lørdag den 31. december 2016

Nytår og traditioner


For mange er nytår forbundet med traditioner. Selvom jeg ikke synes vi har nogen særlige, er der alligevel nogen, ikke mindst på hundesiden. Sydkysten Hundeskole afholdt i dag for 5. år i træk rallyprøver nytårsaftensdag, for 4. år i træk var det dobbeltprøver, og for 3. år i træk uddelte vi Sydkystens Hundeskoles Hundepris i forbindelse med rallyprøverne.

Nytårsfortsætter og sådan noget er ikke mig, det drejer sig om at sætte målene, når der er brug for det, og det er det sjældent præcis til nytår.

Jeg har gjort status over året der gik i flere tidligere blogindlæg i december, så her vil jeg nøjes med at omtale dagens prøver og nogle perspektiver.

Jeg gik tidligt i seng i går aftes, vågnede kl. 2 og kunne ikke falde i søvn igen. Hvad gør jeg så? Enten bruger jeg teknikker til at falde i søvn igen, eller også er jeg ligeglad og lader tankerne vandre. Bl.a. gennemgik jeg den tale, jeg skulle holde senere på dagen.

Efter morgenlufteturen pakkede jeg de sidste papirer og Max og tog afsted 6:20 til Herringløse, hvor vi skulle deltage i Sydkystens Hundeskoles dobbelte rallyprøve, jeg som arrangør og dommer, Max som deltager i juniorklasse.

Sebastian skulle gå med både Tempo og Max til begge prøver. Det gik fint med Tempo, han bestod med glans begge gange, og dermed blev Tempo også RJM (Rally Junior Mester). Det gik ikke så godt med Max, har var meget mere interesseret i underlaget end i Sebastian, og fik to IB’er.

Vi har aftalt at Sebastian og Max træner lidt mere sammen næste år, og så får de også titlen (nytårsforsæt 1).


Lone Sommer og jeg dømte dagens prøver, her er en selfie Lone tog inden starten.

Jeg dømte i alt 43 hunde og der var rigtigt meget flot førerarbejde. Der var 14 deltagere i ekspertklasse, de 7 fik 96 og opefter, og de 3 blev DKRLCH.

"Min" ekspertklasse

Det er noget særligt at få et championat og der var ingen tvivl om, at glæden var stor hos de nye champions.

Specielt Ingrid Dahlqvist og Myrddin, som blev glemt i første omgang, men heldigvis selv var opmærksomme på et certifikat fra 2014, som også indgik i regnskabet.

Og så Conni med Malou, som efter en længere pause på rallybanerne er vendt tilbage med tre certifikater på tre prøver. Hun gik så flot hos mig og fik 98 point og sit sidste certifikat, det var ret fedt at opleve.

Championklassen, som var den første i min ring, var også meget imponerende. 9 deltagere, som alle bestod Birgit og Chili fik 97 point, det sidste supercertifikat og blev dermed DKRSCH. Christina og Tempo vandt klassen med 100 point - og også den anden championklasse med 100 point. Så fire prøver til Tempo på én dag og 4 gange vinder.

Som nævnt omfatter dagen også uddeling af Sydkystens Hundeskole Hundepriser. I år gik priserne til DKK Kreds 8, Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat samt Lonni Gulmark Prirsching. Du kan læse begrundelserne her.

Jeg havde planlagt at ringe til Lonni, som er taget til Lolland med mand og hunde, for at fejre nytår langt fra fyrværkeri, og det blev til et lille show midt i rallyprøven. Jeg oplyste, at modtagerne af priserne skulle annonceres, og fortalte, at jeg ville ringe til den ene. Heldigvis tog Lonni telefonen, og så fik hun begrundelsen for åben mikrofon. Reaktionerne både på stedet og på Facebook bagefter talte deres tydelige sprog: Det var et godt, velfortjent og meget populært valg. Lonni er bare noget ganske særligt, og dommerkomiteen bestående af Anita, Christina og mig, var slet ikke i tvivl om, at hun fortjente prisen.

Den ganske banale erkendelse er, at det er rigtigt vigtigt at påskønne mennesker, der betyder noget for mig. Jeg synes jeg er blevet god til det, men jeg vil blive endnu bedre (nytårsforsæt 2).

I indlægget Et fantastisk hundeår  nævnte jeg 14 personer, som har betydet meget for mig i 2016. Jeg håber de 13 ligeledes vil betyde meget i 2017 og også at der kommer nye vigtige personer ind i mit liv.

Jeg gør mig umage med, at vigtige personer får at vide, at de betyder meget for mig. Det er så lidt der skal til. Et smil, nogle ord, en besked.

Jeg vil gøre mig umage med i endnu højere grad at værdsætte de personer, som betyder noget for mig (nytårsforsæt 3).

Godt nytår alle sammen!

fredag den 30. december 2016

Dagen før dagen



Det er noget skidt, når hundene kommer til skade. Det skete desværre for Osseau i går, som man kan læse i Anitas blog. Jeg krydser fingre for, at han snart er helt frisk igen!

En af konsekvenserne var, at Anitas og min træningsaftale i dag blev aflyst. Jeg må indrømme, at jeg et ganske kort øjeblik overvejede, at træne alene de to timer med alle tre hunde, men droppede hurtigt ideen. Jeg kunne bare mærke, at jeg trængte til at slappe af i dag.


Vi nød morgenturen på en næsten mennesketom strand.


Papirerne til rallyprøverne i morgen blev gjort klar. Herunder fik jeg skabt en kø i Netto, da jeg skulle købe gavekort til dommere og øvrige officials :-) Jeg kom til at købe en hat, en flaske champagne og et dusin østers også …

Så har jeg fået læst i både Østersbogen og Nosework-bogen.

Sidstnævnte var (gen)læsning af afsnittet om de fire konkurrencesøg: Udendørssøget, Beholdersøget, Indendørssøget og Køretøjssøget. Det var jo ekstra interessant efter gårsdagens prøve.

Jeg har lovet en anmeldelse af bogen ved lejlighed, men det er godt nok en fornøjelse at læse den omhyggelige gennemgang af hvert af de fire søg, hvordan de indlæres, faldgruber, hvordan problemer løses, hvordan sværhedsgraden øges osv. Det er virkelig en forbilledlig beskrivelse, lige til at arbejde efter, når man har lært det grundlæggende.


Til aften holdt vi en lille generalprøve på nytårsaften med champagne, øster og pasta med jomfruhummer. Det bliver lidt finere i morgen, men det var rigtigt godt også i dag!

I modsætning til i morgen skal jeg tidligt i seng i dag, vi har jo dobbelt rallyprøve i morgen i Sydkystens Hundeskole. Vi skal mødes i hallen kl. 7:00, der er indskrivning fra 7:30 og første banegennemgang 7:45.

Jeg glæder mig til en dejlig dag, det plejer det at være, og det bliver det igen!

torsdag den 29. december 2016

Minder, fotos, Nose Work og rally


Megan (Foto: Grafiko.dk)

Et af dagens minder på Facebook var 6 år gammelt. Den 29. december 2010 afholdt Sydkystens Hundeskole sin første officielle rallyprøve, Johanna var dommer, og Megan fik sin 5. pind (det var før det blev til certifikater), og den første som ikke var hos Frank og fik dermed sin DKRLCH-titel.

Tre champions for seks år siden

Prøven huskes derudover for at være ekstremt kold, men championtitlen kompenserede nu meget godt for kulden :)

Jeg lovede at skrive lidt mere om gårsdagens fotosession i Karlstrup Kalkgrav. Oplægget til Camilla var ”Vi drømmer om fantastisk vejr til udendørs fotos. Ikke noget med træning, men bare glade hunde (og mennesker) i dejligt sollys.” At finde en dag med rigtigt godt vejr på denne årstid er ikke helt nemt, men i går var ok. Og området ved Karlstrup Kalkgrav giver masser af muligheder. Da det var lidt vådt blev vi hurtigt lidt grisede, og jeg fik lige en rengøringsopgave, da jeg kom hjem med hundene …

Men der var mange gode muligheder for fotos, og i løbet af et par timer fik vi taget mange individuelle og gruppefotos forskellige steder.

Her har jeg bare valgt et foto af hver af mine hunde.

Lille Bjørn (Foto: Grafiko.dk)
 
Max (Foto: Grafiko.dk)
 
Og så et foto, der giver et lille indtryk, af, hvad det krævede at få fem ikke-fototrænede hunde til at indtage cirka samme position, nogenlunde op ad hinanden og nogenlunde på den linje og i den retning, Camilla ønskede. Kedeligt var det ikke :-)

Opgave: sætte fem hunde på en lige linje med front mod Camilla (Foto: Grafiko.dk)

Så oveni i de mange gode fotos har vi også mindet om en fotosession lidt ud over det sædvanlige.

I dag var Megan og jeg tilmeldt vores første Nose Work-konkurrence, en uofficiel klasse 1 prøve arrangeret af Johanna, Carina, Lonni og Merete til fordel for Hundesport Mod Cancer.

Det var en meget udbytterig formiddag, og jeg var virkelig tilfreds med læringen på flere forskellige fronter. Det var sjovt at være sammen med en masse (20+) mennesker med interesse for NW. Det var interessant at tale om, hvor vi var henne træningsmæssigt, og konstatere at der var nogle, som jeg vil anse for garvede og bestemt nogle, der var mindre rutinerede end Megan og mig. Der var lærerigt at prøve et rigtigt prøve setup, når man som jeg slet ikke har prøvet det før. Og vi fik supergod feedback.

Det var en perfekt anledning til at prøve en rigtig prøve, opleve de fire forskellige søg i praksis og finde ud af, hvor langt vi er.

Der blev startet med velkomst, introduktion og en fuld banegennemgang af alle fire søg. Vi var delt i to gruppe, hvor gruppe B (som jeg var nr. 1 i) startede med Udendørssøg og Beholdersøg med Carina som dommer, hvorefter vi i et andet område havde Indendørssøg og Køretøjssøg med Johanna som dommer.

Vi startede med Udendørssøget, hvor Megan hurtigt viste interesse for et område, og jeg markerede, at hun havde fundet kilden. Det var for hurtigt af mig, jeg skulle (naturligvis) have givet hende noget mere tid, men med min erfaring fra Julesøget tænkte jeg, at det var korrekt.

Beholdersøget omfattede 12 pizzaæsker, Megan markerede hurtigt én, jeg lod hende fortsætte og hun vendte hurtigt tilbage den først markerede. Jeg markerede fundet og det var korrekt! Det tog 24 sekunder, max er 90 sekunder.

Megan kom i bilen mens resten af gruppen gennemførte de to søg, og så var vi klar til anden runde.

I Indendørssøget var jeg cool og stolede på at Megan havde styr på det, selv om hun arbejdede et par gange uden for det markerede område. Til sidst koncentrerede hendes søg om et lille, afgrænset område, halen fik det karakteristiske knæk og jeg markerede. Korrekt, 63 sekunder med max på 150 sekunder.

Endelig Køretøjssøget, hvor der var krav om line, og det voldte problemer. Jeg fik ikke tydelig markering fra Megan, hun kiggede på mig og var i lydighedsmode. Der gik 90 sekunder (max) og ingen markering fra os. Johanna sagde, at hun kunne se at Megan havde færten lige i starten, men jeg valgte en anden vej rundt om bilen. Johanna gave nogle tips til introduktion af søgesignal – det håndtegn, jeg bruger til drengene sammen med ”søg”, kan jeg ikke bruge, for hun opfatter det som signal til at bakke, snurre eller andet rallyagtigt.

Jeg talte med Lonni om det, og jeg forsøger at efterligne hendes start, som ikke ligner noget jeg i øvrigt bruger med Megan: Holde i halsbåndet og pege mod underlaget foran hende.

Dommersedlen

Vi endte med 50 point (25 for hvert af de to godkendte søg), 2 fejl for fejlmarkeringen og en samlet tid på 327 sekunder. Absolut godkendt, jeg var meget tilfreds med Megan, som helt klart har styr på sine søg, og jeg skal bare træne mere: at stole på hende, at afvente tydelig markering fra hende, og træne videre alle mulige steder.

Den korte udgave: det var en dejlig oplevelse at gå til denne første NW-prøve, og jeg har helt klart fået lyst til at arbejde seriøst videre med disciplinen.

Jeg var hjemme og få varmen, og så gik turen til Herringløse Agilitycenter med Max, hvor jeg havde en aftale med Christina, Cecilia, Sebastian og Tempo.

Vi stillede en lang rallybane op med alle begynderskilte, og så skulle Sebastian gå den fulde bane med Max, Tempo, Max og Tempo. Med markeringer undervejs, hvor han skulle stoppe og belønne!

Det var godt nok en effektiv time, og da Max kom lidt ned i gear, gik det forrygende. Sebastian arbejder stille og roligt, roser fint undervejs og det bliver sjovt at opleve dem på lørdag.

Det har været to effektive dage, og det er tydeligt at Megan er træt. Kirsten ville gå tur med Lille Bjørn og Megan, da jeg kørte til rally, men Megan sov bare, så det fik hun lov til at fortsætte med.

Men hvor er det dog skønt, at få lov til at sætte mindet om at vores debut i Nose Work ind på kontoen, og at det er Megan der er med :-)

onsdag den 28. december 2016

Que reste-t-il de nos amours?

Foto: Grafiko.dk

I dag gik turen til Karlstrup Kalkgrav, hvor Anita med Django og Osseau, og jeg med Megan, Lille Bjørn og Max havde en aftale med Camilla (Grafiko.dk). Det kom der en masse gode billeder ud af, hvor jeg til dette blogindlæg har udvalgt to.

Det øverste viser en glad Paul med tre opmærksomme hunde. De har været en del af mit liv i ca. 13½, ca. 10 og ca. 5½ år og mit liv havde været et helt andet uden dem, og formentligt meget kedeligere. Jeg kan (næsten) ikke forestille mig nogen bedre måde at bruge min fritid på end sammen med hundene.

Det andet billede viser Anita og mig med alle fem hunde. Ideen opstod 28. oktober, hvor vi var sammen og jeg skrev blogindlægget Nostalgi og realisme, og regnede ud af de fem hunde tilsammen var over 50 år, og at de naturligvis skulle foreviges af en professionel, mens de stadig var friske.

Her er det så:

Foto: Grafiko.dk

Jeg skriver i næste blogindlæg (i morgen) lidt mere om fotoseancen – i dag lader jeg bare fotoet stå, jeg synes det er fantastisk!

I dag spilled Que reste-t-il de nos amours? på telefonen under en del af morgenturen. Jeg tror det bliver den melodi, der bliver HTM3-nummeret. Det passer godt på mange måder, og jeg tror jeg kan få en god historie ud af den vemodige stemning, med tilbageblik til en ungdom, som ligger i baghovedet.

Jeg har også brændt en CD med musikken, så den bliver testet de kommende dage.

Her er tidsskema, fransk tekst og min oversættelse (jeg vil have det fint med forbedringsforslag!):

Tid Tekst Dansk
0:00    
0:19 Ce soir le vent qui frappe à ma porte I aften, vinder som banker på min dør,
0:25 Me parle des amours mortes taler til mig om tidligere kærlighed
0:28 Devant le feu qui s' éteint før ilden er slukket
0:30 Ce soir c'est une chanson d' automne I aften er det en sang om efteråret
0:34 Dans la maison qui frissonne I huset der har kuldegysninger
0:39 Et je pense aux jours lointains Og jeg tænker på de fjerne dage
     
  Refrain: Omkvæd:
0:44 Que reste-t-il de nos amours Hvad er der tilbage af vores kærlighed
0:49 Que reste-t-il de ces beaux jours Hvad er der tilbage af disse smukke dage
0.53 Une photo, vieille photo Et foto, et gammelt foto
0:57 De ma jeunesse Af min ungdom
1:01 Que reste-t-il des billets doux Hvad er der tilbage af kærlighedsnoter
1:05 Des mois d' avril, des rendez-vous Af aprilmåneder, af stævnemøder
1:09 Un souvenir qui me poursuit En erindring som forfølger mig
1:14 Sans cesse Uophørligt
1:16 Bonheur fané, cheveux au vent Falmet lykket, vind i håret
1:21 Baisers volés, rêves mouvants Stjålne kys, skiftende drømme
1:25 Que reste-t-il de tout cela Hvad er der tilbage af alt det?
1:29 Dites-le-moi Fortæl mig det
1:33 Un petit village, un vieux clocher En lille landsby, et gammelt klokketårn
1:37 Un paysage si bien caché Et landskab så godt skjult
1:41 Et dans un nuage le cher visage Og i en sky det kære ansigt
1:46 De mon passé Af min fortid
     
1:49 Les mots les mots tendres qu'on murmure Ordene, de ømme ord, som man hvisker
1:53 Les caresses les plus pures De reneste kærtegn
1:56 Les serments au fond des bois Løfterne dybt inde i skoven
1:58 Les fleurs qu'on retrouve dans un livre Blomsterne som man genfinder i en bog
2:02 Dont le parfum vous enivre Hvis duft beruser dig
2:05 Se sont envolés pourquoi? De er fløjet, hvorfor?
     
  Refrain  
2:11 Que reste-t-il de nos amours  
2:14 Que reste-t-il de ces beaux jours  
2:17 Une photo, vieille photo  
2:19 De ma jeunesse  
2:22 Que reste-t-il des billets doux  
2:25 Des mois d' avril, des rendez-vous  
2:28 Un souvenir qui me poursuit  
2:31 Sans cesse  
2:34 Bonheur fané, cheveux au vent  
2:36 Baisers volés, rêves mouvants  
2:39 Que reste-t-il de tout cela  
2:43 Dites-le-moi  
2:46 Un petit village, un vieux clocher  
2:52 Un paysage si bien caché  
2:56 Et dans un nuage le cher visage  
3:02 De mon passé  
3:06 De mon passé  

tirsdag den 27. december 2016

Svære beslutninger og Stjålne kys

Morgentur i en anelse blæsevejr

Jeg har brugt en del tid i dag på at gennemgå noter fra diverse kurser, alle sammen har været omtalt i blogindlæg. Og jeg har gennemgået dommerkommentarer fra HTM- og FS-prøverne i år. Og jeg har mentalt gennemgået en masse, som jeg har talt med dommere, instruktører og træningskammerater med.

