Fra blogindlægget 6. december 2015
I dag havde jeg igen to timers god træning med Anita. Vi skal begge til prøve i Hangar 17 den 18. december med både HTM- og FS-programmer, og jeg må da erkende, at jeg var en anelse rusten i dag. Men jeg har fået en helt klar opfattelse af, hvor jeg skal sætte ind – og det kan siges kort, de momenter, jeg vi have skal udvikle sig, skal jeg træne mere … større præcision, større motivation, større intensitet.
HTM-programmet bliver måske allersidste gang til Walking the Dog. Jeg har ikke fundet en værdig afløser endnu, men det bliver heller ikke lige med det første vi skal i HTM3. Der er et meget stort spring fra klasse 2 til 3, så dér skal vi virkelig tænke langsigtet.
Jeg gik en gang med musik og belønning, og gik helt i stå et sted, hvor jeg ikke kunne huske fortsættelsen og et sted glemte jeg tempoet i næste position. Ingen katastrofer, men tydelige beviser på, at der er noget der skal lyttes op på inden prøverne.
FS-programmet er fortsat til When I’m 64 (og ja, det kan man godt, selvom man ER 64!), men i næsten fuld udstrækning, kun de sidste 9 sekunder er strøget, for at holde tidsgrænsen på 2½ minut. Jeg har eksperimenteret en del med sidste halvdel af det nye nummer, det fungerer fint i mit hoved, men jeg er ikke skarp i det endnu, og det skal bestemt høres daglig, for at jeg bliver helt sikker på timingen.
Der er nogle enkelte nye tricks, men dem arbejder jeg særskilt med, og det virker fornuftigt.
Det helt afgørende er, udover Max’ motivation, er at jeg er en ordentlig fører, hvilket bl.a. indbefatter at jeg er præcis i mine kommandoer. Det er åbenlyst, at der er nogle kommandoer der er afhængige af mit kropssprog eller placeringen af mine hænder i forhold til godbidslommerne, så det er virkelig noget der skal arbejdes med.
De tre mål til sidst i januar på Anjas nørde FVF/HTM-hold skrider behersket fremad. Jeg havde dem fremme i dag:
1. 5 m bakke, jeg kigger på et punkt, med Max i P5. Ingen belønning, Max søger ind i positionen, hvis den bliver skæv (lige så godt som i P1)
Jeg kan godt bakke mellem 1 og 3 meter, men jeg véd faktisk ikke, hvad der gør at han nogen gange slår ud. Jeg skal have arbejdet med bagpartskontrollen – balje med uret burde nok indøves
2. Max indtager på kommando P2, jeg går ½ meter frem med små skridt og han rykker sidelæns for at holde positionen.
Vi er ikke kommet rigtigt i gang, så der må køres kampagne på grundpositionen.
3. Max indtager på kommando P4, jeg går ½ meter frem med små skridt og han rykker sidelæns for at holde positionen.
Vi er kommet i gang med indtagelse af positionen, men jeg er ikke skarp nok i mine kriterier/får belønnet for dårligt.
Og så har jeg sjovt nok en tendens til i alle tre øvelser at gå for hurtigt frem, selvom hele pointen netop er, at vi skal have en stabil udgangsposition, inden vi arbejder videre.
Så jeg har formanet mig selv om, at hvis jeg overhovedet vil lave noget seriøst i HTM3, så skal jeg med de tre mål vise, at jeg kan komme fornuftigt i gang med momenterne. Det er jo fuldstændig ligegyldigt om Max kan bakke 10 meter på højre side 30. januar; det afgørende er, at jeg kan dokumentere overfor andre og specielt overfor mig selv, at jeg er i stand til indlære de 3 momenter et eller andet stykke, så det er åbenlyst, at hvis jeg ”bare” træner videre, så kan målet nås.
Så selv om træningen var lidt rusten, så blev den mentale rust lige banket af :-)
Jeg skulle finde et foto til dette indlæg, og faldt over det indlæg Verden er vidunderlig, som kom 6. december 2015 Det var før vi havde debuteret i HTM2 og FS1. Nu er vi på papiret klar til HTM3 og godt i gang med FS1. Så jeg vil gerne citere afslutningen af det ét år gamle blogindlæg:
Jeg er
Verden ER vidunderlig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar