Blog om aktiviteter med mine hunde Max og Otto, begge border terriers. Der er mange indlæg om Megan, engelsk springer spaniel, som døde 7. juni 2017 og Lille Bjørn, Norwich terrier, som døde 28. januar 2020. Begge efter et langt, aktivt liv.
I dag blev de endelige kvalifikationslister til DM i rally offentliggjort. Helt som ventet er Max kvalificeret i Ekspertklasse, han står som nr. 6 på listen med sine 98 point, nr. 20 har 95 point.
Megan har deltaget ved de seneste 4 DM i championklasse, men i år kommer det til at knibe. Hun står som nr. 11 på reservelisten med sine 93 point, og der skal 97 point til att. kvalificere sig. Der er dog flere af hundene foran hende, som ikke kommer til DM. Et par er døde, en er stoppet i rally, andre er forhindret på anden vis. Så efter min helt uofficielle udregning er hun pt. nr. 5 på ventelisten. Det kunne være hyggeligt, hvis hun kunne komme til DM endnu engang.
Aftenen har ellers stået i sommertræningens tegn. Jeg har opslået en stribe LP-enkelttimer og rallyspecialtimer den kommende uger, og jeg må indrømme, at jeg synes det var rigtigt sjovt at stå med 5 LP-hunde, som alle er på vej mod deres debut i LP1. Masser af flot førerarbejde og god kontakt, men også masser at arbejde med: varme, nyslået græs, nye hunde osv., masser af forklaringer/undskyldninger.
Så vi fik talt om kriterier, sænkning af kriterier under nye betingelser, opdeling af øvelser og andet basalt stof. Jeg fik også gjort nogle mentale noter om ting, jeg skulle være opmærksom på i min egen træning. Jeg siger en masse kloge ord synes jeg, og der er måske også lidt flere jeg selv skal efterleve …
Det efterfølgende rallyhold havde kun to deltagere, to af mine yndlingskursister, så det blev naturligvis gennemført.
Vian & Chianti lavede noget af det sejeste førerarbejde jeg har oplevet. Jeg havde lavet to udfordrende baner, som faktisk var skræddersyet til hendes fokusområder. Masser af sitter og vendinger og rundt om’er i den ene. Og masser af sideskifter i den anden. Efter næsten en times træning gik de masser-af-sitter-banen til 99, efter en noget dårligere bane i første gennemløb. Pludselig kunne Chianti dække, springe, sitte mv., det var virkelig en fornøjelse.
Så jeg tog hjem i høj stemning, ligesom forhåbentlig alle kursisterne.
Forrest Lonni, Christina og Ditte - nummer 1-3 individuelt i landskampen (foto: Stender’s Foto)
Sidste dag af Hundedagene 2015 var helliget rallyprøver:
Officielle prøver i Begynder og Øvet med Anita Jakobsson som dommer
Officielle prøver i Ekspert og Champion med Paul Lysholdt som dommer
Uofficielle svenske prøver med Ingrid Dahlqvist som dommer
Uofficiel danske åben klasse med Annette Klink Dalgaard som dommer
Der var 75 tilmeldt de officielle prøver og 36 landskampen, så der var en del bekymringer for den praktiske afvikling. Men al skepsis blev gjort til skamme. Total fleksibilitet fra dommernes side og stor velvilje fra deltagernes side – og det hele kørte som smurt!
¨
Resultaterne kan ses her.
Jeg så SÅ meget flot førerarbejde, og jeg kunne mærke pulsen stige adskillige gange, når nogle af de gode ekvipager nærmede sig målet uden fradrag af betydning :-)
Jeg vil være totalt lokalpatriotisk og fremhæve to.
Mayday og Morgan
Først Lonni, som stillede med Morgan og Mayday. Jeg havde fornøjelsen at dømme Mayday i championklassen, hvor hun gik som en drøm. Jeg trak et point for en ude af position, og det var det. Hun blev 3. vinder med 99 point slået af to superchampions, og fik dermed sit første supercertifikat. Så velfortjent.
Det er altså sjovest at være dommer, når man ser de virkeligt superskarpe ekvipager.
Christina og Tempo
Så Christina, som gik den skønneste championklasse. Der var en lille ½ points detalje, som blev noteret mentalt, men der kom altså ikke andet, så hun endte for anden prøve i træk med 100 point.
Da det samlede resultat blev gjort op var det Christina og Lonni som stod som nr. 1 og 2 i landskampen med henholdsvis 292 og 290 point, og dermed blev nr. 1 og 2 i den individuelle nationskonkurrence.
Det betyder at der er mistet 8 og 10 point på tre baner, det er rigtigt sejt.
Det hører med til historien at de begge er med i bestyrelsen for Sydkystens Hundeskole og dermed havde alt muligt andet, de også tog sig af i løbet af dagen.
Så der er ikke at gøre end at ønske dem begge kæmpestort til lykke med fantastisk førerarbejde.
Jeg slutter med at sige tak til dagens dommere: Anita Jakobsson, Annette Klink Dalgaard, Ingrid Dahlqvist. Dagens hjælpere: Christina Ulrich Pedersen, Connie Bai og Naija Klink Dalgaard.
Og bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole (Christina, Connie, Lonni, Merete) for et fantastisk teamwork, som har gjort Hundedagene 2015 til en succes.
Masser af rally, skilteskov fra dagens undervisning
I dag afviklede vi i alt 9 kurser:
Få power og fart i din lydighed (LP3/LPE) ved Christina Ingerslev
LP med Siri ved Siri Jungersen
Ready, steady, go ved Lea Nor
Teoretisk og praktisk sporkursus (begynder) ved Vibeke Gyldenkærne
Rally - fra novice til stjerne ved Anita Jakobsson og Paul Lysholdt
Rally - på vej mod titlerne ved Anita Jakobsson og Paul Lysholdt
Introduktion til svensk rally ved Ingrid Dahlqvist
Svenske rallybaner Nybörjarklass ved Ingrid Dahlqvist
Svenske rallybaner Fortsättningsklass ved Ingrid Dahlqvist
Over tre dage har vi afviklet 15 kurser med cirka 100 deltagere, og ud fra de mange glade reaktioner på stedet og de første evalueringer at dømme, er det blevet en stor succes.
Det er nogle travle dage, men hold da op et udbytte jeg har fået. Jeg har skrevet om de to første dages kurser med henholdsvis Christina Ingerslev og Siri Jungersen.
I dag stod den på to rallyhold sammen med Anita. Det var korte kurser, 2 timer hver, men der var ikke meget tid til afslapning for kursisterne – og vi synes også vi havde fundet nogle passende opgaver i forhold til de problemstillinger, deltagerne havde ønsket fokus på.
Som ”pausesnak” havde jeg et kort oplæg til ”skriftlig planlægning af den næste prøve du skal op til” baseret på mine egne dugfriske erfaringer.
Det er et rigtigt spændende emne, som der kan spindes et helt kursus over.
Som afslutning på dagen gjorde vi baner klar til rallyprøver og landskamp i morgen. Der bliver prøver i 4 ringe samtidig og det bliver en fantastisk dag!
Lørdag morgen
Dagen startede lidt diset, men heldigvis klarede det op og regnen begyndte først for alvor da vi var færdige.
I dag var der igen tre kurser at vælge imellem, og jeg havde valgt LP med Siri. Jeg var første gang på kursus hos hende 29. marts 2013, senest for præcis et år siden
Siri er et ekstraordinært spændende bekendtskab, ikke bare fordi hun er en fremragende instruktør med et fantastisk blik for at finde gode og anvendelige løsninger på alskens problemer. Men ligeså meget fordi hun er meget reflekterende og derfor også mentalt og teknikmæssigt udvikler sig meget. OG gerne vil øse af sin viden.
Siri i centrum
Igen i dag sad jeg med en fornemmelse af, at kurset var rettet mod MIG, og jeg er sikker på at andre har haft det på samme måde. Og så bliver det ikke meget bedre.
Der var rigtigt meget i indledningen, som passede perfekt ind i min nye mentale tjekliste. Siri fortalte at hun er inspireret/påvirket af Mindfulness, og den vinkel på Hundetræning er ekstraordinært interessant synes jeg,
Jeg skal ikke forsøge at gengive Siris omfattende teori mv., men blot nævne nogle stikord, som jeg hæftede mig ved ud fra en helt egoistisk tilgang til træningen:
Vi går til konkurrence som ekvipager, men er to individer. Vi skal være afbalancerede, hvis hunden er vildt stresset er det førers ansvar at afbalancere det
Hvad er vores kerneværdier (vision), og hvordan relaterer vi os til dem?
Hvad er vores mål (resultater)?
Selvtillid
Typisk problem hos fører: Urealistiske forventninger
Vi dømmer os selv for hårdt
Manglende prøveerfaring
Fokusering på nuet (ikke på det, der er sket, ikke på fremtiden)
Grounding: teknikker til at tænke på nuet så som at fokusere på dufte, ting, lyde.
Før middag havde jeg Lille Bjørn på og vi trænede flotte opstarter og start af fællesøvelser.
Christina i centrum
I den individuelle runde arbejdede vi med Lille Bjørns stillingsskift.
Konklusioner var: Mere intensitet i belønning fra fører, mere aktivitet i belønning, hvis der er brug for det i næste øvelse.
Det var tydeligt: kastede belønninger gav større intensitet derefter. I forlængelse heraf arbejdede vi på at holde godbid ret tæt på hans hoved, og jeg skulle lave stillingsskift, igen stor intensitet fra Lille Bjørns side. Det er den overskudsintensitet vi skal bruge til prøver.
Leas hold
Om eftermiddagen talte vi om belønningsmuligheder, hundens modus, attitude vs. præcision, om hele tiden at være opmærksom på hvor hundens fokus skulle være, at sikre at hunden har dette før hver øvelse, om mange forskellige belønningsmuligheder og om at engagere sig i belønningen.
Siri talte også om at målbilledet skal være klart, så træningen bliver sort/hvid; ok eller ikke ok. Max var på efter frokost, og vi arbejdede med forstyrrelser og indkald (ros fra lærer, dog ikke for mit kropssprog).
Endelig i sidste runde dirigeret apport, som jeg ville have startet fra scratch. Max er ret skarp til venstre side, ikke til højre. Vi arbejdede med dirigering, hjælp hvis det ikke lykkes - bare stille ved kegle og send -
Jeg skal huske at splitte apporteringsøvelsen op, så dirigering for sig, stå for sig og udgang for sig.
De sidste to dages kurser giver godt nok selvtillid inde den videre LP-karriere.
Efter afslutning af kurset mødte jeg to andre terrier-ejere, som skal være med på Hundedagene, og vi benyttede lejligheden til dette gruppefoto :-)
Til aften stod den på sidste runde af Johannas ” Rally Champ – for de garvede førere”.
Jeg havde kun planlagt at tage Max med, men Megan ville så gerne med, så det kom hun også.
Der stod tre punkter på dagens program:
En challenge (se regler nedenfor)
En mindre huskebane
En rigtig huskebane
Først dagens challenge. Johanna har beskrevet den således:
”Det handler om at udfordre din nabo. Eller dine trænings kammerater :-) Og der er klart taktik i det - kend deres svagheder og spil på det.
En champion øvelse giver 5 point, ekspert 3 point, øvet 2 point, begynder 1 point. En champion deltager må gerne udfordre en anden champion deltager på højre side. Giver ikke flere point.
Du skal udfordre hver trænings makker 3 gange.
Man forklarer øvelsen (eller har et skilt med). Begge laver øvelsen, en af gangen. Hvis begge laver den korrekt får de 1 point hver. Men hvis den ene laver korrekt, og den anden laver fejl så er det vinderen der får enten 5,3,2,1 point alt efter øvelses niveau. Hvis begge laver fejl, gives der ingen point. Hvis øvelsen er feks keglen så skal indkaldet benyttes efter - det tæller ikke ekstra mht point.
En hundefører skal derfor bruge 15 unikke skilte - samme fører må ikke gentage skilte.”
Desværre var der 2 afbud, men det gjorde ikke konkurrencen mindre spændende.
Jeg havde planlagt mine challenges ud fra at det var Max der skulle op, men jeg tog Megan i stedet og det var en fornøjelse at arbejde med hende En masse svære skilte, flere på højre side, og hun gjorde det bare fantastisk.
Vi endte med at vinde challengen og fik den flotte lilla kegle som præmie: ”We Did It” står der på den!
Derefter en mindre huskebane, hvor første fører skulle udføre en øvelse med de 4 midterste kegler, og derefter fortsætte ud og udføre en øvelse ved en af skilteholderne.
Næste deltager skulle gentage de to første øvelser, lave en ny øvelse med keglerne og en ny øvelse ved skilteholder. Så vi skulle alle huske de foregående skilte plus finde på to nye.
Endelig en bane på 13 ”skilte”, for der var ingen. Vi skulle simpelthen lære alle skiltene udenad. Og det gik imponerende simpelt.
Desværre er træningen slut for denne gang, men vi forventer en fortsættelse – det er stærkt vanedannende at gå på sådanne hold. Johanna er ufatteligt kreativ (ikke ét skilt til dagens træning!), og det er sjovt, hyggeligt og udfordrende at træne hos hende.
Hundedagene afholdes på Feddet Camping ved Faxe i perioden 25. juni – 28. juni 2015.
Jeg er superheldig at have fået mulighed for at deltage alle fire dage, de første to på kursus hos Christina Ingerslev og Siri Jungersen, den tredje som underviser i rally sammen med Anita og søndag som dommer i rally.
Jeg har virkelig været i syv sind om jeg skulle deltage i de to første kursusdage, fordi jeg synes timingen ikke passede i forhold til min nuværende situation.
Heldigvis har jeg holdt fast i pladserne. Det blev endnu klarere for mig at tidspunktet var NU for de kurser, da jeg i går aftes begyndte at læse Lanny Basshams “With Winning in Mind”, som Johanna har anbefalet i forbindelse med mit mentale træningsprogram.
Jeg mærker virkelig at et kæmpepulespil er ved at falde på plads inde i mit hoved. Jeg har haft alle brikkerne længe, men jeg har manglet nøglen til at kunne få det hele passet sammen. Coachingen, bogen mv. får det hele til at falde nydeligt på plads.
I morges havde jeg luksusproblemet: Hvilken hund skulle jeg have med, kurset hos Christina Ingerslev hedder Få power og fart i din lydighed (LP3/LPE), så det var måske ikke noget for Max, som jo er lidt på standby/pensioneret i LP-sammenhæng.
Men jeg endte alligevel med at beslutte mig for Max, og det var et rigtigt godt valg – perfekt.
Vi følte os velkomne på Feddet :-)
Christina gennemgik en lang række forudsætninger for at power, fart og intensitet i lydigheden, og vi skulle under gennemgangen krydse af:
Hurra! Jeg er så meget med
Jeg er tilfreds
Her skal arbejdes mere
Ups – jeg skal i gang med det samme
Jeg havde mange krydser i mellemgruppen. Der var bl.a. nogle aha-punkter vedr. Gentagelsesstabilitet og vedholdenhed, jeg træner næsten ikke systematisk gentagelse og jeg træner ikke fuld LP-prøver uden belønning. Det er noteret som input til træningsplanen
Så skulle vi besvare spørgsmål om:
den bedste og hurtigste øvelse,
tricks, delmomenter mv. som hunden laver hurtigt og intenst
Hvad skaber fart for hunden?
Hvad er langsomste øvelse/delmoment
Tænke tænke og så prøve. Vi skulle sammen med makker (i mit tilfælde Anita) træne den bedste og den dårligste øvelse jf. ovenfor, og vores makker skulle bedømme fart/intensitet/gejst på en skala fra 1-8.
Pointen er, at vi intuitivt skal være i stand til at vurdere vores hunds fart, gejst og intensitet hver gang vi træner eller konkurrerer, og hvis den ikke er der, hvor vi gerne vil have den skal være, så skal vi bringe den dertil.
Til den brug fik vi så et katalog af øvelser som kunne bruges til at arbejde direkte med fokusering på fartelementer i træningen, og derefter skulle vi arbejde med dem, én ad gangen.
Min øvelse endte et helt andet sted, nemlig dels med at vise mere glæde ved belønning (han lavede superflotte dækker, som jeg ikke værdsatte nok), dels med belønning for at Max holdt kontakten efter første belønning. To fundamentale forhold, som nu skal på plads.
Det meste af dagens hold
Efter frokost arbejdede vi først en runde med Gentagelse af øvelser/vedholdenhed/aftrapning af belønninger. Jeg arbejde med setup – og Christina fik lige set, at det min belønningshånd, der holder ham i stå … og så kom der ellers gang i variabel belønning, aftrapning af belønninger og masser af energi fra Max’ side.
Til sidst havde vi en valgfri øvelse, jeg valgte fællesdæk, og fik introduceret fristeøvelse som måden at udvikle denne hensigtsmæssigt på, fra scratch. Den klør jeg bestemt også på med.
Jeg annoncerede i velkomsten helt i Lanny Basshams ånd de tre instruktører som toppen af poppen ikke bare i Danmark, men i Europa, og det er Christina bestemt. Utallige konstruktive tilgange til alle de problemstillinger vi diskede op med i dag, masser af humør og energi, en pragtfuld kursusdag i det skønneste vejr.
Jeg er helt sikkert tilbage på LP-hesten med Max efter dagens session, en perfekt træningsdag på det helt rigtige tidspunkt.
Christina & Tempo og jeg med Max og Megan brugte en masse timer i bilen, godt tre timer i Vejen og få minutter på banen. Max var på banen 2:10:22 plus en æresplads, Megan i 3:23:34.
Ingen af os har været i Vejen før, så det med parkering og at finde ringen var på ”tag det som det kommer” plan.
