Klar til FS søndag ...
Jeg vil starte et helt andet sted, med Wordfeud. Jeg har spillet Wordfeud i 4 år, og været med i Wordfeud League of Honour i godt et år med min profil Paulmegan. Vi startede i 9. division, har været oppe i 5. og har netop vundet en gruppe i 7. division og rykker op i 6. Med profilen DKRLCH (!) er jeg på 4 måneder kommet fra 9. division til 5. division, hvor jeg netop har vundet en gruppe og er rykket op i 4. division.
En gruppe spilles over max 14 dage, man er 8 i gruppen, og det er i sagens natur skrappe spillere. Så jeg var ærligt talt ret tilfreds med at vinde to grupper i samme runde og ovenikøbet ret sikkert (13 sejre i 14 kampe).
Der er to pointer, jeg vil drage frem her: Den ene er, at holde fokus. Det er mig selv, der står bag begge profiler, så hvorfor er den ”erfarne” ikke kommet så langt som den uerfarne? Forklaringen er – tror jeg – at Paulmegan spiller mod ”alle”, henunder turneringsmodstanderne. DKRLCH bruger jeg KUN i turneringer. Så på en eller anden måde er hvert spil med DKRLCH meget vigtigt, mens der for Paulmegan også er ”ligegyldige” kampe i relation til at rykke op og ned – hyggespil, som jeg gerne vil vinde, men hvor et nederlag ikke betyder noget.
Tålmodighed er den anden pointe. Jeg spiller ret hurtigt og det betyder at omhuen kan gå tabt. Jeg har tabt en del kampe i Wordfeud League of Honour fordi jeg spillede for hurtigt = ikke tænkte mig godt nok om. Da jeg begyndte at tænke mig om, gik det bedre, marginalerne kom pludselig på min side.
Jeg kom til at tænke på dette efter et hyggeligt eftermiddagsbesøg hos Louise i går. Hun fik en indgående beskrivelse af min coachingsession hos Anja i onsdags, og jeg fortalte om mine overvejelser vedrørende mål for de enkelte hunde, herunder ikke mindst det svære i at sætte målene for Max.
Så kom der lige nogle spørgsmål fra Louise, som fik mig til at tænke en ekstra gang: nå ja … Hvor gammel er det Max er. 5½. Hvad har han nået? Bl.a. LP1, LP2, RBM, RØM, DKRLCH, ÅH nr. 2 i ekspert 2015, nr. 9 ved DM og nr. 8 ved ÅH i championklasse, som han debuterede i februar i år, HTM1, HTM2, FP1, FP2, FP3, HTMF … Lige meget, hvad jeg vælger at holde fokus på, vil jeg kunne nå det med Max, hvis bare jeg er tålmodig.
Jeg har ikke travlt med at træffe beslutningen, men det gav stof til eftertanke, da jeg begyndte at planlægge turen til Hangar 17 mere detaljeret.
I HTM2 skal jeg op for sidste gang, har jeg skrevet et par gange. Men hvorfor det? Jeg har kun 13 Q-point, så jeg kan da sagtens gå i klassen et par gange til, og hæve sværhedsgraden, når jeg nu begynder at arbejde fokuseret og tålmodigt mod HTM3.
Og som Louise mindede mig om, vi er nye indenfor denne disciplin, det er kun 1½ år siden vi debuterede, dem jeg sammenligner mig med og skal konkurrere imod er meget mere erfarne og ikke i gang med første hund i disciplinen.
I FS1 skal jeg op for 9. gang, der plejer at være rigtigt mange i klassen (11 er tilmeldt på søndag), så man skal hæve sværhedsgraden for at forbedre chancen for Q-point. Det har jeg gjort ved at øge længden fra 1:39 til 2:29 – sidstnævnte med en undskyldning til Lennon & McCartney, som har fået skåret 8 sekunder af When I’m 64 – og lave flere tricks. Fokus har været at basere det på tricks, vi kan, for Max har brug for tryghed, og det prøver jeg at skabe ved længere passager med kendte tricks og en anelse ny adfærd i forhold til den korte udgave af nummeret.
Det er årets sidste prøver for mit vedkommende. Det er mit første fuld e år som HTM’er og året hvor jeg debuterede i FS. Når jeg skal være ærlig overfor mig selv, hvilket jeg er det meste af tiden, så har vi egentlig gjort det meget godt.
Jeg glæder mig til en hyggelig for fornøjelig afslutning med en masse hundevenner i Hangar 17 på søndag!
PS: Hvis du ikke forstår overskriften, så må du læse blogindlægget fra i går :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar