proces og et resultat på et niveau, som jeg blev vildt imponeret af. Det var så åbenlyst, at den slikkeadfærd er et symptom, og den grundlæggende adfærd, der skal ses på, er Ottos stressniveau, inden vi begynder at træne noget som helst. 

Jeg siger tusind tak til Tina og alle kursisterne for fantastisk feedback og masser af konstruktive ideer.