Alt sammen med ét (eller to) formål: Hvordan kommer jeg videre med FS- og HTM-programmerne.

Freestyle

Jeg har udvidet nummeret fra 1:39 til 2:29, hvilket er ét sekund fra det maksimale i FS1, og det indeholder 20+ tricks. Det lyder lidt vildt, og baggrunden er, at jeg var træt af at bestå uden Q-points og derfor udvidede programmet. Det kunne overvejes i stedet at stramme det op: Kortere tid, færre tricks, men større skarphed og bedre flow. Eller naturligvis at blive skarpere og have bedre flow i den lange udgave :-)

Der er mange kommentarer om dele, der minder om HTM, og det bliver ikke bedre af, at jeg går meget frem og tilbage, så det bliver HTM-agtigt. Jeg har prøvet at tegne det bevægelsesmønster, som jeg havde tænkt, da jeg udvidede nummeret, og der dækkede jeg ringen flot; det er bare ikke blevet sådan i praksis, så det skal jeg være meget mere opmærksom på.

Jeg har været tilbage til noterne fra Summer camp bl.a. dette indlæg Simply the best, better than all the rest, både med input til tricks og ikke mindst Linas tanker om drama. Jeg skal fortælle en historie, jeg skal agere som det, jeg giver mig ud for: en ældre mand. Jeg kan gå som en gammel mand, jeg kan opføre mig, som om jeg glemmer, hvor jeg er (hilse på tilskuerne?!), lave pauser, som om jeg har glemt programmet osv. osv. Det vil helt sikkert løfte programmet, bare jeg husker, at det grundlæggende er i orden: tricksene. Og at jeg har trænet dramaet med Max!!!

Og belært at oplevelsen i Hangar 17, hvor jeg ikke nåede slutningen: Jeg skal slutte med noget sikkert, det må godt være svært, bare det er sikkert. Hvis jeg vil have noget med, som er mindre sikkert, så tage det i starten, og sæt tid af til at kompensere.

Og så skal jeg blive bedre til at håndtere min stok, så Max ikke bliver forvirret af den …

Så jeg har besluttet, at der skal være en udgave klar til på fredag, når jeg skal træne med Anita, så jeg arbejder med historien mentalt til aften, og så er der noget der ligner et program i morgen, baseret på tricks vi kan, der bare skal passe til en bedre historie.

HTM

I HTM er udfordringen endnu større, jegs skal arbejde mod HTM3, hvilket betyder, at jeg skal i klasse med alle de skrappe piger, og det er da lidt respektindgydende.

Det, jeg har konkluderet, efter dagens læsning af noter mv. er, at jeg med sikkerhed skal gøre følgende:
  • Fortsætte arbejdet med alle de positioner, som jeg bruger i dag, De kan alle blive bedre/skarpere.
  • Fortsætte arbejdet med de nye positioner, herunder være opmærksom på, at der er nogenlunde balance mellem positioner med uret og mod uret (jeg har vist en præference for med uret).
  • Jeg skal overveje nogle svære momenter, fx overgang fra forlæns til baglæns, fx P5 forlæns, link til P3 baglæns
  • Igen er det bedre med færre og sikre positioner, end flere, der kræver hjælp (håndtarget)
  • Det gør bestemt ikke noget med længere stræk i helt sikre positioner
  • Jeg fastholder at blive længst muligt i HTM2, og jeg bliver først smidt ud om 6 Q points :-) Så der er mulighed for at gå til prøver med det nye program fx til april 2017, men i HTM2.
Så er der lige den supervigtige detalje: Den nye musik. For én ting er helt sikker: Walking the Dog er vi færdige med som konkurrencenummer efter 1½ år og 16 officielle prøver.

Anita gav mig lige stikordet til en kandidat i dag, da hun skrev: ”Hvad med nogle af alle de gamle film du kender. Er der ikke musik der, du kan bruge?

Jeg kom til at tænke på Baisers volés (Stjålne Kys), François Truffauts charmerende film fra 1968 og den sang, den har hentet sin titel fra: Léo Chauliac og Charles Trenets Que reste-t-il de nos amours? Man kan læse om sangen på Wikipedia og høre den på YouTube:



Jeg tror på, at der er muligheder i den! Uden at have lagt mig endeligt fast endnu.

mandag den 26. december 2016

Perspektiver


Hvad er vigtigt og hvad er ikke vigtigt? Det har jeg bestemt ikke noget generelt svar på, jeg kan i bedste fald svare på, hvad jeg selv synes er vigtigt. Og være ganske klar over, at der næsten ikke skal noget til, før prioriteterne ændres.

Jeg kom til at tænke på det, da jeg i dag oplevede noget som nærmest virkede som en sløjfe af nyheder om stormen Urd, George Michaels død og fundet af Emilie Mengs lig. Hvorfor er en storm så vigtig, at der skal stå reportere i skumsprøjt og rapportere? Hvorfor er en kendt sangers død så vigtig? Hvorfor er fundet af en ung piges lig så vigtig? Jeg kunne også skrive, at jeg havde brugt dagen på noget så ligegyldigt som en rallyinstruktøreksamen, en julefrokost og noget refleksion over reaktionerne på en ændring af en detalje i rallyreglerne.

Det at reflektere over, hvad jeg gør og hvorfor jeg gør det og hvorfor der er vigtigt (= giver værdi), er essensen af den seneste coachingsession, jeg var til. Den handlede om mig og hundetræning … not! Den handlede om mig og livet. For mig er hunde- og hundetræning en væsentlig del af livet, bl.a. fordi det giver mig nogle fantastiske oplevelser at være sammen med mennesker, som har den samme passion, og giver mig enorm energi, når jeg arbejder med hunde og når mål med hundene.

Dagens sygeeksamen til Rallyinstruktøruddannelsen var en virkelig skøn oplevelse. Jeg vil godt undtagelsesvis rose en elev i fuld offentlighed :-) Biana har skilt sig ud i denne runde ved at have en fantastisk uddannelsesmæssig træning indenfor hundeadfærd og dyretræning, men - i modsætning til de andre kursister - tæt på ingen viden om rally. Det har givet nogle meget lærerige situationer, fordi ting, vi som rallyudøvere opfatter som selvfølgeligheder, ikke er så selvfølgelige endda.

Et lillebitte eksempel: Hvor står det, at det i alle klasser gælder, at man består med 70 point? Det står faktisk kun indirekte i Rallyreglementet. I afsnittet ”Kriterier for bestået og bedømmelse i almindelighed” står ”Resultater på under 70 point skrives som IB”. Og i afsnittet ”Bånd og diplomer.” står: ”Man kan stille i en lavere liggende klasse, så længe man ikke har bestået (70 point) en højere klasse.” Så jeg kan bestemt godt forstå, at Biana kom i tvivl til eksamen :-)

Som en del af eksamen skulle Biana i dag give Amanda og mig feedback, efter at vi havde gået hendes ret udfordrende ekspertbane med henholdsvis Max, Dumle, Lille Bjørn og Osseau. Det løste hun med bravur, virkelig kvalificeret feedback. Hun lagde mærke til og anerkendte det gode, og havde nogle gode tips specielt i forhold til at arbejde med Lille Bjørns kontakt – for han var da lidt for interesseret i underlaget i dag! Hun lagde mærke til nogle vigtige små detaljer og det er flot og vigtigt.

Biana bestod med glans, fik flot feedback af Anita og mig, og jeg kørte hjem med en rigtig god fornemmelse - det er altid dejligt at opleve kursister gennemføre et forløb med succes, og ekstra godt når det er så overbevisende.

Julefrokoster er altid hyggelige (forhåbentlig!) og dagens i Præstø var bestemt ikke en undtagelse, masser af dejlig mad og hyggeligt samvær, og nu, hvor Pernille også er ansat i Nets, fik vi også talt arbejde, og jeg fik nogle gode tips til at håndtere en situation.

Fotoet med regnbuen er taget lige inden vi skulle spise, det var et fantastisk øjeblik og regnbuen var væk ganske kort tid efter.

Der blev også taget dette foto, som måske kan være inspiration til dommerudstyret til prøven 31. december!
 
 
Den ændrede detalje i rallyreglerne, som jeg refererede til i indledningen, er naturligvis (for dem, der er med på Facebook-gruppen Rally-lydighed) forslaget om at afskaffe Ærespladsen i ekspertklassen pr. 1. maj 2017 og erstatte den med 2-4 højrehandlede øvelser. Det er aboslut uinteressant for alle andre end rallyudøvere.
 
Men for dém, har det virkelig givet anledning til en masse synspunkter. Fra: rigtig god idé til hvorfor det, hvorfor højrehandling, hvorfor så meget højrehandling, hvorfor højrehandling af så mange skilte, hvorfor den 1. maj, hvorfor ikke den 1. januar eller 1. juli eller … Og hvorfor er det offentliggjort som udkast, før det er besluttet og hvorfor får instruktører og kredse det ikke at vide først. Det er da skønt at en ændring kan skabe sådanne reaktioner, for så er det vigtigt for de involverede!