Vi havde cirka 10 minutters gang fra parkering til ring viste det sig, og prøverne skred hurtigere fremad end vi havde regnet med. Så min plan A – at lufte hunde, aflevere bøger og så stille hundene ud igen – blev erstattet af plan B, hvor jeg blev med hundene, for der var vidst kun et kvarter fra vi kom, til jeg skulle ind til første banegennemgang.
I processen fandt vi ud af, at Megan snildt kan slappe af i bur (hun lånte Tempos), det kunne hun ikke i sine unge dage, så det er noteret på huskelisten.
Trines ekspertbane var lækker, med et fint flow, og Max’ og min opvarmning gik som den skulle. Der var dog lige et sted lige uden for banen, som trak voldsomt og hans tænder klaprede, helt sikkert tegn på en løbsk tæve.
Jeg trak ham væk fra stedet og vi lavede opvarmningsøvelser nogle meter derfra og gik ind på banen, da det blev vores tur.
Max var ikke helt så på, som jeg kunne ønske, men jeg gjorde som jeg skulle, og arbejdede med kontakten. Der var en øvelse, som var på kanten af at jeg skulle lave den om, men jeg gjorde det ikke. Der var en rigtig ommer, hvor jeg simpelthen ikke havde kontakt (bakning) og så 2 1’ere. Ærespladsen sit foran var uden problemer.
Jeg blev trukket 3 for ”burde have lavet den om”, så vi endte med 92 point og blev 5. vinder.
I konkurrencen om at komme til årets hund rykkede vi ned som nummer 4, men skulle fortsat være helt sikre med 34 point ud af 45 mulige.
Prøven foregik i store ring, og der var masser af stande lige i nærheden; jeg fik bagefter at vide at en gruppe børn havde afprøvet pivedyr mens vi var oppe – jeg opdagede det overhovedet ikke, fuldt fokus på Max.
Så den positive konklusion er, at selv på en relativt dårlig dag, så kan vi gå rigtigt godt. Og der er godt grundlag for meget mere forstyrrelsestræning.
Megan var oppe som nr. 2 i championklasse, hun havde slappet af i Tempos bur, og vi havde varmet op som vi skulle. Jeg havde nok undervurderet, hvor frisk hun var, for hun var virkelig på, og reagerede ualmindeligt hurtigt på mine signaler.
Mit klartegn til dommer Trine lignede til forveksling en skift side foran, så det startede vi med, da vi gik i gang før skilt 1. Jeg lod mig ikke påvirke (Christina bemærkede, at man kunne se, at jeg lod mig påvirke af det) og ellers gik det strygende.
Der var en synkronvending, hvor mit håndtegn igen blev opfattet som noget sideskift, der var bak væk fra fører, hvor Megan simpelthen ikke anede hvad jeg prøvede at få hende til (teori fra Johanna: nu havde jeg korrigeret nogle gange for ting, hun faktisk havde udført korrekt, det var bare forkerte signaler fra mig, så det var ikke umuligt, at hun var blevet forvirret). Og så en ommer ved sideskift foran.
Hun var virkeligt dejlig på og et rigtigt godt eksempel på en hund, der arbejder fantastisk, og gør alt hvad føreren beder om. Føreren kan bare stramme sig an!
1 x 10, 4 x 3 og 3 x 1 endte med 75 og 9. vinder I et stærkt felt. Vi er stadig nr. 10 i kvalifikationen til Åres Hund, hvor de bedste 15 champions går til finalsen.
Det var Megans rallyprøve nr. 99, nr. 85 hun har bestået, og det er altså skønt med en ældre dame der er så fuld af energi stadigvæk.
Dagens ubetingede højdepunkt var Christina og Tempos banegennemgang. Jeg dømte naturligvis med fra sidelinjen og ville give hende 99½. Dommer Trine rundede op til 100 :-) Det var en lille finurlighed, som muligvis kun Trine, Christina og jeg så. Og vi var enige om, at den ikke skulle koste et helt point. Meget fortjente Max point til Christine og Tempo.
"Pour moi, le temps de l'action a passé, j'ai vieilli; celui de la réflexion commence"
(For mig er handlingens tid forbi, jeg er blevet ældre; refleksionens tid begynder)
(Jean-Luc Godard: ”Le Petit Soldat” (1963)).
I mit coachingforløb oplever jeg virkelig at jeg på en god måde er kommet tilbage til start, og er blevet tvunget til at reflektere over hvad jeg gør og hvorfor jeg gør det.
Tidslinje for de vigtigste begivenheder i denne sammenhæng de seneste to måneder:
26. april: LP nedsmeltning
21. maj: 1. coaching
23. maj: LP/rally Nyborg – Lille Bjørns bedste prøve
2. juni: 2. coaching
5. juni: Max’ fantastiske debut i HTM1 og flotte FP2
6. juni: Megans bedte rallyprøve i 2 år og Max’ 100 points prøve
19. juni: 3. coaching
Der er en signifikant sammenhæng mellem coachingsamtalerne og effekten.
Noget af det jeg talte om i går var ligheden mellem min professionelle verdens værktøjer – bl.a. risikostyring og projektevaluering – i forhold til det forløb, jeg har sat i gang på coachingsiden.
Evalueringen handler om at reflektere over hvad der gik godt (og skal bevares/gentages), og hvad der gik mindre godt (og skal undgås/forbedres).
Risikostyringen handler om at forudse, hvad der kan forhindre succes, og 1. forhindre at situationen opstår og 2. hvis den opstår, vide hvordan man skal agere (alternative planer).
Jeg må erkende at det er surrealistisk, at jeg indenfor 17 dage efter den 1. coachingsamtale har fået så markant en forbedret performance.
Det, vi fokuserer på nu, er at fastholde alt det positive og lære af det negative.
Så den konkrete og meget svære opgave var at sætte ord på, 3 headliners, hvad jeg havde gjort for at opnå denne ændring. Og de tre ord, skulle så hver især uddybes med 10 underpunkter til næste gang, med konkrete eksempler. Hvad har jeg gjort, som er årsag til forskellen?
At kunne formulere det, er forudsætningen for at kunne fastholde det og gøre det igen.
Jeg formulerede efter en del hovedbrud tre ord under den samlende overskrift mental bevidsthed: Relation, Vilje, Ansvar.
I min konsulenttankegang ender dette som en PowerPoint der beskriver en før-situation og en nu-situation og beskriver hvordan jeg kom fra før til nu.
Jeg er i gang med hjemmeopgaven, men det er ikke så nemt.
Det jeg har gjort i dag, som forberedelse til prøven i Vejen i morgen med Max og Megan, er helt traditionel, men dog forbedret ud fra læringen fra de seneste prøver.
Tidsplanen er klar, mentalt er jeg klar, og jeg glæder mig til en dejlig dag med først og fremmest Megan og Max, fantastisk selskab af Christina og Tempo og uden tvivl en hyggelig stemning i Vejen sammen med en masse hundevenner.
PS: Main Street har virkelig kørt i hovedet på mig og i dag fandt Kirsten så udstyret til den: En jakke og hatten (bare rolig, skjorte og bukser skal nok komme til at passe).
Jeg skulle gå til musikken i stuen, alle tre hunde var der og hvem kastede sig ind i kampen? Lille Bjørn! Hold da op, hvor han var på.
Så nu har jeg fået den vilde idé, at Lille Bjørn som pensionist skal være HTM-hund i stedet for rallyhund … Main Street måske, men Simon Smith And His Amazing Dancing Bear, som jeg brugte til hans FS-nummer, som vi aldrig lancerede offentligt, er bestemt også en rigtig god kandidat.
På dagen for Folketingsvalget har jeg naturligvis været oppe og stemme. Samt glædet mig over at leve i et samfund, hvor vi har mulighed for at stemme og hvor stemmeafgivningen betyder noget.
I hundetræningssammenhæng har jeg foretaget en del valg de sidste dage.
I går tilmeldte jeg kurset ”Mindfulness for hundeførere”, som Dil Bredholt holder for Sydkystens Hundeskole med start 8. august. Dil kender jeg både som dygtig hundefører og dygtig instruktør og jeg glæder mig meget til kurset.
Jeg var måske lidt skeptisk på forhånd og spurgte en, der kender mig godt, om hun troede, det var noget for mig. Svar: ”Tja, tror da det hænger godt sammen med det du har gang i allerede :-)".
Det kommer muligvis til at konflikte med noget anden træning, jeg gerne vil deltage i, men luksusproblemer vil jeg altså ikke trætte læserne med.
Jeg har for et stykke tid siden valg at deltage i HTM-prøven 9. oktober i Rønde, men først i går tilmeldte jeg. Der var også et par valg, der skulle træffes. Jeg har tilmeldt Max i Færdighedsprøve 3, HTM1 med Walking the Dog og så vil jeg teste Main Street i For sjov klassen. Gode og håndgribelige mål, tilpas fremme i tiden, så der er tid til at arbejde målrettet mod det.
