Good Vibrations

Afslutning af Mindfulness

Til den afsluttede runde hos Johanna i dag havde jeg - som i sidste uge - Megan og Max med.

Megan fik trænet 10 effektive minutter rally med superpræcision i sideskifter, cirkler, bakker mv. Totalt på og tændt.

Med Max VAR jeg forberedt, og vi fik arbejdet med alle vores svære øvelser i henholdsvis FP3 og Titelprøven. Jeg kan godt mærke at jeg er gået ret meget i resultatmode og så er det perfekt at få Johannas rådgivning, så tingene ikke bliver gjort mere indviklede end højst nødvendigt. Der er stadig en del at arbejde med, men nu er det overskueligt og jeg véd præcis, hvad jeg skal arbejde med.

Jeg var hurtigt hjemme og vende og hente Lille Bjørn, som skulle på sidste runde af Dils Mindfulness kursus. Inden kurset fik vi trænet lidt LP: fri ved fod, stillingsskift (2 x 1. skift), springapport, positioner, indkald og næseprøve. Og det ser bestemt ok ud.

Så gik kurset i gang og pludselig – da Dil gennemgik dagens program – gik det op for mig, at jeg skulle have haft Max med, fordi vi skulle vise vores HTM1-program som en del af afslutningen. Heldigvis var Kirsten frisk og kom med ham og fik Lille Bjørn hjem.

Afslutningen bestod i at vi hver især (vi var kun 5 sidste aften), skulle vise et program, som vi selv havde bestemt indholdet af. Så vi så et tricks/agility-program, et FS1-program, et fri ved fod forløb, Anitas & Osseaus HTM1-program og til allersidst Max og jeg i Walking the Dog.

Fokus var ikke så meget selve programmet, men snarere vores grad af Mindfulness, som i sidste ende hang meget nøje sammen.

Det var 5 virkeligt flotte programmer. Kira & Stella brillerede med deres debut i FS1 efter ėn undervisningstime, det var en fornøjelse at se. Anita & Osseau gik en af de 3 flotteste udgaver af Something’s Gotten Hold of My Heart jeg har set (og jeg har set det rigtigt mange gange!).

Max og jeg gik nok den bedste Walking the Dog nogensinde. Jeg kunne bare mærke at vi begge var totalt på, jeg huskede alt det Anja havde sagt i mandags, det fungerede og det kunne ses. Jeg holdt fornuftige pauser, så Max kunne nå op, lavede korrektioner, hvor der var lidt slinger, fortsatte upåvirket da nogle få kommandoer ikke virkede og kontakten med Max var ualmindelig dejlig.

Totalt fed oplevelse.

Tak til Dil for et rigtigt spændende kursusforløb. Jeg må indrømme jeg var lidt skeptisk undervejs, for hvordan kom hunden inden i billedet i forbindelse med Mindfulness? Men de sidste tre kursusgange har bare været fantastiske – vi har arbejdet med at være nærværende fra start, og bevare følelsen når vi gik først enkeltøvelser, siden kortere forløb og i dag et fuldt program.

Det virker og – som jeg har nævnt tidligere, det er perfekt match til mit mentale træningsprogram.

Dil har tilrettelagt et meget flot forløb, hun har tilpasset så 9 førere på meget forskelligt niveau, alle kunne være med, og jeg tror alle har fået meget ud af det.

Jeg glæder mig over at have fået nogle ekstra værktøjer i den mentale værktøjskasse – og aftenens træning var bare en 100 % bekræftelse at, at det virker at være klar oven i hovedet.

Tak for en dejlig træningsaften til Johanna, tak til Anja for de præcise råd som bare virkede (igen) og tak til Dil for et meget fint kursusforløb med en godt tænkt og skøn afslutning.

Jeg tog hjem med den skønneste fornemmelse i hovedet og I kroppen.

Nærværende træning

Det har været en virkelig skøn træningsaften.