Perspektiv på to andre måder.

Et syv år gammelt billede med Lille Bjørn, Megan og Otto. Dengang var der sne til jul, og Lille Bjørn og Megan ser da næsten ud som i dag.
 
 
En opdateret oversigt over hundeaktiviteter i perioden 1993-2016 = et katalog over talrige gode oplevelser.



søndag den 25. december 2016

Juleaktiviteter

De to bøger, som skal læses i juleferien

Vi fejrede jul for 14 dage siden, så i går aftes fik Kirsten og jeg bare andesteg og risalamande, vi har stort set ikke julepyntet og der var intet med gaver. Vi genså Love Actually, som vi så ved den danske premiere i 2003, en sød, charmerende og vittig julefilm om kærlighed naturligvis.

I dag havde vi absolut ingen planer, så jeg havde nogle minitræningssessioner med hundene. Med Megan og Max noget Nose Work med Lille Bjørn bakning væk fra og på højre side og stationære sideskift.

Jeg leger også med Lille Bjørn :-)

Nose Work'en er gået for hurtigt frem, det vender jeg tilbage til, og Lille Bjørn er rigtig sej også til at bakke på andet end venstre side, som han nu er en haj til.

Jeg har to bøger, som skal læses i juleferien, og begge er superaktuelle: Nosework: allt du behöver veta af Helena Lindhe og Britt Nylund og Østers af Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl, Søren Gericke og Hans Beck Thomsen.

Førstevalget er bogen om Nosework, som jeg har læst lidt på kryds og tværs de sidste uger, men nu læser systematisk fra en ende af. Det er en bog lige efter mit hjerte, og jeg skriver en anmeldelse af den, når jeg har læst den hele og fordøjet den. Det jeg specielt kan lide er den meget systematiske tilgang, omhyggelige trin-for-trin beskrivelser for hver del af træningen, de alternative måder at indlære på – fx introduktionen for hunden af at arbejde med næsen og introduktion af specifik duft – og den løbende understregning af omhyggelig og meget belønning. Det var under læsningen af sidste del, at jeg vist blev opmærksom på, at jeg er gået lidt for hurtigt frem - så det retter jeg op på.

Afsnittet om Nosework prøve er helt aktuelt, idet jeg skal til uofficiel prøve 29. december vistnok (næsten) efter de svenske regler, og pludselig gik det op for mig: at jeg jo slet ikke har trænet noget der ligner systematisk i forhold til en prøvesituation.

Så jeg kan roligt skrive, at Megan og jeg kommer til prøven på torsdag for at opleve og lære :-)

I morgen har Anita og jeg sygeeksamen for en af deltagerne fra Rallyinstruktøruddannelsen; vi har allieret os med Amanda, og Amanda og jeg kommer til at gå rally og få feedback. Max og Lille Bjørn får fornøjelsen, og vi glæder os.

Tirsdag har Anita og jeg bestilt en enetime hos Johanna. Jeg skrev dette oplæg til Anita: ”1 ideer til både udvikling af FS og HTM. 2 Flow og variation i FS. 3 Sværhedsgrad i HTM. 4 måske en anden koreografi eller mere show så jeg kan bruge Walking the Dog på en ny måde”. Hun svarede, at hun var helt med på de første 3 punktummer :-)))

Tidspunktet for enetimen er absolut tilsigtet, det ligger så tæt på Hangar 17, at vi stadig har de prøver helt friske i erindringen, og Johanna dømte os i FS, så vi får helt sikkert en masse at arbejde med.

Onsdag krydser jeg fingre for godt fotovejr, idet Camilla er bestilt til at fotografere Anita og mig med alle 5 hunde.

Torsdag skal Megan og jeg om formiddagen til uofficiel Nose Work prøve og forhåbentlig bliver der lidt rallytræning om eftermiddagen, idet Christina forsøger at arrangere noget med Sebastian, som skal op med Max og Tempo 31. december.

Fredag har Anita og jeg aftalt to timers træning i Ringsted, så har vi også haft tid til at overveje inputtet fra tirsdag ;-)

Lørdag den 31. december er det igen tid til dobbelt rallyprøve i Herringløse Agility Center. Lone og jeg skal dømme, og jeg har designet fire spændende baner ud fra et kriterie: kun start, mål og æresplads må genbruges fra Lones baner. Jeg glæder mig rigtigt meget til denne dag, herunder at skulle offentliggøre vinderne af Sydkystens Hundeskoles Hundepris 2016.

Søndag den 1. januar har jeg ingen planer pt.

Og så er den juleferie brugt …

lørdag den 24. december 2016

En ordentlig forskrækkelse og lidt quizzeri

Lidt af årets rosethøst - opnået med alle tre hunde i rally, HTM, FS og Nose Work

Jeg fik en gevaldig forskrækkelse fra morgenstunden. Jeg lukkede hundene ud i haven, som jeg plejer, gik i bad og skulle derefter give hundene morgenmad. Men Max manglede … Havelågen var blæst op og Max var smuttet, uden halsbånd eller noget.

Ned til stranden med Megan, fløjtede og kaldte, ingen reaktion, op igen, Megan blev hjemme, og jeg gik ned igen. Mødte to personer med hunde, men ingen havde set Max. Jeg var gået ind på Facebook og overvejede et opslag under fosvundne hunde, men ventede lige, da der kom en flok mennesker med hunde sydfra, dem vi tit møder i weekenderne.

Og ja, Max var da bare smuttet til stranden og havde selv klaret sin luftetur sammen med alle de rare hunde og mennesker; jeg fik at vide, at han virkelig havde løbet meget. At sige at jeg var lettet må være en af årets største underdrivelser :-))))

Hvad har jeg lært: 1. Tjek at lågen er lukket ordentligt. 2. Hundene skal have halsbånd på, også når de ”bare” er ude i haven.

Min quiz for 2016 er afgjort, se resultatet her Quiz 2016. De første 13 spørgsmål er alle udtryk for noget jeg har drømt om, og rigtigt mange af målene er nået.

Jeg havde egentlig overvejet at stoppe quizzen, men da jeg begyndte at overveje drømmene for 2017 var der pludselig en hel masse, og 26 spørgsmål kan vel godt danne grundlag for en quiz 2017, se spørgsmålene her Quiz 2017. Jeg håber mange har lyst til at gætte med.

Jeg ønsker alle en glædelig jul … SAMMEN med deres hunde ;-)

torsdag den 22. december 2016

Et fantastisk hundeår

Osseau, Anita, Lille Bjørn, Max og Megan

Det har været mit bedste hundeår nogensinde.

Dette er mit hundeblogindlæg nr. 224 i år. Hvert af opslagene er udtryk for en eller flere gode oplevelser. Jeg skal forsøge mig med et kort overblik over de hundemæssige højdepunkter i år.

Hundene

Megan, 13½ år, har været til 24 officielle rallyprøver i championklasse, har været til DM og Årets Hund, er officielt blevet pensioneret i Rallysammenhæng, men alligevel var hun med til juleafslutning så sent som i tirsdags og så længe hun har lyst – og det har hun bestemt! – er hun stadig på banen. Hun er også min hund i Nose Work, vandt en julekonkurrence og skal med til en uofficiel prøve 29. december. En aktiv pensionist :-)

Lille Bjørn, 9 ¾ år, har været til 13 officielle rallyprøver i ekspertklasse , har været i finalen til Jubilæumsprøven, til DM og Årets Hund. Jeg er begyndt at træne højrehandling med ham, har været til to uofficielle prøver i championklasse med ham (Rallydysten og Juleafslutning) og han har bestået begge gange, og ser ud som om han elsker det. Vi debuterer forhåbentlig i championklasse 11. februar

Max, 5 ¾ år, har været til 30 officielle rallyprøver i championklasse, 1 i juniorklasse, 12 HTM2-prøver og 9 FS1-prøver. Han har givet mig en del grå hår (nå ja, jeg var gråhåret i forvejen!), men det kompenserer han for med en overflod af gode oplevelser. Både til DM og Årets Hund i rally gik han flot, med en lidt skarpere fører, som forstår at motivation er 99 % i forhold til Max, bliver han en superstjerne

Disciplinerne

Det var første gang siden 2005 at jeg ikke var til prøve i LP. Jeg har ikke savnet det, for der har været så meget andet spændende at arbejde med, men vender forhåbentligt tilbage en dag.

Rally har på flere fronter været årets hovedfokus med 68 officielle prøver samt deltagelse i DM og Årets Hund med alle 3 hunde.

I løbet af året har jeg overtaget formandsskabet i DKKs rallyudvalg fra Johanna, og selvom jeg svagt kan huske at Johanna sagde, at det ikke krævede ret meget, er det alligevel blevet til noget tid på den konto, men det er sjovt, når DKK med Lonni har en drøm af en udvalgssekretær og Pia og Johanna er effektive og dejlige medlemmer af udvalget.

Rallysporten fyldte 10 år i DKK i år, og det gav anledning til både jubilæumsprøver og en jubilæumsbog, som jeg havde fornøjelsen at være redaktør af.

Anita og jeg har gennemført to runder af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole, og det har været fantastisk at få 18 kursister igennem forløbet.

Jeg har også haft fornøjelsen at dømme ved den traditionelle landskamp mellem Sverige og Danmark, ja det er bestemt en tradition når det var 3. gang og 4. gang holdes til sommer af Sydkystens Hundeskole.

På den officielle dommerfront er det blevet til 11 prøver, som alle har været skønne oplevelser, og med 2 prøver i forbindelse med Stockholm Hundmässa som årets højdepunkt.

HTM gav anledning til nogle af årets største glæder og største nedture. Max og jeg startede flot med at bestå vores debut i HTM2. Siden fulgte 8 prøver i træk uden at bestå, og jeg var ret tæt på at droppe HTM. Noget god coaching fik mig på hesten igen, og så bestod vi lige årets sidste tre prøver, Max fik titlen HTM2 og vi træner mod at debutere i HTM3.

I forbindelse med Hundedagene var jeg tilmeldt to kurser hos Anja I henholdsvis Freestyle og HTM, det var stort. Der var også en Summer camp med masser af HTM og FS, det er en ny og dejlig verden, som har åbenbaret sig.

2016 var også året hvor Max og jeg debuterede FS, først lidt for sjov – nu vi havde indøvet nogle tricks til færdighedsprøverne – men efter 3 4. pladser og i alt 6 Q point er vi på jagt efter en titel, som naturligvis er sekundær i forhold til at få Max til at synes, det er sjovt også at arbejde med den disciplin.

Nose Work var årets nye bekendtskab og det bliver helt sikkert længerevarende. Megan har været på begynderkursus hos Tina, vi fortsætter på øvet i 2017. Jeg har haft alle tre hunde på julesøg hos Tina (som Megan vandt) og skal til uofficiel prøve med Megan 29. december. Igen en disciplin, som en nem at komme i gang med, men hvor muligheder og kompleksitet løbende dukker op, Det bliver en sjov, ny verden.

Menneskene

Så er der en masse mennesker, som har været med til at gøre 2016 til et fantastisk år. Jeg kunne have skrevet ”Ingen nævnt, ingen glemt”, men det er for nemt. Så jeg siger i stedet: "Nogle nævnt, alle andre bestemt ikke glemt". Så her er 14 personer, som har betydet rigtigt meget for mig i år:

Amanda – nu er hun ikke bare Anitas datter, hun er Amanda, som sammen med Osseau er en af Danmarks bedste rallyekvipager, en skarp instruktør – som bestod Rallyinstruktøruddannelsen med glans – og skøn at træne sammen med, fordi hun er rigtig god til at iagttage og give feedback

Anita – vil helst ikke roses for meget i min blog, så det lader jeg være med. Det har været fantastisk at undervise sammen med hende på Rallyinstruktøruddannelsen; vi har fået justeret kurset godt, der er nogle præcise mål, og vi har virkelig været skarpe til at få forløbet stramt og indholdsrigt.

Vi har trænet rigtigt meget sammen, har været på kurser sammen, kommer til konkurrencer sammen, giver hinanden feedback som ingen andre kan gøre det, fordi vi kender hinanden så godt. Det er bare så skønt.

Anita kender mig bedre end de fleste, det er nogle gange lidt skræmmende, men hvor har jeg lært meget af hende.

Anja – som underviser har hun været fantastisk, og virkelig fået mig til at forstå betydningen af grundindlæring, for at have et fundament at bygge på, og balancen mellem motivation og præcision.

Som coach – se nedenfor – har Anja været den person som har betydet mest for mig overhovedet.

Christina – som er et af de mest overskudsagtige mennesker jeg kender, og som kan lokke mig til alt muligt. Jeg ville ønske vi trænede mere sammen, men når vi gør, er det fantastisk. Mentalt hjælper hun mig med at flytte barrierer, og hun er frisk på det meste.

Conni – vi har efterhånden kendt hinanden i rigtigt mange år, og har fra fortiden i LP fulgt hinanden over i rally, HTM, FS og sikkert andet. Vi kan udveksle erfaringer på en meget indforstået måde, og jeg tror, vi begge nyder at gå til rallyprøver hos hinanden. Jeg glemmer aldrig det kram jeg fik efter prøven i Odder, hvor Malou fik sit første certifikat efter en blændende bane – jeg véd hvordan de har kæmpet for at nå dertil, og så er det dejligt at være med, når det lykkes.

Johanna – inspirator, indpisker, organisator osv. Jeg har lært ufatteligt meget af hende, ikke kun træningsmæssigt, men også organisatorisk og mentalt (og sikkert andre områder). Enhver træningsaften hos hende, er noget særligt. Hendes kreativitet i forhold til indlæring af momenter, kvalitetssikring af øvelser, tænke forløb i programmer osv. osv. er bare ubegribelig.

Laila - hendes uventede død ramte mig uventet hårdt og affødte mit meste læste blogindlæg nogensinde.

Lonni – hun er bare fantastisk. Professionelt arbejder vi sammen i bestyrelsen for Sydkystens Hundeskole og i DKKs rallyudvalg, som hun er en meget effektiv sekretær for. Lonni er den mest hjælpsomme person, man kan tænke sig, og alt omkring hende fungerer bare. Et af årets allerbedste minder er vores tur sammen til Bornholm i maj, hvor jeg skulle dømme rally og Lonni skulle op, og hvor vi havde en fredag aften, som jeg i min blog beskrev således: ”klarede verdenssituation med lidt Svaneke øl og noget rødvin.” Det var en fantastisk aften ;-)

Louise – har været så inspirerende et bekendtskab. Vi kendte hinanden lidt på forhånd, men med HTM/FS blev det pludselig alvor, vi havde træningsseancer sammen med Anita og Conni, og jeg har lært rigtigt meget af hende. Vi havde en flot debut i 6+ hvor Louise & Billie sammen med Mig  & Max havde en flot rutine til Be My Life’s Companion med Mills Brothers.

Vi havde nogle skønne aftener på gode spisesteder i Århus i forbindelse med Summer camp, og jeg har besøgt Louise flere gange under hendes sygdom, og har fået en masse inspiration både til hundetræning og at være menneske. Vi har aftalt, at vi er på scenen igen i 6+ den 30. april i Roskilde.

Meta – hun skal naturligvis med. Hun stod bag initiativet med at få mig til Sverige og dømme rally i Stockholm. Den energi og inspiration og drive jeg oplevede var fantastisk.

Sandie – er en fantastisk pige. Vi kender hinanden fra FS-verdenen, hun er på alder med min søn, og hendes smil, glæde og gåpåmod får mig til enhver tid i godt humør. Hendes FS-numre med Rumle er så dejlige at følge, jeg kan ikke lade være med at elske de to.

Sebastian – er Christinas nevø. Han gik op og bestod en juniorklasse i rally med Max efter under 15 minutters træning. Han er en skøn dreng og jeg glæder mig til at se ham igen den 31. december.

Sonja – jeg har trænet hos hende ganske lidt, hun har dømt mig lidt mere, og den feedback jeg får er guld værd. Jeg skrev til hende, at jeg synes de numre hun optræder til, virker som om de er skrevet til hende, for hold da op, det hele går bare op i en højere enhed. Og så er hun bare fantastisk til at give feedback og inspirere, så noget, der virkelig hænger fast fra Summer camp, er nogle af hendes idéer.

Tina – er årets nye, gode bekendtskab. Hun var med på første runde af Rallyinstruktøruddannelsen, og var ret skarp, og da jeg begyndte at interessere mig for Nose Work valgte jeg hende, som instruktør, hvilket jeg bestemt ikke har fortrudt, Hun er fantastisk til at give feedback med et smil, men så man alligevel er med på, at føreren skal stramme sig an …

Og så har jeg besluttet at

Coaching

får sin egen overskrift. Jeg har to guruer: Lanny Bassham og Anja Christiansen. Jeg kan ikke finde ord for at beskrive den udvikling jeg har været igennem, og som er resulteret i Paul v. 2.00 med nogle vigtige ord på tavlen: Vilje, Vinde, Relation, Glæde, Udfordring, Prioritering og Værdier.

Jeg har virkelig fået arbejdet med indersiden af hovedet, og jeg ved jeg er blevet en meget bedre fører – og et bedre menneske. Jeg vil gerne skrive en masse superlativer om Anja, men jeg har skrevet dem mange gange og jeg står ved dem alle. Hun er fantastisk!

Jeg er så klar til 2017. Masser af udfordringer, masser at tage stilling til og masser af aktiviteter, som giver mit liv værdi.

Jeg ønsker alle læsere en glædelig jul og et lykkebringende nytår – hvis du vil, så kan du!

Fotoet: Jeg googlede Megan, Lille Bjørn og Max og så dukkede det foto op :-)

tirsdag den 20. december 2016

3 x championklasse


Jeg er næsten lige kommet hjem fra en hyggelig og fornøjelig juleafslutning hos Anja og Johanna i Ringsted Agility Center.

Det er virkelig et flot arrangement, som er for Anjas og Johannas kursister, og omfatter færdighedsprøver, freestyle, HTM, LP og rally.