Til dagens træning hos Johanna havde jeg tilmeldt Max, men jeg kommer ret fast med Max og Lille Bjørn, og det passede perfekt, at jeg fik trænet dem begge to optimalt.
Lille Bjørn var den første, der var på.
Vi arbejdede først med næseprøve: flot søg, holdt i afslutning, kun lille skæv plads!!!!
Dernæst fokus på dirigeret apport. Tre gange, første kunne han intet se, men fik endelig fundet den ”forkerte” og blev belønnet. I andet forsøg lå apporten på nogle næsteprøvepinde, så han gik rigtigt men skulle lige vurdere om det var apport eller næseprøve han skulle have med tilbage; han valgte rigtigt og kom igen ind og holdt. I tredje runde prøvede vi med 400 g apport, og hold da op, han kom med den og holdt den i afslutningen! Supersej Bjørn.
To flotte fællesøvelser efterfulgt af en sit med forstyrrelser à la Johanna. Og så det løse med bl.a. perfekt fremsending og indkald. 25 intensive minutter med masser af leg og en topmotiveret Bjørn.
Så byttede jeg hund, det trak jeg fem minutter, så jeg sad i bilen under en kraftig byge, og så ½ time med Max. En skøn blanding af LP, rally, HTM og tricks.
Hans fremsendinger og indkald er, så jeg bliver helt blød i hjertet, men generelt var det selvfølge flot alt sammen.
I HTM havde jeg fokus på overgange uden håndtegn (hjemmeopgave fra Anja), og det virker altså ret godt.
Det er virkelig opløftende med sådan en dejlig træningstime, to dejligt motiverede og lækre hunde.
Nu skal jeg redigere Main Street til brug for Max’ andet HTM-program og derefter Valgaften foran fjernsynet.
De næste tre dage tegner bestemt også meget lovende. I morgen en coaching time hos Anja, og søndag skal Christina og jeg til Vejen. Vi har aftalt at Tempo og Megan gør det bedre end i Esbjerg, og Max skal gå som han plejer – det har hans fører lovet at gøre sit til.
Præmieoverrækkelse 5. juni (foto: Laila Stender Bonde)
Jeg fik en dejlig overraskelse forleden. Uden at jeg vidste det var jeg blevet fotograferet til præmieoverrækkelsen 5. juni og sikken et skønt foto Laila Stender Bonde havde taget.
Jeg har fået flere kommentarer på det sidste, om at jeg virker gladere og ser gladere ud.
Det er jeg og det håber jeg at jeg gør.
Jeg er virkelig kommet ind i en positiv spiral, og jeg har allerede 4-5 gange fortalt om det forløb, jeg har været igennem siden hin famøse 26. april.
Jeg talte med en i dag om noget helt andet, og til sidst blev jeg lykønsket med de flotte resultater.
Hvilket affødte et mindre foredrag fra mig om dygtige hunde, der kunne alle øvelserne, men bare manglede at føreren støttede dem fornuftigt.
Jeg tror en masse af den glæde, jeg følte efter en skøn lørdag i Undinehallen, kan aflæses i det foto.
Jeg deltager på et lille eksklusivt tirsdags hold, som vi kalder Hundetræning med forstyrrelser. Vi forsøger at finde et nyt sted hver gang, for vi har hunde, der har rigtigt meget brug for at blive prøvet af i nye omgivelser.
I dag var vi reduceret til to deltagere – Lonni og mig – og det blev som altid smadderhyggeligt, effektivt og lærerigt.
Vi trænede på et areal lige ved siden af Roskilde Skate Park. Gode forstyrrelser med skatere, motorvej lige ved siden af og et græsareal med diverse affald.
Da jeg kom, havde Lonni også stillet en rallybane op med fristende 8-tal, fristende kegler, et nyt minifelt mv.
Jeg havde taget Max og Megan med, de skal begge op i Vejen, endnu to rallyprøver der tæller til Årets Hund.
Apropos Årets Hund fik jeg ovenstående skønne hilsen i eftermiddags, om den opdaterede stilling.
Jeg startede træningen med Megan, den sædvanlige korte opvarmning og så fuld bane på venstre side (med belønninger undervejs), leg, fuld bane på højre side, leg og så lidt sideskifter. Fuld knald på, meget præcis Megan og det var perfekt doseret træning.
Så Max, han fik først en løbetur, så en fuld rallybane, noget leg, lidt positionstræning, fuld Walking the Dog program med musik og en fuld rally bane. Totalt skarp, og kun lille bitte reaktion på fristelserne. Sværest var det lille felt, som vi måtte arbejde lidt ekstra med.
Jeg glædede mig også over hvor meget Walking the Dog sidder i rygmarven nu.
Igen en perfekt doseret træning.
Endelig lidt hundesnak om enetimer og coaching mv.
Max har prøvet mange discipliner indenfor hundesport: Udstilling, Agility, Rally, LP, HTM, Spor og muligvis andet jeg ikke lige kan huske.
Jeg er sikker på at han kan blive en stjerne inden for det meste med den rette fører, men nu må han nøjes med mig …
Oprindeligt drømte jeg om at han skulle blive en LP-stjerne, men jeg må erkende at hans usikkerhed/lydproblemerne specielt i fællesdæk har gjort at LP-karrieren har været lidt på standby, selvom vi fortsat træner det hele og det faktisk går rigtigt godt stort set alt sammen.
Rally havde jeg vist ikke fra start de store tanker om i relation til Max, men det har jeg fået. Efter problemerne med at han forlod banen, har jeg arbejdet meget disciplineret med ham i ekspertklasse, som vi allerede har været oppe i 35 gange.
Det er fordi han er fantastisk under de rette omstændigheder, og jeg træner indædt – også ved rigtige prøver - for at alle omstændigheder er de rette. Han har vundet 4 ud af de sidste 5 ekspertklasser han har været oppe i, den sidste med 100 point. Han er kvalificeret til DM og til Årets Hund i rally ekspertklasse. Max er på et niveau, så han kan blande sig i toppen, og det går vi naturligvis efter.
Han er den første hund, jeg har haft til en HTM-prøve. Det var ikke fordi den gik godt, at jeg skriver det følgende, for jeg var helt afklaret inden: Jeg er blevet inficeret af en HTM-virus, jeg synes det er en vildt fascinerende disciplin og den skal jeg bare arbejde videre med.
Jeg har planer for Max’ næste program, forskellige melodier testes, favoritten pt. er Main Street fra filmudgaven af On the Town, og jeg har den vilde plan at teste den i en for sjov klasse til næste HTM-prøve, og så bruge Walking the Dog i selve konkurrencen.
Jeg kan godt finde nogle dårlige ting at sige om ham, men det gør man da ikke i en fødselsdagsomtale.
På den positive side kan jeg nævne: hans fantastiske temperament, hans lærenemhed, hans forståelse af hvad føreren ønsker ikke det føreren signalerer, hans klare kropssprog når jeg gør tingene for svært, hans fantastiske evne til at slappe af, hans overbærenhed ...
Jeg har lært meget af at træne med Max, den lille og forsigtige hund som ikke kan tåle korrektioner.
Jeg er blevet en væsentligt bedre fører for ham på det sidste.
Vi er ved at være på bølgelængde og godt hjulpet af min coach begynder vi at fungere som en enhed.
Alle tre hunde er specielle på hver deres måde, men Max er det på en ganske særlig måde.
Max og jeg er noget unikt, når vi er sammen og jeg håber vi får mange gode år endnu. I LP, rally og/eller HTM … måske det alt sammen.
I dag startede jeg på et hold over 3 x 2 timer med Sonja Ordell Johannessen som instruktør: Klar til færdighedsprøve 3 + 4 – Trickkursus.
Kurset blev opslået dagen efter at jeg i anden sammenhæng havde efterlyst præcis sådan et kursus, og jeg meldte mig straks. Kurset afholdes i Undinehallen, som er forbundet med masser af gode minder fra 5. juni :-)
Sonja er en af stjernerne i den danske HTM/FS-verden, jeg har aldrig været på kursus hos hende, så mødte naturligvis med store forventninger.
Dem levede hun fuldt ud op til … og mere til.
Lige på og hårdt, 6 øvelser blev én for én introduceret med demohund og udførlig beskrivelse af startindlæring/videreindlæring, hvorefter vi selv arbejdede med øvelserne.
2 timer er lang tid og der var andre hunde end, Max der snuppede en lur undervejs.
1. Slalom mellem ben. Vi har virkelig gjort fremskridt i denne øvelse, hvor det primært er mine udfordringer med at sætte fødderne rigtigt, der har givet problemer. Nu har jeg fået beskrevet præcis hvordan jeg skal flytte dem i alle fire retninger, og pludselig går det strygende.
2. Cirkler om rekvisit. Jeg havde taget spand med, det opfattede Max som en høj balje, så den blev straks skiftet ud med 2 liters vandflaske. Det er næsten som at træne en høne I at gå om en kegle, den øvelse, vi kom godt i gang!
