Good Vibrations

Afslutning af Mindfulness

Til den afsluttede runde hos Johanna i dag havde jeg - som i sidste uge - Megan og Max med.

Megan fik trænet 10 effektive minutter rally med superpræcision i sideskifter, cirkler, bakker mv. Totalt på og tændt.

Med Max VAR jeg forberedt, og vi fik arbejdet med alle vores svære øvelser i henholdsvis FP3 og Titelprøven. Jeg kan godt mærke at jeg er gået ret meget i resultatmode og så er det perfekt at få Johannas rådgivning, så tingene ikke bliver gjort mere indviklede end højst nødvendigt. Der er stadig en del at arbejde med, men nu er det overskueligt og jeg véd præcis, hvad jeg skal arbejde med.

Jeg var hurtigt hjemme og vende og hente Lille Bjørn, som skulle på sidste runde af Dils Mindfulness kursus. Inden kurset fik vi trænet lidt LP: fri ved fod, stillingsskift (2 x 1. skift), springapport, positioner, indkald og næseprøve. Og det ser bestemt ok ud.

Så gik kurset i gang og pludselig – da Dil gennemgik dagens program – gik det op for mig, at jeg skulle have haft Max med, fordi vi skulle vise vores HTM1-program som en del af afslutningen. Heldigvis var Kirsten frisk og kom med ham og fik Lille Bjørn hjem.

Afslutningen bestod i at vi hver især (vi var kun 5 sidste aften), skulle vise et program, som vi selv havde bestemt indholdet af. Så vi så et tricks/agility-program, et FS1-program, et fri ved fod forløb, Anitas & Osseaus HTM1-program og til allersidst Max og jeg i Walking the Dog.

Fokus var ikke så meget selve programmet, men snarere vores grad af Mindfulness, som i sidste ende hang meget nøje sammen.

Det var 5 virkeligt flotte programmer. Kira & Stella brillerede med deres debut i FS1 efter ėn undervisningstime, det var en fornøjelse at se. Anita & Osseau gik en af de 3 flotteste udgaver af Something’s Gotten Hold of My Heart jeg har set (og jeg har set det rigtigt mange gange!).

Max og jeg gik nok den bedste Walking the Dog nogensinde. Jeg kunne bare mærke at vi begge var totalt på, jeg huskede alt det Anja havde sagt i mandags, det fungerede og det kunne ses. Jeg holdt fornuftige pauser, så Max kunne nå op, lavede korrektioner, hvor der var lidt slinger, fortsatte upåvirket da nogle få kommandoer ikke virkede og kontakten med Max var ualmindelig dejlig.

Totalt fed oplevelse.

Tak til Dil for et rigtigt spændende kursusforløb. Jeg må indrømme jeg var lidt skeptisk undervejs, for hvordan kom hunden inden i billedet i forbindelse med Mindfulness? Men de sidste tre kursusgange har bare været fantastiske – vi har arbejdet med at være nærværende fra start, og bevare følelsen når vi gik først enkeltøvelser, siden kortere forløb og i dag et fuldt program.

Det virker og – som jeg har nævnt tidligere, det er perfekt match til mit mentale træningsprogram.

Dil har tilrettelagt et meget flot forløb, hun har tilpasset så 9 førere på meget forskelligt niveau, alle kunne være med, og jeg tror alle har fået meget ud af det.

Jeg glæder mig over at have fået nogle ekstra værktøjer i den mentale værktøjskasse – og aftenens træning var bare en 100 % bekræftelse at, at det virker at være klar oven i hovedet.

Tak for en dejlig træningsaften til Johanna, tak til Anja for de præcise råd som bare virkede (igen) og tak til Dil for et meget fint kursusforløb med en godt tænkt og skøn afslutning.

Jeg tog hjem med den skønneste fornemmelse i hovedet og I kroppen.

Nedtælling til DM – 2 dage

Lone og Kizz Me på championbanen

Dette er min sidste blog inden DM.

Jeg tager afsted i morgen formiddag, jeg tager ikke laptop med, jeg vil have fokus på at nyde DM i fulde drag, nyde dagen efter også med rallyprøver, og masser af hygge med hundenørder.

I dag havde jeg den sidste træning inden DM. Johannas DM afpudsningshold mødtes for sidste gang og den stod på fuld generalprøve, hvor vi hver fik to fulde baner.

Første bane gik nogenlunde til at starte med, da vi kom til slalom dæmpede Max tydeligt og han måtte dirigeres ind i feltet. Længere henne kvikkede han helt op, lidt på bagkant begyndte jeg at rose ham og sidste halvdel af banen gik forrygende.

Feedback: Det var en hunds gøen der fik ham til at dæmpe, jeg hørte det ikke engang, men burde have set det på hans adfærd. Der var ”Bornholm” over den første del kaldte Johanna det, jeg støttede ham ikke ordentligt, han livede gevaldigt op da rosen begyndte at komme.

Anden bane gik fremragende. Jeg huskede at rose fra starten og vi gik fantastisk hele vejen. Jeg kunne virkelig mærke vores samarbejde glide perfekt, jeg fik støttet ved et par små tilløb til dæmp. Han gik i snus i feltet og måtte have en ekstra dækkommando, ellers var der ikke noget dårligt at sige om den præstation.

Virkelig to lækre prøver at gennemføre knap halvandet døgn inden DM.

Mine gaver til de andre deltagere

Undervejs udvekslede deltagerne gaver og skriftlige hilsner med hinanden, jeg åbner mine i morgen på et tidspunkt, måske på færgen?!

Turen gik videre til Jersie, hvor jeg nåede det meste af Mindfulness timen, og igen fik arbejdet koncentreret med at holde fokus, være nærværende med Maxog fik trænet nogle øvelser, hvor det føltes som når Max og jeg træner bedst (hvilket heldigvis er det meste af tiden): ro, nærvær, ingen negative reaktioner – og hvis de kommer én, så øjeblikkelig konstatering af dette og tilbage til nærvær.

Jeg har taget fri i morgen, pakker om formiddagen, har en coachingsesssion og så går turen til Århus og nogle fantastiske dage sammen med Megan og Max, og alle de andre.

Jeg ønsker alle der skal til DM, hvad enten det er som dommere, officials, deltagere eller tilskuere, at de får en dejlig dag med masser af gode oplevelser. Vi har alle vores mål og formentlig også nogle drømme inden sådan en dag og jeg håber alle når deres mål og at mange får deres drømme opfyldt.

Mindfulness for hundeførere

Dil Bredholt

Jeg har, som de fleste jeg sammenligner mig med, brugt omtrent al tiden med hundetræning på at arbejde med hunden, ikke at arbejde med mig selv. Erkendelsen af, at jeg skulle styrke den mentale del af træningen, har gjort en dramatisk forskel. Coaching sessioner og mental træning fylder nu en del.

Da Dil Bredholt tilbød Sydkystens Hundeskole at afholde et kursus ”Mindfulness for Hundeførere”, var vi da også hurtige til at tage imod tilbuddet og jeg meldte mig straks til holdet.

Det ville være synd at sige at jeg kendte noget til Mindfulness på forhånd. Jeg havde hørt om begrebet, havde nogle irrationelle grunde til at tro det var lidt useriøst og havde læst denne korte omtale på Wikipedia:

”Mindfulness (smriti) betyder ”at huske”.

Objektivt er mindfulness den neutrale og nærværende måde at forholde sig til de fænomener, din krop, følelser og omgivelser møder.

Mindfulness er et koncept, der oprindeligt stammer fra buddhismen. Det har især fundet vej til Vesten i forbindelse med håndtering og behandling af stress (Mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR)), ligesom konceptet bliver benyttet i behandlingstilbud til voldsudøvende mænd.

Et centralt punkt i mindfulness er evnen til nærvær og fuld opmærksomhed på det, der er lige nu. Tilstedeværelse med alle sanser vågne. Følelser og tanker opleves som de er men vurderes ikke, de observeres blot, hvilket giver en selv et indblik i, hvorledes man selv er. At se på egne tankemønstre og derved få et billede af, hvordan man reagerer på bl.a. stress og pres. Bevidsthed om sig selv og sine reaktioner giver mulighed for objektivt at forholde sig hvad der end måtte opstå i nuet, derved opøver man en evne til at agere i stedet for at reagere.