Først en time hos Johanna, jeg havde kun planlagt at have Max med, men Megan ville så gerne med, så det kom hun også :-)

Jeg blev berettiget bebrejdet at jeg ikke have forberedt hvad jeg ville have fokus på med Max, det blev lidt improviseret. Men det endte med den nye LP3-fremsending, twist fra titelprøven (2 gange foran fører, mellem ben, 2 gange modsat bag ved fører) samt cirkler (kombination af FP3 og titelprøve = 3 gange rundt om genstand efterfulgt af to 8-taller om genstand + fører).

I anden runde havde jeg fuldt fokus på højrehandling: bakning, sitter, ståer mv. samt sideskiftene. Det er virkelig småting, der skal arbejdes med, for hele grundlaget er på plads, og Max er så nem at læse, det er helt tydeligt når det bliver for svært og man skal sænke kriterier/skifte øvelse/tage en pause.

Med Megan arbejdede jeg med sideskifter, cirkler om fører, bakning på højre side mv., og hvis jeg er knivskarp med mine håndtegn er hun knivskarp i sine øvelser. Det er egentlig meget rart at det hænger sådan sammen …

Himlen ser lidt truende ud på billedet af Megan, men vi slap med en lille byge.

Hjem og bytte Megan og Max med Lille Bjørn, som skulle træne i Jersie og derefter på Mindfulness-kursus. Det er første gang i meget lang tid jeg har trænet for alvor med Lille Bjørn, han var virkelig dejligt på og vi lavede en masse flotte rally-/LP-øvelser.

 

Der var en fin øvelse på Mindfulness kurset hvor vi dirigeret af Dil skulle skifte mellem handlemodus (intensiv træning/leg med hunden) og værensmodus (fokus på nærvær, fx start af øvelse).

Som sidste del var der forskellige baner vi kunne prøve. Lille Bjørn og jeg startede sammen med Osseau & Anita på en bane, som vi kunne bruge til øvelser efter frit valg, men den skulle indeholde en favoritøvelse og vores dårligste. Fokus var at være Mindfulle og det gik virkelig fantastisk for os begge. Anita og jeg kan læse hinanden ret godt og derfor give virkelig præcis feedback.

Min bane var

1. spring-ro-spring,
2. fremsending til felt, gå rundt om felt, indkald
3. 3 stillingsskifter på 10 meter,
4. indkald med stop.

På en skala fra 1-10 hvor 10 er bedst følte jeg mig som 10’er hele vejen.

Lille Bjørn tog ikke det første stillingsskift før på 3. kommando tror jeg, og Anita bemærkede bagefter ”jeg var virkelig imponereret over at du ikke blev irriteret ved stillingsskiftet”, perfekt feedback, for det var præcis det jeg har trænet, ikke at reagere negativt, når der sker noget andet end det jeg ønsker.

Til sidst lavede vi noget feltsøg, og Lille Bjørn fandt et kreditkort, og hans fører var totalt nærværende bortset fra da han var ved at falde i en fordybning.

En aften som er yderligere en bekræftelse for mig af at Mindfulness supplerer min mentale træning fint. Og virker.

Mindfulness for hundeførere

Dil Bredholt

Jeg har, som de fleste jeg sammenligner mig med, brugt omtrent al tiden med hundetræning på at arbejde med hunden, ikke at arbejde med mig selv. Erkendelsen af, at jeg skulle styrke den mentale del af træningen, har gjort en dramatisk forskel. Coaching sessioner og mental træning fylder nu en del.

Da Dil Bredholt tilbød Sydkystens Hundeskole at afholde et kursus ”Mindfulness for Hundeførere”, var vi da også hurtige til at tage imod tilbuddet og jeg meldte mig straks til holdet.

Det ville være synd at sige at jeg kendte noget til Mindfulness på forhånd. Jeg havde hørt om begrebet, havde nogle irrationelle grunde til at tro det var lidt useriøst og havde læst denne korte omtale på Wikipedia:

”Mindfulness (smriti) betyder ”at huske”.

Objektivt er mindfulness den neutrale og nærværende måde at forholde sig til de fænomener, din krop, følelser og omgivelser møder.