3. Bakkeøvelser. Vi arbejdede med baglæns slalom, hvor jeg stadig mangler det afgørende gennembrud, Max er så artig og holder positionen selvom jeg lokker …
4. Positionsarbejde/beg. Jeg har uden tvivl fået introduktion til øvelsen på Johannas Foundationhold, men det er ikke en øvelse jeg lige har haft interesse for, men nu skal den sørme bruges, og vi kom godt rigtigt godt i gang med den.
5. Heelwork. Efter introduktion til hvordan en position indlæres, arbejdede Max og jeg med P9 (hund mellem ben forlæns), hvor jeg dels fik Max tilbage i den korrekte position, dels fik arbejdet med at han følger med i kort bakning.
6. Target-arbejde. Her arbejdede vi med indledende del af det at få hund til at sætte bagben op på targetgenstand.
En kort pause undervejs, masser af god træning, passende pauser, en meget dygtig og kvik Max, en lidt mindre kvik fører, et dejligt harmonisk hold.
Og ikke mindst en meget dygtigt instruktør, som beskriver øvelserne virkelig godt, har to dygtige demohunde og er meget skarp til at give konstruktiv feedback.
Max og jeg glæder os til fortsættelsen – og vi har også lige en stribe hjemmeopgaver, der skal klares til næste gang om 3 uger.
”Jeg holder af at undervise, men lige nu har jeg brug for en pause, og hvis lysten kommer igen, så går jeg i gang igen.”
Det er ordret hvad jeg skrev i min blog i går.
Der er åbenbart nogen der læser den, for det har affødt reaktioner som ”Vil du slet ikke undervise mere?” og ”Hvad så med Sydkystens Hundeskole?”
Jamen, det var ikke det, jeg mente …
Jeg vil ikke opslå hold over et længere forløb, men jeg har netop opslået enkelttimer, bl.a. fordi jeg har lovet nogle kursister det, og en uofficiel rallyprøve, se oversigten her.
Jeg tror, jeg bare holder sommerpause for de faste hold. Så der kommer uden tvivl faste hold igen efter sommerferien.
Fra HTM-fronten skal jeg nævne, at jeg efter Max og min debut 5. juni, har gjort mig forskellige overvejelser.
Først og fremmest har jeg været på jagt efter ”de næste prøver” og den næste, jeg ikke er tilmeldt er fredag 9. oktober 2015 i Rønde.
Tænke tænke.
Jeg skal dømme rally på Samsø lørdag 10. oktober, så efter konsultation af lokalkendte Anita har jeg fået booket B&B-overnatning natten mellem fredag og lørdag og tager til Samsø søndag morgen kl. 7:00 fra Hou.
Jeg har også været på jagt efter ”det næste nummer at anvende til HTM”, og ved kaffemaskinen til morgen dukkede en melodi frem, som jeg tester et par dage.
Jeg har både arbejdsmæssigt og hundemæssigt tænkt meget over prioriteringer de sidste dage. Hvad giver mig noget, hvad giver mig ikke noget? Jeg tænker ikke på penge eller anerkendelse, men helt basalt, hvad giver mig noget mentalt?
Det resulterede i dag i at jeg stoppede som assessor på IPMA-certificeringen niveau B. Lidt vemodigt efter mere end 10 år som assessor, men jeg kunne mærke at jeg ikke brændte for det længere. Hvis jeg skal være med i noget så skal hjertet være med.
Det samme gælder hundemæssigt. Jeg holder af at undervise, men lige nu har jeg brug for en pause, og hvis lysten kommer igen, så går jeg i gang igen.
Indenfor hundetræning må jeg erkende at jeg virkelig er blevet fascineret af HTM-verdenen. Fascinationen blev ikke mindre af at starte på et sommerhold hos Anja i går, et luksushold med kun 4 deltagere i 1½ time. Der er ikke så meget pjat. Baseret på ønsker fra deltagerne arbejdede vi først med en position (P2/front), 1 trick (bakke slalom) og derefter 15 minutter individuel tid.
Grundfilosofien er naturligvis lige i min ånd: grundpositionerne skal være knivskarpe før man går videre – ikke at jeg altid har efterlevet det tidligere …
Men hvis man skal videre i HTM, og det har ja da bestemt ambitioner om, er det nødvendigt med virkeligt skarpe positioner for at kunne består HTM2 og ikke mindst HTM3.
I den individuelle tid arbejdede jeg med overgangene i mit eget program – opgaven til næste gang er at få dem på ren verbal kommando – og vi talte om overgangen til HTM2. Jeg vil ikke rammes af det, der sket da jeg gik fra LP1 til LP2 med Megan, uden at være klar over hvor meget mere det krævede. Denne gang skal forarbejdet være i orden.
På arbejde har jeg sendt en link til bloggen om prøven til mine nærmeste kolleger, og det har givet mange positive tilbagemeldinger og endnu flere interesserede kommentarer og spørgsmål. En kollega er i fuld gang med at finde det næste nummer jeg skal optræde til, han kender Stones ud og ind.
Det har også givet anledning til at tale om at være ene mand til en hundeprøve – lidt misundelige blikke fra flere mænd :-) - at bruge coach og se effekten af det. Og meget andet.
Så helt grundlæggende kan jeg mærke, at jeg synes HTM er sjovt på mange forskellige fronter, og det kommer Max og jeg til at arbejde meget videre med.
Den mentale forberedelse i forbindelse med træningen kan jeg virkelig mærke effekten af. Også opvarmningen af Max i går inden Anjas hold var tænkt igennem.
I dag var det Johannas LP/Mix-hold, hvor både Lille Bjørn og Max kom med. Det var varmemæssigt i overkanten af hvad Lille Bjørn kunne klare, og han ville dårligt tage apporten op i starten. Så jeg huskede at lege med den, og til sidst løb han glad rundt med den i munden.
Jeg accepterede (ignorerede) nogle fejl, som jeg mente skyldtes varmen (lagde sig inden jeg gik i fællessit, lagde sig før tiden i fællesdæk), og var meget omhyggelig med at holde pauser og sætte fornuftige kriterier.
Bagefter var det Max’ tur og det blev også en gennemført succes. Vi var på som de sidste og han brillerede med to fantastisk flotte udløb til felt, selvom der stod tre ekvipager ikke så langt fra feltet og talte sammen. Optionerne var 1) at han løb hen til de andre, 2) at han lavede en bue væk fra dem inden han kom i feltet eller 3) at han løb ud i feltet uden slinger. Han tog naturligvis 3).
Han arbejdede flot med dirigeret apport (reduceret afstand/kun en apport) og sluttede med det mest fantastiske stop i indkald.
Supertræningsdag.
På lørdag startet færdighedsprøveholdet hos Sonja, det glæder jeg mig også vildt til!!!
Da jeg vågnede i morges havde jeg det anderledes. Min coach har bedt mig om at registrere følelserne, så jeg skrev det ned:
”Jeg ligger og tænker på de sidste dage og følelsen er et eller andet sted i maven. Der, hvor jeg ville mærke, hvis jeg var nervøs. Nu føles det bare godt. Jeg kører film i hovedet af alt muligt fra før, under og efter alle tre prøver, mærker den skønne fornemmelse og får tårer i øjnene. Jeg er også mentalt i gang med forberedelserne til Vejen 21.6, som er næste prøve. ... men jeg kan så meget andet.”
Jeg blev rigtigt glad her til aften, hvor jeg genlæste det. For det er en meget præcis beskrivelse af hvordan jeg havde/har det.
Dagen er gået med en del arbejdsmæssigt – læse materiale fra projektledere, der har søgt om certificering – og ingen hundetræning, men bare hundehygge.
De har alle tre fået nogle skønne kødben og nogle gode ture.
Mentalt har jeg forberedt både den kommende træning og den næste prøve, rally i Vejen 21.6 med Megan og Max.
Den kommende træning omfatter:
Onsdag 10.6 Start på HTM & Freestyle sommer kursus (Anja)
Torsdag 11.6 LP Mix (Johanna)
Lørdag 13.6 Start på Klar til færdighedsprøve 3 + 4 – Trickkursus (Sonja)
Tirsdag 16.6 Selvtræning på forstyrrelsesholdet
Torsdag 18.6 LP Mix (Johanna)
Fredag 19.6 Coaching (Anja)
Søndag 21.6 Rally i Vejen med Megan og Max
Ja, jeg har fantastiske træningsmuligheder hos og med toppen af poppen!!!
Jeg har brugt en del af dagen på at nyde de mange lykønskninger på Facebook, og specielt to gjorde mig ekstra glad.
Først en hilsen fra en næsten fremmed: ”Hej Paul - vi kender egentlig ikke hinanden, vi har vist hilst til et af Susannes hold sidste sommer. Vil blot sige at jeg jo så dit program i går, og var imponeret over at du kunne have overskud til at hilse på publikum, det gav en god følelse. Dit program var enkelt og vel gennemført, virkelig dejligt at se på. De bedste hilsner”.