Mindfulness trænes ved meditation, yoga og opmærksomhedsøvelser.”

I dag startede kursusforløbet med 2 timers teori med praktiske øvelser.

Jeg oplevede mig selv som den eksemplariske elev, fordi jeg mentalt havde forberedt mig på at komme til dette kursus med alle sanser åbne og klar til at modtage. Og det gjorde jeg bestemt også.

Med lidt andre ord og med flere detaljer naturligvis beskrev Dil essensen af Mindfulness.

Hun gennemgik den kognitive ABC-model, hvor A = den faktuelle/objektive virkelighed (som en videooptagelse), B = fortolkning af begivenheden og C = vores reaktion, følelser, kropsfornemmelser og adfærd.

Hun talte om handlemodus = vores rationelle tilgang til at løse problemer: Analyse af situation, hvor vil vi hen, hvad er delta, planlægning af hvordan vi kommer til den ønskede situation, evaluering.

Hvis vi bruger den tilgang i forhold til emotionelle problemer, så går det galt. Der skal vi være i Værenmodus, hvor den intuitive fornemmelse af ting og følelser, vores viden med sanser og hjerte og bevidstheden om tanker, skal træde til.

Vi gennemgik og prøvede tre opmærksomhedsøvelser:

• Anchor Stone, hvor vi hver fik en obsidian-sten, som skal minde os om at være nærværende
• Kropsscanning, hvor vi på guidet vis mentalt skulle mærke alle dele af vores krop
• Åndedrætsøvelse, hvor vi skulle have fokus på og være bevidste om vores åndedræt

Alle øvelser, som, når de er indlært, kan udføres hurtigt og til at mærke efter hvordan man har det og skabe bevidsthed om at være nærværende.

Vores hjemmeopgave til næste time på torsdag er at arbejde med de tre øvelser samt at notere "Behagelige hændelser sammen med vores hund".

Jeg er absolut positiv overfor Mindfulness, det er grundlæggende i overensstemmelse med min aktuelle måde at træne mentalt. Dil er god til at fortælle, god til at engagere deltagerne og meget lydhør. Ingen tvivl om at hun agerer efter det, hun underviser i!

Jeg oplever indtil videre, at Mindfulness ikke konflikter med de andre mentale programmer, jeg arbejder med. De behagelige hændelser vil jeg hente direkte fra Performancejournalen :-)

Jeg glæder mig til fortsættelsen, hvor der efter yderligere en lektion med teori også kommer fem runder med fører og hund, hvor vi skal arbejde med at være nærværende sammen med vores hund.

Skøn labrador og skøn Max

Meget apropos var det noget af dagens læring for mig.

I morges var alle hundene - som de ofte er - løs på stranden, på et tidspunkt var Max kommer lidt langt væk og jeg kaldte på ham. Han reagerede ikke og løb længere væk til han var måske 200 meter væk, ved badebroen og andre mennesker og hunde.

Jeg måtte helt derhen for at kunne kalde ham til mig. Det samme oplevede jeg i går aftes efter træningen med Christina i Jersie, Max skulle ud og luftes mens vi pakkede sammen, han gik løs, jeg havde ikke fokus på ham, han kom lidt langt væk – og jeg kunne ikke kalde ham til mig.

Ikke godt.

Så sidst på eftermiddagen i dag var det træningsfokus. Ned på stranden, vi mødte nogle nye - mor, datter og skøn brun Labrador - begge hundene blev sluppet og legede sammen. Når Max kom lidt for langt væk kaldte jeg, han reagerede straks, kom tilbage og fik belønning og fri. De legede i øvrigt skønt de to.

På vej hjem blev en næseprøvepind gemt et par gange i klitterne og Max fandt den uden problemer og med stor energi. Lidt træning på vej op af stien.

Konklusion: Jeg havde totalt nærvær med Max og han legede og arbejdede uden at drømme om at stikke af.