Mindfulness er et koncept, der oprindeligt stammer fra buddhismen. Det har især fundet vej til Vesten i forbindelse med håndtering og behandling af stress (Mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR)), ligesom konceptet bliver benyttet i behandlingstilbud til voldsudøvende mænd.

Et centralt punkt i mindfulness er evnen til nærvær og fuld opmærksomhed på det, der er lige nu. Tilstedeværelse med alle sanser vågne. Følelser og tanker opleves som de er men vurderes ikke, de observeres blot, hvilket giver en selv et indblik i, hvorledes man selv er. At se på egne tankemønstre og derved få et billede af, hvordan man reagerer på bl.a. stress og pres. Bevidsthed om sig selv og sine reaktioner giver mulighed for objektivt at forholde sig hvad der end måtte opstå i nuet, derved opøver man en evne til at agere i stedet for at reagere.

Mindfulness trænes ved meditation, yoga og opmærksomhedsøvelser.”

I dag startede kursusforløbet med 2 timers teori med praktiske øvelser.

Jeg oplevede mig selv som den eksemplariske elev, fordi jeg mentalt havde forberedt mig på at komme til dette kursus med alle sanser åbne og klar til at modtage. Og det gjorde jeg bestemt også.

Med lidt andre ord og med flere detaljer naturligvis beskrev Dil essensen af Mindfulness.

Hun gennemgik den kognitive ABC-model, hvor A = den faktuelle/objektive virkelighed (som en videooptagelse), B = fortolkning af begivenheden og C = vores reaktion, følelser, kropsfornemmelser og adfærd.

Hun talte om handlemodus = vores rationelle tilgang til at løse problemer: Analyse af situation, hvor vil vi hen, hvad er delta, planlægning af hvordan vi kommer til den ønskede situation, evaluering.

Hvis vi bruger den tilgang i forhold til emotionelle problemer, så går det galt. Der skal vi være i Værenmodus, hvor den intuitive fornemmelse af ting og følelser, vores viden med sanser og hjerte og bevidstheden om tanker, skal træde til.

Vi gennemgik og prøvede tre opmærksomhedsøvelser:

• Anchor Stone, hvor vi hver fik en obsidian-sten, som skal minde os om at være nærværende
• Kropsscanning, hvor vi på guidet vis mentalt skulle mærke alle dele af vores krop
• Åndedrætsøvelse, hvor vi skulle have fokus på og være bevidste om vores åndedræt

Alle øvelser, som, når de er indlært, kan udføres hurtigt og til at mærke efter hvordan man har det og skabe bevidsthed om at være nærværende.

Vores hjemmeopgave til næste time på torsdag er at arbejde med de tre øvelser samt at notere "Behagelige hændelser sammen med vores hund".

Jeg er absolut positiv overfor Mindfulness, det er grundlæggende i overensstemmelse med min aktuelle måde at træne mentalt. Dil er god til at fortælle, god til at engagere deltagerne og meget lydhør. Ingen tvivl om at hun agerer efter det, hun underviser i!

Jeg oplever indtil videre, at Mindfulness ikke konflikter med de andre mentale programmer, jeg arbejder med. De behagelige hændelser vil jeg hente direkte fra Performancejournalen :-)

Jeg glæder mig til fortsættelsen, hvor der efter yderligere en lektion med teori også kommer fem runder med fører og hund, hvor vi skal arbejde med at være nærværende sammen med vores hund.

Skøn labrador og skøn Max

Meget apropos var det noget af dagens læring for mig.

I morges var alle hundene - som de ofte er - løs på stranden, på et tidspunkt var Max kommer lidt langt væk og jeg kaldte på ham. Han reagerede ikke og løb længere væk til han var måske 200 meter væk, ved badebroen og andre mennesker og hunde.

Jeg måtte helt derhen for at kunne kalde ham til mig. Det samme oplevede jeg i går aftes efter træningen med Christina i Jersie, Max skulle ud og luftes mens vi pakkede sammen, han gik løs, jeg havde ikke fokus på ham, han kom lidt langt væk – og jeg kunne ikke kalde ham til mig.

Ikke godt.