Jeg har takket mange gange og jeg har glæder mig over at jeg valgte den start, dagen før prøven. Jeg valgte at vinke ud til dommere og tilskuere, da jeg løb ind, fordi jeg vidste at jeg havde overskuddet og fordi det styrkede mig selv.
Den anden hilsen fra en meget nær ven indeholdt bl.a. denne formulering: ”… tænk at der ikke skulle mere til, før I for alvor shiner.”
Ja, det er helt uhyggeligt, at et par coachingsamtaler og et meget fokuseret arbejde med at være mentalt klar har skabt nogle resultater, som har gjort:
Jeg var en enormt tilfreds fører uanset prøveresultaterne
At prøveresultaterne var fremragende.
1. har jeg skrevet meget om, 2. kan opsummeres i: Lille Bjørns bedste LP3 nogensinde, Max bestået FP2, vundet HTM1 i sin debut, fået 100 for første gang til rally samt Megan med 94 i rally fået sit bedste resultat i over to år.
Det er ikke tilfældigt.
Jeg er i fuld gang med at planlægge det videre forløb.
En ting er helt sikker, jeg tror ikke at alting nu er løst. Det er fast, hårdt og sjovt arbejde at gå videre med det mentale.
Så hver træningssession og hver prøve bliver gennemtænkt, så jeg styrke det forhold, jeg gerne vil have med hver enkelt hund til både træning og prøver.
På HTM-siden har jeg fået lokket Kirsten til at se nogle optagelser fra i fredags. Præcis tre: Anita & Osseau, Sonja og Lemon samt Max og mig.
Kirsten interesserer sig overhovedet ikke for indholdet af min træning (LP, rally, HTM, FS), hun forholder sig til det, hun ser. Highlight udgaven:
Hvorfor går Anita så langsomt?
Hvorfor har du (Paul) ikke et hurtigere nummer?
Selvom hun ikke var meget for at sige det, tror jeg hun var ret imponeret af Sonja & Lemon, det manglede da også bare.
Kirsten foreslog Beatles’ Back in the USSR som Max og mit næste nummer. God kandidat, men måske lidt for hurtigt? Der er heldigvis længe til at jeg skal lægge mig fast på noget …
Det har ikke været nogen hemmelighed, at Max og jeg skulle debutere i HTM i går. Jeg har skrevet om det i mange blogs og har modtaget mange opmuntringer og krydsede fingre inden prøven.
Beslutningen om at gå i gang med HTM blev taget 22. marts i år, se denne blog.
Bortset fra at jeg har arbejdet temmelig meget med udvikling af nummeret, er det vigtigste der er sket siden da, at jeg er begyndt at arbejde seriøst med coach, mere om det sidste i bloggen.
Det har betydet at jeg sideløbende med at arbejde med selve det tekniske indhold af programmet (og alt det andet, jeg arbejder med hundene i), har arbejdet rigtigt meget med det mentale. I min blog i forgårs handlede det næsten kun om det mentale.
Det betød at jeg på dagen var tæt på fri for nerver, for jeg var mentalt 110 % forberedt, jeg havde bl.a. tænkt over nogle forskellige scenarier der kunne opstå og havde plan B klar både i relation til opvarmning og prøvegennemførelse.
Jeg har tidligere deltaget i to HTM-arrangementer, men kun som deltager i Færdighedsprøverne. I går så jeg på arrangementet med helt andre øjne, fordi jeg udover FP2 også skulle op i HTM. Jeg vil gerne rose arrangørerne Farums Freestyle Klub (Kate, Sonja, Sidsel) for et meget flot arrangement. Det praktiske og alt det udenom kørte superflot og jeg havde en rigtig god prøveoplevelse.
Som novice kan det være svært at værdsætte alle detaljer i programmerne, men inden jeg kommer til Max og min indsats ville jeg gerne nævne tre ekvipager (jeg så ikke alle, så det er ud af dem jeg så), som gjorde særligt indtryk på mig. Der var en masse af det Liv lavede med Mango, hele Sonjas program med Lemon og Sidsels fantastisk optræden med Wave, som virkelig gav mig gåsehud og tårer i øjnene. Så er det ikke ”bare” lydighed eller tricks til musik, så er det kunst på højt niveau.
Så til Max og min første start: FP2. Hele indledningen kørte helt efter planen. Han var lidt trykket da vi startede (vist nok pga. hunden i den anden ring), men gik bedre og bedre. Jeg støttede ham fuldstændig som planlagt, og gik ud af ringen med en fantastisk fornemmelse. Den handlede alene om at jeg indeni (et sted mellem hjertet og hjernen?) kunne mærke, at jeg havde været en ordentlig fører.
Det videre forløb frem til HTM’en gik også helt som planlagt. Nej, der kom ingen nerver eller underlige følelser i mig, jeg kunne mærke at jeg var i kontrol, jeg håndterede Max’ usikkerhed, og da vi var klar til at gå på banen, ja så gjorde vi bare som planlagt.
Max og min debut i HTM1 (foto: Conni Hansen)
Der var et sted, hvor jeg simpelthen glemte programmet, jeg kan se hvor det er – fordi jeg ved det – men jeg tror kun få andre kan se, at jeg faktisk ændrede en del i et forløb, for at få det til at passe.
Da jeg løb ud med Max efter prøven var jeg helt høj: Vores samarbejde havde bare været fantastisk. Han var ikke helt på i starten, der hvor der opstod usikkerhed hjalp jeg, holdt en længere pause eller sprang noget over. Bundlinjen var at han fik den bedst mulige støtte hele vejen, og vi gennemførte et program, som jeg synes vi godt kunne være bekendt.
To dejlige oplevelser på banen, og jeg havde det rigtigt godt indeni. Jeg havde gjort som jeg havde planlagt, jeg havde fulgt min coachs råd fuldt ud. Jeg vidste jeg kunne se Max i øjnene og vide, at jeg havde gjort det så godt jeg kunne. Han var enig!
Jeg anede ikke hvordan vi lå pointmæssigt, og var egentlig også ligeglad. Jeg kunne fortælle om en dejlig prøveoplevelse uanset point og placeringer.
Så præmieuddelingen var ren bonus. Vi bestod Færdighedsprøve 2 med 4.2 point. 12 øvelser: 1 x 3, 2 x3½, 4 x 4, 2 x 4½ og 3 x 5 var bedømmelsen, og så dommerens specialpræmie fordi vi gik bedre og bedre i løbet af prøven. Det vil jeg godt tage æren for, fordi jeg støttede Max fantastisk, når han blev usikker.
HTM1, der var fem oppe, de tre bestod, og jeg endte som 1. vinder. 23,37 point og 5 Q point, en fantastisk bonus ovenpå en dejlig prøve.
Dommerskemaerne var da også til at blive i godt humør af:
Udførelse:
lidt snusen til start, god til at finde positioner. Tænk over dine håndtegn. De bliver udført med lynets hast, så hurtigt i bl.a. twist, at hunden ikke kan nå at udføre dem. 7½
Efterhånden som han varmede op, gik han rigtigt fint! Brug lidt længere tid på enkelte positioner/retninger, fx bakke, så man kan nå at se lidt mere. 7,8
Sød og opmærksom hund :-) Fint. 7.8
Sværhedsgrad
7½
Fint for klassen, god variation. 8
Fint for klassen 7½
Musik og fortolkning:
8
Superfedt musikvalg! Godt program til din hund. 8½
7½
Jeg var glad, ja enormt glad, men på en anden måde, end jeg plejer. For jeg havde jo allerede jublet indeni over at vi havde gået godt. Jeg var nok også lidt paf, for gik vi virkelig så godt? Ja, det gjorde vi åbenbart.
I dag gik turen til Jægerspris og Islandsk Fårehunds dobbelte rallyprøve. Som tidligere beskrevet, havde jeg få flyttet lidt rundt, så jeg skulle op i prøve 2 hos Conni, så jeg kunne komme tidligt afsted.
Den store drivkraft bag arrangementet er Annie, og den del jeg nåede at deltage i var topprofessionelt tilrettelagt og kørte efter en snor. Velplanlagt, fine præmier, gode rammer osv. Flot arrangement.
Jeg havde igen planlagt det hele mentalt, og igen fulgte jeg planen 100 %. Jeg havde igen plan B på en række områder, og der blev ikke brug for den.
Megans opvarmning var som planlagt og hun var på fra starten. Da vi gik mod skilt 3 var der total kontakt og det er jeg ikke vant til! Jeg havde udvalgt de 6 øvelser, som jeg troede ville være svære, og brugt dem i opvarmningen, og da vi gik banen fik Megan optimal støtte. Håndtegn ved sitter, rolige håndbevægelser ved de to synkronvendinger og jeg havde det bare så godt da vi gik ud af banen. Paul, du var en god fører.
Megan var sidst på i champion, Max først i ekspert, så efter belønning kom Megan i bilen og Max kom ud.