Jeg havde tilmeldt alle tre hunde til rally championklasse, hvor Anita havde designet en lækker bane:

Bakke 1 skridt – Skift side foran – Sit-dæk-sit – springvand – sit & løb – almindelig gang – sit, 90 grader til højre, sit – hund rundt om fører - sit foran skift til højre sit - 8-tal - synkron højre - slalom med rundtur - synkron venstre - sit under gang - skift side bagved - dobbeltspring ro tilbagespring - 90 grader til højre – dobbeltspring.

Godt flow frem og tilbage (effektiv udnyttelse af den begrænsede plads), 5 sideskift, ikke så mange sitter, kun en enkelt øvelse, jeg ikke kan med Lille Bjørn, det var en bane lige efter min smag.

Vi var 8 i klassen, Max var på først, Megan nr. 4 og Lille Bjørn nr. 8.

Max var lidt dæmpet i starten, der var også tæt pakket i hallen og en del larm, men efter løbet var han godt på og gik en nydelig bane. Vi mistede 3 x ommer og 3 x 1 = 88 point.

Megan synes vist også godt om banen, vi kom fint i gang, ved springvandet skulle hun lige ud og tjekke nogle af de sække, der holder tunneler, men hun kom pænt tilbage. Vi mistede dobbeltspringet, hun stoppede ikke, men løb videre ud til siden. Vi endte med 73 point (1 x 10, 3 x 3 og 8 x 1).

Endelig Lille Bjørn. Han var godt nok sej, og jeg fik mange dejlige tilbagemeldinger om hans performance – han var på, meget energisk, gøede flere gange af ivrighed og gik superflot. Dobbeltspring ro, lavede jeg som enkeltspring (vi har ikke trænet dobbeltspring, så han vendte efter det første spring), og jeg måtte lave sit under gang på højre side om, og ellers var der kun 6 x 1. Netto 81 point.

Samlet var jeg meget meget tilfreds. 3 rigtigt fine banegennemgange, hvor alle hundene arbejdede godt og som alle var beståede, placeringer som nr. 3, 5 og 6 og en flot roset til Max.

Tak til Anja og Johanna for det flotte arrangement, tak til Anita for en dejlig bane og rigtig fin feedback. Tak til Sofie for at være hundeholder og tak til Neel for at jeg måtte passe Sisu.

En skøn juleafslutning!

mandag den 19. december 2016

En god følelse


HTM2

Jeg var rigtigt godt tilfreds med min egen indsats i går. Trods uheld/fejl i begge prøvestarter kom vi godt igen, og jeg fik nogle fine bedømmelser og konstruktive tilbagemeldinger, som jeg virkelig kan arbejde med.

Jeg kunne ikke selv vurdere programmerne, men andre synes de var gået fint, og at jeg bestod begge og fik Q point til begge prøver var ekstra dejligt, så jeg kørte hjem med en rigtig glad følelse.

Begge programmerne blev filmet af Amanda. Der er masser at arbejde med, men især masser af rigtigt godt og Max ser ikke så værst ud i nogen af programmerne …

HTM2: https://www.facebook.com/paul.lysholdt/videos/10210451446138507/

FS1: https://www.facebook.com/paul.lysholdt/videos/10210450875364238/

Planerne er enkle, indtil videre.

I FS skal vi bare fortsætte med den nuværende musik, vi skal have større sikkerhed i momenterne, og der er nogle af de lange forløb, der skal brydes op. Jeg har en allieret, som kigger nærmere på det …

I HTM er jeg i gang med nogle nye positioner/retninger, og de vil uden videre kunne medtages i HTM2-udgaven. Jeg har jo mindst to officielle prøvemuligheder til i HTM2, og det ville da være oplagt at afprøve et forløb med højere sværhedsgrad i HTM2.

I dag har jeg gjort klar til Juleafslutning hos Anja og Johanna i morgen, hvor jeg som tidligere nævnt har givet mig selv den opgave, at alle tre hunde skal op i championklasse.

Det bliver sjovt, men også lidt udfordrende med 3 hunde ud af 8 i klassen, så jeg skal have sikret mig hjælp til at holde alle 3 hunde under banegennemgangen, og så varme dem minimalt op inden de skal på, og minimal tid til belønning.

Max er nr. 1, Megan nr. 4 og Lille Bjørn nr. 7.

Så nærmer juleferien sig hastigt, og der er jeg i fuld gang med at planlægge nogle mindre træningsforløb for alle tre hunde.

De skal alle igennem min ”status på rallyskiltene på højre side – og lidt på venstre”, især Lille Bjørn er i fokus her.

Megan skal igennem noget Nose Work parring inden uofficiel prøve 29.12.

 Med Max har jeg en række challenges (bakke på højre side, behind + sidelæns, front + sidelæns).

I januar-februar er der nogle enetimer på tegnebrættet, så både HTM- og FS-programmerne bliver kigget efter i sømmene.

Det giver mig også en rigtig god følelse, at have styr på den strukturerede træning ;-)

søndag den 18. december 2016

Only two things can happen to you; you win, or you learn. There is no win or lose (HTM/FS i Hangar 17)

En meget tilfreds fører (foto: Amanda Jakobsson)

Som læserne af min blog formentlig véd, er jeg en stor Lanny Bassham fan. Jeg læser hans nyhedsmails grundigt, og ovenstående citat fra november nummeret er godt at reflektere over. Det er negativt at tænke, at noget kan gå galt, og at vi derfor performere dårligt. Det er positivt at tænke, at enten gør vi noget godt, eller også lærer vi noget. Det var aftenlæsningen inden dagens tur til Hangar 17.

Jeg lavede en visualisering af hvert program inden jeg sov, stod op kl. 5, kørte hjemmefra 6:20 og var fremme 9:08. Jeg gennemførte to visualiseringer af hvert program cirka en time før ankomst.

Hangar 17 er nok det sted, jeg holder mest af at gå til prøve. Der er dejlige rammer, et dejligt underlag, plads indenfor, gode parkeringsforhold. Det er rigtigt godt.

Max var tilmeldt HTM2 og FS1.

HTM2 programmet gik ok. Jeg havde ikke forudset at Max kunne tjekke en imaginær godbid, lige da vi var kommet i gang, og kom til at lyne vesten ned i stedet for op, så starten blev lidt rodet, men resten var ok og opefter.

Dommernes kommentarer: HTM2, dommere Jette P, Johanna og Lizza, bestået med 23,53 point, 3.v. ud af 4, 3 Q point

Udførelse
  • I dag lidt upræcis i positionerne indimellem. Varierende afstand i positionerne. Noget tøven og snus. 7,3
  • Lidt uro/uopmærksom enkelte steder. Flot bak. P1 (pil ned) i lang sekvens. Flot fører arbejde, støtter hund godt. Savner lidt ”sparkle” på dagen. 7,5
  • Enkelte missere. Max gik lidt i stå, men også pænt arbejde. 7,9.
Sværhedsgrad/indhold
  • 7.5
  • Fin sværhedsgrad + variation af positioner og tempo af positioner. God variation af links. 8,0
  • Fint 7,9
Musik og fortolkning
  • 8.0
  • God historie (inkl. kostume fail). Fin fortolkning af musik, passer til ekvipager 8.3
  • Fint. Rart at vi ikke længere får serveret lorteposen på dommerbordet :-) 8.2
Det var vores 12. HTM2-prøve, vi har bestået de sidste 3 (yes!) og dette var vores næstbedste point på de 12 prøver. Jeg holdt hovedet koldt trods den dumme start, og jeg har lært, at jeg skal have en plan B, hvis der sker noget i starten – primært skal den trænes, så den ikke kan gå galt, det er lidt træls at starte med en fejl.

FS-programmet var for første gang den lange udgave (2:29). Efter den første sekvens med hans forpoter på mine sko, gik han ikke rundt om mig men væk, så det næste forløb blev ret rodet, fordi slalommen forsvandt. Derefter gik det fint, men der var nogle sekvenser der gik meget trægt, så vi mistede tid – trods indlagt slack – og da jeg desuden glemte, hvor langt vi var nået, sluttede vi mens jeg var i gang med afslutningen.

Pyt, Max var på, hans hale logrede, og vi skal nok få styr på nummeret, når vi får trænet det lidt mere.

Dommernes kommentarer: FS1, dommere Jette P, Anja og Lizza, bestået med 23,6 point, 4.v. ud af 9, 2 Q point

Udførelse
  • Noget tøven i dag, enkelte misforståelser, ellers rigtigt fint 7,6
  • Mange fine ting. Max lidt ”træg” i nogle af øvelser – hvilket går lidt ud over flowet 7,9
  • Lidt tøven og vægringen, men også fine tricks 7,8
Sværhedsgrad/indhold
  • 7,8
  • Fint for klassen. Lidt mere anvendelse af ring er ønskværdig. Hellere et lidt kortere program og bedre flow :-) 8,2
  • Det minder altså meget om HTM når I går frem og tilbage – target på hånd, stav, fod + twist osv. jeg svaner noget, der bryder HTM-indtrykket 8,0
Musik og fortolkning
  • Du kunne overveje, hvordan du bevæger dig rundt i ringen. Det er meget lige frem og tilbage. Ellers fint 8,0
  • Ok 7,7
  • Ok – men der er ”plads” til meget mere i musikken, fx temposkift i omkvædet mv. 7,8
Igen i dag er jeg ualmindeligt godt tilfreds med dommerkommentarer, god forstærkning, god og præcis beskrivelse af udviklingsområder.