Så sidst på eftermiddagen i dag var det træningsfokus. Ned på stranden, vi mødte nogle nye - mor, datter og skøn brun Labrador - begge hundene blev sluppet og legede sammen. Når Max kom lidt for langt væk kaldte jeg, han reagerede straks, kom tilbage og fik belønning og fri. De legede i øvrigt skønt de to.

På vej hjem blev en næseprøvepind gemt et par gange i klitterne og Max fandt den uden problemer og med stor energi. Lidt træning på vej op af stien.

Konklusion: Jeg havde totalt nærvær med Max og han legede og arbejdede uden at drømme om at stikke af.

Valg

Fællesdæk

På dagen for Folketingsvalget har jeg naturligvis været oppe og stemme. Samt glædet mig over at leve i et samfund, hvor vi har mulighed for at stemme og hvor stemmeafgivningen betyder noget.

I hundetræningssammenhæng har jeg foretaget en del valg de sidste dage.

I går tilmeldte jeg kurset ”Mindfulness for hundeførere”, som Dil Bredholt holder for Sydkystens Hundeskole med start 8. august. Dil kender jeg både som dygtig hundefører og dygtig instruktør og jeg glæder mig meget til kurset.

Jeg var måske lidt skeptisk på forhånd og spurgte en, der kender mig godt, om hun troede, det var noget for mig. Svar: ”Tja, tror da det hænger godt sammen med det du har gang i allerede :-)".

Det kommer muligvis til at konflikte med noget anden træning, jeg gerne vil deltage i, men luksusproblemer vil jeg altså ikke trætte læserne med.

Jeg har for et stykke tid siden valg at deltage i HTM-prøven 9. oktober i Rønde, men først i går tilmeldte jeg. Der var også et par valg, der skulle træffes. Jeg har tilmeldt Max i Færdighedsprøve 3, HTM1 med Walking the Dog og så vil jeg teste Main Street i For sjov klassen. Gode og håndgribelige mål, tilpas fremme i tiden, så der er tid til at arbejde målrettet mod det.

Til dagens træning hos Johanna havde jeg tilmeldt Max, men jeg kommer ret fast med Max og Lille Bjørn, og det passede perfekt, at jeg fik trænet dem begge to optimalt.

Lille Bjørn var den første, der var på. Vi arbejdede først med næseprøve: flot søg, holdt i afslutning, kun lille skæv plads!!!!

Dernæst fokus på dirigeret apport. Tre gange, første kunne han intet se, men fik endelig fundet den ”forkerte” og blev belønnet. I andet forsøg lå apporten på nogle næsteprøvepinde, så han gik rigtigt men skulle lige vurdere om det var apport eller næseprøve han skulle have med tilbage; han valgte rigtigt og kom igen ind og holdt. I tredje runde prøvede vi med 400 g apport, og hold da op, han kom med den og holdt den i afslutningen! Supersej Bjørn.

To flotte fællesøvelser efterfulgt af en sit med forstyrrelser à la Johanna. Og så det løse med bl.a. perfekt fremsending og indkald. 25 intensive minutter med masser af leg og en topmotiveret Bjørn.

Så byttede jeg hund, det trak jeg fem minutter, så jeg sad i bilen under en kraftig byge, og så ½ time med Max. En skøn blanding af LP, rally, HTM og tricks.

Hans fremsendinger og indkald er, så jeg bliver helt blød i hjertet, men generelt var det selvfølge flot alt sammen.

I HTM havde jeg fokus på overgange uden håndtegn (hjemmeopgave fra Anja), og det virker altså ret godt.

Det er virkelig opløftende med sådan en dejlig træningstime, to dejligt motiverede og lækre hunde.

Nu skal jeg redigere Main Street til brug for Max’ andet HTM-program og derefter Valgaften foran fjernsynet.

De næste tre dage tegner bestemt også meget lovende. I morgen en coaching time hos Anja, og søndag skal Christina og jeg til Vejen. Vi har aftalt at Tempo og Megan gør det bedre end i Esbjerg, og Max skal gå som han plejer – det har hans fører lovet at gøre sit til.