Den planlagte opvarmning, Lone holdt ham under banegennemgangen. Jeg gik kun banen to gange, for der var meget lighed med championbanen, og gik ud og lavede 3-4 af øvelserne med Max som opvarmning. Vi nærmede os startskiltet på den planlagte måde, med små øvelser og belønninger undervejs.
Der var mikroskopisk hæng i starten og ellers var Max bare totalt på. Jamen jamen en fantastisk følelse! Jeg havde helt styr på hvor han skulle støttes i nogle vendinger og han var bare med.
Ærespladsen sit foran var helt uden problemer, der kom et drej af hovedet, da hunden på banen gøede under bakning (Max sad med ryggen til), men det var det.
Samlet samme oplevelse som i går. Jeg havde været en fantastisk fører for hundene, og havde hele tiden fokus på det konstruktive: Gennemførelse af det næste skilt, ingen ærgrelse over ting, der ikke fungerede.
Præmieoverrækkelserne var superbonus :-)
Megan blev 6. vinder i championklassen med flotte 94 point (hendes bedste resultat i over 2 år).
Max vandt ekspertklassen med 100 point.
Det var min rallyprøve nr. 182 og det er første gang jeg har fået 100 point.
Det er svært ikke at se en sammenhæng mellem min mentale træning og de seneste resultater. Lille Bjørns LP-prøve i Nyborg 23. maj, Max’ debut i HTM i går og de to rallyprøver i dag.
Jeg tror fuldt og fast på at det er den mentale træning, der virker. Jeg har en næsten ubeskrivelig skøn følelse indeni, jeg kan ikke lokalisere den præcist, det var derfor jeg ovenfor skrev, at det var et sted mellem hjerne og hjerte. Men det føles bare godt.
Nu er opgaven at nyde følelsen (!!!), registrere hvor den sidder og hvordan den føles og hvordan den kan bruges i mine fremtidige prøver.
Jeg vil gerne sende en særlig hilsen til Anja, som jeg bruger som coach. Det er af ganske ny dato, men det kommer til at vare ved. Anja har på den mest fantastiske måde fået coachet mig til at forstå betydningen af den mentale tilstand hos føreren, før, under og efter prøverne – for at skabe grundlaget for succes.
Valget af Anja som coach er naturligvis ikke tilfældigt. Jeg kendte Anja i forvejen og har stor respekt for hende. Desuden kender hun hundeverdenen rigtigt godt, og det var for mig et andet afgørende kriterie, for det gør det meget nemmere at tale om fx konkrete prøvesituationer, og dem bringer jeg ofte på bane.
Det har været et fantastisk godt valg for mig. Efter nogle ganske få coachingsessioner har Anja virkelig fået rykket mig mentalt.
Jeg glæder mig MEGET til fortsættelsen.
I gamle dage ville jeg have holdt træningsfri dagen inden en prøve, men det er end ikke faldet mig ind i dag.
Dagen startede i det skønneste solskin og det holdt hele vejen, så også aftens træning foregik i ren sommerstemning.
Dagens vigtigste aktivitet har været den mentale forberedelse af prøverne i morgen. Jeg har virkelig fået en hjemmeopgave af rang af min coach! En hjemmeopgave som har givet fantastisk god mening, og har været en kæmpehjælp i den mentale forberedelse.
Jeg har nu styr på:
Papirerne
Hvornår jeg kører hjemmefra
Hvornår jeg cirka ankommer
Luftning af Max
Hvem det er vigtigt at få hilst på (herunder hvem jeg skal give en ordentlig krammer)
Indskrivning (bl.a. har jeg tjekket at jeg kan indskrive til FP2 og HTM1 på én gang) med Max
Hente udstyr i bilen stadig med Max
Varme op i varmestuen med Max
Være klar til at starte i den ene ring til FP
Strategi for FP (både belønning og håndtering af fejlsituationer)
Belønningsleg efter FP
Luftning
Max i bur i bilen
Se FP i hallen
Regne cirka ud hvornår vi skal på i HTM
Briefe Conni og Amanda om videooptagelse
Klæde om
Tage Max ud ca. 15 minutter før
Luftning
Opvarmning
Være klar i opvarmningsstuen cirka 5 minutter inden vi skal ind og hygge
Styr på hvordan vi går ind og hvordan vi bruger tiden i hallen inden vi skal ind, herunder ikke mindst min mentale tilstand (”doping”)
Hvordan vi kommer ind på scenen
Hvordan vi hilser på dommerne
Hvordan vi gør klar og giver startsignal til DJ
Hvordan vi håndterer ”fejl” i programmet
Hvordan vi gør når programmet er slut
Belønningsleg udenfor hallen
Kort luftning
Max i bur i bilen
Ind og se Anita & Osseau
Tage Max ud inden præmieoverrækkelsen
Langt det meste handler om Max og mig og det er fantastisk at tænke på, at jeg ikke har tænkt tanken, at jeg kunne forberede alt dette så detaljeret. Men nu er det gjort, jeg vil sikkert drømme om det i nat, og det giver ro i sindet.
Klar til rally ludo
Til aften deltog Max og jeg på Johannas rallyhold ”Rally Champ – for de garvede førere”, hvor Johannas kreativitet foldede sig vildt ud.
Vores challenge – spring over tre spring- var der kun én der klarede, som til gengæld røg på anden øvelse (dobbeltspring over nogle meget lave spring). Der var også et tredje spring. Et fjerde spring (en snor spændt ud mellem to holdere). Og de første tre med frikadeller på spid som fristelser.
Så var der rallyludo, hvor vi blev delt i to hold, skulle kaste en terning på skift hvert hold, og så skulle føreren udføre et udtrukket skilt ud for det aktuelle ludofelt.
Efter at rødt hold bestående af Christina & Tempo samt Max og jeg havde vundet gik vi til næste øvelse, hvor vi alle fem skulle gå ludobanen uden skilte, men dirigeret af Johanna. Som både kunne sige specifikke skilte, stationært skilt, eller ikke stationært skilt, så vi enten skulle gøre noget specifikt eller selv udtænke en øvelse.
Derefter skulle vi stå på stribe og udføre en række øvelser som minikonkurrence på tid. I en af øvelserne startede vi med 1. stå, 2. dæk, 3. sit uden håndtegn hvorefter vi skulle udføre de samme med spøjse forstyrrelser (lade som om vi slog paraply op og ryste den, crawle, cykle på bedstemorcykel).
Utroligt hvad Johanna kan få os til at gøre. Og godt vi ikke bliver overvåget – så ville vi alle blive betragtet som klar til en galeanstalt …
Til allersidst en fri runde, hvor vi dels skulle arbejde med bak på ønsket niveau hos Johanna, dels arbejde med challenge-springene.
Max arbejdede fantastisk, men der var to ting han næsten ikke kunne håndtere. Den terning, som blev brugt i ludoen, var bare vildt fascinerende. Og da vi kom til bakningen og opgave med frikadelle på spid, så kunne han altså ikke abstrahere fra den. Men han havde lavet den flotteste bak inden, og han havde i det hele taget arbejdet ualmindeligt flot inden.
Den grufulde sandhed er, at jeg kom cirka ½ time før tid, og havde arbejdet både med HTM-programmet og med FP-programmet inden rallyholdet, så det er ikke uden grund Max virker lidt slidt til aften.
Vi tager en god nats søvn og så er vi klar til FP (sekundært) og HTM (primært) i morgen.
Lille Bjørn, Megan og Max fotograferet i haven i morges
Først og fremmest er det i dag Frasse fylder ét år. Han er naturligvis jordens skønneste barnebarn og vi glæder os til at fejre ham på lørdag.
Takket være stor fleksibilitet fra Annies side er min deltagelse til rallyprøverne i Islandsk Fårehundeklub på lørdag i Jægerspris blevet tilrettelagt, så jeg kan komme afsted og komme rettidigt til fødselsdagsfest i Malmø.
En anden næsten lige så vigtig fødselsdag er Megans, hun fylder 12 år i dag.
Megan er den hund jeg har brugt ubetinget mest tid sammen med til træning og konkurrence (og hjemlige hygge naturligvis), og hvor har vi været igennem meget sammen. Og hvor har jeg lært uendeligt meget af at træne med hende.
Da hun fyldte 10 år skrev jeg lidt om vores resultater i denne blog, så det vil jeg ikke trætte med i dag.
Hun har fået en masse lykønskninger på Facebook og hver eneste en er læst og har gjort mig glad. Men der er alligevel to, som gav noget ekstra. Mettes: ”Stort tillykke med den dejlige tøs, som har lært dig så meget og givet dig så mange gode oplevelser :)”. Karens: ”Stort tillykke med Megan. Du er Guds benådet at have sådan en dejlig hund : intelligent, viljestærk, med drive, kærlig og ikke mindst, en hund der beriger dig med så megen glæde.”