Næsten 6 timers kørsel, 644 kilometer kørt, 8½ timer i og ved Hangar 17 for at være på i 2:39 og 2:29. Sådan er det at have en passion …

Max performede flot i dag, jeg skal have arbejdet med starter på programmer, længere sekvenser uden belønning,, styrket nogle af de nye tricks (og de gamle).

Med dagens høst af Q point er vi oppe på 16 i HTM2 (6 fra en tvangsoprykning) og har 6 i FS1. Det er jordbærret på toppen af kagen efter en dejlig dag.

fredag den 16. december 2016

Udfordring – prioritering – værdier

Klar til FS søndag ...

Jeg vil starte et helt andet sted, med Wordfeud. Jeg har spillet Wordfeud i 4 år, og været med i Wordfeud League of Honour i godt et år med min profil Paulmegan. Vi startede i 9. division, har været oppe i 5. og har netop vundet en gruppe i 7. division og rykker op i 6. Med profilen DKRLCH (!) er jeg på 4 måneder kommet fra 9. division til 5. division, hvor jeg netop har vundet en gruppe og er rykket op i 4. division.


En gruppe spilles over max 14 dage, man er 8 i gruppen, og det er i sagens natur skrappe spillere. Så jeg var ærligt talt ret tilfreds med at vinde to grupper i samme runde og ovenikøbet ret sikkert (13 sejre i 14 kampe).

Der er to pointer, jeg vil drage frem her: Den ene er, at holde fokus. Det er mig selv, der står bag begge profiler, så hvorfor er den ”erfarne” ikke kommet så langt som den uerfarne? Forklaringen er – tror jeg – at Paulmegan spiller mod ”alle”, henunder turneringsmodstanderne. DKRLCH bruger jeg KUN i turneringer. Så på en eller anden måde er hvert spil med DKRLCH meget vigtigt, mens der for Paulmegan også er ”ligegyldige” kampe i relation til at rykke op og ned – hyggespil, som jeg gerne vil vinde, men hvor et nederlag ikke betyder noget.

Tålmodighed er den anden pointe. Jeg spiller ret hurtigt og det betyder at omhuen kan gå tabt. Jeg har tabt en del kampe i Wordfeud League of Honour fordi jeg spillede for hurtigt = ikke tænkte mig godt nok om. Da jeg begyndte at tænke mig om, gik det bedre, marginalerne kom pludselig på min side.

Jeg kom til at tænke på dette efter et hyggeligt eftermiddagsbesøg hos Louise i går. Hun fik en indgående beskrivelse af min coachingsession hos Anja i onsdags, og jeg fortalte om mine overvejelser vedrørende mål for de enkelte hunde, herunder ikke mindst det svære i at sætte målene for Max.

Så kom der lige nogle spørgsmål fra Louise, som fik mig til at tænke en ekstra gang: nå ja … Hvor gammel er det Max er. 5½. Hvad har han nået? Bl.a. LP1, LP2, RBM, RØM, DKRLCH, ÅH nr. 2 i ekspert 2015, nr. 9 ved DM og nr. 8 ved ÅH i championklasse, som han debuterede i februar i år, HTM1, HTM2, FP1, FP2, FP3, HTMF … Lige meget, hvad jeg vælger at holde fokus på, vil jeg kunne nå det med Max, hvis bare jeg er tålmodig.

Jeg har ikke travlt med at træffe beslutningen, men det gav stof til eftertanke, da jeg begyndte at planlægge turen til Hangar 17 mere detaljeret.

I HTM2 skal jeg op for sidste gang, har jeg skrevet et par gange. Men hvorfor det? Jeg har kun 13 Q-point, så jeg kan da sagtens gå i klassen et par gange til, og hæve sværhedsgraden, når jeg nu begynder at arbejde fokuseret og tålmodigt mod HTM3.

Og som Louise mindede mig om, vi er nye indenfor denne disciplin, det er kun 1½ år siden vi debuterede, dem jeg sammenligner mig med og skal konkurrere imod er meget mere erfarne og ikke i gang med første hund i disciplinen.

I FS1 skal jeg op for 9. gang, der plejer at være rigtigt mange i klassen (11 er tilmeldt på søndag), så man skal hæve sværhedsgraden for at forbedre chancen for Q-point. Det har jeg gjort ved at øge længden fra 1:39 til 2:29 – sidstnævnte med en undskyldning til Lennon & McCartney, som har fået skåret 8 sekunder af When I’m 64 – og lave flere tricks. Fokus har været at basere det på tricks, vi kan, for Max har brug for tryghed, og det prøver jeg at skabe ved længere passager med kendte tricks og en anelse ny adfærd i forhold til den korte udgave af nummeret.

Det er årets sidste prøver for mit vedkommende. Det er mit første fuld e år som HTM’er og året hvor jeg debuterede i FS. Når jeg skal være ærlig overfor mig selv, hvilket jeg er det meste af tiden, så har vi egentlig gjort det meget godt.

Jeg glæder mig til en hyggelig for fornøjelig afslutning med en masse hundevenner i Hangar 17 på søndag!

PS: Hvis du ikke forstår overskriften, så må du læse blogindlægget fra i går :-)

torsdag den 15. december 2016

Lose your dreams and you will lose your mind

The Stuff that Dreams are made of

Jeg har det fantastisk! Det er banalt at skrive, men ikke desto mindre sandt.

I går var jeg til den mest fantastiske coachingsession hos Anja, den tiende siden jeg startede hos hende den 21. maj 2015, og endnu engang den bedste.

Den blev aftalt før kort inden weekenden 5.-6. november – med prøver på Garbogaard og Årets Hund i Herning – og jeg havde kun et ønske om placeringen: ”Mellem efter søndag og før Hangar 17.” Jeg tænkte at jeg nok fik brug for noget coaching …

Det gjorde jeg bestemt også, men formentlig slet ikke på den måde, som jeg havde tænkt dengang … uden at jeg kan sige det med sikkerhed.

Dagens i går startede med en fantastisk samtale i et konsulenthus efterfulgt af et ligeså fantastisk møde på arbejde. Det var møder, hvor jeg var totalt i balance, kunne mærke energi og glæde og følte mig på bølgelængde med dem, jeg var sammen med.

I forbindelse med det første møde kom vi ind på, hvad der var drivkræfterne, når jeg arbejdede I projekter, og uden at jeg bevidst havde planlagt det kom samtalen over på hunde, hundetræning, nedsmeltning, anvendelse af coach og hvad det, at træne og konkurrere med hunde, giver mig af energi.

Coachingsessionen startede med, at jeg fortalte om disse to møder, om hvordan de for mig viste en Paul, som var betydeligt forandret i forhold til Paul for ½-1 år siden, og at det har alt med coachingforløbet at gøre.

Jeg fortalte videre om en række dejlige hundeoplevelser på Samsø, på Garbogaard, i Herning og i Sorø, og kun en enkelt dårlig, som jeg fik korrigeret hurtigt. En vidunderlig weekend i Stockholm.

Om at jeg havde nået så mange af mine mål i 2016, 3 hunde til DM, 3 hunde til Årets Hund finale og Max HTM2 for bare at nævne nogle.

Og så arbejdet med de kommende mål, drømmene, som bare skal være der: ”Lose your dreams and you will lose your mind” synger Mick Jagger i Ruby Tuesday.

Målene for 2017 havde jeg tænkt over:
  • Megan: debut i officiel Nose Work og lidt rally alligevel, hvorfor skal hun pensioneres når hun kan og vil?
  • Lille Bjørn: Vi starter i championklasse, for der er ingen udfordring i at fortsætte i ekspertklasse, vi har nogle uofficielle prøver og springer ud 11. februar, og målet er at komme til Årets Hund finalen 2017.
  • Max var det sværere med, jeg havde kun fået tænkt Nose Work, LP (!), Freestyle, HTM og rally, men hvad?
  • 'Og endelig Paul, der stod slet ingen ting…
Jeg kan tale meget og hurtigt og det gjorde jeg bestemt; der var så meget jeg skulle sige og som det er så nemt at sige, når den rigtige sidder og lytter, noterer og reflekterer over det jeg siger, og stiller gode spørgsmål.

Det var et meget følelsesladet forløb, fordi Anja bl.a. stillede det uundgåelige spørgsmål, som jeg alligevel ikke var helt forberedt på: Hvorfor?

Hvorfor er målene vigtige? Hvorfor er det vigtigt for Paul at gøre netop dette?

Hvorfor står jeg op kl. meget tidligt på søndag, kører tre timer, for at konkurrere 2 x 2½ minut, til prøver der ikke ”betyder” noget, venter en halv dag på resultaterne og kører tre timer for at komme sent hjem?

Jeg har ikke ét ord for det, men det føles godt at være med, det er et dejligt netværk, der er det sociale, der er glæden på andres vegne og deres glæde over det, vi laver.

Og så er det jordbærret på toppen, hvis man klarer sig rigtigt godt.

Er det alt, kunne en udenforstående spørge. Og ja, det er alt. Det lyder enkelt, men det er det ikke.

Koblingen til morgenens samtaler var åbenlys, min glæde ved dem var den samme, der er ingen grænse mellem det arbejdsmæssige og private, for det handler i begge tilfælde om, at jeg agerer i overensstemmelse med mine grundlæggende værdier. Det giver indre ro, det giver afbalanceret adfærd og overskud, det gør livet værd ad leve

Den konklusion var ikke så åbenlys i min præ-coaching periode, nu er den bare så nem at se.

Det jeg havde fokus på i starten af coachingforløbet er noget, som jeg nu gør helt ubevidst, og hvor ”fejl” korrigeres næsten lige så ubevidst.

Hvor er jeg henne i mit coachingforløb?

Jeg vil sige, at jeg er i starten. Jeg er kommet igennem et forløb, som er hinsides, hvad jeg i min vildeste fantasi havde drømt om, og jeg drømmer om at komme videre endnu derfra, og det kommer jeg!

Anja sammenfatter altid med nogle nøgleord og ofte en hjemmeopgave. I går var nøgleordene:
  • Udfordring – jeg har brug for udfordringer, derfor sætter jeg nye mål, både for hundene og mig selv. Målene for Megan og Lille Bjørn står ovenfor.
  • Prioritering – jeg er nødt til at prioritere. Selvom Max er dygtig til alt muligt, så skal jeg fokusere (= prioritere = vælge), hvis jeg vil nå rigtigt langt i en disciplin. Men hvis jeg vil noget tilstrækkeligt (fx HTM3), så kan jeg nå det.
  • Værdier – for hvert mål for 2017, skal jeg til næste session lave en prioriteret list med mål pr. hund, og sætte ord på, hvad målet gør for mig. Hvorfor har Paul det mål?
Det er lige så svært som det lyder og en fantastisk opgave at arbejde med.

Tak for endnu engang at bringe mig videre Anja!

onsdag den 14. december 2016

Julerally


Max i drivhuset en dag i September

I går var Max og jeg på sidste runde af Johannas tirsdags rallyhold i år. Efter megasnuseriet i sidste uge var føreren meget mere opmærksom, så der var kun én gang, jeg ikke havde helt styr på ham – og Amanda så det straks …

Dagens program var en fuld bare, som Johanna kommenterede, en bane med skiltene 3-11, en opgave hvor vi skulle demonstrere tre øvelser med snude/poteadfærd + tre øvelser hvori J U L indgik, og så en lille opgave hvor vi parvis skulle udføre twist, rundt om fører og stå under gang skiftvis og i konkurrence med de to andre hold.

Max og jeg var nummer to på den fulde bane, som bestod af: Start, rundt om fører, 270 til højre, sit-180 venstre-gå, venstre spiral, tysker, foran sit 1-2-3 skridt bagud, twist, sit-venstre-1 skridt- kald ind, bakke 3 skridt, 180 grader højre, sit under gang, spring, ottetal, mål. Alt var markeret med flade kegler, ingen skilte – da vi kom til oprydning TROEDE jeg der havde været skilte, så er man blevet hjernevasket :-)

Jeg varmede Max perfekt op og gik hele banen højrehandlet. Han var lidt trykket de første tre skilte, lige op af den ene væg, men med nogle fornuftige belønninger kom han godt igen, og vi gik en rigtig god bane og fik flot tilbagemelding.

Skilt 3-11 gennemførte vi i langsom gang på venstre side og i almindelig gang på højre side.

I opgaven brugte vi touch med snuden, løfte pote til sko og løfte pote til hånd. J U L blev de tre bogstaver ”tegnet” med Max bakkende på venstre side.

Mette & Oscar og Max og jeg fik podieplads i begge runder af konkurrencen :-)

Det var en dejlig træningsrunde og jeg følte virkelig, at jeg havde taget det ansvar, som jeg åbenbart ikke havde så klart sidste uge.

Indimellem fik jeg trænet diverse HTM-positioner og gik fuldt FS-program to gange uden musik. Jeg har overvejet en times træning af begge programmerne fredag inden prøven søndag i Hangar 17, men jeg tror noget leg og Nose Work vil være bedre opvarmning med Max, så det ender det nok med.

Det bliver årets sidste officielle konkurrence for vores vedkommende.

Der er også et par vigtige uofficielle konkurrencer. Ved Anja & Johannas juleafslutning 20. december skal jeg op med alle tre hunde i rally championklasse, med start nr. 1, 4 og 7 i en klasse med 8. Det bliver en generalprøve på at stille med alle tre i samme klasse og med en form for pres på, det glæder jeg mig rigtigt meget til.

29. december skal Megan debutere i en uofficiel Nose Work konkurrence, det bliver også rigtigt spændende.

søndag den 11. december 2016

Feedback og Jul i utide

Et fantastisk rallyinstruktørhold :-)

Jeg lever en ualmindeligt privilegeret tilværelse. Det tænker jeg ikke specielt meget over til hverdag, men her søndag aften, hvor jeg tænker tilbage på ugen, så står det krystalklart for mig.

Jeg har en fantastisk tryg familiebase, og ovenpå en juleaften i utide med Sandra, Christian, Frasse og Leo, så føles det bare rigtigt godt alt sammen.

Jeg har et godt arbejde, jeg er ikke tilfreds med alt i den forbindelse, men det er noget jeg kan gøre noget ved, og det gør jeg. Jobskifte er absolut en option, der indgår i overvejelserne, men det er da et luksusproblem.

Udover det arbejdsmæssige har ugen bl.a. omfattet to timers HTM-træning med Anita mandag, to timers rallytræning hos Johanna tirsdag, fem timers Nose Work julesøg fredag, afsluttende runde i rallyinstruktøruddannelsen lørdag fra 9-16, bonusjuleaften lørdag og bonusjulefrokost søndag.

Julefrokost

Det mest fantastiske af det hele er Frasse: Han er blevet en stor dreng på 2 år og 7 måneder, og hans smil, når han ser mig, og vores kommunikation, det er noget helt særligt. Så er det rigtigt godt at være farfar!

Selvom vi ikke giver gaver for alvor (de voksne), så var der alligevel lidt, og jeg fik denne fantastiske gave:



Rallyinstruktøruddannelseseksamensdagen (sikken et ord!) handlede meget om feedback. Kursisterne skulle se tre inviterede ekvipager går tre fulde rallybaner, og give dem feedback. Anita og jeg skulle give kursisterne individuel feedback om det samlede kursusforløb og kursisterne gav os feedback i forbindelse med evalueringen af kurset, Der kom bl.a. et forslag om, at det at give feedback blev en del af kurset fremover.

Det er et fremragende emne til et kursusmodul, så jeg har virkelig tænkt over udformningen

Det fik mig til at overveje min egen måde at give feedback på, bade i det hele taget og til rallyprøver. Selvfølgelig er det afhængig af, hvem, der skal have feedbacken, men det er afgørende vigtigt, hvis feedbacken skal have en ønskede effekt, at man er på bølgelængde.

Jeg kan komme i tanker om mange situationer på rallybanerne, hvor jeg som udøver har fået rigtig god feedback, og andre, hvor jeg blev sur, ked af det, eller skuffet, fordi jeg fik feedback som ramte ved siden af eller bare blev serveret på en måde, som jeg ikke var forberedt på.

Jeg minder mig selv om – og med 15 år med egen virksomhed i konsulentbranchen har jeg lidt ballast – at deltagerne i en rallyprøve er kunder i butikken, og de skal behandles som sådanne. Så naturligvis (synes jeg) starter man med noget positivt, og selvfølgelig giver man feedbacken på en måde, så den kan anvendes til noget. Jeg har oplevet en prøve, hvor jeg - synes jeg - under vanskelige forhold havde gået en ok prøve, og den første kommentar jeg fik fra dommeren var: du mistede tre øvelser. Det oplevede jeg som rigtigt dårlig feedback, og jeg slog fra og blev rigtigt ked af det og gal. Det var objektivt rigtigt, men det er ikke det, der er afgørende i den situation.

Så ”Sådan giver du god feedback?” står på listen til opfølgningsdagen for rallyinstruktørerne.

Jeg skal også love for, at den feedback, jeg fik på Nose Work holdet i fredags, var fantastisk, og gode eksempler på, hvordan det kan gøres.

Tinas kommentarer til de 6 julesøg i på Nose Work holdet i fredags, var lige til lærebogen. Hun beskrev situationerne detaljeret, hun beskrev førernes adfærd og jeg sad bare og smilede og bankede mig selv lidt i hovedet, for det var bare så præcise beskrivelser, serveret med et fantastisk smil og så man bare kunne tænke: ja, det skal og kan jeg gøre bedre næste gang.

De fire kursister på holdet var også rigtigt gode til at rose hinanden, jeg fik så fin feedback på alle tre hunde, og da jeg kørte hjem var det med en følelse af, at mine tre fantastiske hunde, også var blevet oplevet som sådan af de andre. Jeg var vokset og havde samtidig en masse at arbejde med. Se, det er perfekt feedback.