Bortset fra at hørelsen ikke er så god længere er hun sund og rask. Vi træner stadig lidt sammen (hun bliver også hurtigt træt) og vi konkurrerer stadig. På lørdag skal hun op til sin rallyprøve nr. 98, og selvom jeg må indrømme at håbet om at komme til DM med hende for 5te år i træk er ualmindeligt lille (hun er pt. nr. 11 på reservelisten), så klør vi fortsat på for at komme til Årets Hund 2015, så vi deltager også i rally i Vejen 21. juni.
Nu, hvor hun ikke hører så godt, er jeg blevet meget mere bevidst om mine signaler - godt hjulpet af skarpe trænere :-) - og hun har faktisk gået nogle ganske pæne rallyprøver på det sidste, vores samarbejde er ikke så dårligt. Jeg glæder mig meget til vi fortsat skal træne og gå til prøver.
Jeg har oveni alt dette også fået flere dejlige tilbagemeldinger om bloggen i går, hvor jeg beskrev min mentale udvikling efter de første coachingtimer. Lene har opsummeret det meget præcist: ”Fantastisk at læse. Det er meget analogt det mindset en rytter skal have(træne) ifbm konkurrencer, selvom "vores" værktøjskasse ser lidt anderledes ud. Men det går alt sammen ud på det samme, nemlig at have helt styr på sig selv og de signaler man sender. Så din øv-tur ender måske med at være noget af det bedste der er sket, fordi den har givet dig en ny vinkel på din træning, nemlig træningen af dit mentale jeg!”
Jeg er bare 100 % sikker på at det er vendepunktet. Til dagens træning – sidste runde på Anitas rallyhold – var jeg 99 % bevist om mit om Max og mit samspil, og den sidste 1 % opdagede jeg selv og korrigerede.
Resultat var forrygende. Meget fokuseret Max, selv om vi kom ud for kraftige forstyrrelser, en masse meget præcise øvelser, en ekspertbane med en ommer pga. en dum førerfejl (gik med højre fod først i en vending???) og så en rigtig god æresplads dæk ved siden af. Variabel belønning omkring et snit på 6-8 sekunder tror jeg, og der kom lidt lyd to gange, hvilket er vanvittig flot for os. Og jeg kunne stå oprejst og afslappet og droppe håndtegnet til sidst – hvad er årsag og hvad er virkning? Det virkede fantastisk.
Vi arbejdede sammen i 1½ time og det var godt hele vejen. Anita gav mig en rigtig flot feedback og endnu bedre: Max fortalte mig bagefter, at han synes han havde haft en rigtig god fører med i dag. Fantastisk positiv træningsaften.
Der sker en hel masse i disse dage og heldigvis er det meste positivt.
Jeg har netop fejret ét års jubilæum i Nets. Jeg er i gang med flere spændende projekter. Jeg er som assessor i gang med at vurdere tre projektledere. Der er masser at se til på den arbejdsmæssige front, og det er jeg meget glad for.
På hundefronten sker der også en hel masse. I Sydkystens Hundeskole er vi i gang med at planlægge Hundedagene 2015, som løber af stablen 25.-28. maj 2015. Der er ret rigtigt flot program, og der er stadig ledige pladser.
Sydkystens Hundeskole er blevet godt 5½ år. Vi har et rigtigt godt navn i markedet, nogle dygtige instruktører og kapacitet til at arrangere LP-prøver, rallyprøver og Hundedagene ved siden af et bredt udbud af hold.
Camilla, som var en af vores første instruktører, men stoppede for flere år side, har netop annonceret at hun starter for sig selv og det skal nok blive en succes. Jeg blev helt nostalgisk og i denne blog kan man læse om Sydkystens Hundeskole dengang og Camillas første hold er nævnt. Det er kun 5 år siden, men virker som om det er meget længere.
Som nævnt holder jeg pause fra undervisning efter Hundedagene, for lige nu er det træning af egne hunde, jeg vil fokusere endnu mere på.
Og ikke mindst træning af mig selv.
Noget af det fantastiske véd den menneskelige hukommelse er at den kan huske det positive bedre end det negative. Efter den famøse nedsmeltning gik jeg prøven med Lille Bjørn, hvor min coach havde givet mig nogle meget skarpe opgaver.
Jeg kunne og kan give en meget detaljeret gennemgang af mine følelser og hvordan jeg håndterede dem. Hvor jeg mærkede følelserne. Specielt tredje kommando i stillingsskift og reaktionen på den tabte apport. Jeg mærkede seriøst intet negativt, jeg tænkte kun på at belønne (lige plads) og den næste øvelse (positioner, som lykkedes).
Men tænk, da jeg skulle fortælle om modsætningen i forhold til ”Nedsmeltnings-prøven”, kunne jeg pludselig ikke huske detaljerne, de var ikke vigtige længere!
Den anden del af Nyborg-dagen var min egen negative opfattelse af, hvordan jeg håndterede Max’ rallyprøve. Min ærgrelse over at jeg ikke blev opmærksom på det egentlige problem. Nu må jeg komme videre, der er ikke mere at gøre. Jeg har bare forbud mod at tale om den prøve.
Jeg har fået stor ros for at jeg er kommet langt allerede. Men jeg vil videre. Jeg skal fra at vide, hvordan jeg håndterer fejl, videre til at skabe sikkerhed. Hvis den og den situation opstår, vil jeg gøre sådan og sådan, skal erstattes af at jeg gør sådan og sådan for at skabe succes/det ønskede.
Hvordan vil jeg fx håndtere prøven den 5. juni, debuten i HTM med Max? Hvad vil jeg fx gøre, når jeg kommer frem? Mit umiddelbare svar handlede meget om Max: Lufte Max, Max i bur, opvarmning af Max.
Men Max er jo kun halvdelen af os, vi skal være et par til prøve, så 50 % af forberedelsen skal handle om mig selv. Det er opgaven til på fredag, at vide hvordan jeg vil gøre selv og hvad jeg vil gøre med Max, hele vejen. Det skal være noget specifikt med henblik på …
Status på hvor jeg er henne nu mentalt:
Feedback – jeg har fået meget fin feedback om det arbejde jeg allerede har gjort med mig selv. Jeg tænker konstruktive tanker, håndterer problemstillingerne godt.
Forberedelse/ritual. Jeg skal i højere grad tænke en prøve som en helhed, hvor det at gå til FP2 eller HTM1 kun er en del. Når vi tager afsted skal Max tænke: I dag er det HTM vi skal til, fordi far gør sådan og sådan.
Stopwhining. Jeg har bebrejdet mig selv nok vedr. Max og rally i Nyborg, kom videre. Næste gang vil jeg naturligvis afbryde, så vi Max tænke at jeg er en god fører.
Glæde. Jeg er totalt begejstret og glad, når jeg fortæller om min udvikling. Når jeg fx fortæller om den fantastiske prøve i Nyborg - fordi jeg gjorde, som jeg gjorde og var ligeglad med point. Når jeg fortæller om glæden over at skulle debutere i HTM. Osv.
Bevidst. Jeg er meget bevidst om, hvordan jeg håndterer de opgaver jeg får, og hvordan jeg agerer i de forskellige situationer og de tilbagemeldinger jeg får fra min coach.
Klar. Jeg føler mig i den grad klar til at gå til HTM, jeg har aldrig følt mig så klar tidligere. Jeg kan forklare præcis hvorfor.
Samarbejde. At gå til prøve er ikke noget jeg gør med Max, det er noget vi gør sammen, jeg vil have at vi skal være et team sammen.
Så opgaven på fredag er klar. Jeg skal have tænkt over alt fra ankomst til HTM er slut. Det er rigtigt sundt. Jeg skal ikke bare komme og lade tilfældet råde. Jeg skal være helt bevidst om, hvad jeg gør og mine reaktioner undervejs både i FP og HTM (ligesom i Nyborg). Jeg skal være ligeglad med (point)resultatet og tænke på, hvordan jeg kommer positivt videre hele vejen. Så Max og jeg sammen oplever en dejlig prøve.
Jeg har virkelig tænkt meget over min opgave til fredag. Og det helt oplagte, som jeg først kom i tanker om på morgenturen i dag, var følgende: Jeg skal lige op til opvarmningen inden vi skal ind og under opvarmningen, tænke på ting, der kan gøre mig glad. Jeg har en mail-folder der hedder doping, med mails som har gjort mig glad. Jeg har en mental folder med fantastiske øjeblikke, som kan få mig til at smile og få varme i hjertet øjeblikkelig. Når jeg har taget den doping vil jeg ikke være til at skyde igennem, når jeg løber på banen, og Max vil kunne mærke det 110 %.
Jeg er blevet spurgt om jeg er nervøs inden fredagens prøve (nej, det er jeg ikke) og hvor meget jeg glæder mig. På en skala fra 1-10 på et glædesbarometer glæder jeg mig 10+.
Jeg hedder Paul Lysholdt. Min store fritidsinteresse er hunde. Se min hjemmeside www.bordertoborder.dk. Jeg er uddannet klikkerinstruktør hos Hund & Træning og formand for og instruktør i Sydkystens Hundeskole www.sydkystenshundeskole.dk